Mailis Orvokki Elvstrøm – eller som hendes venner bare kalder hende: Molle – er en af de ihærdige ildsjæle, som har kastet sig ind i kampen for at få etableret et nyt hestesportscenter i det sydjyske. Udspringet er naturligvis jagten på en erstatning for Billund-banen, der lukker for good med udgangen af 2021.

– Men jeg vil gerne understrege, at vi i vores arbejde sætter streg under ’hestesportscenter’, for det at få et center med liv skabt af folk fra alle mulige hestesportsdiscipliner er faktisk gået hen og blevet vores primære ambition. For det mener vi vil gavne alle hestesportsgrenene. Herunder travsporten selvfølgelig, som godt kan siges at være generelt udfordret i denne tid. For nu at sige det pænt, lyder det fra Mailis.

Mailis kom ind som bestyrelsesmedlem i foreningen Sydjysk Hestesport, i stedet for Børge Mathiesen der grundet helbredet, har valgt at bidrage i rollen som suppleant. Her har Mailis tidligere været med i initiativgruppen, og hun sidder her – som hun også gjorde det i initiativgruppen – med en lang række opgaver, som hører under den overordnede kategori ’analyser’.

Opgaverne er: i) Deltage i opsøgende møder, med Erik Munk Christensen. ii) Kontakt med de interesserede organisationer. iii) Sportens organisationer. iv) Layout tegninger m. v. for anlægget. v) Udarbejdelse af strategiplaner, sammen med Erik Munk Christensen og nogle gange Børge Mathiesen. vi) Sekretærarbejde i forbindelse med udformning af analyser og rapporter.

– Selvom vi i bestyrelsen hver har vores fokusområder, så taler vi sammen om, hvordan vi gør tingene bedst muligt, uddyber Mailis.

Hun har været hestepasser, arbejdet i teaterverdenens kulisser, studeret landbrugsøkonomi og Maslows behovspyramide og har i de seneste mange år som plastmager været beskæftiget med det præcisionsarbejde, det er at klargøre forme og indstille store computerstyrede produktionsmaskiner

Og det er måske ikke så tosset en ballast at bære ind i arbejdet med at stable en nyt hestesportscenter med blandt andet en ny travbane på benene. For det lyder unægteligt ikke som nogen let opgave.

Hovedkulds

Men lad os først høre om Mailis’ vej ind i travsporten:

Den var nemlig ganske hovedkulds. Tilbage i 1983 passede blev sejrshesten Copperscot passet af en ung pige, der hed Heidi. Copperscot stod opstaldet på Stutt. Vallund ved stifterne af Aadum Autoophug Kurt Henriksen og Jørgen B. Nielsen. Da Heidi på et tidspunkt var udset til at skulle være oppasser på en anden af datidens gode heste, Jub Langkjær, fik Mailis tilbuddet at stå for Copperscot og slog straks til. Mailis havde aldrig for alvor beskæftiget sig med heste forud, men påtog sig opgaven med stor frejdighed og fik hurtigt lært, hvordan man udøver rollen som staldpige. Hun blev grebet af sporten og har hængt ved lige siden, men har dog aldrig involveret sig i sporten som hesteejer endsige opdrætter.

– Jo, jeg blev kastet lige ud i det dengang med Copperscot, som Bjarne Pedersen havde. Læringskurven var stejl. Og så kom det til at hænge ved, det med travet. Det var en 2-3 år, mens jeg samtidig gik i skole, hvor jeg passede heste ude på Vallund. Efterfølgende blev jeg ansat to år på Stutt. Vallund, og derefter hjalp jeg til et års tid ude ved Bjarne og Inga. Inden jeg fortsatte i HF på gymnasiet.

Det var først, efter jeg påbegyndte teaterarbejdet, at jeg igennem de lange sommerferier vi havde på teatrene, hjalp til i Kim A. Kristensens stald. Det kom sig af, at Kim A. startede sin trænervirksomhed ved, at leje sig ind på Stutt. Vallund.

– Copperscot – han var en bandit. Undtagen for os småpiger. Os gjorde han ingenting, men voksne mænd, uha da – dem jagede han ud af både bokse og fold. Undtaget var dog Linda Nielsens far Klaus, som den dag i dag stadig er superdygtig til heste. Du kunne rydde en staldgang, når du kom gående med ham – den slog til højre og venstre – hvor tit har vi ikke set ham svirpe tænderne hen langs boksgitteret – ’priiing’ sagde det og med ørerne lagt ned. Voksne mænd gjorde ham afsindig. Nogen må jo have gjort ham noget engang, fortæller Mailis og fortsætter:

– Det var hans to sidste år som aktiv, jeg passede ham. Da var han 8-9 år og stod ude på Vallund. Dengang havde han den absolutte sejrsrekord med 18 sejre i træk. Det var dog før jeg begyndte at passe hesten. Han startede i hurtigklassen, da han satte den rekord.

– Copperscots stime på 18 sejre i træk foregik på 7 forskellige baner og med 12 forskellige kuske, herunder den norske sulkyartist Ulf Thoresen. Copperscot opførte sig altid eksemplarisk for sulky, men som unghest må han have været ude for noget grimt engang fra et voksent mandfolk. Dem forsvarede han sig imod, men små børn og piger accepterede han uden videre, og han gik på fold med ponyer. Der var egentlig ikke noget ondt i ham.

– Hingste kan godt gå sammen i flokke. Det lærte Kim A. os så senere. Det er da også det eneste rigtige. Plage og vallakker og hingste, de kan sagtens gå sammen.

Vil favne bredere

Vi har spurgt Mailis, hvorfor hun lige har valgt aktivt at bidrage til arbejdet med at få en ny bane op at stå.

Dertil svarer hun:

– Med projektet Sydjysk Hestesport har vi mulighed for at lave noget, der favner bredere – både hvad angår hestesport som sådan, og hvad angår lokalområdet som sådan. Vi kan lave noget, der får hestesporten i Danmark op i et større gear.

– Vi har nu chancen for at lancere og gennemføre nye og friske ideer og tiltag. Mange af vore anlæg er jo nedslidte, både hvad angår stalde, baner og publikumsfaciliteter. Nu har vi chancen for at starte på en frisk og få skabt noget nyt.

– Jeg blev virkelig tricket af alle de sprudlende ideer, som Linda og Erik og de andre ildsjæle i projektet er kommet med.

– I den her forbindelse er der jo mange, der har stillet os spørgsmålet: ’Hvad skal man med otte baner i Danmark?’

– I min optik bør man spørge omvendt, og svaret er så, at vi skal have otte baner i Danmark, fordi det giver mulighed for at rekruttere flere og udvikle sporten. Ellers slicer man det hele ned til ingenting. Og så skal man i kontakt og samarbejde med andre hestesportsgrene og lave fælles drift og udvikle en platform for såvel fælles som enkeltstående arrangementer.

– Travsport var nærmest en nationalsport i Danmark, da jeg startede. I dag er det en niche sport. Hestesporten er lige nu i en prekær situation. Her i lokalområdet omkring Billund er der nok 187 løbsheste. I hele Danmark er der vel p. t. kun cirka 2800 løbsheste i travsporten. Det er tæt på det antal, de har i Sverige per bane, i hvert fald de større baner derovre. Vi får nu i Danmark kun cirka 480 nye føl om året. Det er jo ikke til at basere en landsdækkende sport på.

– Travsporten skal være meget mere inkluderende og tiltrække andre hestesportsudøvere med vores anlæg, hvor skræddersyede baner til deres brug kan anlægges på inderkredsen. Som det er nu, har mange baner kun mellem atten og fireogtyve løbsdage om året. Alle andre dage er der tomt – men det her koncept, vi arbejder med, det kunne skabe liv.

– Så kunne jeg jo forestille mig, at bare nogle de her nye samarbejdspartnere skaber og får interesse for travsporten blandt bare nogle af deres medlemmer. Så vil der være tale om et stort antal mennesker, som selv har hestene hjemme på deres ejendomme, og kunne bare 400 af dem få lyst til at få en traver, og at disse så trak et føl hver andet år, så måske kunne vi på den måde være med til, at på årsbasis så 200 flere nye travføl dagens lys. Og kunne det så ikke bare få snebolden til at rulle?

– Vi har kontakter til ledende folk inden for hestesportsdisciplinerne western, islænderheste, ridesport, Dansk Køreforbund. Mange af disse folk er meget positive og har mange superspændende ideer til, hvordan et hestesportscenter kan udvikle sig.

– Vi har været i kontakt med den lokale ridesportsklub. De er positivt indstillede overfor os, og kan godt se os i samspil med deres ridesportsklub. Med en indendørshal bliver mulighederne for de forskellige discipliner at holde på med samtlige deres aktiviteter endnu større, så man ikke kun er begrænset til dem, der kan udfoldes udendørs.

– Vi har også haft fat i ringriderne fra Gråsten, og de undrede sig en smule. Hvis vi skruer det rigtigt sammen, er det ikke umuligt, vi også kan tiltrække dem.

– Derimod har galopfolket takket nej. Direktør Peter Knudsen fra Dansk Galop er ikke imod vores projekt som sådan, men han mener, at galopsporten har nok at gøre med at holde liv i de fire anlæg, de allerede har: Klampenborg i hovedstaden og så tre provinsbaner, hvor der er plads til galopsport.

Lysdesigner og agrarøkonom

Efter at have færdiggjort sin HF arbejdede Mailis endnu et lille års tid med heste hos Kim A., Bjarne Pedersen og Aadum-brødrene, inden hendes liv tog en lidt anden drejning.

Hun havnede nemlig som lystekniker på Odense Teater, hvor hun var i cirka tre sæsoner. Hun arbejdede herefter som lysdesigner på flere forskellige teatre i hovedstadsområdet.  Det var Folketeatret og Nørrebro Teater, og så havde hun indimellem en lille afstikker til Det Kongelige Teater, som dengang dog var lidt fabriksagtig at arbejde for som tekniker, syntes Mailis.

– Ja. Derfor hellere de lidt mindre teatre, hvor hele teamet omkring en produktion, dvs. teknikere, regissører, instruktører, skuespillere og statister osv., fungerede som én stor familie, uddyber Mailis.

Det arbejde bød ofte på en del merarbejde, som skulle afspadseres. Sine afspadseringsdage tilbragte Mailis ofte hos den københavnske træner Thomas Fischer.

– Det gav mig en god afveksling at arbejde med hestene, forklarer Mailis.

I 2004 begyndte Mailis en uddannelse som agrarøkonom. Uddannelsen sammenstykkede hun af ophold på forskellige landbrugsskoler såsom Gråstens, Dalums og Vejlbys.

I 2008 skulle Mailis under sin uddannelse til agrarøkonom udarbejde en afgangsopgave i form af et strategiprojekt. Hun valgte at lave det over travsporten: ’Hvor blev de af efter Tarok?’ var titlen på hendes opgave.

Hendes vejleder sagde, at hun gerne ville have, at Mailis skrev den ud fra en hypotese – altså et tankeeksperiment – om, at folk ikke vil spille mere. Kan hestesporten så modsvare dette. Eller dør den ud?

Mailis måtte så finde ud af, hvad der så var hestesportens kerneydelser, og hvorvidt de så i givet fald kunne være genstand for en efterspørgsel blandt samfundets borgere, eller om det bare var godnat med hestevæddeløbssport, hvis totalisatorspil blev forbudt.

– Meget af det, organisationerne inden for sporten gør i dag, det rækker ud mod de aktive: hesteejerne, trænerne, amatørerne osv., men der er ikke meget, der rækker ud efter slutbrugerne i det, man hidtil har set.

Ildsjælen dukker frem

Og nu bliver Mailis entusiastisk, og hendes ildsjæl dukker for alvor op til overfladen. Man kan høre, at her er nogle visioner, hun brænder for:

– Men det arbejder vi med i Sydjysk Hestesport, og Erik og Linda er gode til at se de dimensioner, og min gamle afgangsopgave omfatter også alt det, og derfor har vi også hentet den frem og fundet inspiration i den.

– I dag er der i samfundet en stor efterspørgsel efter ’mindfulness’, og folk ønsker mere natur, en tilbagevenden til basic.

– Ved som tankeeksperiment at fjerne parameteren toto-spil, så kan vi finde ind til de parametre, vi kan differentiere os på. Hvad er det, vi i hestevæddeløbssporten kan, som ingen andre kan?

– Og så sagde vi: Divergensen – det er jo hestene! Levende heste i travløb her og nu, ”in the real life department”, det kan ikke fås andre steder end på travbanen.

– Hvorfor er man holdt op med at tro på, at det i sig selv er noget, folk vil opleve?

– Det er jo 100 års erfaring. Det er opdræt, træning pasning i et gigantisk flot slutprodukt til ære for slutbrugerne.

– Myreflittige hestefolk har forædlet hestene – det kan ikke engang kineserne gå ud at kopiere.

– Folk i dag har svært ved at mærke sig selv. De har et ofte ikke erkendt savn: naturen. At sanse naturen.

– Hvad nu vis travbanen kommer og tilbyder: det er her du kommer ud og trækker vejret, det er her du finder ro og finder ind til dig selv.

– Hvor du oplever et så udtalt nærvær mellem dyr og mennesker som i hestesporten fås ikke andre steder.

– Hvorfor skal fok sidde nede i DGI-centret i et lokale på en måtte og høre tingeltangelmusik? Jeg siger det sådan, for jeg går selv til yoga og har værdi af det. Men noget at det kan måske også findes i at slappe af på travbanen i hestemiljøet?

– Man kan høre, se og lugte hestene. Sanserne kommer i brug.

– Maslows behovspyramide, den har vi vendt på hovedet og alle de basale behov – sult – tørst – røre – de behov tror vi, vi har dækket ind, men det er jo løgn. Der opstår jo et tomrum, hvis ikke vi får den nederste del af pyramiden opfyldt.

– Vi bliver udsultet på den nederste del af Maslows pyramide, er min påstand, de basale behov er udækkede.

– Og så tænker jeg: dem kan travsporten dække, og krydrer vi hestesporten med kulinariske oplevelser m. m., så kan vi dække de behov. Derfor må der nytænkning til. Vi kan byde på lokale produkter, som en god kok forarbejder til gode spiseoplevelser – ikke fransk krims krams på en stor tallerken, men lokale egnsretter med lokalt dyrkede råvarer – det kan være en ide at arbejde med.

Maslows pyramide

– Alle sanser er i spil på travbanen. Det får du ikke på samme måde andre steder.

– Vi kan ikke konkurrere med Fields og sådan nogle størrelser, og heller ikke FCM og FCK og AGF.

– Vi skal udfylde markedet på det sted, hvor konkurrence bliver irrelevant, fordi det, travsporten kan, ikke kan efterlignes.

– Vi skal tjene pengene ude på banen – spillet er der jo stadig, og det er snart digitalt og sørger for afgifter til sporten, men banerne skal supplere indtægterne herfra ude i deres egne miljøer gennem oplevelses-tilbud.

– Og så skal vi for alt i verden overbevise omverden om, at vi behandler vore dyr ordentligt. Vi – Sydjysk Hestesport – har også udarbejdet en code of conduct. Der skal være fokus på hestevelfærden.

Plastmager

Imidlertid så Mailis ingen fremtid som landmand, og da hun, for at finansiere sin landmandsuddannelse og dermed undgå at leve af SU og studielån, havde valgt at arbejde på Lego som plastmager, så valgte hun efter landmandsuddannelsen at gøre jobbet som plastmager til sin hovedbeskæftigelse.

Og på Lego har hun været lige indtil nu.

– Her arbejder jeg i princippet hver weekend, hvor min vagt svarer til en uges arbejde. Lego er en fantastisk arbejdsplads, og deres HR-policy er nok en af landets ypperste. Firmaet har vist forståelse for, at jeg har min medfødte tarmslyngslidelse, og jeg må gerne strække min weekend-vagt til fredag, lørdag, søndag – og jeg må flekse mødetiden, så det passer med mit helbred – jeg skal blot levere arbejdsopgaven.

– Det giver mig jo en række dage uden arbejde, hvor jeg kan rekreere. Jeg træner dog hver formiddag. Mange timer. Så har jeg eftermiddagene til min have og til at arbejde med projektet Sydjysk Hestesport, forklarer Mailis.

Mailis har således fast arbejde på Lego, som Kirk Kristiansen-familien som bekendt står bag. Hvordan har hun det egentlig med, at Kirkbi, pengefonden, der ejes nogenlunde ligeligt af Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn, har erhvervet sig Billunds travbane?

Mailis udreder:

– Jeg har sagt, at jeg vil ikke være en del af det her, hvis det bare går ud på at smide mudder på dem, som er medvirkende til byen Billunds udvikling

– Mange travfolk er gale på Kirkbi, men det er jeg ikke. Kirkbis køb af arealet indgår som et led i Billund bys udvikling som fastsat i lokalplanerne. Så Billund Trav har, som jeg ser det, altid eksisteret på lånt tid på det areal. Det er simpel byudvikling. Banen ligger midt i byen. Det er uundgåeligt, at arealet skal være en del af byen

– Om Billund Trav har kunnet gøre alt muligt for at stå bedre i forhandlingerne, ved jeg ikke noget om. Det ved kun dem, der har siddet ved forhandlingsbordet. I min verden burde man nok fra travets side – dvs. os alle – første gang, de her byplaner blev lagt på bordet, have erkendt situationen og startet noget a la Sydjysk Hestesport op, men det er jo nu kun ufrugtbar bagklogskab.

– Lige så snart arealet med travbanen var solgt, så kunne jeg godt være med i Sydjysk Hestesport. Men jeg vil ikke være med til at konspirere mod aktionærerne eller Kirkbi eller andre.

– Jeg er kun fremadrettet i min tilgang: Hvad gør vi nu, og hvordan kan vi få hestesporten til at blomstre her i området? Det er drivkraften for mig.

Motion rette medicin

I sin fritid er Mailis meget optaget af naturen, som hun ynder at opholde sig i. Hun går på jagt med de jagtvenner, som er søde til at invitere, og som har adgang til jagtområder. Derudover løber hun hver formiddag – på ugentlig basis bliver det ofte til over 80 kilometers løb – især i naturområdet omkring Frederikshåb.

Mailis er som tidligere omtalt født med en kronisk lidelse, tarmslyng, så der en række fødevarer, som hun undgår. Den bedste medicin mod lidelsen, mener hun, er en kombination af regelmæssig døgnrytme, kost og motion. Mailis er så heldig, at den ’medicin’ passer hende fortrinlig, især fordi hun kan kombinere løbeturene med udendørsoplevelser i noget af Danmarks flotteste natur, som hun helt klart mener, findes i Randbøl området – altså i nærheden af Bredsten, hvor hun har bopæl.

Mailis mellemnavn ’Orvokki’ afslører hendes oprindelse. Hun er nemlig af finsk herkomst, og det er nok også derfor, at et begreb som ’finsk sisu’ også kan give mening i beskrivelsen af netop hende som den gæve kvinde, der aldrig har været og stedse ikke er bange for at smøge ærmerne op og tage fat.

Hun blev i sit fødselsår hentet til Danmark af sine danske forældre. Moren var dog også af finsk herkomst og var kommet til Danmark som finsk krigsbarn under 2. verdenskrig. Den krig og den indledende finske vinterkrig havde tappet landet for ressourcer. Stor fattigdom herskede dengang i de tusinde søers land. Hendes finsk-af stammede mor voksede således op hos danske plejeforældre på Sjælland.

Da Mailis’ far efter en omgang fåresyge i en ung alder var blevet infertil, så var udvejen for dem adoption. Så de hentede to finske piger, hvoraf Mailis var den ene. Dermed voksede de to finske piger op i Vejle, hvor Mailis mor og far i mellemtiden var endt med at bo.

Mailis endte så efter en del omtumling i Danmark midt i livet tæt på barndomsbyen – nærmere betegnet i Bredsten 10 km vest for Vejle, og 18 km øst for Billund, hvor hun altså som ildsjæl i det nye projekt Sydjysk Hestesport er med til at finde en erstatningsmodel til den snart hedengangne travbane i Billund.

Endnu blafrer fanerne i Billund under løbsdage – men snart er her så stille, åh så stille…….indtil arealet bliver vært for en villaby – i øvrigt er det vist planen at anlægge en villavej oven på banetracket

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Det kan man, hvis man investerer minimum 100 kr. i køb af et styk anpart i projektet under Share A Horse-konceptet Derbyhestene. Man binder sig så for månedligt at bidrage med 103 kr. per anpart til driften af Derbyhestene.

De to hopper, der udgør Derbyhestene, står i træning hos Skive-træner Morten Friis. Der er tale om en 3-åring og en 2-åring.

– Det er med velberåd hu, vi har valgt at lade konceptet omfatte disse to alderskategorier. 2-åringen skal ikke nødvendigvis paces frem til start i år, mens en 3-åring må forventes at kunne blive bragt til start i indeværende år. Dermed bliver der noget at se på for andelsejerne med det samme, nemlig 3-årigen, mens 2-åringen bliver en hest, man kan følge og måske lidt lettere lade sig forføre af forhåbninger og drømme om.

– I hvert fald får man gennem heste med den alderssammensætning et indblik i, hvordan det er at gøre en hest klar til sin karriere og indblik i, hvor intenst det kan være, når det så endeligt går løs, forklarer Morten Friis om anpartskonceptets struktur.

– Begge heste er søde og rare af temperament, og de rører sig begge godt på en travbane. Så forudsætningerne for at de ikke bare bliver en del af et projekt med navnet Derbyhestene, men reelt kan gå hen og blive rigtige derbydeltagere, er således til stede, slår Morten Friis fast.

2-åringen 

 

Om den beretter Morten Friis:

– Heavens Light ( Tobin Kronos-Frk Supergill) er meget fornuftig og har let ved det. Hun skal ikke paces frem, men hun har vist gode fartressourcer, og jeg har som bedst kørt 1.25 over en 500 m med hende, og det ser fint ud. Jeg har ingen ide om for hver en pris at starte en hest som 2-års uanset hvor hurtigt, de kan så kan rende, for det kan være mere spændende at udvikle en hest, der holder langt op i væddeløbsårene end at gå efter at brænde hestene af i de tidlige sæsoner for at få nogle hurtige penge – synes jeg. Jeg menagerer dog altid en hest på dens egne præmisser, og vurderer jeg, at man skal slå til væddeløbsmæssigt, når den er unghest, så gør jeg selvfølgelig det.

– Faderen Tobin Kronos er efter ingen ringere end Muscle Hill, og Frk Supergill var en fin hoppe, der i sin karriere tjente lidt mere end 200.000 kr.

3-åringen 

Om den beretter Morten Friis:

– Givemediamonds (Wishing Stone-Pippi Eyecandy) har været i rutineløb og præsteret 1.20,8 i snorene fuld vej. Hun så ganske fin ud, men havde lidt bekymmer i teknikken svingene rundt – ikke det store, men jeg har så valgt at give hende et par måneder for at udvikle hendes teknik, så jeg regner med, vi lader hende hende debutere her i starten af sommeren. Hun har også en spændende afstamning, og moderens søster Doyouwishdiamond var jeg tredje med i hoppederbyet i 2019.

– Med Wishing Stones succes som avlshingst har vi lov at have ambitioner på hendes vegne.

Share A Horse – nyt administrationssytem med ejerapp

Andelsprojektet Derbyhestene lanceres under Share A Horse, som Dansk Hestevæddeløb har udviklet, og Dansk Hestevæddeløb står for den administrative omkring andelshestene.

Spilleselskabet Derby25 er inde over den konkrete anpartsstald Derbyhestene og har været garant for dette enkeltstående projekt. Det er dog allerede nu skudt i gang for alvor, i og med over 100 anparter allerede er solgt. Morten Friis vil, når disse heste bliver bragt til start, være iført Derby 25’s farver – sådan som vi kender dem fra Renë Kjærs nye dragt. I øvrigt er det aftalt, at det udover Morten Friis hovedsageligt kun skal være René Kjær, der skal køre de her to heste i løb.

 

Heavens Light og Morten Friis – træneren iført anpartsstalden Derbyhestenes ejerfarver

Morten Friis og Givemediamonds poserer for fotografen

Med en andel i Derbyhestene i hånden får man fri adgang til en ejer-app – udviklet af firmaet Mosson – så man let kan følge hestene og få alle oplysninger nemt og bekvemt, dvs alt om træningsrapporter, eventuelle dyrlægebesøg, stedfundne og kommende starter osv.

Projektleder Camilla Halldorssen fra Dansk Hestevæddeløb informerer:

– Man køber sig en andel i derbyhestene og i øvrigt i alle andre andelsheste, der er tilmeldt Share A Horse-konceptet, på hjemmesiden https://shareahorse.dk/. Derbyhestene er et af de første projekter hos Share A Horse, og har derfor været en del af en testperiode. Men hjemmesiden og systemet er nu klar i sin første version.

– Når du har købt en anpart, og et projekt går aktivt (opnår salg af minimumantal for ikræfttræden, red.) vil du kort efter modtage en mail fra Mosson. Her guides du i, hvordan du bliver koblet op på Mosson Owner-appen og modtager et kodeord, du skal bruge ved oprettelse. Som anpartshaver i et Share A Horse-projekt kan du gratis bruge appen.

– Har du en ægtefælle, et barn eller en anden, der også gerne vil følge med i projektet, kan vedkommende ligeledes hente appen og logge in med dine oplysninger. På den måde kan hele familien følge med i hestens hverdag, og så vil der ikke være nogle problemer med at få lokket familien med til løb på travbanen.

I disse herlige omgivelser tilbringer de to derby 25-heste dagligdagen – omkranset af træningsbaner, hvor de ind i mellem bliver motioneret

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Ruben Kristensen kan sagtens blive en af de nye stjerner på den nære fremtids travhimmel. I hvert fald taler den unge mands kuskeresultater deres tydelige sprog i den retning: Otte starter i 2020 resulterede i to sejre samt en anden- og en tredjeplads. Og 3 starter i 2021 har indtil skrivende stund resulteret i én sejr og to sekundære placeringer. Sejrsprocent 27,3. Licensen tog han i 2020.

Og inden den i dag 19-årige silkeborgenser steg op i sulkyen bag de store heste i rigtige løb, deltog han et års tid forinden som kusk i ponytravløbene, hvor det lykkedes ham at sejre i cirka halvdelen af de 25 starter, han gjorde i den kategori.

Seneste sejr som voksen-travkusk for Ruben kom i Billund fornyelig, nemlig den 15. april i år med hesten Easy Go Too Sejer i et amatørformløb.

Ruben Kristensen og Easy Go Too Sejer på vej først over stregen i et amatørformløb den 15. april i år

Hesten starter også denne torsdag aften i Billund – det sker  godt halv ni. Men i og med sejren senest har betydet, at den nu er belastet med 20 m i forhold til sidst, regner Ruben ikke lige med, at det igen bliver til sejr.

– Jeg vil koncentrere mig om at køre ham fejlfrit og give ham et fornuftigt løb. Kommer vi så i pengene, så er det flot. Det er den realistiske vurdering. Ingen skal dog være i tvivl om, at jeg altid kører for at opnå den bedst mulige placering. Det skal man jo også. Det at smage sejrens sødme og køre på æresrunde med blomster i favnen foran et applauderende publikum – det er en stor drivkraft for mig.

Ruben fortsætter:

– Jeg er dog en gut med begge ben solidt plantet på jorden, og jeg ved, at jeg har meget at lære, både hvad angår det at køre løb og det at arbejde med hestene i træning. Det sidste finder jeg også vanvittigt spændende, og på den måde er det alt arbejdet med travheste, jeg befinder mig godt med.

– I mit år som ponytravkusk havde jeg dog allerede lidt erfaring med at træne store heste, fortæller Ruben Kristensen, der til sommer afslutter sin landmandsuddannelse, som har omfattet både skoletimer og praktik.

Rubens far var ofte til trav, men som ganske almindelig tilskuer. Han tog dog ofte sønnen Ruben med, og det var som oftest Skive Travbane, de besøgte. Faren havde interessen fra barnsben, idet Rubens farfar og farmor, der boede i området mellem Struer og Vemb i det vestjyske, havde travheste, og farfaren Henning Kristensen var faktisk i en periode aktiv travkusk på Skive Trav. En overgang havde han også hest i træning hos den dengang nybagte træner Steen Juul, da denne residerede i Skive.

Chanceartet konfirmationsgave

Da Ruben i 2016 blev konfirmeret, modtog han som så mange andre i den situation en del konfirmationsgaver. En af disse, som var fra to ansatte i farens virksomhed, bestod i et betalt ophold hos opdrætterne Charlotte Almbjerg og Lars Marcussen.

– Det var en lidt chanceartet gave, for de kunne vel ikke vide, om jeg kunne trives dér? Men så snart jeg troppede op – sammen med min far – for at tage mål af gaven, så viste det sig, at de, Charlotte og Lars, og så lille jeg, bare klikkede med det samme, og jeg var der i en god lang periode, især i weekenderne og på fridage, for skolen skulle jo trods alt også passes. Og det var bare så lærerigt og inspirerende at arbejde hos de to. Det var samtidig, som de havde gang i Candy La Marcs væddeløbskarriere, og jeg var med på alle rejserne til Sverige med hoppen. Jeg var således med, da hun vandt Svenskt Trav Oaks på Solvalla, og så var min far også med, da Candy La Marc vandt Breeders Crown for treårige hopper på Eskilstuna. Det var i 2017. Det var herlige oplevelser.

Ruben på æresrunde med Easy Go Too Sejer efter sejren den 15. april i Billund

Dressurrytter

Selv om Rubens far ikke selv var aktiv inden for travet, så gav han dog hesteinteressen fra sit barndomshjem videre til sin søn. I første omgang udlevede Ruben denne interesse ved at gå til dressurridning på en rideskole næsten samtidigt som han startede i folkeskolen.

– Da jeg troppede op til den første time på rideskolen, så var jeg ræd for hestene, viste det sig. Det var jeg sådan set ikke tilfreds med, og jeg har det sådan, at når der er noget, der driller, så skal jeg prøve at forstå det og forsøge at få has på det. Så jeg ville virkelig få bugt med den her rædsel, og tog så hen til rideskolen igen kort efter. Og så fik jeg indset, at man behøvede ikke være bange. Min mor insisterede også på, at jeg skulle forsøge at overvinde det, og jeg har altid haft god opbakning hjemmefra.

– Lige efter folkeskolen ville jeg straks i gang med arbejde med travheste, men min mor fik mig til at tage en uddannelse at falde tilbage på først. Det blev så landmandsuddannelsen. Til sommer, når jeg er færdig med den, så skal jeg til at for alvor arbejde med traverne. Lige nu kommer jeg meget af min fritid hos træner Morten Friis i Skive. Jeg hjælper ham ofte også på løbsdage, hvis det kan passe ind. Men jeg har endnu ingen fast aftale om, hvor jeg skal begynde til sommer.

Dysleksi

Ruben har udfordringer med ordblindhed – eller dysleksi, som er den kliniske betegnelse – så for ham har skolearbejde ikke altid været værdsat så højt.

– Jeg er dog glad for, at vi nu er i 2021, for i dag er der mange gode tilbud til os med ordblindhed. Der er udviklet gode læringsteknikker. Især har jeg haft megen gavn af at være på en efterskole for ordblinde. For bare 30-40 år siden blev ordblinde stadig ikke rigtigt spottet og blev bare betragtet som mindre begavede. Det sker ikke så meget i dag, og det er jeg taknemmelig for, ytrer Ruben, som også sender denne salut:

– Ligesom jeg er taknemlig over for de hesteejere, der har lånt mig heste til at deltage i løb med. Jeg er dem dybt taknemmelig, og jeg håber, der fremover også vil være hesteejere, der vil støtte mig og stille deres dyr til rådighed for mig. Det vil jeg i givet fald aldrig glemme dem.

Ruben – sigter mod stjernerne med fødderne solidt plantet i den jyske muld

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Med to sejre i to starter på Skive Trav mandag aften sørgede René Kjær for, at Lillian Uglebjerg kunne tage hjem som ”Mrs 100 %” og det har virkelig kørt som i olie i denne sæson for den 41-årige Århus-træner.

61 starter er således resulteret i ni sejre – ensbetydende med en sejrsprocent på 12. Til sammenligning fik Lillian Uglebjerg i fjor 10 sejre i 125 starter, men er der nogen forklaring på de forbedrede resultater?

– Jeg ved ikke om der er en desideret forklaring, men jeg har i hvert fald lagt foderet lidt om, og så fik jeg god inspiration til træningen, da jeg i oktober var oppe og besøge Solvalla-træner Svante Båth, siger Lillian.

– Jeg ville i første omgang ha’ været hos Stefan Melander, men så talte jeg med Klaus Koch, som sagde: ”Du kan jo sagtens træne ældre heste, så du skal da i stedet op til Svante Båth” – og så gik der tre minutter, så var dén aftale på plads.

– Hos Svante Båth lærte jeg blandt andet, at ”less is more”. Jeg har f.eks. altid kørt otte intervaller med den obligatorisk skridtepause mellem hvert interval. Svante kører også otte intervaller, men kun fire ad gangen med en skridtepause imellem. Efter det fjerde interval kører han langsomt i fem-otte minutter, og derefter de sidste fire intervaller efter samme model som de fire første.

– Forklaringen er egentlig meget simpel: Når en hest går intervaller, får den mere mælkesyre, som jo så også skal ”brændes af” igen og det kan hesten kun gøre ved at puste ud. Derfor er det en klar fordel at indlægge en lidt længere pause midtvejs i intervalarbejderne.

Den ændrede træningsmønster har utvivlsomt haft stor betydning, men Lillian Uglebjerg har også været nødt til at skifte lidt ud i stalden.

– Jeg har fået sorteret lidt ud i hestematerialet, så de mindre heldige eksemplarer er kommet væk og er blevet erstattet af nogle mere heldige, siger Lillian, som pt. har 21 heste på træningslisten.

Til den sidste kategori hører afgjort svenskfødte Mustang Hackstable (Maharajah), en af mandagens to vindere, som ejes af svenske Frackstad Lantbruksbolag (Per Gunnar Svärd), der har fire heste i træning hos Lillian Uglebjerg.

– Jeg mødte Per Gunnar Svärd helt tilfældigt i forbindelse med Prix d’Amerique i 2018, hvor jeg besøgte Anders Lindqvist på Grosbois. Jeg lagde godt mærke til en herre, der lignede en blanding mellem Karl Stegger og en italiensk mafiaboss. Vi faldt i snak og det viste sig, at han ejede Oasis Bi (vinder af bl.a. VM og Copenhagen Cup) og en lang række andre heste.

– Året efter mødte jeg ham igen og han fortalte bl.a., at han havde en hest, der var brækket ned tre gange på det samme ben. Han havde set en video, hvor jeg træner på stranden i Nordjylland og sagde, at han godt kunne tænke sig at prøve strandtræning. På den måde fik jeg Zodiacale og har efterfølgende fået yderligere fire heste fra samme ejer, hvoraf den ene efterfølgende er blevet solgt som ridehest. Fælles for dem allesammen er, at de har nogle problemer af forskellige art.

– Den sidst ankomne er Mustang Hackstable, der kom i februar måned i år. Den var egentlig startklar, men stoppede op efter 1600 meter og det har jeg så arbejdet en del med. Jeg har bl.a. ændret på udstyret, og så er jeg uddannet osteopat, så jeg bruger en del alternativ behandling som f.eks. massage og kiropraktik; det har været medvirkende til, at vi har fået nogenlunde styr på de problemer hesten havde. Starten i mandags var Mustang Hackstables femte i mit regi og foruden en sejr har det givet fire placeringer.

Strandtræning
Lillian Uglebjerg har udmærkede forhold hjemme på Stutteri Bodil Mølle i udkanten af Hørning, ca. 15 km vest for Jydsk Væddeløbsbane, men foretrækker ofte at tage nogle af staldens heste en tur med ud på stranden mellem Rødhus og Blokhus på den jydske vestkyst.

– Det er en køretur på ca. 185 km, men det betyder ikke noget. Fie Ipsen er ansat hos mig og indimellem tager Julie Malmros også med, men jeg kan sagtens finde på at køre derud alene en dag, hvis vi ikke har de store planer, siger Lillian.

– Jeg kører først otte km på stranden som opvarmning; så vender jeg rundt og så får de et par heat på vejen tilbage. Jeg kører altid hurtigarbejderne på stranden og intervaller hjemme på gården.

– På stranden får hestene typisk to-tre intervaller på 1200-1700 meter. Det er faktisk hesten selv, der afgør hvor lange intervallerne er. Jeg kører så lang tid den er på biddet og har aldrig pisk med – de skal også synes, at det er sjovt.

– Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor der ikke er flere, som benytter sig af de muligheder, vi har herovre. Jeg har indimellem talt med Jan Friis og Laurids Jensen om det. På vej herud kører vi forbi den ene træningsbane efter den anden, men hvorfor kører de ikke ud til stranden i stedet for?

Én start ad gangen
Fredag på Lunden skal Lillian Uglebjerg atter i aktion med duoen La Francaise (Timoko) og Isabella Boeshoeve (Ready Cash), der køres af hhv. René Kjær og Lars Lykke.

– Det er jo svært at spå om fremtiden, men hvis det fortsætter som det er gået hidtil, får vi en rigtig fin sæson, smiler Lillian.

– For vores vedkommende gælder det ikke årgangsløbene, men kun de ordinære løb og jeg håber selvfølgelig, at vores heste tjener nogle gode penge her.

Foruden trænervirksomheden er Lillian Uglebjerg også opdrætter og har pt. fire følhopper samt avlshingsten Conlight Ås, der i fjor bedækkede 12 hopper.

– Han har i skrivende stund haft seks hopper i år og der er fire mere på vej, så det må betegnes som tilfredstillende, slutter Lillian Uglebjerg, som selv forventer at bedække to hopper med den tidligere svenske Derbyvinder.

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen

– Åh, det er den fjerde gang her i sæsonstarten et megatæt opløb henviser os til en anden/tredjeplads, sukkede en ellers stolt galoptræner Lea Olsen efter søndagens andenplads til Folkehesten Ventuari. Ventuari har Lea Olsen delt ud på over hundrede anparter, og interessen for hesten har været stor.

Ventuari redet af den talentfulde, men dog stadig urutinerede Matilde Kløve, var i store dele af Derby-25 løbet i clinch derfremme med veludseende Aristoteles, der dog på de sidste meter trak det længste strå.

Her poserer Matilde Kløve og Ventuari for fotografen engang tidligere på året

– Jeg er trods alt tilfreds med Ventuaris præstation, selvom vi ikke lige var først over mål, uddybede Lea Olsen efter løbet og fortsatte:

– Matilde var virkelig på dupperne og gjorde det fremragende her i hendes karrieres vorden. Hun blev jo også flot tredje med Mancini i dagens første galopløb her i Århus. I dette løb var Kong Salomon – også fra min stald – kort slået til andenpladsen. Han gik godt, og vi ser med stor glæde frem til fortsættelsen, og selv om det ikke blev til sejr, så skal han nok vise sit værd i de kommende starter. Når jeg gør status, så er jeg tilfreds med hestenes præstationer, og vi arbejder videre frem og håber, de får mulen først på stregen inden længe.

Galoptræner Lea Olsen har i sine fem starter i år de fleste gange været tæt på sejren – således også i dag søndag den 25. april, hvor Ventuari og Kong Salomon i hver deres løb var henvist til en tæt andenplads. Træneren var dog godt tilfreds med hestenes præstationer og udtryk i løbene.

Efter at have passeret målstregen som anden med Ventuari var Matilde Kløve så uheldig at falde af hesten og landede lidt uheldigt med hovedet først på jordbunden.

– Hun har det dog godt og går upåvirket omkring her i stalden, men hun tager alligevel lige en tur på skadestuen for for en sikkerheds skyld at blive tjekket igennem, berettede Lea Olsen, der videre fortalte:

– Når et sådant uheld kunne ske, så er det antagelig fordi hesten har snublet lidt, og at Matilde har været lidt træt ovenpå sine to ridt, så hun ikke lige i tide fik rettet hesten op. Men vi er glade for, at både Matilde og Ventuari har det godt. Ventuari regner jeg med at kunne starte den 9. maj i Århus, så andelsejere og andre interesserede kan allerede nu sætte kryds i kalenderen. I dag var der jo coronabegrænsniger, så ejerne kunne ikke rigtig nyde Ventuaris præstation in real life, men det kan så forhåbentlig ske søndag den 9. maj.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Hoppen, den italiensk indregistrerede Okey Dokey vandt Skærtorsdags sidste løb – et amatørformløb – med Jens. C. Jacobsen i sulkyen. Vi benyttede lejligheden til at høre ejerkredsens planer for fremtiden:

Okey Dokey vinder Skærtorsdag 2021 i Billund amatørløb for Jens C. Jacobsen

Billund-amatøren Jens C. Jacobsen vil også drosle ned på travet i takt med, Billund-banen lukker. Dog skyldes det ikke udelukkende denne nedlukning af banen, men hans beslutning har også rod i det faktum, at hans far, forhenværende mekaniker Thorkild Jakobsen, for nylig afgik ved døden. Det betyder nemlig, at faderens gård nær Esbjerg, hvor Jens C.’s og søsteren Anne Mettes heste står opstaldet, skal afhændes.

– Ja, vor mor skal ikke blive boende på den, forklarer Anne Mette, der altid følger med, når brormand Jens starter heste. Hun fortsætter:

Anne Mette Jacobsen – altid med, når brormand Jens starter deres heste

– Ja, Jens og jeg er opflasket med travheste og har omgået med heste hele vort liv, det vil sige i godt en halvtreds års tid. Med vor fars død er en æra slut. Og da Billund lukker, ja så ser vi ingen grund til at satse på et større hestehold. Lige nu har vi fire, foruden Okey Dokey og Sherry Brodda, som vi har startet i dag i Billund, har vi Prelude og Triestina Simoni. Men til næste år vil de være væk. Okey Dokey, som vi for en del år siden har købt gennem en tysk forbindelse, og som kommer fra den kendte franske travmand J. E. Dubois, skal i avlen, og det er allerede for længst aftalt, at Jane Kristensen på Fyn skal overtage hende og trække et par føl på hende.

– Jens og jeg agter så at købe en løbshest og sende den i professionel træning. Og så vil Jens jo nok gerne køre den i nogle amatørløb også, så jo, han beholder da licensen, antagelig med tilknytning til Fyns bane, slutter Anne Mette, der til daglig arbejder som bogholder. Jens har i mange år arbejdet med psykisk retarderede, men nu er han ved at uddanne sig til Sosu-assistent.

Jens C. og Okey Dokey på vej til start Skærtorsdag i Billund. Jens C. og søsteren Anne Mette drosler ned på hesteholdet – men de er så bidt af travet, at der nok bliver til en løbshest i professionel træning, når Billund banen ved årsskiftet er en saga blot

 Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Billund-amatøren Carsten Madsen startede med at komme til trav, fra han var de der fire fem år gammel, for da havde hans far, landmanden Johannes Madsen, fattet interesse for det med travheste. Johannes Madsen boede dengang med sin familie tæt på Hedensted, og ikke langt derfra lå Remmerslund, hvor han handlede med købmanden dér, den navnkundige travildsjæl Erling Grotkjær. Og han var jo travmand om nogen, og han fik således også vakt interessen hos sin kunde og ven Johannes Madsen.

– Gennem tiden fik vi mange heste, og det var en hobby, der samlede familien. Min far og jeg var opslugt af det. For godt 23 år siden døde min far, så nu er der lidt mere stille omkring travet, fortæller Carsten Madsen, der har også har haft amatørlicens i Billund i mange år og deltaget i et hav af løb.

– Jeg har nu kun en enkelt hest, Steve Bull, som jeg går og hygger mig med, og måske skal den starte for rytter i monté, hvilket skulle passe den godt. Jeg bor i Løsning og arbejder som vicevært i et stort ejendomsselskab. Min kæreste Britta er ikke så interesseret i travheste, så det sætter jo lidt begrænsninger på, hvor meget jeg vil lade det løbe løbsk med mig, men jeg har dog så meget travbacille i blodet, at jeg når Billund med udgangen af året lukker ned, så vil jeg flytte min licens til Fyn.

Carsten registrerer en hests chipmærkning, så der er styr på, om det er den rigtige hest, der bliver bragt frem

– Ja, det er jo en trist tid, men jeg håber, den nye initiativgruppe Sydjysk Hestesport får held med at etablere en ny bane i området. Når denne bane lukker, så mister mange af os det kulturelle og sociale omdrejningspunkt, den nuværende bane har udgjort. Der vil være mange travfolk, som man har været forbundet med gennem sporten, som man så nok ikke ser mere. Jo, jeg håber mange af dem ligesom jeg trods alt opretholder licensen, men de skal jo så i givet fald finde en anden bane. Siden kan de forhåbentlig vende hjem til en lokal bane, når Sydjysk Hestesportscenter, eller hvad det nu kommer til at hedde, om føje år ser dagens lys.

Carsten Madsen er også med i det organisatoriske og således kasserer i amatørernes forening Billund Travklub. På løbsdagene virker han som official for Billund Trav og varetager mange praktiske opgaver, blandt andet med at tjekke nytilkomnes hestes chipnumre samt med at være bindeled mellem kuske og dommertårn, når dette er påkrævet.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Efter i mange år at have kørt med god succes i ponytravløbene på banerne på Fyn og i Jylland, så er det nu tid for 18-årige Oskar Olesen at bide sker med de store heste. Indtil i dag – lørdag den 27. marts – har han siddet i sulkyen bag en ”rigtig” traver to gange – og i indkørte penge er det blevet til 500 kr. som følge af en femteplads i Aalborg med hoppen Evelyn.

Ikke mange vil være i tvivl om, at sejrene nok skal trille Oskars vej, når han gennem flere køreture har fået høstet tilstrækkelig med erfaring. Som ponykusk tog han i 2019 hele 14 sejre på JVB og blev således banens ’champ’ for ponykuske det år.

En af fremtidens kuskeprofiler inden for travsporten: Oskar Olesen. Oskar bor hos sin plejemor i Tjele, ca. 15 km øst for Viborg.

Oskar Olesen er som plejebarn vokset op hos travmanden Jan M. Rasmussen, der siden høsten sidste år har været professionel travtræner med licens til Skivebanen efter en årrække at have nydt travsporten som amatørtræner og -kusk. Og Oskar fik hurtigt smag for det med hestene. I fritiden, når skoletimerne var overstået, har han altid hjulpet til med pasningen af plejefarens heste, og det gør han stadig. Samtidig er han i praktik én dag om ugen hos træner Bo Westergaard.

Oskar Olesen har stadig et skolearbejde at gøre færdigt, men derefter vil han gerne beskæftige sig med travsporten på fuld tid – men lige hvordan og hvorledes vil han gerne forbeholde sig at tage stilling til hen ad vejen. Ud over det Oskar pligtskyldigt må afse tid til, så sluger travsporten al hans opmærksomhed. Dog kan han godt lide motorsport, og især ATV-crosser kan han lide – og jo, han kan da godt drøne en tur ud over markerne på sådan en maskine i ny og i næ.

Oskar bag Lord Of Speed gør klar til start i lørdagens første amatørløb i Billund

5 år gamle tysk opdrættede Lord Of Speed tilhører Team Viborg, der er pseudonymet for en anpartsstald, som Jan tog initiativet til lige efter, at hans hoppe Stickittothem vandt det åbne hoppeløb løb i Aalborg under Store Pris weekenden i 2017. Staldens anparter er skønsomt delt ud på såvel danske som udenlandske hænder fra Jan M. Rasmussens brede netværk.

Lord of Speed er ifølge Oskar en allround hest, der såvel kan levere en stærk slutspeed efter et afventende rygløb, som den tidligt kan indtage spids og gøre arbejdet færdigt til sejr herfra. Inden lørdagens opgave var Oskar ganske spændt på, hvordan han ville klare vanskelige spor fire i volten, men det gik faktisk rigtigt godt.

Jan og Oskar forklarede efterfølgende, at de med held havde forsøgt at dæmpe vallakken mest mulig lige op til starten, for i modsat fald ville han godt kunne finde på at rive af sted fra volten i galop. Men han var tilpas lad til at starten gik godt. Også selv om der var flere omstarter. Desværre, mente de, blev han reelt set for lad i det, hvilket fik ham til at rulle over i galop efter nogle få hundrede meters kørsel. Og så var terræntabet for stort til at det i dag kunne blive til nogen præmie.

Pædagogen Jan M. Rasmussen har i mange år haft travet som hobby, hvor han har haft amatørlicens og kørt mange løb. Nu mere er han travtræner knyttet til banen i Skive med bopæl lidt sydøsten for Viborg.

 

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Dieter’s Blend står således noteret for galop i 59 % af dens starter.

Det var da også en både stolt og veltilfreds ejer og kusk Pernille Rasmussen, der vendte tilbage til sin forspændingsstald på Billund trav efter femtepladsen i dagens første af i alt to travløb forbeholdt amatører.

– Jeg måtte støtte ham lidt i svingene, men på lige bane og især i opløbet trak han velvilligt, og måske burde han i dag have været mere lukket til, så var det formentligt nok blevet til mere end femtepladsen. Men jeg er superlykkelig for, at han gik fejlfri for mig, fortalte Pernille Rasmussen, der for ikke så længe siden har erhvervet den seks-årige Dieter’s Blend for at kunne præparere ham til deltagelse i diverse amatørløb. I sæsondebuten på Lunden midt i marts hoppede han for stjernekusken Niklas Korfitsen.

Stolt og veltilfreds med indsatsen bag Dieter’s Blend i lørdagens første amatørløb stråler ejer og kusk – fynboen Pernille Rasmussen

Dieter’s Blend, der er opdrættet af fynboerne Susanne H. Andersen og Carsten Sørensen fra Hesselager, har indtil videre indløbet godt 13.000 kr. og står som bedst noteret for rekorden 16,5am.

Fynboen Pernille Rasmussen er netop efter et ophold i det sjællandske, hvor hun så som travkusk har været knyttet til Lunden, vendt tilbage til sin fødeø – nærmere betegnet også til sin fødeby Rynkeby, hvor hun og hendes to heste, omtalte Dieter’s Blend og Diamond Merci er rykket ind på faderens gård.

– Jeg bestrider i nærheden af min bopæl et job som socialpædagog på en institution for unge socialt ramte, og her har jeg nogle døgnvagter, hvilket giver mig nogle hele dage, hvor jeg kan hellige mig mine heste. Jeg vil med de to heste her satse på at kunne deltage lidt i amatørløbene, og måske finder jeg også en tredje. Det må tiden vise, men planer om et stort hestehold har jeg ikke.

– Dieter’s Blend og Diamond Merci har jeg begge anset for problemheste. Nu må vi jo se, om Dieter får has på sin galoptendens, ellers må jeg ud at finde en stabil hest at supplere med. I øvrigt bruger jeg begge mine travheste i tilknytning til mit arbejde som socialpædagog, idet nogle af de unge, jeg arbejder med, indimellem får lov at ride på de to heste.

– Dieter’s Blend, mener jeg, har været alt for spændt i rygmuskulaturen, og det har jeg arbejdet en del med. Han har måske også været lidt ængstelig anlagt, men alt i alt er han en sød og flink hest, der er blevet mere og mere tillidsfuld, og jeg synes også, jeg kan mærke, at han gerne vil det her med at løbe travløb. Jeg håber virkelig, han kan stabilisere sig. Han virker mere stærk end speedy. Jeg håber og tror, han kan blive en god kørehest for mig, slutter Pernille Rasmussen.

Pernille Rasmussen varmer Dieter’s Blend op til dagens opgave på Billunds oval

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Med 14 sejre og 367.000 kroner i indkørte præmier i 48 starter har Beautiful Kiss gjort det rigtig fint siden René Mathiesen med staldnavnet Stald Fætter BR købte The Liquidator-hoppen af opdrætteren, Kresten Bruun, da hun blot var seks måneder gammel.

Beautiful Kiss havde sin bedste sæson i fjor med fem sejre og 127.000 kroner, og i år er hun også kommet fint fra start med en enkelt sejr i fire starter, men nu er det altså slut for den 8-årige hoppe.

4. maj 2017 kørte René Kjær Beautiful Kiss til karrierens første sejr. Parret ses her på den efterfølgende æresrunde – træner dengang var Gitte Madsen, Billund

Beautifull Kiss startede senest den 7. marts på Lunden, hvor hun blev nummer tre i tiden 1.15,1a/2000 meter.

– Det var faktisk Flemming Jensens beslutning. Han sagde til mig, at han syntes, det var ved at være tid til at hun blev bedækket, siger René Mathiesen, som ikke tidligere har været opdrætter.

– Jeg har stor respekt for, at en træner er ærlig, når han ikke mener, han kan få mere ud af en hest.

– Beautiful Kiss står nu nede hos Gitte Madsen og Jan Tranholm, og om en måneds tid går hun til Ansager, hvor hun skal insemineres med Maharajah. Hun har en kanon-god stamme, så jeg håber at hun også får succes i avlen.

– Senere er det tanken at finde et sted i Nordjylland, hvor hun kan stå indtil hun skal fole. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg tror de har noget godt græs på de kanter.

Beautiful Kiss sejrer her for Flemming Jensen i Billund den 13. december sidste år

Trav- og galophesteejer

Pseudonymet Stald Fætter BR har i øvrigt intet med den kendte legetøjskæde at gøre. BR står for de to fætre, Brian Knudsen og René Mathiesen, som fik deres første travhest for ca. 35 år siden.

– Vi har dog ikke haft heste sammen i ti år, men jeg har beholdt staldnavnet, der klinger meget godt, synes jeg, siger René Mathiesen.

– Tidligere har vi haft bl.a. Lemond, der gjorde det fint med fem sejre og næsten 200.000 kroner inden den blev solgt til Finland. Lemond tilhører i øvrigt samme stamme som Beautiful Kiss, idet hans søster, Fighter Kiss, er mor til Beautiful Kiss.

Flemming Jensen og Beautiful Kiss på æresrunde efter sejren i Billund den 12. november sidste år

Foruden Beautiful Kiss har René Mathiesen en anpart i 2-årige Holyfield (Quid Pro Quo), der er i træning hos Henrik Thomsen på NFT.

– Ja, og så har jeg en galophest, 2-årige Onyx (Royal Expirement), der er hos Bent Olsen, fortæller René.

– Han er endnu ustartet, men Bent ringede faktisk i går og spurgte, om vi skulle melde den i Svenskt Derby. Det sagde jeg selvfølgelig Ja til, og det er en hest, jeg venter mig en del af.

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen