Og det var i de dage, hvor Tarok indtog alles hjerter, og solen nådigt skinnede over dansk travsport. Familien Hjorth Havndal i det Østjyske blev dengang – og det er jo snart 50 år siden – af bekendte tilskyndet til at tage med til Aarhus for at se det røde lyn fra Salling i aktion.

Familien Hjort, mor og far og to søskende, faldt alle pladask for dannebrogshesten Tarok og for travsporten.
Faren Jørn Hjorth, der i øvrigt drev en virksomhed med spilleautomater, fik herefter fat i nogle travheste, løbsheste, men også følhopper, og så opdrættede han på livet løs, og familien havde nu en hobby at samles om. Det fik de da også god succes med.

Da døtrene Helle og Lene blev voksne, tog de stafetten videre. De avlede videre på farens opdræt, og det fik de også succes med.

 

      Lene Hjort                                                                 Helle Hjort

Men gråvejret havde sænket sig over dansk travsport. Glansen fra Taroks dage ebbede langsomt ud, og økonomien i sporten blev træls. Søskendeparret valgte at satse på at blive i sporten ved at lade føllene indregistrere i Sverige for derigennem at få bedre økonomi i hobbybedriften.

Og den satsning har givet tilstrækkelig pote, så søskendeparret stadig er en aktiv del af skandinavisk travsport. Det er f.eks. hesten Calle Crown et levende bevis på. Calle har indtil videre indløbet knap 2,4 mio. SEK i 35 starter med 9 sejre og 5 andenpladser til følge, heraf en del opnået i den hårde franske konkurrence overvejende på Vincennes. Calle står rekordnoteret med tiden 10,3ak. Og med lidt mere løbsheld kunne præmiekontoen sagtens have været væsentlig større.

I dag bor søstrene Lene og Helle Hjorth under samme tag på en landejendom et lille stykke uden for landsbyen Tebbestrup sydvest for Randers. Det gør de sammen med deres mor Lone og Helles datter Caroline. Her flyttede de ud for tre år siden, og her går blandt andet følhopperne Hillary Crown og Olly Esterel sammen med Hillary Crowns datter Gerda Crown og Olly Esterels føl fra i år efter Broad Bahn.

Caroline er ridepige med stort R og har netop i år vundet DM i ridebanespringning for Children og opnået en sjette plads i Baltic Cup, hvor en ellers sikker førsteplads blev reduceret til en sjetteplads i sidste spring, hvor en bom i allersidste spring desværre røg ned. I år blev hun konfirmeret. I konfirmationsgave fik hun den røde travhoppe Ella Crown – Hillary Crowns afkom fra 2016, som i år blev købt tilbage fra Sverige. Hun er faldet efter Love You-sønnen Racer Bourbon.

Helle fortæller, at hun som lille ønskede sig en pony, hvilket hun dog ikke måtte få. Faren var jo gennem oplevelsen med Tarok blevet bidt af det med travet, så de skulle naturligvis have en travhest. Og det kunne resten af familien da også godt følge ham i.

Helle var fan af Tarok og meldte sig ind i Tarokklubben, som dengang talte rigtigt mange medlemmer, for den røde hingst var mindst lige så populært et nationalt klenodie i Danmark, som fodboldspillerne Preben Elkjær og Michael Laudrup dengang også var det.

Helle var sammen med den øvrige del af familien meget optaget af Taroks karriere, og familien så selvfølgelig den hest flere gange. Der var dog en dag, hvor det glippede. Det var en dag, hvor Tarok skulle starte i Billund, og de havnede i en kø så lang, men da Taroks løb var sat til at skulle gå, sad familien Hjorth uhjælpelig fast i køen lige ud for Givskud Løvepark, så den dag blev det løver og ikke heste, erindrer Helle med et lille koket forstillet mut blik.
Lene fulgte bestemt også med i traverne, men hun kastede sig også over ridning som barn og ung. Senere, det var i halvfemserne, kastede hun sig udi at ride monté, da den disciplin på det tidspunkt netop var blevet introduceret i Danmark.

Italiens-eventyr
Efter handelsskolen var Helle i Italien af to omgange, henholdsvis i cirka et års tid og i otte måneder, hvor hun var hos den svenske travtræner Bengt Holm, der på det tidspunkt huserede i støvlelandet. Danske Bill Reenberg var dengang førstemand hos Bengt Holm, hvor i øvrigt Helene Graversen, nu Stald Tårs, også arbejdede.

Siden blev Helle udlært i butik i Hadsund. Travsporten har altid fulgt Helle, og gennem sine tidligere samlevere henholdsvis Flemming Degn og Chris Christensen har travsporten altid været et familieanliggende. Med Flemming Degn boede hun i Mårslet, og her var hestene opstaldet hos ”Agurken” alias Aage Andersen og siden på Obstruplund hos Kim Madsen. Mens hun boede sammen Chris Christensen kom Helle ind i en familie, der var kendt for Esterel-hestene. Chris var søn af Freddy Christensen, og derbyvinderen 2001 Esterel Sunset går netop og hygger sig på Helle og Lenes landsted. Hans ene bagben var i en relativ ung alder slidt, så han havde en glorværdig, men også kort karriere på travbanerne, fortæller Helle.

Esterel Sunset nyder sit otium hos søstrene Helle og Lene Hjorth i Tebbestrup. Startede 33 gange med 15  sejre til følge. 1’er i E3-kort finale (Gr. I Int.), Ulf Thoresens Mindeløb indl.afd. og E3-kort indl.afd. 3’er i Orsi Mangelli finale (Gr. I Int). 1’er i Dansk Trav Derby (Gr. I Nat.). 2’er i Gran Premio d’Europa (Gr. I Int.)

.Blandt de mange følhopper, søstrenes far havde, var Nørbækhønen, men den hoppe, der satte det største aftryk rent avlsmæssigt, var Atalja, der var efter Eminent med Chalmers Boy som morfar. Atalja erhvervede Jørn Hjort fra Brogård-manden Henning Olesen, der dengang holdt til i Storvorde-området ikke så langt fra Havndal.

Maggie Crown efter Glenquin kom til verden i 1985 som den første efter Atalja hos Jørn Hjorth, og Maggi tjente selv godt 200.000 DKK og løb som bedst 15,7ak. Hun blev i familien Hjorts regi mor til knap en halv snes afkom, hvoraf Lord of Crown med knap 400.000 DKK og 13,0ak og Hillary Crown med godt 200.000 DKK og 13,3ak gjorde det rigtigt godt på ovalerne, men også elskovsbarnet Forever Crown (godt 150.000 DKK) og Do It Crown (50.000 DKK) gjorde det hæderligt.

Hillary Crown og Flemming Jensen på Fyens Væddeløbsbane

Hillary Crown fylder 20 i 2020 og på hende trækkes nok snart det sidste føl. Udover sønnen Calle Crown efter Great Challenger har hun også Victor Crown fra 2011, og han tjente godt 80.000 DKK inden han løb ind i et uheld og brækkede et ben, ligesom han var ved at være et meget varmt emne til derbyet i 2015. Også Breezer Crown har gjort det godt med godt 170.00 SEK og 14,6 ak. Hillarys søn Taro viste kolossale fartressourcer, men ejerne, der var Lunden-folk, skilte sig tidligt af med ham, vist nok fordi han viste sig kun at kunne løbe højre rundt.

Freddie Crown efter Orlando Vici af Hillary Crown blev solgt på derby-auktionen her i høsten og ejes nu af Heide Racing ApS &1987 Consulting A/S.

Moderlinjen fortsættes
Hillarys datter Gerda Crown efter Great Challenger står til at tage arven op efter oldemor Atalja, bedstemor Maggi Crown og moder Hillary Crown og skal bringe ny Crown-afkom op på stjernehimlen.
– Forhåbentlig, lyder det fra Helle Hjorth, der om den relativt unge følhoppe, der jo blev født så sent som i 2018, forklarer:

– Hendes ene ben var snoet ved fødslen og det er ikke til at rette op. Hun ville ikke kunne komme til at løbe væddeløb. Det er ikke en genetisk fejl, men skyldes fejlligning under drægtighedsperioden, så hun skal i avlen og bære vor moderlinje videre.

Helle og Lene med Gerda og Hillary

Olly Esterels første afkom, The Liquidator-sønnen Balotelli Crown, gør det p. t. på ypperste vis i Sverige for træner Lina Tallberger på Bergsåker og har indtil videre høstet godt 430.000 SEK.

I dag har Helle sit eget firma Powerclean sammen med Bjarne Bleicken. Firmaet står for distribution af rengøringsmidler. Som sælger kommer Helle godt rundt i det ganske land, trods alt måske mest i Jylland. Lene arbejder som kok i et cateringsfirma i Risskov.

Her på falderebet peger Helle på en lille sjov iagttagelse:

To heste med danske relationer, der gør sig godt i Frankrig i disse år, er Valokaja Hindø og Calle Crown, som begge er efter Great Challenger og begge trukket på en Victor Victor-hoppe.

Danmarksmesteren Caroline

Caroline er Danmarksmester for alderskategorien ’children’. Caroline Hjorth sikrede sig sejren i året Agria DRF Mesterskab for Children efter en lynhurtig omspringning i de flotte omgivelser i Bernstorffsparken hos Sportsrideklubben. De unge children-ryttere kæmpede alle bravt i  finalen af Agria DRF Mesterskabet og efter den indledende runde og de to hovedrunder i  finalen var tre ekvipager alle lige placerede med nul fejl. Der skulle derfor en omspringning til for at fordele medaljerne. Caroline Hjorth på Ramina lagde ud, og det gjorde hun med et utroligt flot udlæg. Hun red fejlfrit og lynhurtigt, og dermed kunne hun lægge et stort pres på de to øvrige kombattanter.

Carolines konkurrencehest Ramina

Carolines flotte hjelm fra A P Hjelm Design

Tekst: Allan Loft    Foto: Kjeld Mikkelsen

Travsporten fylder rigtig meget hos en familie i Løsning. Både far, mor og søn er dybt involveret i sporten, og desuden er morens far og tvillingesøster også dedikeret.
Hustruen/moren i familien Annie Holm Andersen har introduceret sin mand Michael Frederiksen for travhestene. Dem er hun vokset op med via sin fader, der havde mange slags heste og handlede med dem. På et tidspunkt fik han fat i en travhest, og så var han og hans tvillingesøstre Annie og Bente for alvor indfanget.

Michael Frederiksen er uddannet inden for handel, og i dag har han et agentur med forskellige firmaer i virksomhedsporteføljen. Men her handler det om blandt andet ure og smykker og ikke heste. Heste opdrætter man i den her familie for at beholde dem selv.

Michael Frederikse og Dumill

– Udfordringen for os er at hjælpe føllene til verden fra de følhopper, vi selv råder over, se dem vokse op og arbejde med dem for at lære dem at blive væddeløbsheste og se dem omsætte talenterne i løb. Det giver sammenhold og glæde i familien at være sammen om det. Vores søn Martin Frederiksen har endog taget licens og kørt løb og også vundet nogle sejre. Lige nu har han travlt med andre ting, men han følger godt med og vil nok snart være at finde på væddeløbsovalen igen.

Martin Frederiksen har siden 2015 ikke været aktiv på kuskefronten, som han var det i årene forud. I januar – februar 2014 havde han god succes med familiens Rival, idet parret tog et vaskeægte hattrick med to sejre i Billund fulgt op med én i Odense – altså tre sejre lige i rap. Det præsterede Rival faktisk også i 2012 – da var det med professionelleRene Kjær i suljyen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Billeder fra Rival`s hattrick i 2014

– Min kone Annies tvillingesøster Bente bor i Jelling, hvor hun og faren har deres egne heste, hvor de selv har med disse at gøre, men vi træffes jo tit og er til væddeløb sammen. Vi bliver alt i alt kittet bedre sammen som familie gennem den her sport, forklarer Michael Frederiksen.

Annnie Holm Andersen – opdrætter af Dumill og flere andre efter Fenja G

Svigerinden Bente Holm Andersen har gennem de snart sidste tyve år været en aktiv amatørtræner med heste som Duenna G, Ginni B, Palio og Bonita på samvittigheden.
Annie og Michaels løbshest lige nu er Dumill, som fredag starter i Odense.

Dumill bliver gjort klar til løb på Fyens Væddeløbsbane

– Hun er i god form, har gået godt de seneste gange. Hun er meldt hårdt ind i løbet, så vi tænker, at en mindre præmie vil være godkendt, men en lille triochance kan hun godt tilskrives, vurderer Michael Frederiksen.

På landstedet i Løsning, som familien erhvervede for ca. 18 år siden, råder man over seks bokse, og så er der en 1000 m træningsbane rundt om ejendommen, der er på cirka 15 tdr. land.

 

 

 

 

 

 

 

Sorell vinder for Jeppe Juel i Odense 2013

 

Wintano efter sejren den 20 juli 2016 på Billund trav

 

Gennem tiden har familien haft startheste som Fenja G, en Granit Bangsbo-hoppe, der nu er gået til de evige græsmarker, men som nåede at blive mor til bl. a. ovennævnte Dumill, samt Wintano, Rival, Sorell og Cia. Sidstnævnte kan snart forventes til start igen efter en lang pause, som den indledte i 2018 efter to starter, hvor den begge gange var i pengene.

Tekst: Allan Loft Foto: Kjeld Mikkelsen

Nu kan Selma Grage kalde sig engelsk jockey-lærling. Hun har netop bestået de afgørende tests, og allerede i dag torsdag skal hun på Southwell ud i et rigtigt galopløb på ryggen af hest med navnet Tynecastle Park.
Selma Grage er pæredansk og har hele sin barn- og ungdom været en fremgangsrig ponykusk og -rytter. For godt et år siden bevægede hun sig til Newmarket i England for at gennemgå den derovre så krævende uddannelse som galopjockey.
The National Horseracing College, hvorfra hun har taget licensen, ligger nær Doncaster i det nordlige England. Men ellers er hendes faste base i hestebyen Newmarket, hvor hun bor lige midt i centrum. Her har Hun et værelse i et stort delt hus. Det er faktisk næsten ligesom en lejlighed, synes hun. Her bor hun sammen med helt almindelige supersøde mennesker med helt såkaldt almindelige jobs, altså med personer, hvis tilværelser ikke er hesterelaterede.
Licenskurset i Doncaster forløb over 10 dage fordelt på to sammenhængende uger.

For omkring to måneders tid siden flyttede Selma job fra Rebel Racing ved Richard Spencer til Robert Eddery Racing, som også har base i Newmarket. Grunden til dette skift var, at Selma følte, hun ikke rigtig lærte mere hos Rebel. Hun følte, hun var kørt en smule fast i og med, at hun jo gerne ville ud og ride væddeløb.
– Jeg er utroligt glad for mit nye arbejde og har allerede lært utroligt meget i den tid, jeg har været hos Eddery, fortæller Selma.
– Det er en noget anden størrelse på stalden hos Eddery end Rebel Racing. Lige for tiden er det blot Robert og jeg, der rider ud, men normalt har vi også staldens tidligere lærling, Darragh Keenan, som rytter. Der er en superfin atmosfære, og alle er søde, rare og venlige.
– Jeg var så heldig, at jeg kom i kontakt med Robert Eddery, som ville se mig ride ud, hvorefter jeg fik jobbet. Allerede på min anden dag blev jeg skrevet op til et såkaldt ‘pre-assessment’, som er en testdag alle kommende jockey-lærlinge skal igennem. Det består blandt andet af en fitness-test, et interview, en udholdenhedstest og ridning.

Ankelskade

Denne test var dog ikke uden store udfordringer for Selma.
Blot en uge før testen havde hun et styrt, hvor hun beskadigede sin ankel. Om det beretter hun:
– Lige da jeg startede ved Robert, var jeg syg, og det var ikke så godt. Jeg havde lidt influenza og var så ude at ride på en hest et nyt sted med kæmpestore åbne græsarealer. Og så besluttede den hest sig netop for at stikke af, hvor vi skulle hurtigt rundt i et sving. Hesten løb til højre og jeg røg ligeud og af.
– Det gav mig en ankelskade. Jeg kender jo mange søde mennesker herovre, og de hjalp mig med at komme hen til et helt nyt og kæmpestort og kæmpemoderne rehabiliteringscenter, de netop har bygget i Newmarket, hvor jockeyer kan få behandling og komme sig. Det hedder Racing Welfare og holder til i Peter O’Sullivan House. Dér var jeg sammen med fysioterapeuter, der hjalp mig og fik lagt is på foden og tapede den op, så jeg knap nok kunne gå. Kort efter skulle jeg så til den præ-test. Jeg bestod alligevel med 82 % – så det var rigtigt fedt
– Men inden sagde de, at hvis ’fysserne’ ikke sagde god for foden, så må du ikke tage med til testen. Så der var lidt krise. Jeg havde jo trænet frem mod den test i over et år og så i ånden, at med ét var min drøm knust. Eller i hvert fald udsat.
– Takket være Racing Welfare’s hjælp blev jeg altså – næsten – helt klar. Så jeg bed tænderne sammen – jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få foden på højkant igen – det var alene anklen, jeg døjede med ud over at være lidt forslået.
– Jeg bestod med den højeste score ud af alle deltagere! Vi var kun to ud af syv, som bestod testen, og vi to var derfor sikret en plads på det kommende licenskursus.
– Her lærte vi om alt, der har med væddeløb at gøre for at blive 100% klar til at ride løb som lærlinge.
– Det er det her, jeg har drømt om og gået efter, lige siden jeg i august sidste år vendte næsen mod Newmarket. Når jeg tænker over det, virker det stadigvæk helt surrealistisk, men jeg er så glad for alle de ting, som er sket og som har ført mig hertil. Det har uden tvivl kostet hårdt arbejde, sved og tårer, men hvor ville jeg ikke bytte noget af det, for det her gør i den grad det hele værd! slår Selma fast.
– Min nye træner Robert Eddery var så sød at finde en hest, jeg kan ride i løb. Det er måske ikke verdens bedste væddeløber, men den er en sød og let hest. Jeg skal bare slappe af og nyde at ride løb. Jeg skal bare lære så meget som muligt.
– Da jeg var hos Richard Spencer, sagde han, du kan blive lærling næste år, når den nuværende lærling er færdig. Men det var lidt løst og ukonkret.
– Jeg red så ud for Robert Eddery i to dage, hvor han ville se mig an, om jeg var god nok. Han sagde, han ville gerne se mig ride, og hvis ikke jeg var god nok, ville han sige det. Han sagde så, at han fandt mig god nok, og så har jeg været der lige siden og blev straks skrevet op til mit licenskursus, som jeg netop nu er igennem.
– Efter fitness-testen lige inden starten på kurset, kom der lidt smerter i det ene knæ, så nu døjer jeg lidt med det. Det var ikke så godt, men ’fysserne’ har arbejdet rigtigt meget med det, så nu går det fint nok.
– Den her test for at komme ind på skolen i Doncaster var naturligvis skrappere end den test, der gjorde, jeg kom på skolen i Newmarket for godt et år siden. For at få licensen, mødes man med helt andre krav og helt andre øvelser.
– Af de mange øvelser i testen synes jeg, løbetesten var sværest. Men det var alene på grund af min beskadigede ankel.
– Testen indeholder mange core-øvelser, og de var som skræddersyede til mig, var lige min kop the. Core-øvelser kan vel bedst beskrives som øvelser til styrkelse af ryg- og mavemuskler.
– En af de mere udfordrende øvelser er én, hvor vi skal ned i en armbøjningslignede position, hvor albuerne holdes i en 90 grader stilling, og så skal man holde den stilling i 1½ minut. Den er rimelig hård, men jeg trænede den også meget.
Selma var så oppe i en test med de samme øvelser om torsdagen, så man kunne sammenligne med den første.
I fredags skulle Selma og de øvrige kursister igennem yderligere en test. En test, der gik ud på at blive hørt i regler etc., for at man kunne dokumentere at de har suget al den viden, de har læst de sidste 14 dage, til sig.

Nu gælder det

Selma har redet en del gallops på en væddeløbsbane, men endnu før på tirsdag har hun ikke deltaget i rigtige løb.
– Ja, i dag torsdag er det debut. Det bliver spændene. I gallops er der trods alt kun tre heste og der benyttes ikke startboks, så det er jo ikke det samme som et væddeløb.
– Jeg har i træning og på skolen prøvet at sætte hest i startboks. Vores instruktører skal se, at vi godt kan finde ud af det.
– Man lukker jo et kæmpestort dyr ind i et meget lille rum, hvor den skal stå stille ofte i lang tid, og dens instinkt siger jo sådan set til den, at den skal løbe fremad, så det kan udvikle sig farligt, hvis ikke man har styr på det. De fleste heste er godt skolede og gode til at afvente startordren.
Om det at sætte sig op på en galophest, få den ind i startboksen og få den af sted, fortæller Selma:
– Vi lærer både hos trænerne og på skolen at få hesten til at slappe af, og at vi skal lade være med at spænde. Spænder du, mærker hesten det og tror, den skal til at løbe – så det gælder bare om at være helt rolig, holde den i tilpas lange tøjler uden hesten får ide om at stikke under lågen.
– Det fif, vi har lært undervejs, det er, at når man springer ud af boksen, så skal man holde sit spor ind til et bestemt sted lige efter starten. Det skal man så bagefter ud at lære i praksis.
– Vi har også lært, hvordan man bedst flår hætten af hovedet på de heste, der inde i startboksen har sådan én på.
– Det gælder om at få hesten i ret afspring lige inden starten går, men de fleste heste ved, hvad det går ud på – især de ældre – og de kan mærke, hvor i startprocessen, man er. Når der er få sekunder til, lågerne går op, stiller de sig selv an i ret positur, de mærker vibrationerne mange gange før vi jockeys og er alerte, de retter sig selv op og så gælder det om for os jockeys ikke at have for kort tøjle – lade hesten gøre det, den ved, der skal ske. De kan ofte godt finde ud af det selv, og man skal selvfølgelig støtte op om den.
– Jeg er så utroligt taknemmelig for at have fået de muligheder, jeg har, og en kæmpe tak skal lyde til alle – venner, bekendte og familie – som har hjulpet mig på vejen hertil, slutter Selma.
Til jul tager Selma sig en velfortjent ferieuge i Danmark, hvor hovedparten af tiden vil blive tilbragt hos moren i Tranbjerg på hvis ejendom, Selmas egne heste stadig frister tilværelsen.

Monté-rytteren Nanna Helstrup Nielsen

Nanna Helstrup Nielsen er en af de ganske mange unge kvinder, der netop nu har taget monté-sporten til sig. I dag søndag skal Nanna så ride sit syvende ridt inden for denne genre. Det skal hun på ryggen af den i Italien opdrættede Roxy Trio, en 9-årig hoppe, som efter en karriere i Sverige nåede at friste tilværelsen på Bornholm i en trekvart års tid, før hun nu for første gang skal stifte bekendtskab med en jysk bane, nærmere betegnet den på Billund Trav.

– Jeg tror, hun bliver et rigtigt godt tilskud til løbene herovre i Jylland, både som monté-hest og for sulky, og jeg vil i dag søndag gøre mit bedste for at få hende så langt frem i præmierækken som muligt, men helt i topform er hun nok ikke endnu, vurderer Nanna.

Nanna har redet i Åskov Rideklub nær hjembyen Sdr. Felding siden hun var seks år gammel, og hun har som ung og næsten voksen undervist i dressur, som er hendes foretrukne disciplin inden for ridesporten. For to og et halvt år siden påbegyndte hun en uddannelse som biolog på SDU i Odense, hvor hendes dagligdag er fyldt med lærdom om dyr, planter, mikrober, matematik, fysik og kemi. Det er dyreverdenen, der har hendes største interesse, og Nanna kunne godt tænke sig bredt ud til verden at formidle viden om dyr og det samspil, de har med naturen, og selv om intet er givet på forhånd, kunne hun godt se sig selv i et job som naturvejleder.

– Jeg kom ind i travsporten, da Niels Åge Friborg, der er en form for staldmand på Åskov Rideklub, ønskede at få løst op for muskulaturen på sine heste, og vi mente, at det kunne jeg hjælpe ham med i form af at ride dressur på dem. Og ja – det virker godt på hestene. Travsporten viste sig for mig som en helt ny og anderledes, men også vildt spændende  verden. Anderledes end ridesporten i hvert fald. De har dog hver deres charme.

– Der er stor forskel på at ride monté og dressur. I dressur har vi ikke hestene så hårdt i munden, som man har i ride-trav. I dressur hjælper, understøtter og styrer man hestene meget gennem ben og sæde og mere blide signaler gennem tøjlerne. Det er en helt anden verden at være i travmiljøet. Her er anderledes omgangsformer, mange regler, man skal lære, og nye måder at kommunikere med hestene på – men det gør mig jo blot til et mere komplet hestemenneske at kende både trav- og ridesporten.

Nu mens hun studerer, har Nanna sat tjansen som ride-lærer i dressur på stand by.

Nanna med amatørtræneren Niels Åge Friborg

Amatørtræneren Niels Åge Friborg

– Jeg så i efteråret en annonce på nettet, hvor Roxy Trio var til salg, og det syntes jeg var en spændende hest til den aktuelle pris, så der slog jeg til og købte den til min søn Henrik, beretter amatørtræneren Niels Aage Friborg fra Videbæk.

– Roxy Trio har så været i min hænder siden, og hun træner rigtigt godt, så jeg har gode forhåbninger til hende. Starten i dag er for at skærpe hende yderligere, for da jeg fik hende, var hun i det nogle lidt for sjov kalder ”bornholmerform”, og jeg har da også siden forsøgt at give hende mere form. Men topformen indfinder sig nok først efter nogle starter. Det er planen, at hun allerede skal starte for min lillebror Kent Friborg, træneren fra Aalborg, om en uge.

– Dengang vi var unge, boede vi lidt syd for Herning, og her kom Kent i forbindelse med nogle travfolk og kom på den måde ind i sporten. Han fik så mig ind i sporten. Det skete ved, at han som jockey havde fået skaffet sig et par heste eller tre, men ikke helt havde råd til så mange dengang, og så kom jeg ind i billedet. På den måde blev jeg ligesom tvunget ind i sporten, men det har heldigvis kun været dejligt og spændende.

– Til at begynde arbejdede jeg som automekaniker. men skiftede til lastbilchauffør. Det fik jeg så en blodprop af, og derefter har jeg så været tilknyttet Åskov Rideklub og hygget mig med mine egne heste også.

– Nanna har jo hjulpet mig meget og givet mine heste ride-træning – herunder meget dressur. Det betyder, at de ikke spænder sig så meget, og det er alfa og omega for hestens muskulatur. Så kan de løbe friere og hurtigere, lyder det fra Niels Åge Friborg, der fortsætter:

– Da Nanna flyttede til Odense for at studere, anbefalede jeg hende at tage licens på banen dér. Det gjorde hun så. I sin korte karriere har Nanna  redet monté-løb med blandt andet hesten Raket Skov, og da den ikke var en rutineret ride-traver, og hun jo heller ikke var rutineret, var det måske et lidt uheldigt match. Nu håber jeg, hun får lidt mere blod på tanden på ryggen af Roxy Trio.

Ole G. Nielsen med Gerda

En af de unge hestekyndige personer, der satser på at dansk travsport går en lovende fremtid i møde og derfor for nylig har nedsat sig som selvstændig travtræner, er aalborgenseren Ole G. Nielsen, der netop i dag passerer de 31 år.

– Jeg har stalden godt besat med 22 heste, kan han fortælle.

– Af disse er en del norskejede ungheste, og de går til sommer tilbage til ejerne, men de giver jo fast arbejde i den tid, de er her.

Blandt staldens åringer er der dog også nogle, Ole G. Nielsen tror mere langsigtet kan tegne stalden. Der er tale om fire G’ere.

– Ja, i den alder er alle heste jo selvlysende stjerner. Men jeg tror nu nok, at der er stof til gode væddeløbere  i dem, jeg fremhæver her, uddyber Ole G. Nielsen og fortsætter:

– Det drejer sig om hoppen Gerda, som jeg fik på auktionen på Nykøbing Falster Trav for ikke så længe siden. Hun er opdrættet af Heide Racing ApS, og er efter One Too Many og Donato Hanover-datteren Tiny Pearl. Netop moderen gjorde mig interesseret i hende.

– I Amerika har man fundet ud af, at hopper efter Donato Hanover avler rigtigt gode væddeløbere, og det er lidt på mode derovre at trække føl efter sådanne hopper. Donato Hanover-afkom går ellers for at være vanskelige, at pulle for meget og være lidt småt begavede, men i andet led slår hans evner åbenbart igennem, beretter Ole G. Nielsen, der som bekendt har arbejdet en årrække i amerikansk travsport, blandt andet for svenske Åke Svanstedt.

Ole G. Nielsen arbejdede seriøst på auktionen på Falster

– Åke Svanstedt har også prøvet en del Donato Hanover-afkom, men til sidst afskrev han dem. Han ville ikke have noget med dem at gøre.

– Gerda virker fornuftig, men hun er også lidt frisk af en åring at være. Jeg håber, jeg holder hende på ret kurs. Friskheden kan jo dog godt skyldes kombinationen af en Viking Kronos som farfar og en Donato Hanover som morfar. Planen er gøre Gerda klar som 2 års uden at presse hende grundet hendes friskhed.

Ole G. Nielsen ser også en god fremtid for de to Cash-afkom Gopichand og Grahish fra opdrætterparret Britt og Carsten Schmidt.

– Gopichand Cash er efter Infinitif og Grahish Cash er efter Zola Boko. Grahish Cash har i øvrigt to gode søskende, nemlig Bella Mont og Carl Lewis, der jo begge har gjort sig godt bemærket som væddeløbere. Jeg glæder mig også over hver dag at kunne træne med åringen Gilberto, som er efter Varenne og Global Lady – mor til bl. a. Eros Zola –  og som er opdrættet af Dorthe Christensen, Saltum.

– De her G’ere anser jeg som værende over gennemsnittet, men tiden må jo vise, om jeg har ret. Som nystartet får man ofte den slags heste, andre allerede har forsøgt sig med, så man får ellers ikke altid de store stjerner, og så må man arbejde hårdt for at få det bedste ud af det.

Derfor kan det være, at der landede en appelsin i Ole G. Nielsens  turban, da han vandt lodtrækningen blandt Skivebanens trænere om at få den nye anpartshest, Skivehesten i form af  Ebay Holmsminde.

Ole G. Nielsen fortæller:

– Jeg var først lidt skeptisk, idet han havde været hos Steen Juul og Henrik Poulsen, en af landets bedste dyrlæger inden for travheste, men imidlertid virker han  stærk og reel. Han er ganske hurtig ud af volten og har jo ellers gået fint. Sidst var hann heroisk tredje trods sygdom.

– Han er meldt i årgangsløbene, men nu må vi se, hvor langt vi kan komme med ham. Han er jo trods alt opereret én gang.

– Jeg melder ham efter alt at dømme til start den 9. december. Hvis han ikke kommer først over stregen i det løb, så er der et godt løb til ham juleaftensdag, slutter Ole G. Nielsen.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Christian Lindhardt

Vel hjemme igen i Skive glæder Christian Lindhardt sig til at benytte de efter hans mening ganske fortrinlige træningsfaciliteter, Skive Trav byder på.

– Det er ikke for ingenting, at Skives træningsanlæg af nogle kaldes ” Lille Gros Bois”,  smiler træneren og fortsætter:

– Vi kommer begge, min bedre halvdel og jeg, fra Skive-egnen, idet jeg jo som bekendt er fra selve Skive by og Christina fra Løgstrup, der ligger blot en 15 – 20 km. fra Skive ned mod Viborg, så vi føler os hjemme her, og det er savnet af denne hjemegn, der – efter et par år ude i den store verden i form af Tyskland og Falster  – har fået os til at vende tilbage til rødderne, forklarer Christian Lindhardt.

For at være med til at gøre opmærksom på sin trænervirksomhed har Christian og Christina kastet sig ud i et anpartsprojekt med hesten Flint Stone som omdrejningspunkt.

Flint Stone er opdrættet af brødrene Frank og Preben Sørensen fra Stutteri Kinnerup. Hingsten er ikke så gammel, som forbogstavet i navnet kunne indikere.

– Hun er en åring, idet hun er født i 2018, men er svensk indregistreret. Jeg har selvfølgelig stor tiltro til den her velbyggede model, der er efter Wishing Stone af Fine Fuzz – altså et rent amerikansk produkt. Hvis hun lever op til de helt store forventninger, så skal hun jo ud mod de bedste svenske i sin årgang, og det ville jo kun være glædeligt, hvis det skulle ske. Men vi vil under alle omstændigheder lade manageringen tilpasse hestens evner og udviklingstendens.

– Vi byder hende ud i 10 anparter á 5.000,- kr. Her er træningsudgifterne resten af 2019 indregnet. Efter nytår bliver det så en tudse om måneden per anpart i løbende udgift. Vi har tilsagn fra en lille håndfuld interesserede. Skulle interessen for dette koncept mod forventning ikke være stor nok, vil jeg udlodde hende i procenter til de stadigt interesserede og så beholde resten selv. Her vil indsatsen for at få del i hende være proportionalt med procenterne – både hvad indgår up front betaling og løbende udgift, forklarer Christian.

Jackpot Club med Jens Glud Hansen som primus motor har anpartshesten Gabbi i træning hos Christian Lindhardt.

Gabbi poserer for fotografen

– Hun virker aldeles lovende. Afstamningen Coktail Jet – Borgogna A S er der jo ikke noget i vejen med, vurderer Christian Lindhardt.

Og det kan træneren have ret i: den italienske moder er tidligere registreret som ophav til en række fine væddeløbere som Beatriz, Magna Vang, Rasser Vang, Tua Vang og Enjoy The Coktail for blot at nævne nogle få stykker. Gabbi er opdrættet af Dorthe Christensen fra den nok så velkendte bryggerfamilie i Saltum.

Anparter i Gabbi kan købes via Jackpot Clubs hjemmeside.

Gabbi

Christina og Christian har aldrig solgt den gård, de havde inden udrejsen til Tyskland for nogle år tilbage.

– Lige nu er den ikke helt klar, men ind i det nye år skal vi helt sikkert få det hele på plads, så gården igen kan danne ramme og basis for min trænervirksomhed, lyder det slutteligen fra en altid optimistisk Christian Lindhardt.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Svend A. Thomsen

Sådan én har Friborg nemlig til at ordne sine træningsfaciliteter på gården i det Himmerlandske, nærmere betegnet er den beliggende i Molbjerg ikke langt fra Stutt. June.

Og banemanden hedder Svend A. Thomsen. Han er 54, og er oprindelig fra Sønderjylland, men i firserne tog han turen til det nordjyske sammen med sin daværende kone, der skulle studere i Aalborg. Og selv om parret senere blev skilt, så blev Svend Åge hængende i Nordjylland, hvor han i dag er serviceleder og værkfører i byggemarkedsfirmaet Erenfred Pedersen.

Det er kompetencerne fra dette job, der gør Svend A. Thomsen egnet til at give et nap med hos Kent Friborg.

– Ja, vi hjælper hinanden – han giver mig lidt råd og dåd, når jeg skal træne en af mine heste eller køre dem hurtigt i arbejde, og så kan jeg give en hånd med, når der er brug for maskinelt arbejde på Friborgs træningsanlæg. Og så tager jeg med og hjælper med udstyr og forspænding, når Friborg starter udenbys, især når min egen traver starter, fortæller Svend A. Thomsen.

Svend A. Thomsen har gennem tiderne haft flere travere. Det var problembarnet, lynhurtige men ustabile Galiant Ulvholm, der førte Svend Åge og Friborg sammen. Svend A. Thomsen fik det råd at få den vanskelige hest til Friborg. ”Han er den eneste, der kan få skik på sådan en krabat”, lød det fra hans  velmenende bekendtskaber på travbanen.

– Jeg begyndte i sin tid, altså engang i firserne, blot at spille på hestene, men så blev jeg bidt af sporten og har altid haft en hest. Lige nu har jeg en følhoppe og så hoppen Bella Princess. Hun har lige været lidt ramt af halsbetændelse, men nu er hun frisk, og jeg er ikke fremmed for, at hun i dag får en trioplacering gaflet til sig, vurderer Svend A. Thomsen.

Bella Princess ejer Svend A. Thomsen sammen med Søren Perstrup, der er hans bonusbarn med den nye kone, han har fået.

– De to, mor og søn, har ikke haft kendskab til sporten før jeg kom ind i billedet. Men nu er de da begyndt at forstå hvad det drejer sig om og er en smule engageret, lyder det fra Svend A. Thomsen.

Han har lige sendt Friborg til opvarmning med en anden af torsdagens fem opsidninger for Aalborgtræneren, nemlig Livi Power – den skal ud i dagens toårsløb, hvor Morten Juuls First Blood er storfavorit.

– Friborg regner heller ikke med at slå Morten Juuls hest, tror jeg, men jeg ved, at Friborg holder Livi Power højt og ser ham som en af staldens bedste heste hvis ikke den bedste. Og Friborg spår denne Livi Power en stor fremtid, hvis den bliver forskånet for uheld, slutter Svend A. Thomsen af.

Foto: Kjeld Mikkelsen

– Bjørn er den rareste, sødeste, flinkeste hest at omgås i dagligdagen. Han tager godt imod alt, hvad vi byder ham, det være sig  i form af træningsture i skoven, hvor han nærmest er dus med de andre dyr, og på stranden, hvor sælerne ofte er. Dem hilser han bare venligt på, ligesom rådyrene i skoven blot vækker hans nysgerrighed og imødekommenhed – ligesom om han tænker: dem kunne jeg da godt lide at blive gode venner med og lege med.

Sådan karakteriser ejeren Kamilla Kristiansen af travhesten kaldet ’Bjørn’, som dog helt nøjagtigt er registreret i stambogen under navnet ’Bjørn G’.

– Bjørnen er virkelig sød over for børn, og vi har en hund, som han er helt vild begejstret for, uddyber Kamilla.

Fredag starter Bjørn G i løb nummer seks på Fyens Væddeløbsbane. Tipseksperterne  tildeler ham ikke på forhånd de store vinderchancer, men han har før taget rumpen på eksperterne og spillerne.

Bjørn G fristede i starten af sin væddeløbskarriere en tilværelse i øst, nemlig på Charlottenlunds travbane, hvor han var i varetægt hos træner Axel Jacobsen. Nu er hesten havnet i helt modsat retning, nærmere bestemt i Lemvig på den jyske vestkyst.

Kamilla Kristensen

– Det var Carsten Bundgaard, der fik mig gjort opmærksom på, at Bjørn G var til salg. Axel Jacobsen syntes ikke, han kunne få mere ud af hesten, og Axel blev også meget glad for at høre, at en hestepige, altså jeg, var interesseret i købe ham. Det syntes Axel var lige noget for Bjørn G.

– Efter nogle starter, hvor det ikke ligefrem gik godt, kunne vi se, at han ikke var helt frisk. Vi søgte først den ene så den anden dyrlæge, men de kunne ikke finde nogen fejl på ham. Ja, først den fjerde dyrlæge, vi frekventerede, fandt ud af, hvad det var, der var i vejen. Nemlig at en hingstetand var knækket. Så blev han opereret, og I kan nok tro, det var en forandret Bjørn, vi mødte derefter. Han blev mere glad og tilfreds, og efter nogle måneder kunne vi starte ham, og så vandt han jo som bekendt. Det kom bag på os, at han var så langt fremme efter pausen, og det kom det også på spillerne. Selv om han i dagligdagen er flink som dagen er lang, er han ofte besværlig at køre i løb, men Søren Johansson har et godt tag på ham. Søren er en rigtig god træner og meget hjælpsom, og har givet mig og min kæreste Jesper mange gode råd om, hvordan vi skal træne ham, forklarer Kamilla.

Kamilla Kristiansen er selv opvokset i Tranbjerg lidt uden for Århus, og det var da også på JVB, hun i 2015 tog amatørlicens og samme år vandt tre sejre med hoppen Treasure.

– Jeg kom under min skoletid meget hos Kim Madsen på Obstruplund, og på et tidspunkt kunne Kim ikke rigtig få mere ud af Treasure. Så hende fik jeg, og jeg gik og passede hende og fik hende åbenbart i så godt humør, så hun igen kunne yde sit bedste på travbanen.

– Kort efter flyttede jeg teltpælene til min kæreste Jesper i Lemvig, hvor vi har ombygget en nedlagt maskinhal til hestestald med bokse, hvor mine tre heste, Bjørn G, Treasure og en islænder har hjemme.

Kæresten Jesper arbejder som tømrer, og Kamilla læser til student på hf-kursus. Hun tager det on line, dvs. at hun kan sidde hjemme ved computeren og følge undervisningen.

– Det giver mig jo tid til at passe Bjørn og køre ham i skov og på strand, hvilket han er mægtig fornøjet med.

Kamilla og kæresten Jesper

Kamillas mor har ikke selv haft noget med travsporten at gøre. Alligevel vækker Kamillas mellemnavn Mazanti associationer til travet. På Fyn huserede i midten af forrige århundrede en sadelmager og smed ved det navn, Mazanti, og han er en Kamillas forfædre, så Kamilla har det ikke helt fra fremmede, det med hestene.

– Min kæreste Jesper har ingen rod i travsporten, men han er blevet vældigt interesseret og følger intenst med i sporten, og det samme gælder hans forældre, så jeg er jo ikke spor utilfreds med på den her vis at have fået gjort en hel familie nærmere bekendt med travet, reflekterer Kamilla.

Det var meningen, at Treasure efter flytningen skulle trænes op til start, og det gik da også godt, indtil en skade i folden satte stop for de tanker. Det er meningen, at hun nu snart skal være følhoppe.

Fotos: Kjeld Mikkelsen

Flot kuskedebut med sejr til følge for ung staldpige

I ottende løb i Billund torsdag aften var der debut som travkusk for 21-årige Stinne Schmidt Svanhede, som er datter af Rikke B. Svanhede, som vi på denne side skrev om i går efter besøg på Wineboutique, der drives af hende og gemalen Flemming Nielsen.

. Alvorens time for den gæve hestepige Stinne indfandt sig  i et SU-løb, hvor hun dirigerede den fynske formløbshest Perseus rundt til en flot sejr.

Stinne på vej mod sejr med Perseus

– Jeg har siden barnsben beskæftiget mig med travheste hjemme hos min mor og hendes mand og siden hos trænerne Søren Johansson og Henrik Lønborg, og nu sammen med min kæreste Morten P. Kramer, så jeg synes jo også, at jeg skal give det et skud som kusk for at se, om jeg har de fornødne evner til at køre løb, fortæller Stinne.

Som Stinne udtrykker sin opvækst:

– Skolen var for sjov. Hestene var det, der betød noget. Det var alvor.

Hun blev for ca. 2 år siden færdig med gymnasiet, hvorefter hun sagde ja til en tjans som fuldtidsbeskæftiget staldpige hos træneren Søren Johansson på Fyn.

– Jeg havde kørelicensen med mig – den tog jeg sammen med min mor på Jydsk Væddeløbsbane, men det er først nu, jeg for alvor vil prøve kræfter med det, forklarer Stinne.

Første start første sejrsbuket

Efter 10 måneder hos Søren Johansson fik hun tilbud om arbejde hos Henrik Lønborg i Århus, hvor hun var ca. et halvt år. Hun er netop lige stoppet her for at koncentrere sig om arbejdet med hendes og Mortens heste, som er opstaldet hos Mortens far Bjarke Christensen i Fangel. Stinne og Morten P. bor i en lejlighed kun 2 minutters gang fra Bjarke og hestene.

– Jeg er med til at passe denne families heste. Der er vel en ti stykker – otte løbsheste og et par toåringer – ja så har Bjarke også en følhoppe, men avl er nu ikke det, der satses mest på. Morten er jo til daglig beslagsmed og Bjarke er stadig postbud i det daglige.

Aftenen i Billund startede i aftenens 2. løb, hvor Morten startede Dwight Shadow, som dog ikke fik penge med hjem, og den havde da også galop på undervejs.

– Han er en rigtig sød hest, som har det handicap, han er blind. Det ene øje ser han ikke på, og det er måske også en smule nedsat på det andet. Derfor kan han godt galoppere, da han kan blive usikker på noget, men han bliver mere og mere fortrolig med det hele for hver start.

I tredje løb gjaldt det så for Morten P. og  Will Power, men den endte efter et galopindslag uplaceret.

Stinne kunne godt lide matematikfaget, da hun gik i gymnasiet, og hun har funderet på at læse videre inden for et studie, hvor matematikkundskaberne kan være relevante. Så veterinærstudier kan være en mulighed for Stinne, men hun har også spekuleret på at uddanne sig som revisor.

– Jeg kan også godt lide at være fysisk aktiv, så at satse på noget med et stillesiddende erhverv er måske en udfordring.

– Jeg har dog god tid at tænke mig om inden en eventuel studiestart efter næste sommerferie. I hvert fald nyder jeg lige nu at arbejde med hestene fra morgen til aften. Men det er nok for risky business at satse på, at travet skal kunne give én en livs-indkomst, filosoferer Stinne, der allerede fredag kan se frem til en ny start for en af Rikke og Flemmings opdræt:

Yderst th Stinne, i midten kæresten Morten P. Kramer – flankeret af “svigerfar” Bjarke Christensen

– Ja, C’est la Vie Faust, som jeg og Morten har, skal i ilden på JVB. Hun er meget en hoppe, der af og til tænder til og laver numre, men egentlig er hun en fin hest, og hun lærer også meget fra start til start, lyder det fra  Stinne, der i december glæder sig til at hive gemalen Morten P. med til Paris, hvor de skal spendere en fire dages tid. Rejsen er Stinnes fødselsdagsgave til Morten.

– Morten og jeg prioriterer nogle gange at lave noget sammen, som ikke har med travheste at gøre, så hovedet kan koble lidt af, og vi kan få fokus på helt andre ting i tilværelsen. Så Vincennes og Gros Bois bliver det nok ikke  til – mere til god mad på en parisisk restaurant og lidt Eiffeltårn, slutter Stinne.

Spændende bliver det at se, hvad Stinne nu vil studere – det kan jo være at der er byttet om på rangfølgen fra tiden, da hun var lille skolepige: Studierne bliver for alvor og hestene for sjov.

Stinne og Perseus i vindercirklen 

Fotos: Kjeld Mikkelsen

I de skønne, landlige og bakkede omgivelser, som er så karakteristiske for området vest for Hadsten, finder man i en lille landejendom med en lille, lækker butik med masser af delikat vin og udsøgte spirituosa. Det er  Wineboutice, som både er en webshop og ”rigtig” shop, der ud over at byde på diverse fine vine for enhver smag og pengepung, også gennemfører events med smagsprøvning på produkterne med indbygget fortælling om disses ophavssteder og historie.

Flemming og Rikke i Wineboutiques butikslokale

Manden bag Wineboutique er Flemming Nielsen, der faktisk er uddannet inden for vinfaget og som gennem tiden også har arbejdet som tjener og restauratør, blandt andet på Hotel Pejsegården, Hotel Royal g Café Faust i Århus for bare at nævne nogle. Siden har han så opbygget sit eget vinfirma, som han nu satser helhjertet på.

Lige nu er der er en større ombygning af shoppen og stuehuset i gang. Sammen med Rikke har han boet på stedet de sidste 7- 8 år.

Rikke er til daglig operationssygeplejerske på Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Århus Universitetshospital i Skejby.

Sammen deler Rikke og Flemming dog en altopslugende interesse, der krydrer deres fritid. Det er travsporten.

– Flemming og jeg mødtes for 15 år siden, og Flemming var jo tosset med trav, mens jeg var ridepige. Men jeg blev trukket eller suget ind i travmiljøet, og blev aldeles fascineret af travhestene. Så nu har jeg licens og er lige så vild med at opdrætte travheste som Flemming, lyder det smilende fra Rikke.

Måtte irettesættes

Flemming har gået til trav fra barnsben, idet han som lille var med bedstefaren til trav, hver gang JVB serverede løb.

– Vi boede i Randers, og bedstefar og jeg troppede op ved stationen og tog med travbussen til Århus. Det vil sige, der var to busser, en stor flot og ren bus til de velsituerede og en gammel raslekasse af en bus fra trediverne. Det var den sidste, bedste far og jeg sad i – og jeg sendte hver gang lange blikke til den anden bus. Èn gang kom jeg dog med den flotte bus – det var søndag den 19. november i 1971, hvor der blev snestorm af den anden verden om eftermiddagen, og der var således kun muligt at få den ene bus tilbage til Randers. Nemlig den store, flotte, og den måtte vi alle over i. Halvvejs måtte den dog opgive, og vi måtte reddes i land i snedriverne – altså det var en snestorm, som gik over i historien med mange forliste og måske også nogle omkomne. Vi kom ind på en gård og opholdt os dér en rum tid, indtil vejene igen var blevet farbare. Vi, pøbelen, måtte pænt sidde bagest i bussen sammen med Porno-Bent og den slags farverige typer, mens de ”fine” sad foran.

– Jeg var en lille knægt dengang, og da vi gik fra banen til bussen, og det var sneglat, så satte guldsmed Poulsen fra Randers sig et par gange på halen, og det kom jeg til at grine noget så uhæmmet over at overvære – det så så morsomt ud, at den distingverede herre sådan var en ’bambi på isen’. Så tyssede bedstefar med bestemt mine på mig: ”Man må ikke sådan grine ad andre menneskers uheld!”, erindrer Flemming.

Flemming har haft mange travheste gennem tiden. Mest markant har Herr Faust (Imposant Sund – Press Bangsbo) markeret sig. Han vandt lige over 878.000 kr. og hjemtog 26 sejre i 59 starter i karrieren. Han løb sin absolutte rekord 1.12,1 over sprint. Han var i træning hos først Birger Jørgensen og senere Hans Adielsson og vandt blandt andet V75-løb. Stærkest i mindet hos Flemming står sejren i et langdistanceløb på Solvalla midt i december 2005, hvor Herr Faust med sin faste partner i det svenske, Erik Adielsson, sejrede over  Åke Lindbloms kæmpefavorit, klassestayeren Lugdunum.

Rikke og Flemming foran foldene

Siden C-årgangen hr Rikke og Flemming påbegyndt en systematisk opdrættervirksomhed på ejendommen uden for Hadsten, hvor der pt er otte heste, der dog også tæller et par ponyer og så hoppen Cafe Faust (O’Grady – Nujari Gilbak), som var udsat for en svær fødsel og en hård tilværelse som føl, så hun er desværre  ikke stærk nok til en tilværelse som væddeløber og er i stedet  parrets kæledæggehest.

Edelherr Faust (From Above – Finess Southwind) er fra parrets E-årgang. Han har haft problemer med en testikel og er blevet kastreret. Han er sendt i træning hos Jeppe Juel, og Rikke og Flemming  venter med spænding på at se, om han indfrier de forventninger, afstamningen giver.

Fra F-årgangen venter parret sig en del af  Freiherr Faust (Great Challenger – Rigoletto), som er solgt til en anpartsstald og sat i træning hos Henrik Lønborg på JVB.

Herr Faust Junior forstår at nyde tilværelsen

I H-årgangen, det er dem, der er født i år, tegner Hr Faust Junior sig lovende.

Rikke forventer at køre flere travløb end de to, hun allerede har gjort, og i hvilke hun faktisk aldrig har været uden for pengene, men lige nu venter hun på at blive fysisk stærk nok, efter at et uheld med en hest har belastet hendes ene arm og skulder.

Fotos: Kjeld Mikkelsen