Troubadouren Ib Grønbech har mange gamle travere på sin samvittighed – ikke mindst ’Hvorfor må jeg ik’ få Beatleshår?´ Men der er mange andre i bagkataloget. Nu i år har denne troubadour lagt navn til en ny traver.

– Visionen er at sætte Ib Grønbech på anparter. Ikke troubadouren og vendelboen, sangfuglen og skulptøren Ib Grønbech, men travhesten Ib Grønbech. Dele ham ud på skal vi sige 300 anparter, og så betaler man 200 kr. per måned. Det er den ide, jeg arbejder med lige nu. Med de beløb bliver der plads til flere heste i anpartsstalden, men det kan også være, man skal reducere disse tal og så kun have den ene hest. Det må vi se på.

Sådan fortæller hingstføllet Ib Grønbechs opdrætter Christina Beck. Hun står i stalden med armen om Ib Grønbechs hals, hvor hun rigtigt stryger ham med hårene, mens han kælent som den sødeste hundehvalp i verden smyger sit kønne hoved mod Christinas brystkasse. Og det er stadig travføllet Ib Grønbech, vi taler om. Selv om Christina Beck er og altid har været en af sangeren Ib Grønbechs største fans.

Christina Beck

– Ja, det er og har jeg, indrømmer Christina, og ham sangeren, Ib, er helt vild med sin lille navnebror. Jeg har fulgt Ib Grønbech, sangeren, fra jeg var en lille pige og var helt vild med hans fjollede sange på hans vendelbomål. Som han er jeg jo selv vendelbo. Jeg er født og opvokset i Jerslev, der ligger på den jyske ås Ikke langt fra Brønderslev. Min far var manufakturhandler og havde fået travheste, som han kørte rundt med inde på Aalborg Væddeløbsbane. Så jeg har fået sporten ind tidligt, men i området boede også dengang Bent Olsen, galoptræner, som siden har været træner i både Århus og Klampenborg, ja – det sidstnævnte sted er han jo endnu.

– Som lille teenager stod jeg foran scenen og rockede vildt og hylede, når Ib optrådte, og han har nok stået der oppe og tænkte: ’hva’ hulen det er for en bette skruk tøs, der tér sig så tosset’, men senere kom vi til at snakke sammen og har fået et fint venskab, og han var helt med på, at det her føl fra i år skulle opkaldes efter ham. Faktisk har han hele tiden gået og sagt, at når travet nåede til I/J-årgangen, så skulle en hest opkaldes efter ham. Og så tog jeg ham på ordet her i 2020, hvor vi netop var nået til de bogstaver i alfabetet, og han var straks med.

Naboens galoppere

Christina er ét år yngre end legendariske Tarok, så dens æra har hun ikke rigtigt oplevet.

– Så selv om farmand havde travere, så var det naboernes galoppere, der tiltrak den største interesse. Et andet nabopar var Lone og Finn Pedersen, der også ’still are going strong’.

Christina viser Ib Grønbech frem

– Jeg red meget hos begge de naboer, og i 1988 og ’89 havde jeg licens til at ride galopløb og red mange heste for Bent Olsen dengang. Helle Frydensberg var også en vendsysselsk galoptræner, jeg red heste for. Endvidere har Christina Beck redet for de nordjyske galoptrænere Bente Østergaard og Karl Chr. Karlsen

– Efter to år som galopjockey tog jeg et år til USA, hvor jeg ikke havde noget med heste at gøre, men gik på high school og fik en uddannelse. Herefter tog jeg hjem og fik job hos Jysk Sengetøjslager. Ja, det var så i Sverige, jeg var hos den koncern og blev butiksuddannet. Og i de fem år dér havde jeg heller ikke med heste at gøre, og jeg må indrømme, at jeg i den periode heller ikke fik besøgt en væddeløbsbane, hvor utroligt det end lyder.

– Jeg har altid godt kunnet tænke mig at komme til politiet, og i 1997 lykkedes det mig at komme ind på politiskolen og blive uddannet som betjent. Det var jeg så i godt 20 år, indtil en arbejdsskade tvang mig til at stoppe dér. I politiet efter skolen kom jeg så som alle andre ud som gadebetjent, men har siden været i beredskabet og mange andre enheder. De første fem år var jeg i København, men derefter søgte jeg til Nordjylland og havde held med at få ansøgningen efterkommet. Jeg har været i mange distrikter i Nordjylland, lige fra gadebetjent til at beklæde lederstillinger rundt omkring.

Det er jo ikke ukendt, at der findes politiheste – altså heste, som bistår med udførelsen af politiopgaver. En enhed hos politiet, der for nogle år siden genopstod efter i nogle år at have været nedlagt. Den enhed i København var Christina ikke direkte involveret i, men hun besøgte den indimellem og fik indtryk af, at hestene havde det godt.

Hestene lidt på stand by

I den periode Christina var ved politiet, blev det kun til væddeløbsheste på fritidsbasis, og kun undtagelsesvist som da hun i 2014 tog montélicens og red nogle løb.

– Jeg føler egentlig, jeg var helt væk fra sporten i omkring tyve år, men siden 2012 – da jeg indså, jeg savnede omgangen med hestene – har jeg mere målrettet gået ind i sporten igen, og nu med traverne i fokus. Jeg vil gerne opdrætte travheste og have lidt løbsheste sådan i en rimelig beskeden målestok, så jeg også kan få tid til mine to teenagepiger og til at passe mit arbejde hos M S Sprøjtebeton hvor jeg siden 2018 har været projektleder.

Christina diskuterer lige foderplanen med hoppen Inka River – under Christinas træning har den ofte løbet frem blandt de 3 forreste

For Christina var 2018 et turbulent år, hvor bl.a. karrieren i politiet stoppede, så hun tog en time out i USA nogle måneder, hvor hun besøgte nogle danske travfolk. Hun har nu fundet ro i sin hestehobby og sit arbejde, hvor hun af hensyn til følgerne af arbejdsskaden – en hovedskade – har en ugentlig arbejdstid på 20-25 timer.

– Selvom jeg havde arbejde i Frederikshavn, har jeg siden for fem år siden slået mig ned i området øst for Skive omkring landsbyen Højslev, hvor jeg – og mine piger – stortrives. Her er jeg blevet bedsteveninde med Maibritt, hvis mand ejer den gård, hvor jeg lige nu har mine heste opstaldet. Det er også hendes mands firma, jeg arbejder som projektleder hos, og det er jo kanon at kunne have arbejde og heste på den samme matrikel. Jeg har så min bopæl i selve Højslev by.

Hjemme hos faderen Ole Jørgensen var det Ratso (vandt mange løb og en af Aalborgs bedste heste), samt hoppen Nina Frisco, der betød noget for Christina. Faderen trak en del føl på denne hoppe, blandt andet Beauty Frisco og ikke mindst C C Hanover, der vandt over 30 løb og indløb ca. 30.000 kr. tilbage i overgangen mellem 70’erne og 80’erne, hvilket vel ikke var så dårligt med den tids målestok.  Den bedste hest, der er kommet fra stalden, er uden tvivl Inzaghi, som vandt 34 løb og opnåede 2,3 millioner i præmiesum, og det vel at mærke uden at starte i et eneste årgangsløb

Gang i den med traverne

Sammen med veninden Maibritt Stengaard ejer Christina Beck den svenskopdrættede hoppe Sunstep, som i deres regi har bragt Great Challenger afkommet Girlfriend. Sunstep er nu i fol ved Judge Joe. Føllet Ib Grønbech, som Christina Beck som nævnt er opdrætter og nuværende ejer af, er efter Judge Joe og Ens Snapshot-hoppen Photo, der tjente omkring 70.000 kr. som væddeløber, hovedsagelig hos René Jonassen.

Judge Joe sønnen Ib Grønbech poserer foran transporteren

Judge Joe er en amerikansk Credit Winner søn, som var med fremme i sit hjemland i den årgang Muscle Hill dominerede.  Judge Joe tjente knap 7 millioner og vandt bl.a. Yonkers Trot.  Judge Joe befinder sig i øjeblikket hos Christinas veninde Helle Frydensberg. Christina funderer lige nu lidt frem og tiltage på, om Judge Joe skal tage endnu en sæson som avlshingst.  Der er fire forespørgsler på ham allerede nu, hvor der bl.a. er en svensk hoppeejer imellem.

Christina i stalden sammen med til venstre Highspeed Cook og til højre Ib Grønbech

Med avl for øje råder Christina Beck også over hopperne Coconotz (Pine Chip-Muscles Flamingo) og Drews Caviar (S J’s Caviar Golden Drew). Drews Caviar har Christina i sameje med principalen Michael Stengaard.

Stalden omfatter desuden løbsaktuelle Inka River (Timoko-Ready Steady Go S), som Christina erhvervede sig på en svensk internetauktion og købte ubeset, fordi hun virkelig syntes godt om stammen på hende. Inka River har da også i relativt få starter hjemtaget to sejre i sit nye danske regi, hvor hun har haft en enkelt galop, men  ellers aldrig har været uden for trippelen. Og så er der den étårige hingst Highspeed Cook, (Broad Bahn-Komner), opdrættet af Bent Koch. Highspeed Cook har tiden for sig og går og venter på at blive sat op som væddeløber. Inka River og Highspeed Cook er begge to med ejerkonstellationen Michael Stengaard/Christina Beck. Trænerlicensen tog Christina i 2016.

Skulptur af Taroks kontrafej. Står ved opløbet på Skive Trav nu, men før dette tronede skulpturen på Tarok Museet på Hagenshøj på Salling. Skulpturen er udført af multikunstneren Ib Grønbech

 

…mon han stadig drømmer om Beatles-hår, ham Grønbech?

 

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Sidste år gik DM for jockeys til Nordjylland i form af Hussein Kassir. Titlen efter dagens dyst om titlen for 2020 sidder stadig på en nordjyde. Men nu i form af den fremstormende jockey Nicklas Korfitsen, for hvem karrieren hidtil har kørt som smurt i olie – eller skal vi sige smurt i søle.

For efter dagens triumf måtte Mesteren traditionen tro en tur i inderkredsens vandhul. Det var ikke rent kildevand, der var i det hul – tværtimod, og mens Korfitsen var helt omsværmet i minutterne lige efter DM-triumfen, så vendte de fleste sig hastigt væk med fingrene for næsen, da han krøb op af vandet. Smilet over hele femøren var dog ikke til at tage fejl: Niclas var glad for sin DM-titel!

Casper Mølgaard får lige ryggen vasket med champagne – det sørger DM for Jockey 2020 Nicklas Korfitsen for under sejrsceremonien

Med værste konkurrent fra DM-dysten Casper Mølgaard som primus motor ved Niclas vandgang, kom Nicklas helt ud på det dybe via en vaskeægte dukkert.

Hussein Kassir, Kenneth Andersen og Casper Mølgaard sørger for at, at triumfatoren Korfitsen får mere end blot buksevand – han må hele vejen ned til bundkrabberne, inden han kan få lov at komme i stald…

“Jeg flyder – altså er jeg – virkelig Danmarks Mester 2020” Nicklas Korfitsen kniber sig selv i armen og kan trods det kolde vand mærke smerten, så den er god nok…

Under sejrsceremonien var Nicklas ikke sen til at øse champagne i litermål direkte ned ad ryggen på sin kombattant, med hvilken han ofte er i direkte konkurrence med under diverse løb på de danske travbaner. Casper og Nicklas er to af de jockeyer, der i et stor og bredt ungdomskuld, virkelig har fået sig markeret som ypperlige kuske, og det var derfor ikke overraskende, at de hjemtog de to første pladser. Treeren var i øvrigt Kenneth Andersen, også en gæv nordjyde med gode meritter inden for DM for jockeys, som han tidligere har vundet.

Casper Mølgaard toer, Nicklas Korfitsen etter og Kenneth Andersen treer i DM for jockeys 2020

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

En ny forening, Sydjysk Hestesport, ser dagens lys i denne uge. Travsporten skal ikke uddø i det sydlige Jylland og skal i øvrigt integreres med al mulig anden hestesport, mener foreningen.

Søren Nielsen er en af drivkræfterne bag den nye forening. Vi har taget en snak med Søren Nielsen, hvor han udvikler de tanker og ideer, der ligger bag:

– Foreningen kommer til at hedde Sydjysk Hestesport, og alle med ønske om at bevare og videreudvikle hestesportskulturen i den sydlige del af Jylland kan blive medlem.

– Foreningen udspringer af de ildsjæle, der har markeret sig omkring Billund Travs Venner og Facebookgruppen Billund Travs Græsrødder.

– Med Kirk Christiansen koncernens opkøb af aktierne i Billund Trav bliver det nat med travanlægget i Billund – anlægget er som bekendt nabo til koncernens flagskibe LEGO og Legoland. Den nat indtræffer dog først om et års tid, eller måske senere?

– Vi vil bevare travsporten i det sydjyske, men vi vil gøre det på en sådan måde, at vi får inddraget alle med interesse i hestesport i det koncept, der lige nu tegner sig for vores indre, bekendtgør Søren Nielsen venligt, men bastant det overordnede princip for initiativgruppens tanker og idéer. Og føjer til:

– Nu skal vi til at få planerne realiseret.

–  I første omgang skal vi have fundet et egnet sted. Nu med Billund Travs ophør, skal vi tænke en ny hestevæddeløbsanlæg ind som det første. Vi tænker os dog en bane, der ligger midt i et stort hestesportscenter, som skal omfatte såvel discipliner inden for ridesporten som dressur, spring, military, western, para og måske mere til, ligesom vi tænker de forskellige organisationer som Dansk Ride Forbund, Dansk Islandshesteforening, Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl,  Dansk Lipizzanerforening (køreheste), Danish Quarter Horse Association (western) og mange andre foruden selvfølgelig Dansk HesteVæddeløb (trav og galopheste) ind i planerne. Det er vigtigt for os, at centeret kommer til at omfatte skoler inden for alle de her discipliner, altså rideskoler, ponytrav og ponygalop for børn og unge, og som jeg sagde vedrørende hestevæddeløb – ikke kun et travanlæg, men også en bane til galop, for ideen er at integrere alt inden for hestesport.

Vejen eller Vejle kunne være et godt bud

– Vi kigger efter et egnet sted, og alt inden for en radius på 25-50 km fra Billund synes vi, er duelig. Vejen kunne være et godt bud, men også ”Trekantområdet” – altså området mellem de tre store østjyske byer Vejle, Fredericia og Kolding – kunne være emner, men indtil videre har vi endnu ikke et konkret sted på tapetet.

– Ét er så ideerne. Hvordan får vi så dem foldet ud i praksis? spørger Søren Nielsen og svarer selv:

– Vi har tænkt os en firetrins raket. Forstået på den måde, at når først de første 25 mio. kr. er i kassen, så går vi gang med at bygge anlægget, blandt andet vil vi anlægge en travbane. Når de næste 25 mio. er i hus, altså når vi når 50 mio. kr. går vi gang med fase 2 og så fase tre ved 75 mio. kr. og fase 4 ved 100 mio. kr. I takt med kapitalforøgelsen vil vi forfine anlægget, både så banerne til trav og ridning såvel som publikumsfaciliteter bliver optimale og så det kan rumme alle hestesportstyper. Vi har allerede god kontakt med Dansk Islandshesteforening og Dansk Lipizzanerforening, som udtrykker, at de er helt med på vores ideer.

Søren Nielsen har store visioner om et fremtidigt hestesportscenter i det sydjyske

’Nej-sigerne’ er ’Jahattene’

Søren Nielsen fortsætter:

– Så kan man jo spørge, hvordan man får den nødvendige kapital. I første omgang har vi tænkt os at kontakte ’nejsigerne’ og spørge, om de har lyst til at investere den sum, udbyttet fra aktiesalget har bibragt dem, ind i vores projekt.

Nej-sigerne? Gælder det ikke om at have ja-hatten på?

– Jo jo, men ’nej-sigerne’ her er dem, der sagde NEJ til salget af travbanen til Kirkbi. Vi får nok ikke så meget ud af at spørge ’ja-sigerne’, selv om vi da ikke vil undlade at appellere til dem også om at kaste lidt penge ind i projektet. Vi vil i det hele taget opfordre alle, også alle der ikke tidligere har haft andele i Billund Trav, om at gå ind i det her og spytte lidt i kassen.

– Når vi så forhåbentlig ad den vej kan nå op på nogle millioner, så er vi fast overbeviste om, at diverse fonde vil kunne udvise interesse for projektet, så vi ad den vej kan kanalisere flere midler hertil. I øvrigt har vi vendt vores ideer med DTC, opdrætterforeningen, Dansk Galop og DHV, og de er alle positivt indstillet over for ideerne. De kan ikke give os penge, men de har sagt, at de står til rådighed med råd og indspark og med en række nyttige kontakter, som også kan være af interesse for os.

– Vi ved godt, at når vi tænker på væddeløbsheste, så er avlen jo gået meget frem de seneste decennier. Hestene løber meget stærkere end for blot 30-40 år siden, og det kræver tip-top moderne anlæg til afvikling af løb, hvor kurver og underlag og ligeud-baner som tilløbsramper er vigtige parametre. Vi har kontakt til de danske og svenske eksperter, der står bag SiBa, der er en forkortelse for ’Sikre Baner’, hvor konceptet er udviklet i Sverige, og som er en nødvendighed for dansk hestevæddeløbssport, hvis væddeløbene i Danmark skal indgå i det nordiske samarbejde om spiludbud. Især det nye anlæg i Malmø, der skal stå klart om føje år, følger vi med i med stor interesse, og vi har kontakter til personerne bag det projekt også.

– Vi skal også tænke publikumsfaciliteterne ind. De skal bygges op, så der bliver basis for en oplevelseskultur, både under løbsafviklinger og i tiden mellem disse. Tænk på, at der på centeret er aktiviteter fra hestesportsfolk hele tiden. Når publikum møder op, lige meget til hvad, så skal de have moderne, bekvemme omgivelser at opholde sig i – udendørs som indendørs. Anlægget skal opbygges, så det er mest muligt omstillingsparat, så man altid uden større besvær kan møde den efterspørgsel, der til enhver tid vil være den fremherskende.

Måske lejeaftale i 2022?

– Vores håb er også, at vi måske kan lave en aftale med Kirk-Christiansen koncernen om at leje den nu solgte Billund-bane i hvert fald et år efter salget, altså i 2022, da det ikke er sikkert, hvorvidt koncernen går i gang med at udnytte arealet, de har erhvervet sig, lige med det samme.

– Lego har jo givet håndslag på, at de vil understøtte ponytravskolen i Billund, og det skal de selvfølgelig holdes fast på, og det gør jo, at det ikke helt dør ud med trav her i Billund uanset salget. På sigt skal ponytrav og ponygalop også integreres i vores projekt, forestiller vi os, slutter Søren Nielsen og henstiller alle interesserede til at melde sig ind i den nye forening Sydjysk Hestesport. Årskontingentet er 500 kr.

Travbanen i Billund er fortid, når vi når ud af året 2021 – medmindre initiativtagerne bag projektet Sydjysk Hestesport kan indgå en lejeaftale med køberne af banen et år mere…

Foreningen har et opstartsmøde med en stiftende generalforsamling i den uge, vi nu går ind i og en midlertidig bestyrelse med Søren Nielsen som formand og blandt andre Erik Munk, Børge Mathiesen, Thomas Fjelsted Pedersen og Mailis Elvstrøm som midlertidige bestyrelsesmedlemmer. Til foråret holdes så den første ordinære generalforsamling, hvor der så også er valg til bestyrelse.

Søren Nielsen var som ung fascineret af travsporten og tog licens som 18-årig. Han kørte en del løb, og det var han meget optaget af, indtil han sidst i tyverne stiftede familie og fik børn, hvorefter han helligede sig disse. Nu hvor børnene er blevet store, er der igen blevet tid til at dyrke travinteressen mere intenst. Til daglig arbejder Søren Nielsen som driftsleder i Hitsa/Veksø i Kolding, og han og familien er bosat i Vandel mellem Billund og Vejle.

Initiativtagerne har udarbejdet et visionspapir – se det her.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Grand Circle 4-års Hoppechampionat 2020 blev en kæmpe triumf for Lindhardt Jensen og hans team, idet Entre Hyrdehøj/Michael Lønborg på målfoto, vandt løbet før Emma D/Rene Kjær.

Der var gode penge at hente i totalisatoren, Entre Hyrdehøj gav over 23 gange igen på en tier og tvillingen på de to Lindhardt Jensen heste gav et odds på 731,27.

Løbets favorit Exclusive Laser og Steen Juul kom ind på fjerdepladsen, mens næstfavoritten Eenymeenyminymoe opgav med galop

 

Michael Lønborg havde en enkelt køretur på dagen, men den gav til gengæld sejr i dagens hovedløb

På en helt afsindig flot og sjældent set slutfinish sikrede Fossa sig sejren i Grand Circle 3-Års Championat for hingste og vallakker – sponseret af firmaet J. O. Flagstang. Kort før målstregen fangede Fossa, eminent styret af Steen Juul, længe førende First Blood, som var Fossas formodet værste konkurrent, idet de to kombattanter netop dystede hårdt i Dansk Travkriterium for nylig med First Blood dengang trækkende det længste strå. Nu blev det omvendt – til stor glæde for kredsen bag Fossa, der med sejren rundede millionen.

Fossa stormer til sejr ude i banen ved sejren i GC 3-Års Championat i Billund lørdag den 24. oktober 2020 – samme dag som ejeren Stutt. Disney ved Keld Gregersen annoncerede stop med travsporten.

Et halvt års slutfinish igangsat

Til venstre for Fossa – vinder af GC – 3 Års Championat for hingste og vallakker i Billund – ses Keld Gregersen og Gordon Dahl. Glæde over sejren, vemod over at Stutt. Disney lukker.

Fossa, der er opdrættet af fynske Bent Lindhardt, ejes af Stutteri Disney, der tegnes og drives af den tidligere DHV-formand Keld Gregersen. Han kunne netop samtidig meddele, at nu er det nu for hans vedkommende er slut med at være hesteejer. Slutfinishen for hans virke i travsporten er, kan man forstå, allerede sat ind.

– Ja, siger Keld Gregersen, jeg afvikler stutteriet over det næste halve år, og så er det slut med travsport for min del. Jeg vil prøve noget nyt. Jeg trænger til nye udfordringer, men hvilke har jeg ikke rigtigt bestemt endnu. Det er selvfølgelig træls for Gordon Dahl, som har trænet Stutt. Disneys heste, og jeg anser ham i øvrigt for en af landets allerdygtigste trænere, men på den baggrund er jeg også sikker på, han nok skal finde et nyt ståsted, når min forretning er afviklet.

Adspurgt om hans exit fra travsporten skyldes den tumultariske situation i ledelsen af dansk travsport tidligere på året, hvilken resulterede i hans afgang som bestyrelsesformand for Dansk Hestevæddeløbssport ApS, svarede Keld Gregersen, at det kan man godt sige.

Inden Keld Gregersen efter sejrsceremonien i vindercirklen styrter ned i stalden til Fossa, får han lige sagt, at han er godt nok er færdig som hesteejer, men man kan godt fremover risikere at møde ham på en travbanen som tilskuer – lidt af suset fra løbene vil han således trods alt ikke undvære.

Te

Kram i vindercirklen efter Fossas sejr. Keld Gregersen og Gordon Dahl har fejret mange triumfer på danske travbaner. Nu er Stutt. Disney snart fortid.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Efter afbud fra Steen Juul har Anders Pedersen fået chancen i DM for Travtrænere og skal forsøge at ”bytte” sine to sølvmedaljer med én af guld.

Aalborg-træneren var sidst med i 2018, hvor der blev kamp til stregen; først i 12. og sidste afdeling blev medaljerne fordelt.

Inden sidste afdeling var Anders Pedersen og Birger Jørgensen på en delt førsteplads med 39 point, men de blev pustet i nakken af både Jeppe Juel og Knud Mønster, der med hhv. 35 og 34 point heller ikke var ude af guldkampen.

I finaleløbet gik sejren sjovt nok til Anders Pedersen-trænede Balotelli med René Kjær i sulkyen, mens Anders selv måtte nøjes med fjerdepladsen – slået med det berømte mulehår af Birger Jørgensen, som blev nummer tre. Begge heste fik noteret samme tid og tredjepladsen betød, at Birger Jørgensen løb med DM-titlen med 43 point foran Anders Pedersen med 42 point.

-Jeg var førende efter de første seks afdelinger i Odense, men mine to bedste chancer i Aalborg var ikke som bedst på dagen og det kostede nok DM-sejren, siger Anders, som hidtil har været i DM for Travtrænere fire gange.

-Det er altid sjovt at være med, men desværre er der ikke noget socialt arrangement i år, som der plejer at være med.

God sæson

I fjor vandt Anders Pedersen 27 løb og det niveau har han ligget på i mange år. I år er det foreløbig kun blevet til 20 sejre, men vi mangler trods alt også stadig godt to måneder af sæsonen, der overordnet set er forløbet tilfredsstillende.

-Jeg kører med en fornuftig sejrsprocent, selvom man altid gerne vil vinde flere løb, men man skal også se på hestematerialet og på dén baggrund er jeg ganske godt tilfreds med sæsonen, siger Anders, som på søndag er til start i Grand Circle 4-års Hoppechampionat med Ella Rush (The Liqudator).

-På et tidspunkt troede jeg, at hun var en af de bedre hopper i årgangen, men det er ikke blevet til det, jeg havde regnet med og man kan vel godt sige, at hun har skuffet lidt. Vi har dog ikke kunne finde nogle større fejl på Ella Rush, så hun er måske bare ikke bedre.

-Nu er vi startet op med ridetræning og håber, at det kan få hende til at tænde lidt mere til. Det har hidtil været lidt svært at køre hende op i puls, men det er blevet bedre med ridetræning

-Starten på søndag bliver første start efter vi er begyndt på ridetræning, så vi håber det har hjulpet, men hvis hun går et godt løb og får en præmie er vi godt tilfreds.

”En hest med lidt ekstra”

I næste årgang har Anders Pedersen også en spændende hest i skikkelse af Flamboro Downs (Panne de Moteur), der senest var nummer seks i Dansk Trav Kriterium i tiden 1.16,6a/2500 meter og nærmer sig 70.000 i år.

-Det er en ganske fornuftig hest, som jeg tror vil ha’ gavn af noget vintertræning. Han har klaret sig rigtig godt i klassen, men er endnu ikke på højde med de bedste i årgangen, selvom han bestemt ikke faldt igennem i Kriteriet, siger Anders.

-Man kan godt mærke, at Flamboro Downs er en hest med lidt ekstra, som helt sikkert har mere udvikling i sig.

Mens Flamboro Downs har haft en fin 3-årssæson, har det knebet mere for den jævnaldrende Faststone (Wishing Stone) – den lokale ”Aalborghest” – som der ellers var store forventninger til efter en fin 2-årssæson med tre sejre i fem starter.

I år er det således kun blevet til en andenplads som bedste resultat i seks starter.

-Ja, det har ikke kørt efter bogen og det er meget frustrerende når vi har en hest med så mange ejere, som helst skulle ha’ lidt mere glæde af deres hest, siger Anders.

-Faststone træner ellers rimelig godt, men viser altså intet i løb. Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet, at hun de sidste fire gange har haft et værdiløst startspor, men alligevel. Vi har fået hende gået igennem fra A til Z, men ikke fundet nogetsomhelst. Hun virker ellers fin og frisk, så vi håber, at hun bare har en mellemsæson og bliver bedre næste år.

Anders Pedersen har i sit virke god opbakning af familie og hustruen Trine Urth, der dog er aktiv på staldterrænet, da dette foto fra vindercirkelen blev taget, hvor Anders så er flankeret af sine forældre og børn

Mange ungheste

Anders Pedersens pt. bedste hest er 5-årige Draco (Offshore Dream), som foreløbig er noteret for fem sejre og 96.000 kroner i indkørte præmier. Den svenskregistrerede, men danskopdrættede hest starter i morgen i Billund, hvor Aalborg-træneren er på plads med i alt fire heste.

-Vi havde egentlig troet, at Draco skulle ha’ lidt tidlig vinterferie og begynde på noget ridetræning, men han virkede så fin sidst, at vi besluttede os for at melde ham igen. Nu ser vi det an efter starten i morgen, men han får lidt lov til at bestemme selv, om han skal fortsætte med at starte, siger Anders, som pt. har 28 heste på træningslisten, heriblandt fem 1-åringer og seks 2-åringer.

-1-åringerne kan jeg ikke sige så meget om endnu, og 2-åringerne er sandt at sige lidt ”tunge i røven” i år, så jeg regner ikke med, at nogen af dem bliver godkendt før næste forår.

-Jeg synes dog, at det overordnet set ser ganske fornuftigt ud med vores ungheste, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld.

Mon det også gælder Anders Pedersens chancer i DM for Travtrænere på søndag?

-Tja, jeg har siddet og kigget lidt i programmet i går aftes, men det er svært at lægge planer på forhånd – det holder alligevel aldrig stik, griner Anders.

-Jeg tror bare, at jeg sætter mig op og håber det bedste. Man får altid noget at vide af de forskellige hestes trænere, og det vil jeg prøve at læne mig lidt på. Det er jo gået fornuftigt hidtil og jeg er da lidt stolt over, at jeg kun var slået med ét point sidst af den bedste danske travkusk gennem tiderne!

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen

Ingen har ønsket hende, Rona, eller Corona-epidemien, som hun mere prosaisk benævnes, men nu var hun der, og så bød hun, intrigant nok som vi kender hende, René op til en ny omgang vals som travtræner, og omstændighederne taget i betragtning, kunne René jo lige så godt valse med, syntes han.

Den 1. september kunne Rene Feltheim skrive travtræner på sit visitkort. Igen, for det har han kunnet før, nemlig fra 1994 til 2003.

– Ja, dengang gik det egentlig meget godt, men det var hårdt arbejde med meget lidt tid til børn og familie i det hele taget. Så jeg valgte at prioritere hensynet til mit bagland og valgte at stoppe med travtrænergerningen. Jeg har så haft forskellige beskæftigelser inden jeg i 2011 fandt et godt job som pedel i en friskole i Hoven nær Ådum, hvor vi bor. Her var min arbejdstid i et såkaldt flexjob fra tidlig morgen til midt på formiddagen, og det gav jo mig lejlighed til at have lidt travheste på amatørbasis. Det var blandt andet heste som Mr. Shorty og Casino Royal, som også vil udgøre en vigtig bestanddel af min nye trænerstad, der i øjeblikket er på ni heste, fortæller René Feltheim og fortsætter:

– Corona-situationen betød lukning for friskolen i Hoven, og dermed mistede jeg mit job. Så hva’ så nu, lille du? Jeg havde jo nogle få travere som hobby, men lysten til at drive forretning og træne heste som hovedbeskæftigelse sad jo stadig i mig. Min hustru Jane og jeg blev enige om, at det kunne vi godt satse på, at jeg blev travtræner igen, nu børnene var blevet lidt større, og med den indbyrdes klausul, at jeg kun skulle have max 15 heste. Der kan heller ikke være flere her på gården, i øvrigt.

T. v.: Stalden er ved at blive udvidet med nye bokse – René ordner meget af det selv. T. h. ses Jane ved at lægge bandager på en hest

Indirekte bærer corona-virusset- eller ronaen, som mange for nemheds skyld bare kalder denne mikroskopisk lille usynlige djævel – skylden for ændringen i familien Feltheims tilværelse. Ronaen bød sig jo som bekendt til på godt og ondt, og blandt andet har ronaen således medført, at René Feltheim altså nu igen kan valse rundt som travtræner.

Jane og René har tre børn, der godt kan give et nap med i stalden. Det er de to yngste, der nok mest er dedikeret arbejdet med hestene. Og her ses de to yngste i aktion

René Feltheim har i de seneste år også døjet meget med en rigtig dårlig ryg, der er blevet opereret ikke mindre end seks gange. Det ser ud til, lægerne på Skejby Universitetshospital har kunnet deres kram, for lige nu går det godt med ryggen.

– Og det er jo også afgørende for, at René  har taget beslutningen om at starte som træner igen. Ud over hjælp fra lægerne så har René også fået nytte af LED-lys-terapi, som har gjort underværker med hans ryg. Terapien  kan bruges af både mennesker og dyr, så vi bruger det også til vores heste, og de elsker at stå og lade sig omfavne af det – man kan se, det giver dem velvære, uddyber Jane Henriksen Feltheim, som er ejer af Aadum Autoophug, som hun har overtaget fra de tidligere ejere, Jørgen B. Nielsen og Kurt Henriksen – sidstnævnte er Janes far,  der også er bidt af travsporten og er kendt som manden bag gården Vallund, hvor blandt andet tidligere travtræner Kim A. Kristensen i Janes ungdom havde sit træningskvarter.

Kappe med aggregater til lysterapi bliver lagt på hesten. Behandlingen tager ofte ikke mere end 5-10 min per gang

Aadum er en lille vestjysk by nær Tarm. I Aadum Autoophug er Jane  travlt beskæftiget fra morgen til aften ugens fem hverdage, men giver da et nap eller to med i stalden om aftenen og i weekenderne. Når der skal heste til løb, holder hun dog fri lidt før, så hun kan køre med som staldpige.

– Egentlig var det ved et lykketræf, jeg faldt over den her form for lysterapi. Vores hest Action Scott havde en skade, og vi var på nippet til at lade ham aflive. Men så gav vi den her lysterapi en chance, og Action Scott var den første testhest hos firmaet Equine LTS, hvor vi således har været med fra starten. Og det gav pote. Action Scott kom sig utroligt nok og har kunnet løbe igen. Og så var det, at vi også fandt på at lade René få del i den terapiform, som kan gavne både dyr og mennesker. Vi er nu ambassadører for firmaet Equine LTS.

– Terapien baserer sig på termografi, det vil sige, at først scannes individet for varmeudstråling fra kroppen, som indikerer hvilke steder, der er problemer, så behandlingen kan intensiveres på de kriminelle steder, hvor der ønskes en helingsfremmende indsats. Derfor er lysterapien særlig anvendelig  i forbindelse med behandling af inflammation, smerter og operationssår. Det er en terapi baseret på forskningsresultater udviklet af rumforskningscentret NASA i USA. Vi har gode resultater med det, og er derfor ikke betænkelige ved at fremstå som ambassadører herfor, men vi lever jo i et frit land, og andre må jo tænke om det her, som de vil, forklarer Jane smilende.

René foran sin ligeud bane – hans hemmelige våben, kalder han den

Renés ’hemmelige våben’

På gården i Aadum, som ligger i umiddelbar nærhed af Janes firma, er der ud over en række folde en rundbane og så Renes ’hemmelige våben’, som han kalder det. Det er dog ikke mere hemmeligt, end vi får lov at se det og fotografere det. Våbnet er en 750 m lang ligeud-bane; den er ikke ganske vandret, altså med små bløde bakkekurver undervejs.

– Her giver jeg mine løbsheste intervaller i 1:35 tempo – det er individuelt, hvor mange de skal have, men en hest i god væddeløbsskik og form serveres ofte 8-9 stykker af slagsen, fortæller René Feltheim, der i øvrigt har et Tarzansk – dvs. Stefan Melandersk – forhold til sine træningsbaner: de bliver passet med akkuratesse og omsorg, og René Feltheim kan tilbringe timer ad gangen i sin traktor med at ’preparere’ anlægget.

Situationen for Billund Trav er i skrivende stund problematisk for dem, der ønsker, at banen fortsat skal have et langt liv. Salg og nedlæggelse af banen besluttes på et aktionærmøde senere i september.

Udsnit af rundbanen, som faktisk er så bred og god, at man godt kunne afvikle et rigtigt travløb på den

– For mig betyder det dog ikke det helt store, om Billund fortsætter eller ej, bedyrer Rene Feltheim.

– Jeg ser da helst den fortsætter, men gør den ikke det, så er jeg jo i den situation, at jeg ikke er afhængig af banen for at kunne træne heste. Jeg har et prima anlæg herhjemme med 1000 m rundbane og en ”rakbana”, som svenskerne siger. Jeg skal nok klare mig, og så er der jo ikke så langt at køre til banerne i Skive og Aarhus. Trods alt har jeg jo også trekvarters kørsel til Billund med lastbil, og det er vel ikke så meget længere til de to andre nævnte baner. Men jeg er også frisk på at køre til de øvrige danske baner og for den sags skyld til en svensk bane i det sydlige, hvis jeg altså har en hest, der kan klare sig dér, slår René Feltheim fast med klang af ægte jysk gå-på-mod i stemmen.

Fam. Feltheim

Staldens hyggekrog med blandt andet TV, hvor man kan følge travløbene i ind- og udland

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

I dag fylder Tova Bengtsson 25 år. Tova tilhører eliten af Monté-ryttere`i Norden, og her på siden titulerer vi hende gerne som Sveriges Monté-Dronning. Tova har et utroligt fint overblik i løbene, disponerer med hestens kræfter på et unik sæt og virker som et med sin hest. Tova indledte karrieren som Monteé-rytter i 2016 og, som det ses herunder, har hun udviklet sig hvert eneste år, og mon ikke hun slår alle rekorder i år

Tova Bengtsson er inde i sit femte år som monté-rytter og måske på vej til sin bedste sæson nogensinde: 68 starter indtil videre – 23 sejre, 11 andenpladser og 2 tredjepladser – en sejrsprocent på 34 og en indtjening på 955.600 SEK.

I 2019 blev det til 93 starter: 15 sejre, 20 andenpladser, 14 tredjepladser og en sejrsprocent på 16 her var indtjeningen 1.288.180 SEK.

I 2018 blev det til 106 starter: 24 sejre, 15 andenpladser, 17 tredjepladser og en sejrsprocent på 23 % og en indtjening på 1.272761 SEK.

I 2017 startede Tova 94 gange: Hun sejrede 19 gange, fik 19 andenpladser og 10 tredjepladser, en sejrsprocent på 20 og en indtjening på 797.941 SEK.

I 2016 blev det til 25 starter: 1 sejr, 3 andenpladser og 4 tredjepladser, en sejrsprocent på 4 og indtjening 85.300 SEK.

Vi ønsker Tova stort tillykke med fødselsdagen og de fine ridt…

Tekst og Foto: Kjeld Mikkelsen

Den 1. september beriges Billund Trav med endnu en ny travtræner. Det drejer sig om Paw Willumsen, som netop her i sommer, nærmere betegnet den 13. juni, var med i det dusin, der bestod travtrænereksamenen. Dusinet omfattede i øvrigt også Louise Valentin Mortensen, som allerede fra 1. august i år har nedsat sig som Billund-træner.

Paw Willumsen har beskæftiget sig med heste lige fra barnsben. Hans onkler Gerner og Hugo Willumsen var tidligt en del af hesteejerne omkring Billundbanen fra helt tilbage i halvfjerdserne og firserne og frem.

Paw var da heller ikke mere end ni år gammel, da han af og til kom som frivillig medhjælper hos travtræner Peter J. Hansen og vaskede heste af, og da han var elleve, var han hos Peter J som fast inventar snart sagt hver dag efter skole og i weekenderne.

– Efter skolen arbejdede jeg nogle år hos Peter J, og det er ham, jeg kan takke for det meste af det, jeg har lært omkring træning og managering af travheste, fortæller Paw.

– Mens jeg  var hos Peter J, havde jeg i 1998 en afstikker på en 3-4 uger for at tage på et studieophold hos den danske træner Michael Larsen i Hamborg, og siden en afstikker året efter hos Erik Bondo og Pietro Gubellino i Italien, hvor jeg fik nye indtryk og lærte mere om, hvilke farter man egentlig kan træne travheste i.

 

Motiver fra træningsanlægget på Virkelyst, hvor Paw Willumsen har lejet sig ind

 

Vægt på grundtræning

Om sit eget træningskoncept udreder Paw:

– Jeg lægger vægt på masser af grundtræning. Når det er på plads, så kan man indlægge en smule heattræning – små heat i 1,25 – 1,30-tempo. Jeg vil ikke så gerne indføre en masse intervaltræning, hvor man går ned på en ordentlig fart omkring 1,18 eller deromkring, ofte over 800 m pr interval  – uden at tømme hesten selvfølgelig, men jeg synes, det ofte gør hestene mere hidsige i løb end godt er. Jeg griber det dog an på den måde, at jeg har nogle grundideer, men jeg tilpasser træningen individuelt, idet man ikke kan sætte alting på formler. F.eks. kan det være godt for en lidt tung og bastant hest at gøre lidt interval-træning, netop for at få lidt hurtighed i den. Så skal man så passe på, at psyken følger med – at den ikke bliver for ilter i temperamentet.

Midt i sejrsinterview – Paw Willumsen og reporter Palle Vennekilde

Paw har etableret sig på gården Virkelyst, der ligger 7-8 km vest for Billund. Det er et sted, der tidligere har dannet ramme for trænere som Preben Kjærsgaard – det var da han startede op helt tilbage i halvfjerdserne – og René Feltheim, der nu findes blandt rækkerne af Billunds amatører. På dette landsted råder Paw Willumsen over tolv bokse og en række store folde. Samtidig får Paw Willlumsen også råderet over en stald på banen i Billund.

– Jeg elsker at køre travløb, men som træner vil det nok være beskedent, hvor tit jeg sætter mig op i en sulky i løb  – det vil i givet fald mest være for at mærke og føle en hest i løb, inden den kastes mere målrettet ud blandt konkurrenterne. Når det bliver alvor for alvor, vil jeg lade de professionelle tage over, forklarer Paw.

Paw Willumsen – hidtidig amatørkusk og træner, der snart går over i de professionelles rækker – ses her ved sejren i Billund med Bindee Blue den 1. marts i år – Bindee Blue sejrer i øvrigt før en af Paw Willumsens andre heste, nemlig Athena Miguan, med Anna Lauritzen i sulkyen

Beslagsmed

– Som ung tog jeg en uddannelse som beslagsmed, og jeg har arbejdet som sådan i mange år, og jeg tager mig derfor selv af tilskæring af hove og efterfølgende skoning. Jeg har den tilgang, at jeg bedst kan lide at hestene går kort-tået fremfor lang-tået, som mange egentlig i dag sværger til. Jeg synes, at det minimerer belastningsskader i bentøjet og skåner leddene, hvis man går efter det kort-tåede princip. Men som beslagsmed er jeg også så professionel, at jeg tilpasser beskæring og skoning ud fra en individuel vurdering, understreger Paw, hvis stald udover en række gamle kendinge som eksempelvis de tre deltagere i lørdagens 6. løb på ovalen på Fyens Væddeløbsbane, Bindee Blue, C Black Beauty P D og Athena Miguan også kommer til at tælle US Flying Scott, der godt nok er en veteran i faget, men altså ny hos Paw.

– Han er i løbssammenhæng lidt varm, og nu skal jeg se, om jeg kan få ham til at gå nogle gode løb – det har han jo tidligere indimellem vist, at han kan, uddyber Paw, der i sit hidtil travle levnedsforløb også har haft tid til at rejse til England for korte perioder, hvor han har taget nogle meritgivende overbygninger på sin beslagsmed-uddannelse.

Paw Willumsen igang med at istandsætte og klargøre den stald, han på Billund-banen kommer til at råde over, når han 1. september starter op som travtræner

Tør godt

Paw har redet siden barnsben, og blandt andet fordi det passede bedst ind i hans ægtefælles og families livssituation, helligede han sig siden 2001 ridesporten, hvor han selv ofte deltog i springstævner og siden hjalp sine børn med at deltage i diverse ridestævner. Efter en skilsmisse for 4-5 år siden vendte Paw så tilbage til travsporten.

– Jeg opdagede, at jeg savnede suset fra travsporten – den sad stadig i mine årer, må jeg erkende, og så genoptog jeg den interesse og begyndte at køre amatørløb. Jeg har egentlig altid gået med en travtræner i maven, så jeg tog de nødvendige kurser og har nu bestået travtrænereksamen og indgået aftale med Billund Trav om at starte op fra den 1. september i år.

– Og det tør jeg godt, selv om situationen for sporten lige nu kan se lidt ’floffy’ ud. Ja, vi ved jo ikke om Billund Trav snart er solgt, og i givet fald vil der jo mangle en bane i det sønderjyske. Generelt set er hele sporten vel udfordret, og hvis ikke travsporten snart kan blive i stand til at være selvkørende, hvilket de i hvert fald står til at skulle kunne være fra 2026 hvis ikke før, så venter afgrunden. Men jeg må tage tingene som de kommer, og nu forsøger jeg først og fremmest at udleve min drengedrøm, lyder spekulationerne og konklusionerne heraf fra Paw.


Selv om han stort set hele tiden har levet et liv blandt heste, er det først nu, Paw Willumsen realiserer drengedrømmen om at blive travtræner – han kaster sig ud i det pr. 1 sept i år

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Hjemme hos sin ejer og opdrætter Helene Gravesen render etårige Houston Spring og muntrer sig i folden, det vil sige i disse varme dage står han dog i dagtimerne gerne i skyggen i stalden i sin boks og venter på at løbe rundt til om aftenen, hvor det er mere svalt.

Helene Gravesen er en opdrætter, der sammen med sin gemal Bjarne Sørensen har en del år og dermed erfaring med i bagagen.

Så hun er helt med på, at alle opdræt så at sige er til salg, for ’alt er jo til salg, det er bare et spørgsmål om pris’, som mangen en handelsmand jo så spøgefuldt, men nok så rammende gennem tiderne har udtrykt det.

Alligevel er Helene lidt i tvivl om, hvorvidt hun skal sælge Houston Spring eller ej, for hun synes, den virker så talentfuld af en åring at være.

– Ja, han er en stor hest, men han er en hurtig  og fint travende hest i folden, så jeg kan ikke lade være med at være betaget af ham, erkender Helene.

Helene Gravesen med et af årets nitten føl

Hun fortæller videre:

– Egentlig havde jeg faktisk solgt ham, og den nye ejer tog ham hjem og begyndte så småt at køre ham til. Så var han uheldig og fik en lille skade, hvor en lille stump af en knoglesplint skulle bortopereres – det var ganske harmløst og skulle ingen betydning have for hans evne til at løbe væddeløb, men ejeren mistede alligevel lysten, og jeg tog ham selvfølgelig tilbage. Nu går jeg så og tæller på knapper, om jeg skal afhænde ham.

Stutteri Spring ved Helene Gravesen og Stald Tårs ved Bjarne Sørensen holder til i Vadum, beliggende umiddelbart nord for Aalborg lige ved flyvestationen. Stutteriet beskæftiger sig i dag med eget opdræt, opstaldning af følhopper samt hingstestation. Gravesen og Sørensen har således gennem tiderne haft ejerskab i hingstene Netted, Rockaroundtheclock, Storstadsbusen og Trophy Catch. Stutteriet består af to ejendomme med 36 bokse fordelt i flere staldafsnit, og stutteriet omfatter tre store løsdriftsstalde og 50 tønder land lagt ud i folde med omdrift.

Har udvidet

Helene Gravesen og Bjarne Sørensen, har omkring 60 heste opstaldet på deres ejendom. Ejendommen  erhvervede de omkring 1994. Med tiden er naboejendommen inddraget. Det meste af jorden er udlagt til folde, og der er anlagt baner til kørsel og ridetræning. Kun ca. en sjettedel af hesteholdet tilhører ægteparret selv, idet langt de fleste i form af følhopper og føl tilhører nordmænd, som de har et fast samarbejde med.

Og så er der 20 år gamle Trophy Catch, som stadig er ophav til afkom, men ikke er så aktiv en beskeler, som han har været. Trophy Catch er netop fader til omtalte Houston Spring, som er faldet efter hoppen Promise Tårs.

På gården er både bane til træning under rytter  og træning for vogn

Stald Tårs går egentlig tilbage til Bjarnes far Chresten Sørensen, der i sin tid først var slagter og siden bestyrer af et traktørsted samtidig med, han også var hobbylandmand. Han havde base i Tårs, og her er Bjarne vokset op. Hestene med navnet Tårs udmærkede sig allerede den gang på banerne – der kan  bare som nogle få eksempler ud af mange nævnes Tårspigen, Passion Tårs og Enok Tårs. Sidstnævnte var en af deltagerne i sin årgangs derby.

– Vi opdrætter stadig heste efter min fars gamle stamme, og dem kan man kende på, at deres navn ender på ’-on’ som for eksempel Confusion Tårs, som lige p. t. går godt for Flemming Jensen. Jeg bruger at sende dem til ham, hvis de har tilstrækkelig talent til at begå sig i de gode klasser, fortæller Bjarne, der dog også godt kan lide at køre med i løbene selv – det bliver ofte til starter i amatørløbene, men også i de almindelige klasser, hvis det passer ind. Inden for de seneste år er det heste som Leon Tårs og Saison Tårs, der har sørget for vinderbuketter til Bjarne, som dog også selv har prøvet at passere målstregen som vinder med føromtalte Confusion Tårs.

Helene synes vældig godt om Houston Springs måde at agere i folden på

Sat i gang hos Peter Bødker

Helene og Bjarne  har i dag seks følhopper. Resten af hopperne tilhører fortrinsvis nordmænd. Parret har fået knæsat et godt koncept, hvor trofaste hesteejere fra Norge – ofte med  tilknytning til Bo Westergårds træningsetablissement – sender deres hopper til Vadum og siden får føllene, de kaster af sig, til Norge, enten for at føre dem frem selv eller få dem solgt til norske hesteejere ofte via auktioner.

Helene stammer fra området omkring Hvorup og Nr. Sundby, og som stor skolepige kom hun i en 14-dages praktik hos den legendariske og nu hedengangne hesteejer og amatørtræner Peter Bødker, manden bag stjerner som Verona Dirt og Florican Dirt, og dermed var Helenes skæbne så at sige beseglet.

– Så snart jeg havde prøvet at være ude at sidde i vogn bag en hest, så var jeg solgt, smiler hun.

Hun interesserede sig også for ridesport og red nogle år military. Men det var traverne, der løb med interessen, og Helene havnede på det dengang nystartede Hovhedegård. I mellemtiden  havde hun dog lige nået at uddanne sig som dyrepasser i Aalborg Zoo.

– Jeg var i øvrigt med Bjarne Fyenbo på Hovhedegård lige fra begyndelsen, altså dengang Lars Berg og dennes svigerfar Jørn Damsgård i samarbejde med Lundens Axel Jacobsen og John K. Hansen udgjorde det etablerende trekløver. Axel havde dog store logistiske problemer og var snart ude, og det samme gjaldt John K. Hansen, og så kom Kent Friborg senere ind i billedet. Jeg arbejdede på centeret i syv år, altså indtil Kaj Jensen tog over. Undervejs var jeg et halvt år i Italien hos travtræneren Bengt Holm på studieophold. Det var jeg i øvrigt sammen med Helle Hjort, Flemming Degn og andre danske travfolk. Det var en vældigt spændende og en sjov tid, husker Helene.

Efter arbejdet på Hovhedegård tog Helene en uddannelse som kørelærer og arbejdede nogle år fuld tid med det. Så traf hun Bjarne Sørensen, og de slog pjalterne sammen og købte i midten af halvfemserne ejendommen i Vadum, hvorfra de med tiden etablerede Stald Tårs og Stutteri Spring.

Harmoni i løsdriftstalden – hestene, dvs. følhopperne og føllene, har godt af hinandens selskab

Fuldt hus

De har nogle af hestene hver for sig og nogle i samdrægtighed. Lige nu har de til sammen 6 følhopper, hvoraf de fleste forventes i fol i år, men ud af de seks går to oppe på Menhammer, og det er endnu uvist, om de er kommet i fol. Sidste år blev 19 hopper på bedriften, altså her iberegnet de opstaldede fortrinsvis norskejede hopper, bragt i fol, og der kom i år i alt 19 sunde og raske føl til verden. Altså ’fuldt hus’.

– Mellem år og dag kan man miste et føl ved fødslen, men det undgik vi lykkeligvis denne gang, konstaterer en brav Helene, der selv står for insemineringen af hopperne. For elleve år siden uddannede hun sig udi denne metier.

Bjarne Sørensen har droslet ned på sit “civile job” og kan hellige sig mere tid i stalden

Både Helene og Bjarne har et job ved siden af stutteridriften. Bjarne er speditør-uddannet og arbejder med speditøropgaver for Aalborg lufthavn. Han har netop droslet ned på det ugentlige timeantal i dette job og kan nu hellige sig hestene endnu mere. Helene arbejder i et bosted for børn og unge med autisme – det ligger i Kaas, og Helene har lært beboerne kunsten at ride, og ofte tager hun dem en tur på hesteryg ud i en af de nærliggende klitplantager.

Trophy Spring ved en sejr i Billund 2016. Hun er en af Helene Gravesens mange dygtige opdræt med over 600.000 kr. på kontoen og rekord 1.11,5ak. Han har i 98 startet høstet 20 sejre og været i trioindløbsrækkefølgen i halvdelen af disse starter

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen