Siden han vendte hjem til Danmark efter en længere årrække i både norsk og amerikansk travsport, har Ole G. Nielsen gjort sig fint bemærket med 10 sejre i 2020 og ni sejre i fjor, hvor staldens heste indkørte 349.000 kroner – men desværre har sæsonen 2022 resultatmæssigt været lidt op ad bakke for den 33-årige Skive-træner.

Det er således blot blevet til en enkelt sejr – vundet med 3-årige Jonathan Star (Born In The USA) i fredags på Lunden – og i alt er det kun blevet til otte starter for staldens heste.

-Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi kun har tre startheste i stalden: Jonathan Star, Gangnam Style K og Eldon Neergpård, og det er jeg lidt ked af, siger Ole G.

Ole G. Nielsens humør er fint – ungheste fylder godt op stalden, men han kunne dog godt ønske sig nogle flere startklare heste at gøre godt med. Hesten han står med er Jonathan Star

Fra 95 til otte starter
Med 21 heste på træningslisten, heriblandt ikke færre end 15 2-åringer, er der nok at se til i hverdagen for Ole G. Nielsen og hans personale.

-Vi har mange ungheste i stalden og har heldigvis nogle gode og stabile kunder, så overordnet set er humøret er stadig fint, men jeg savner nogle flere løbsheste. Vi er gået fra 95 starter i 2020 til 67 starter sidste år og nu altså kun otte starter i år. Det er alt for lidt, for jeg synes ærligt talt, at vi har lavet ganske fine resultater med et begrænset materiale.

-Eldon Neergård var f.eks. nærmest kasseret da vi fik den og den har da vundet otte løb for os. Jonathan Star skulle egentlig have været til Norge, men Kim Pedersen (dansk træner i Norge, red.), som jeg har et tæt samarbejde med, syntes ikke den var god nok, så den fik vi lov til at beholde og han vandt jo en flot sejr på Lunden forleden på 1.17,7/2000 meter.

-Endelig er der så Gangnam Style K, som min kæreste har lejet i Norge. Han har gjort det helt forrygende med to sejre og to andenpladser i V75 i Norge og over 250.000 mens vi har haft ham, så alt i alt synes jeg faktisk at vi har lavet nogle pæne resultater, men desværre mangler vi stadig nogle flere løbsheste.

-En del af forklaringen er nok, at jeg har størsteparten af mit netværk i Norge, og det er altså svært at overbevise potentielle kunder om at beholde deres heste i dansk træning med de løbspræmier vi har herhjemme. Jonathan Star gik f.eks. 1.16,8a/2140 meter i sin anden start for os, hvilket blev belønnet med 1.900 kr. Det er jo helt til grin.

Eldon Neergård i front – ved linerne Jeppe Juel

Unghestetræner
Ole G. Nielsen er en af relativt få danske trænere, som delvis har specialiseret sig i tilkøring og optræning af ungheste, som efterfølgende bliver afleveret til forskellige trænere i ind- og udland. En af hans faste samarbejdspartnere er føromtalte Kim Pedersen med trænerlicens på Bjerke-banen i Oslo.

-Vi har i år seks 2-åringer fra Kim Pedersen, der skal retur til Norge senere på måneden. Det har været en rigtig god hjælp fra dag 1 og jeg tror begge parter sætter stor pris på samarbejdet. Derudover har vi yderligere tre norske og to svenske 2-åringer, der ligeledes skal tilbage til deres respektive hjemland inden længe, siger Ole G.

-Én af svenskerne, Kendrick KW (Maharajah) går muligvis til Jörgen Westholm. Den er norskejet, men ejeren har heste i træning hos Westholm og i fjor sendte vi to heste derop fra samme ejer.

-Det er selvfølgelig ærgerligt at miste hestene – især hvis fornemmer der er tale om en hest udover det sædvanlige – men knapt så slemt når man ved det fra starten.

-Jeg synes det er utroligt spændende at arbejde med ungheste – at følge deres udvikling fra man modtager dem til de forlader os et års tid senere. Vi har som nævnt en del norske heste, der kun skal gå mønstringsløb som 2-års og først starte som 3-års, så det giver ingen mening at køre dem alt for langt ned tidsmæssigt, mens de svenske heste skal være noget længere fremme i og med at man har 2-årsløb i Sverige.

-Vi får dog også lov til at beholde nogle af 2-åringer. På nuværende tidspunkt er det planen at fire af hestene forbliver i træning hos os og det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for.

-En af dem jeg skal beholde er Trouville Royal (hoppe e. Maharajah), som ejes af en nordmand, der har haft heste hos mig siden jeg startede, bl.a. Karlotta. Trouville Royal er en rigtig talentfuld hoppe med lidt temperament, men hun har både kapacitet og fart indenbords. Det er en hest jeg håber vi kan få lidt glæde af, frem for alt næste år, men det er ikke utænkeligt at hun får et par starter som 2-års.

-Vi har også Isak Smed (hingst e. From Above U S), der skal gå fremvisningsløb midt i maj. En utrolig fartfyldt hest, der har meget let ved det. Han kommer til start som 2-års, men ikke i det første 2-årsløb.

Endelig er der Inquito (hingst e. Tobin Kronos), som vi selv ejer 2/3 i. Også en sindssyg lækker hest, men han skal ikke presses unødigt.

Oles kæreste Trine Austevoll med Gangnam Style K

Jarlsberg næste gang
Som nævnt i indledningen har Ole G. Nielsen pt. kun tre løbsheste, hvoraf Gangnam Style K har været den store reklamehest med foreløbig to sejre og over 250.000 kroner i indkørte præmier.

-Gangnam Style starter næste gang i stayerløbet på Copenhagen Cup-dage og så bliver næste opgave stayerløbet på Oslo Grand Prix-dagen. Han har gjort det helt forrygende siden vi fik ham i juni måned i fjor, og jeg synes næsten vi har fundet ”et halvt gear” mere i ham i år, siger Ole G, som også har store forventninger til Jonathan Star:

-Han havde en del problemer som 2-års og henover vinteren. Jeg kender ejeren fra min tid hos Bo Westergaard og har fået lov til at beholde hesten i Danmark. Det er jeg selvfølgelig meget glad for og jeg tror der er en del udvikling i Jonathan Star. En stærk hest, der starter næste gang den 14. maj på Jarlsberg i et 3-årsløb med 250.000 NOK til vinderen. Der er ikke så mange norske 3-åringer, der har været ude på det tidspunkt, så jeg håber han har en god chance. Eirik Høitomt kører ham igen.

Usikker fremtid

Selvom Ole G. Nielsen af natur er en glad og positiv ung mand, fremkalder fremtidsudsigterne for dansk travsport alligevel nogle panderynker hos Skive-træneren.

-Jeg sidder lidt på nåle og ved sgu ikke helt hvad jeg skal gøre, siger han.

-Vi har længe talt om at fremtiden har set sort ud, men vi kører jo stadig travløb og har også fået lidt flere penge at køre om, men priserne på alt har fået et hak opad og det har bestemt ikke gjort det lettere for nogle af parterne, så det er klart man bliver lidt bekymret.

-Jeg mig nævne transportdelen, som er blevet både dyrere og mere besværligt. Jeg har det sidste års tid investeret over 25.000 kroner på at kunne transportere mine heste. Har bl.a. købt ny trailer, der skal godkendes og jeg skal have autorisation til at køre den. Derudover skal der sættes termograf op i bilen, og når man ikke starter oftere end jeg gør, bliver det besværligt at tjene pengene ind igen.

-Samtidig har svenskerne jo investeret mange penge i det her, så man har formentlig nogle forventninger om at det kan blive en god forretning, og når de ser sådan på det, skal vi jo også være positive.

-Men jeg synes som sagt det er lidt svært. Jeg var sidste efterår på kursus i Sverige mhp. at få svensk trænerlicens fordi jeg har mange svenske og norske kunder, men jeg er i tvivl om hvad jeg skal gøre. Derfor har jeg heller ikke investeret i en gård, så kortene er åbne og vi er stadig flytbare, men jeg har dog ingen aktuelle planer om at forlade Danmark.

Jonathan Star viser sin træner Ole G. Nielsen frem

IT-alderen er over os

Ole G. Nielsen er kendt som en mand med sine meningers mod og vi har konfronteret ham med nogle forskellige aktuelle emner, der berører alle med tilknytning til dansk travsport.

I Sverige påtænker man i 2023 at udskrive færre løb end i år, men med højere præmier. Kunne det være aktuelt for Danmark og måske giver det sig selv med det faldende antal startheste?

-Jeg synes det er helt rigtigt at gøre som svenskerne. Vi ser jo ofte meget små felter herhjemme og det er på ingen måde en holdbar situation for travsporten på længere sigt. Jeg tror det er rigtigt at bruge de penge man sparer på højere præmier i de resterende løb. Det er jo helt logisk, at omsætningen falder hvis der er færre heste frem for fyldte felter, siger Ole G.

Og apropos spil, så står hestesporten jo over for en langt mere digitaliseret og kontantløs tilværelse, hvor man som spiller på længere sigt skal vænne sig til at downloade programmer på sin mobil eller tablet, ligesom al spil også kommer til at foregå ”på nettet” og vel at mærke kun hvis man har et såkaldt spille-ID fra Danske Spil.

-Jeg synes som udgangspunkt ikke om at man ikke kan spille på banen uden at have et spille-ID eller Dankort, men det er jo sådan det er. Samtidig er det også dyrt at have folk siddende i boderne på banen, så selvom man f.eks. mister 5 % i omsætningen, kan det jo – uden at jeg ved noget om det- godt være at man alligevel tjener penge hvis man sparer 10 % ved at lukke boderne på banen.

-Det bliver svært for de ældre tilskuere, men den generation der vinder frem og som vi forhåbentlig kommer til at se endnu mere til ude på banerne, er jo vant til at gøre stort set alt på mobilen, så de tænker anderledes og måske er det ikke så stort et problem, som man gør det til. Under alle omstændigheder kræver det dog noget vejledning ude på banerne, så vi ikke mister dem, der er i tvivl om noget.

“Har du en humpel rugbrød i lommen?” spørger Gangnam Style høfligt Trine Austevoll om

Skal Muskterdagen flyttes?
Som Skive-træner havde Ole G. Nielsen naturligvis set frem til årets største dag på hjemmebanen, selvom stalden ikke havde nogle heste til start på Musketerdagen, men så var der i stedet god tid til at snakke med venner og bekendte som lagde vejen forbi stalden, hvor der dagen igennem blev serveret lidt godt til ganen.

Næste år har Ole G. forhåbentlig en eller flere kandidater til de tre hovedløb, hvor man i år savnede flere af de bedste danske årgangsheste. Til gengæld var hollandske Paul Hagoort som altid på plads sammen med et par tyske gæster, men skal man fremadrettet evt. lukke Musketerløbene for udenlandske heste for at kunne tiltrække flere danske årgangsheste?

-Det kan da godt være, at de hollandske heste skræmmer nogle danske heste væk, men der er jo det aspekt i det, at Musketerdagen ligger så tidligt på sæsonen, at ikke alle har deres heste klar på nuværende tidspunkt, siger Ole G.

-Jeppe Juel har f.eks. hele tiden sagt, at Garfield først kommer til 4-årsprøverne i Århus i midten af juni, men hvis man lukker løbene for udenlandske heste, får vi til gengæld nogle langt mindre gode danske heste til start og det er vel heller ikke at foretrække.

-De løb vi havde i år indeholdt alle høj klasse og jeg foretrækker helt klart mindre felter med udelukkende gode heste. Hvis vi udelukkerne de udenlandske heste er det jo ikke værd at se på, så hvis vi vil ha’ den her storløbsdag, er det for mig at se sådan det skal være.

-Der har været tale om at flytte Musketerdagen længere frem på sæsonen, men det kan man vel ikke umiddelbart gøre, da man så rammer ind i nogle af de andre storløb – og desuden SKAL man jo også ha’ et ”startskud” for årgangshestene, hvor vi så må undvære nogle af de bedste heste. Felterne bliver jo også lidt tyndere besat sidst på sæsonen.

-Jeg tror man er begyndt at tale om det fordi rammeprogrammet på Musketerdagen var lidt tyndt i år, men jeg fatter heller ikke, at der skal være storløb i Skive om søndagen og så igen løb i Aalborg om mandagen. Det giver ingen mening at afvikle løb på to næsten nabobaner to dage i træk når der er så få løbsheste herhjemme, slutter Ole G. Nielsen.

På Musketerdagen kræsede Ole G. Nielsen-stalden om sine gæster. Her er de knipset under forberedelserne

 

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen

I dagens niende løb i Skive skal den unge kusk Lucas Kirk ud at gøre sit relativt korte livs tiende start. Det skal han bag sin mosters fine hoppe Ellie Said That. Opgaven i denne afdeling af Sigter Mod Stjernerne skal Ellie Said That forsøge at give 40 m til så gode heste som Kenzo Flevo og Herman S H, og 20 m til kapable Gibson S H.

– Det er nok ikke en enkelt opgave at løse, men jeg satser på at give Ellie Said That et løb i en god ryg og så stole på hun har en polet eller to sparet til slut, så vi kan spurte os forbi de fleste til slut – dog er det nok mest realistisk med en mindre pengepræmie, vurderer Lucas Kirk.

Lucas er seksten år gammel og er ved at færdiggøre niende klasse på Balling Skole.

– Ja, den ligger nogle kilometer nord for Skive, men jeg er først med min mor flyttet til Skive inden for det sidste år, så jeg vil ikke skifte skole så tæt på afslutningen.

Ellie Said That og Lucas Kirk står allerede ved middagstid klar i stalden på Skive Trav – parret skal ud i Sigter Mod Stjernerne – søndagens niende løb på Skive Trav

Træner meget med hestene

– Jeg har i mange år kørt ponytrav, og jeg er bidt af hestesporten. Jeg træner meget med heste efter skoletid, gerne sammen med Christian Lindhardt på hans gård eller på banen i Skive. Min mor bor sammen med Hans Ulrik Kristensen, kendt som amatø kusk og hesteejer i Skive, og jeg træner også meget med heste herhjemme, altså på Hans Ulriks træningsfaciliteter i Vinde lidt ude i periferien af Skive.

– Når jeg er færdig med skolen, vil jeg gerne starte at blive oplært som jockey og staldmand og senere måske satse på at blive træner. Jeg vil dog sideløbende tage en uddannelse som beslagsmed, og jeg kunne godt tænke mig, at det skulle ske hos beslagsmed Michael Kukkonen., men der er ikke endeligt fastlagt noget endnu.

I sine hidtidige ni starter har Lucas vundet én gang – med Chelsea – og derudover høstet en andenplads og to femtepladser. Det er første gang han kører mosteren Kirsten Lauridsens Ellie Said That, som han dog kender godt fra træningen på hverdagene.

Ellie Said That og Lucas Kirk varmer op til Sigter Mod Stjernerne sødnag eftermiddag den 1. maj

 

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Hopeforlove blev kørt af sin delejer Steffen Ris, som fortæller:

– Hun gik med maske, for hun er ret så stænkræd, og derfor valgte jeg at starte hende i rutineløb, for jeg skal se, hvor langt hun er nået i sin forståelse af, hvad det drejer sig om. Det er det, der er udfordringen med hende. Rent fartmæssigt fejler hun intet. Hun indeholder ualmindeligt fine fartressourcer.

Hopeforlove gik et godt rutineløb Skærtorsdag på Fyens Væddeløbsbanes oval

– I dagens rutineløb gik hun virkeligt fint og var med i ryg undervejs. Her fulgte hun godt med, men hun viste, at hun stadig ikke har det godt med det grus, der piskes op af den foranliggende, for hun rykkede lidt med hovedet, men det var virkelig en forbedring for præstationen i rutineløbet for fjorten dage siden, hvor hun også fejlede. Jeg er tilfreds i dag, og til slut kørte jeg ikke alverden og lod hende blot passe kadencen, for det gik lidt stærkt undervejs. Lidt mere træning kan hun bruge, men hun er snart startklar og måske inden for en måned eller to melder jeg hende til løb.

Hopeforlove – går med maske, da hun er stænkræd

Ind i sporten via familien Bender

47-årige Steffen Ris har været med i gamet omkring travsporten siden han fyldte seksten. Efter nogle år på børnehjem på Sjælland, hvor han oprindeligt kommer fra, blev han dengang i 1991 sendt i familiepleje hos forældrene til travtræneren Ole Bender.

Hos familien Bender stiftede Steffen således bekendtskab med travhestene. Han faldt pladask for hestene og begyndte at hjælpe til hos John Køhler, da denne stadig gik under navnet John K. Hansen.

– Ole Bender var dengang træner i Billund, og da han så midt i halvfemserne vendte tilbage til Fyn, så kom jeg til at arbejde hos ham et stykke tid, ligesom jeg også en overgang var hos John Ø. Jensen inden han tog over sundet til Sverige.

– Som ung i tyverne havde jeg forskellige jobs, blandt andet som slagteriarbejder. Jeg arbejdede meget med udskæringer, men det var hårdt for mine arme og jeg arbejdede så en tid i pakkeriet i stedet for. Da Ansager Dyreklinik på det tidspunkt ansøgte om en medarbejder, så søgte jeg og fik tjansen.

– Dér har jeg nu arbejdet i cirka tyve år. Jeg deltager i det daglige arbejde med boksrengøring og pasning af hestene, og dertil kommer, at jeg er chauffør på dyreambulancen, når der er brug for det. Og så ikke mindst har jeg vagten som assistent ved natlige operationer.

Elsker travsporten

Sammen med sin frue Dorthe Ris, som Steffen mødte, da han arbejdede for Ole Bender, idet Dorthe Ris dengang allerede var staldmedhjælper hos Bender og var fulgt med fra Billund.

– Ja, Dorte kommer fra Vejle. Nu bor vi i Starup ved Grindsted, hvor vi har hestene Another Dream, Give Me A Chance og Hopeforlove, oplyser Steffen Ris og beretter videre:

Steffen Ris på vej i stald efter veloverstået rutineløb Skærtorsdag på Fyen

– Vi træner udelukkende hestene hjemme, hvor de får nogle tempoarbejder. Vi kører ikke så hurtigt med dem andet end i løbene. Alligevel er det selvfølgelig træls, at Billund er lukket ned – for de fleste mister jo en mulighed for let adgang til hurtigarbejder. Men jeg elsker virkelig bare travsporten så højt, at jeg fortsætter på trods af Billunds ophør, og så må vi køre lidt længere for at starte hest.

Hopeforlove ejer Steffen sammen med en norsk bekendt, Ely Rishaug-Iversen, som er søster til Björn Rishaug – opdrætteren af de kendte BR-travheste i Norge. Ely Rishaug-Iversen er endvidere kendt for sit ejerskab til 2004-elitlopps-deltageren Rotation, der i sin tid en overgang var i Stig H. Johanssons varetægt. Og blandt hendes opdræt finder man den norske derbydeltager Midnight Moon. Ely Rishaug-Iversen har opdrættet Hopeforlove, ligesom hun har opdrættet den anden hest, hun delejer med Steffen Ris, nemlig Give Me A Chance, hvis morfar i øvrigt er nævnte Rotation.

Steffen Ris og Hopeforlove

– Ja, vi har gennem tiden haft nogle heste sammen, men for tiden er hun ved at trappe ned på hesteholdet, så samarbejdet bliver fremover nok mindre intenst, forklarer Steffen Ris, der godt nok selv varetog kusketjansen i dag bag Hopeforlove.

– For tyve år siden kørte jeg meget mere end nu, så jeg har nok ikke den helt store rutine og de skærpede reflekser mere, så det er meningen, at catch drivers for langt størsteparten skal køre mine heste, slutter Steffen Ris.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Som afslutning på vor odyssé rundt i Timo Nurmos tanker og Ken Ecce og Flemming Jensens kommentarer hertil, vender vi os mod den svenske ingeniør Lars Sandström. Han udgør sammen med veterinærprofessor Ingvar Fredricson ophavet til de moderne svenske baner skabt i halvfjerdserne og firserne.

Historien bag Ingvar Fredricson og Lars Sandströms virke er, at veterinærprofessoren i sin tid foretog en lang række termografiske studier af belastningen på travhestes ben, når de løb gennem de dengang helt pandekageflade sving. Benene blev megahårdt belastet, og det forklarede de mange skader, der dengang opstod.

Med hjælp fra ingeniøren Lars Sandström fik man designet baner med kurver, hvor dosseringerne skulle afbøde den belastning, de flade sving gav på hestenes lemmer.

Ingeniør Lars Sandström

Penge fra amerikaner

Pengene til gennemførelse af d’herrers forskning kom ikke fra Sverige, hvor stokkonservative gemytter stadig overbefolkede datidens styrende organisationer inden for travet. De kom heller ikke fra Danmark, men ad besværlige omveje lykkedes det Fredricson at skaffe pengene via private amerikanske investorer.

Så skulle der laves en prøvebane for at teste forskningsresultaterne. En prototype, kunne man sige, inden man kunne gå ind i en ”masseproduktion” af baner.

Her kom danskerne til hjælp, idet folkene bag den nye Skovbobane – vi taler starten af halvfjerdserne – henvendte sig til en professor på landbohøjskolen for at få hjælp til at lave en bane, der tog hensyn til hestenes bevægelsesmønstre. Den danske professor, der ifølge ham selv var en novice på området, var bekendt med den svenske veterinærprofessor Fredricsons arbejder og henvendte sig derfor til ham og Sandström.

Og de to svenskere designede så Skovbo, som ved sæsonpremieren efterfølgende blev vidt berømmet at de – også svenske – kuske, der havde deltaget. Så slog svenskerne til og byggede eller ombyggede alle deres baner efter Sandström og Fredricsons koncept. De danske beslutningstagere i de ledende organisationer dengang sad fortfarende på hænderne og fulgte ikke trop. Tragikomisk er det, at de to baner i Danmark, der over tiden bedst har levet op til Fredricson og Sandströms idealer, Skovbo og Billund, i dag ikke fungerer som væddeløbsarenaer. Billund er for nylig for usselt mammon solgt og jævnet med jorden uden modydelse om en ny bane, og Skovbo har længe alene fungeret som træningsstation.

Veterinærprofessor emeritus Ingvar Fredricson

Kan dansk travsport undfly afgrunden?

Man kan sige, at danskerne travsportsmæssigt virkeligt er på skideren. Økonomien er ikke flot, banerne er dyrevelfærdsmæssigt set ikke i toptrim, mange baner slås med ledelser, der er gerådet ud i interne fløjkrige og splidskabende fraktionsdannelser til varetagelse af små navlebeskuende særinteresser uden visionære blik for det store perspektiv med udvikling og opbygning af en sund sport – altså er dansk travsport faret ud ad en vej, der erfaringsmæssigt fører lige lukt mod afgrunden. Håbet for en ændring af denne kurs må sættes til svenskerne i og med, der for ganske nylig er indgået en samarbejdsaftale mellem dansk og svensk travsport – men det efterstår at se, om det er det, der skal til for at løfte dansk travsport op af dyndet. Det håber vi så sandelig!

Udvikling Assens – VisitAssens

Efterhånden er banerne utidssvarende

Og banerne opbygget efter halvfjerdserne og firserne er ikke længere tidssvarende. Kort fortalt er hestenes farter blevet større gennem målrettet avl og måske bedre træningskoncepter. Banernes dosseringer er derfor ikke ideelle. (Og dér, hvor man også kører koldblodstrav på banerne, er udfordringerne ikke mindre). Hør hvad Lars Sandström siger i dag:

I Travrondens nummer 33 af 5. august 2020 har journalisten Mattias Holmgren gengivet en samtale med Lars Sandström. Her et uddrag:

”Ingeniøren Lars Sandström har været involveret i opførelsen af alle svenske væddeløbsbaner. Ligesom Per Nordström er han klar over, at udformningen af banerne skal evalueres.

I 1980 vandt Ideal du Gazeau Elitloppet i 1,13,8a/1609 meter. Der er sket meget siden da. I 2006 vandt Conny Nobell løbet i 1.09.9a/1609 meter og var den første vinder under drømmegrænsen på 1,10.

1,09-noteringer bliver mere og mere almindelige. Men for hvilke hastigheder er landets væddeløbsbaner i virkeligheden bygget? Lars Sandström er banekonstruktør og har været involveret i opførelsen af alle svenske væddeløbsbaner. Han mener ikke, at nutidens kurveradier er store nok i forhold til hastighederne i løbene.

»Den eneste 1000 m-bane, der har en radius, der er virkelig skånsom over for hestene, er Visby med en radius på 100. Mange har 79, og nogle er endda nede på 75. I Sverige eksisterer der ikke nogen bane med dimensioner der matcher en ideel tid hurtigere end 1,21. Selvfølgelig er det muligt at køre hurtigere end det, men så vil stressindvirkningen også være større. Der er også baner med en langsommere ideel tid end 1,21, hvilket er en ulempe«, siger Lars Sandström.

Lars Sandström var med til at genopbygge landets væddeløbsbaner ved overgangen fra halvfjerdserne til firserne i forrige århundrede.

»Alle baner blev dengang omdannet til datidens moderne design. Siden da har de set sådan ud. De er naturligvis blevet omlagt, men de har basalt set ikke ændret form. Forudsætningerne var helt anderledes dengang, imod hvad de er nu.

Både avl og træning har udviklet sig hastigt siden da, og hestene åbner med helt andre hastigheder nu. Men så har vi vores koldblods travheste at tage hensyn til. Banerne skal fungere for alle. Jeg er i færd med at udarbejde statistikker over dette«.

Ifølge Lars Sandström er 18 procent i dosseringsrate det maksimale for en kurve på en travbane.

»Det er for at underlaget skal blive liggende. Ellers vil det mere eller mindre langsomt rutsje ned. Ikke mindst ved regnvejr.  Da dosseringerne oftest er maksimale, er der kun mulighed for at ændre radiussen og gøre den større, hvilket er ensbetydende med længere baner alt til gavn for hestene. Større omkreds og bredere kurver er ønskværdige for at banerne kan blive mest skånsomme at løbe på for hestene«.

Lars Sandström er i øjeblikket involveret i opførelsen af både banen i Leangen i Norge og Jägersros nye bane i Malmö.

“Hos Leangen vil der blive en bane med en omkreds på 1100 meter. Der var ikke plads til en længere bane end så. Jeg har også lavet et første layout til Jägersros nye bane på 1400 meter.”

Her er den kommentar, KM FOTO indhentede fra Lars Sandström i anledning af Timo Nurmos funderinger over emnet ’dossering’:

”Fredricsons højhastighedsfilm (termografiske studier) fra bevægelsesforskningen er det, som har gjort størst indtryk på mig. Det er ikke morsomt at se på sekvenserne, hvor hestenes ben i høj fart piler hen over underdosserede kurver.

Dimensioneringen i mine konstruktioner er matematisk tilpassede hestenes bevægelsesmønster.

Når en hest løber i 1.20-tempo, så lander dens hov på underlaget med en belastning på 1000 kg på mindre end et mikrosekund.

Hvis underlaget ikke er korrekt, så kan det få katastrofale følger for hesten.

Eftersom en hest på ca. 500 kg med en hastighed på ca. 50 km/h udsættes for centrifugalkraft ved ændring af retning (fra lige bane og ind i kurven) må dette afbalanceres med ret dosering af kurven. Hvilket helt og holdent beror på ren matematik.

En parameter, som danner grundlag for dosseringsgraden, er kurvens radius. Her benytter man sig af noget, som man benævner den dimensionerende hastighed.

Den faktor bestemmes i samråd med banens trænere efter kvaliteten på de heste, som udgør størstedelen af dem, der benytter den pågældende bane.

Eftersom næsten alle baner i Sverige har få små radiusser, kan banerne ikke doseres op til det niveau, som ville være det optimale ud fra gældende hastigheder. Dette eftersom underlaget ikke kan doseres til en højere grad end 18 % afhængig af det anvendte overflademateriales egen ’stablingsvinkel’ (i. e.: den vinkelstørrelse, der ikke må overskrides for at overfladelagets partikelenheder ikke begynder at rutsje nedad. For eksempel har sand en stablingsvinkel’ på 32 grader.

For nærværende har vi ingen bane i Sverige med en dimensionerende hastighed under 1.21,5, inklusive Solvalla.

At køre hurtig med en hest med en fart højere end den dimensionerende hastighed kan være okay, hvis bare det kun gøres med nogle ugers mellemrum og at det sker på et optimeret baneunderlag.

Vær opmærksom på at det at køre langsommere med en hest end den dimensionerende hastighed absolut ikke er skadefremkaldende for hesten hvis bare man ikke gør det hver dag i ugen i ugevis- Givetvis kommer hesten at gå skævt gennem kurverne, men det er totalt ufarligt for hesten, men kan givetvis føles noget værre for kusken.

Når jeg konstruerer væddeløbsbaner, er jeg tydelig med, at der må findes andre muligheder for træning – i særdeleshed for ungheste. Givetvis gælder det samme for opvarmninger. Altså: en alternativ opvarmningsbane bør om muligt anvendes.”

Ovenstående emner om banekonstruktion og dyrevelfærdsaspekter behandles i KM FOTO’s ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel” – læs den her.

Du kan i rapporten ud over funderinger af Timo Nurmos og Ken Ecce og Flemming Jensens kommentarer hertil læse yderligere om veterinærprofessor Ingvar Fredricson og ingeniør Lars Sandström.

I år forventes professor emeritus Ingvar Fredricson at udgive en bog om sin forskningsindsats. I den behandles ikke mindst forskningen i travhestes bevægelsesmønstre og historien om, hvordan amerikanerne og danskerne ”hjalp” svenskerne på vej uden disse lande selv drog nytte af deres indsats.

Tekst: Kjeld Mikkelsen og Allan Loft
Topfoto: Ditte Hesselborg (Racing Arena Aalborg – måske p.t. bedste danske bud på en relativ skånsom bane)
Foto: Kjeld Mikkelsen

Timo Nurmos fundering:

Lidt kuriøst måske, men ikke desto mindre, så filosoferer Nurmos over, om man i programmet skal anføre kuskenes vægt – han mener, det kan betyde noget, om det er et fnug eller en klump, der sidder i vognen. Især i lyset af, at spillerne ellers efterlyser info om sko, tåvægte og andet muligt udstyr.

 

 

Flemming Jensens kommentar til Nurmos’ fundering om kuskes vægt:

”Hvorfor ikke? Jeg tror ikke, det betyder noget, men det er da let klaret. Jeg kan ikke se noget problem i at oplyse vægten. Jo flere oplysninger til spillerne, jo bedre. Tjah… Måske betyder kuskens vægt noget på tung bane. Men ellers ikke. Så er det måske af større betydning, om der er tilstrækkelig med luft i hjulene.

Det er alt sammen teori. Men jeg synes heller ikke, det er helt ude i hampen.

I Sverige alkotester man i forbindelse med hver løbsdag. Danmark burde også indføre alkotest i alle løb for at tilgodese samarbejdet med svenskerne

Så kunne man jo egentlig også veje kuskene samtidig med alkotesten.”

Ken Ecces kommentar til Nurmos’ fundering om kuskes vægt:

”Jeg tror, Nurmos er lidt polemisk her, for vi trænere skal jo især i Sverige oplyse enormt meget omkring starthestene. Og det er som udgangspunkt helt fint, men hvor skal snittet lægges? Skal spillerne også vide, hvad hesten fik til morgenmad på startdagen, så man kan sammenligne med fodringen på de øvrige dage, hesten har startet?

Ikke desto mindre kan man ikke sige, at kuskens vægt ikke betyder noget. Men skal man oplyse kuskens vægt, så skal man nok også have sulkyens vægt med. Jeg mener, der er en stor vægtforskel på de forskellige sulkymodeller, op til 7–8 kg, og så kan man jo nok forstå, at kuskens vægt ikke alene er nok i det regnskab.

I Sverige skal vi oplyse om vognkategori, dog ikke den enkelte type inden for en given kategori, hvilket i øvrigt nok er en fejl, da vogntypen kan have mere betydning for hesten, end selve kategorien lige akkurat har. Men type og vægt på vognene skal i hvert fald med, hvis kuskens vægt skal med i programmet.  I øvrigt er kuskene efterhånden snart sagt alle i samme vægtkategori i dag.

Så vil jeg ikke undlade at erindre om, at sulkyhjulene betyder meget. Løbemønstret på hjulet, navet, stabiliteten i vognen er meget udslagsgivende for, hvordan sulkyen fungerer. Det synes i hvert fald jeg. Jeg vil helst have en stiv vogn. Èn, der ikke gynger. Det er vigtigt med hjul med god fart, altså hvor der er mindst mulig friktion i hjulenes omdrejningspunkt.”

Ovenstående er en del af ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.

Foto Timo Nurmos: Jeannie Karlsson, Sulkysport
Foto Flemming Jensen og Ken Ecce: Kjeld Mikkelsen
Foto i toppen: privat

Timo Nurmos fundering:

Nurmos roser franskmændene for generelt at give mere tid mellem løbe til glæde for: a) kuskene, der bedre kan forberede sig, de bliver mindre stressede og dermed måske gør færre kuskemistag – livsfarlige såvel som taktiske – i løbene, b) banepersonalet (store og brede baner kræver tid – til gavn for hestene og løbsafviklingen c) spillerne, der får mere tid til at fundere og få indtryk og info – men her er skismaet også, for spillerne og tv-kiggerne vil hellere have kort tid mellem løbene og så åle kuskene efterfølgende, i fald de gør mistag.

 

Flemming Jensens kommentar til Nurmos’ fundering om interval mellem løbene:

”I princippet bliver banen mere oprevet jo længere ud på en løbsdag, vi kommer. Især hvis der er for kort tid mellem løbene til ordentligt banearbejde kan gennemføres, men i Danmark er det tit og ofte sådan, at vi har en bedre bane henne ved 6. eller 7. løb, end der var i starten af løbsdagen, fordi den henad vejen bliver hårdere, idet der vandes mere og mere samtidigt med, at den kontinuerligt harves. Vi har ikke de resurser i Danmark til at gøre banen 100 procent klar til første løb. Men Nurmos har ret, når han siger, der bliver mindre og mindre tid mellem løbene – og det laver man jo for spillernes skyld. Og det kan jo betyde galop og koncentrationsbesvær – altså Nurmos har ret: jo længere tid mellem løbene, jo større chance for, at der ikke er stress, og at alt forløber optimalt.Den korte tid mellem løbene forekommer måske værst netop for trænere som Nurmos, der har catch drivers. Kontio kender måske de fleste af hans heste og kører oftest, så han klarer det måske, men andre af Nurmos’ catch drivers får jo problemer med at forberede sig og gøre sig klar på den hest, de kører for ham, kunne jeg forestille mig.

Som træner varmer jeg selv de heste, jeg senere skal køre. Jeg lægger en plan og indretter min ankomst til banen herefter, og jeg når det som regel fint og mærker så selv, hvordan hesten agerer på dagen, så mit problem er ikke så stort, som det åbenbart må være for Nurmos med de der kun små tyve minutter mellem løbene. Men det er da lidt stressende for de fleste. Især når du kommer ind fra løb med hest; du skal straks varme én og så nå ud med ny starthest til efterfølgende løb. Hvis ikke det er planlagt og fulgt til punkt og prikke, så skaber det panik.

Her i Danmark har trænerne ofte ikke folk nok, så de kan nå at varme alle heste inden løbene går i gang. På Åby kan de i en vis udstrækning nå det uden at skulle varme heste op mellem løbene, fordi de har personale nok. Man skal dog have for øje, at hvis der er flere end fem eller seks løb, så går det ikke på forhånd at varme dem, der skal ud i de sidste af løbene.

En måde eventuelt at løse spillernes tålmodighedsudfordring på kunne være, som svenskerne gør ved deres V86, nemlig ved samkøring af to baner.

Der er også en anden fordel ved det: Hvis det skete i Danmark – så vil kuske som Tordenskjolds soldater kun være ét sted – Birger Jørgensen kunne jo ikke være i Odense og Aalborg samtidig – det betyder at andre kommer ud at vinde løb. Så bliver det lidt ligesom i gamle dage.

Modsat kunne man jo tænke, at måske kunne man lave løb med 10 minutters mellemrum: fra første løb bliver kørt til sjette bliver kørt skal der gå måske 70 minutter. Der kan man godt nå at blive færdig – og de heste, der skal deltage, kan godt nå at varmes op forinden – de skal ikke ud at varmes mellem løbene. Så skal man kun køre ud med den hest, man skal have til start. Når man trækker det til et tyve minutters interval, kan man ikke nå at varme alle hestene, idet de jo ikke kan drage fordel af en varmning flere timer før start. Men det superkorte interval på 10 minutter vil så give problemer med løbende at få banen vedligeholdt.”

Ken Ecces kommentar til Nurmos’ fundering om interval mellem løbene:

”Seriøsiteten går efter min soleklare opfattelse helt væk med for kort tid mellem løbene. En hesteejer betaler i dyre domme for at have sin hest i træning. Derfor bør hesteejerens hest og kusk gerne bydes optimale betingelser ved deltagelse i løb. Det gør man ikke ved at stresse systemet mest muligt.

Når man – som nogle jo gør – varetager opgaven som kusk i syv/otte ud af ni løb, så er det vældigt stressende med for lidt forberedelsestid til de respektive løb.  Man skal varme alle hestene. Men dem, der skal starte sidst på dagen, kan man ikke varme, inden løbene starter – så enten bydes man på stress, eller man skal have mere personale, hvilket sidste jo er fordyrende og generelt set ikke står mål med de aktuelle indtjeningsmuligheder.

Vi – og jeg tænker her mest på de professionelle trænere – har som oftest for kort tid mellem løbene. Vi skal jo køre ud til løbene mindst tre minutter før præsentation, og vi har ofte ikke altid tid til selv at varme de heste, vi har til start. Og kommer man så for skade at vinde et løb, så går der tid med sejrsinterview og den slags – i princippet har vi ikke tid til sejrsinterview.

Der bliver tænkt på spillerne, ikke på de aktive. Det er os aktive, der står med den varme kartoffel og skal forklare os ud af kalamiteterne.

Vi bør komme henimod, at hestene har optimale betingelser inden et løb. Har de ikke det, er det ikke okay.

Og selv om hensynet til spillerne ikke skal nonchaleres, så kan stressen overordnet set jo også få en del negativ indvirkning på spillernes spil – så det på den måde bider sig selv i halen.

Til V86 løbene i Sverige, hvor de respektive afdelinger fordeles på skift mellem to baner, så man er nede på cirka ti minutter mellem hver afdeling, har jeg hørt mange spillere sige, at der er for lidt tid mellem løbene.

Jeg tror, spillerne har for lidt tid til at vurdere hestene – kigge dem ud i paddock eller under afcantring, fordi ideen er at alting skal gå så tjept.

Dengang fodbolden stod i krise, da valgte de da mig bekendt ikke at sætte en halvleg ned fra 45 til 30 minutter…

De arbejdede sig ud af den krise på anden vis.

Som jeg forstår det, så er det nu mere tv-indtægter end totalisatorindtægter, der præger fodboldsportens regnskaber. Hestevæddeløbssporten har, synes jeg, haft for travlt med at jage alt væk, hvad væk jages kan, så både tilskuere, tv-medier og aviser har holdt sig på afstand

Dansk travsport har et eller andet sted tabt sutten. Se antallet af fremmødte på Lunden i dag contra bare dengang, jeg startede som travtræner. Dengang var der let tusinde mennesker på lægterne en jævn onsdag aften. De store aviser skrev om det – det gør de overhovedet ikke i dag. Jeg kender jo mest travsporten, men det samme kan vel siges om galopsporten?

En af grundene til nedgangen i vor sport, er de efter min mening alt for korte intervaller mellem løbene. Det er ikke børnefamilier med tæppe og barnevogn, man skal tænke på. Det er ham eller hende, der vil spille. Og som nævnt er det ikke kun kuskene og hestene, der taber på de korte intervaller. Det er også spillerne.

Lederne inden for sporten går, som jeg ser det, mere op i familie-velfærd, end de går op i at få spillerne til at spille.

De satser for meget på is og legepladser end på info til spillerne. Se til Sverige! Hvad har de? Det omvendte, vil jeg sige.

Der er jo heller ingen legepladser på et fodboldstadion, tror jeg.

Man arrangerer på de enkelte baner ofte lir med musikere og sangere, men de ekstra, der kommer af den grund, kommer altså kun for det og ikke for at nyde sporten. De går igen, når musikken ikke spiller og spiller ikke på hestene eller nyder ikke travsporten. Hestene og væddeløbene er jo et show i sig selv.

Lav events med kuske og heste. Få publikum tæt på ligesom på ’Nya Åby’ og ovre i USA på de store moderne baner, hvor de sadler op lige foran det fremmødte publikum. Så de får fornemmelsen for sporten op under neglene lige med ét.

Alt foregår under tag på Åby nu. Som tilskuer kommer du kun udendørs, medmindre du af en eller anden grund skal ud på selve banen. Og det er vel de færreste tilskuere for ikke at sige ingen, der skal det.

Publikum har gennem vinduer i gulv og loft indsyn i stald med forspænding, vask etc.

På løbsdagen bør fanges og formidles den nervøst sitrende intensitet, der er, fordi der er tale om væddeløb, hvor meget står på spil for hver ekvipage. Spændingen i selve væddeløbene før, under og efter skal indfanges og formidles – man skal ikke høre nogen stå og synge eller noget.

Trav- og galopsport er formel 1 løb på fire ben.

Atlså: Intensitet og idoldyrkelse af kuske og heste bør sættes i højsædet. Mere PR den vej rundt.

I øvrigt synes jeg, at vi i Danmark har for lidt uddannelse rettet mod PR under træneruddannelsen

De fleste professionelle trænere i Danmark har ikke lært at sælge sig selv ordentligt. Det har de lært grundigt ovre i nabolandet Sverige.

Altså undskyld mig: for mange danske kuske kommer med halvuigennemtænkte udsagn og er ofte for negative, men det sælger altså ikke sporten. Uden at man forstiller sig kan man godt give den lidt mere sober entusiasme. Heldigvis er der da blandt danske trænere også nogle, der kan det og også gør det.

Vi skal i PR sammenhæng i udgangspunktet tænke på dem, der ikke har en skid forstand på trav. Det er dem, vi skal have gjort interesseret i os. Uden at det går ud over de seriøse meldinger, de garvede spillere og andre interesserede også skal have. Det er en balancegang.”

Ovenstående er en del af ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.

Foto Timo Nurmos: Jeannie Karlsson, Sulkysport
Foto i toppen samt af Flemming Jensen og Ken Ecce: Kjeld Mikkelsen

 

Timo Nurmos fundering:

Mange steder er man ifølge Nurmos omhyggelig nok med at passe væddeløbsovalen, men kommer til at glemme staldterrænnets underlag. Får man ikke has på knolde og sten og småhuller her, kan det gøre hestene halte, hvis de rammer ned i sådanne ting – det kan være værst med den her sag om vinteren, hvor der ofte kan ligge isflager og isklumper rundt om på staldterrænet.

 

 

Flemming Jensens kommentar til Nurmos’ fundering om staldterræn – underlag:

”Nurmos har selvfølgelig ret i, at der ikke må slækkes på kravene til underlaget på staldterrænet. Generelt set er disse forhold i orden på danske baner undtagen én. Skives staldterræn er nemlig under al kritik. Det ligner en gårdsplads. Jeg forstår simpelt hen ikke, at de vil finde sig i det dernede. Vi skal igennem en værre omgang sten, inden vi kommer ud på banen. Det sker næsten hver gang, at man finder heste med sten i strålen under hoven. Man skal ikke køre på sten, men stenmel kan være fin nok. Skive er altså gået helt amok.”

 

 

 

 

 

Ken Ecces kommentar til Nurmos’ fundering om staldterræb – underlag:

”Engang var trænerne jo stationeret på banerne, hvor de udøvede hverdagstræningen. Men nu er trænerne jo flyttet ud til træningscentre og til egne gårde. Derfor har vi i Danmark det staldterræn, som vi har. Det kunne måske være bedre, men det er heller ikke forskrækkeligt – det er sjældent, sten og andre løse ting generer – måske undtagen i Skive, hvor der efter de flestes mening nok er lidt for mange småsten rundt på staldterrænet.

Jeg har lagt mærke til, at på Vincennes i Frankrig finder man gummi næsten overalt på arealerne rundt opstaldningsboksene.”

 

 

 

 

 

Ovenstående er en del af ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.

Foto Timo Nurmos: Jeannie Karlsson, Sulkysport
Foto foroven af staldterræn på Skive Trav: Kjeld Mikkelsen
Foto Flemming Jensen og Ken Ecce: Kjeld Mikkelsen

 

 

Årets Hoppe 2021 blev Flower Dust, som ved flere lejligheder imponerede dybt sidste år, ikke mindst ved sejren i Dansk Hoppe Derby.

Ved kåringen på Hermans i Århus spurgte sprechstallmeister Jan Harkamp, kendt fra DR-Sporten, ind til de kommende planer for Flower Dust, hvortil Bent Svendsen – kendt for altid at være rap i replikken – afslørede, at det er planen at starte hoppen i et løb på Solvalla i Elitlopps-weekenden med sejr i tiden 1.08,8, så publikum, ikke mindst den danskerskare, der vanen tro er i Stockholm den pågældende weekend, har noget at se frem til.

Under snakken med Harkamp efter afsløringen af Årets Hoppe 2021 kom Bent Svendsen med en varm hilsen til sygemeldte Steen Juul – en hilsen, som fulgtes af en stor applaus fra gallaens gæster. Netop Steen Juul vandt jo som gæstekusk bag Flower Dust en af hoppens tidligste starter i 2021 – her vikarierede Juul for skadesramte Svendsen.

 Steen er sej

 Steen Juul er stadig rekonvalescent, og derfor var han ikke til stede på Hestesportens Galla. Så det var datteren Camilla og barnebarnet Cecilie, der kunne modtage galla-statuetten på vegne af Steen Juul, som blev kåret som vinder af kategorien Årets Kusk 2021.

– Steen har det godt og er nu begyndt at deltage i den daglige træning. Han er sej og giver ikke op, og vi er alle lige nu overbeviste om, at Steen indfinder sig i en sulky i løbssammenhæng, inden 2022 er til ende, fortalte Camilla.

Cecilie pegede på, at hun ikke kunne få en bedre læremester end sin morfar, men at det var en lang rejse at nå helt op på hans niveau, men hun ville gøre alt for at blive så god som mulig som udøver af travsporten.

Og Steen Juul opnåede også at blive kåret som Årets Travtræner.

Team Steen Juuls forrygende 2021-sæson udmøntede sig endvidere i, at Extreme blev kåret som Årets Hest og Årets Ældre Hest, og at Festival Of Speed blev kåret som Årets 4-åring.

Festival Of Speeds oppasser Jens De Rosche blev kåret som Årets Staldmand m/k.

 Hermed følger de afsluttende kåringer fra Hestesportens Galla 2021:

Trav:

 

Årets ældre hest


Extreme

 

Årets hoppe


Flower Dust

 

Årets hest


Extreme

 

Årets kusk


Steen Juul

 

Årets træner


Steen Juul

 

Årets Opdrætter

Jürgen Hanke

 

Galop:

 

 

Årets hest


Stroxx Carlras

 

Årets professionelle træner


Niels Petersen

 

 

Årets jockey


Oliver Wilson

 

Årets opdrætter

Stutteri Hjortebo

 

Nyt medlem i Hall of Fame

Under gallaaftenen blev der afsløret et nyt medlem af Hall of Fame: Birger Jørgensen, 63, der driver en lille trænerbiks i Århus og ellers hovedsagelig er catch driver. Han har over 9.000 sejre på samvittigheden og har høstet 32 landschampionater.

Travjournalist Niels Jørgensen overrakte det ny medlem af Hall of Fame hædersgaver under gallafesten på Hermans i Århus, hvor indlemmelsen bekendtgjordes

Fotos: Kjeld Mikkelsen

Trav

Årets 2-åring


Howlingatthemoon (Familien Rudbeck)

 

Årets 3-åring


Garfield (Jeppe Juel)

 

Årets 4-åring


Festival Of Speed (Jens De Rosche, Kim Kaplev m. fl.)

 

Galop:

 

3-årige heste

Stroxx Carlras (Nicolaj Stott og Rikke Rohbak Bonde)

 

Ældre heste


King David (Karen Salling)

 

Fotos: Kjeld Mikkelsen

Vinder af Stormagasinet Sallings rytterkonkurrence 2021 blev amatørrytteren Melissa Vesterholm fra Stjær, og for dette blev hun hædret på Hestesportens Galla på Hermans i Århus. Det blev hun straks som gallafesten klokken 13 blev skudt i gang. Dette resultat kendtes jo på forhånd, men ellers gik man efter hædren til Melissa Vesterholm i gang med afsløringen af vinderne af en række kategorier inden for trav- og galopsporten med fokus på indsatserne i 2021.

Hendes fulde navn er faktisk Melissa Nickie Carøe Vesterholm, og hun  løb en times tid senere så sørme også med titlen som Årets Amatørrytter 2021 inden for galopsporten.

Melissa Vesterholm, der er årgang 1997, er til daglig knyttet til Torben Christensens stald i Århus. Melissa har i 2021 vundet lige så mange løb i Aarhus som de professionelle jockeys.

Stærkt medvirkende til Melissas gode resultat i år har den af Torben Christensen trænede Snatty Dancer været. Parret er ubesejret i fire starter i Aarhus!

Melissa er meget nørdet og detailorienteret i alt hvad hun foretager sig med heste – om det så gælder galophestene eller islænderne, hun også bruger en del tid på.

– Jeg studerer alle de professionelle. Både dem herhjemme og især de engelske. F. eks. hvordan deres ridestil er, og så prøver jeg at tilpasse det til min egen. Jeg imiterer ikke direkte, men tager elementer ind, som jeg så prøver at integrere i min egen ridestil. Jeg prøver at forbedre mig fysisk og træner en del. Jeg har en svaghed for ta’selv-slik, så indimellem må jeg give den en skalle med den fysiske træning, fortæller Melissa.

God opbakning

Melissa er vokset op i Norring vest for Århus, men bor nu i Stjær sammen med sin mor og kæresten Mads Harbo Overgaard. Både han og Melissas øvrige familie bakker hende op, så hun kan tilegne sin tid til hestene. Mads agerer ofte kok og har middagsmaden klar, når Melissa kommer sent hjem fra en anstrengende arbejdsdag eller en løbsdag, der er sluttet sent.

Melissa næst yderst til højre omgivet af venner og familie – kæresten Mads ses til højre for Melissa

Melissa gik i skole i Korsholm og Hinnerup, hvorefter det blev til en studentereksamen fra Faurholt gymnasium i Hadsten. Sideløbende har det altid heddet heste, og som teenager var hun med i Århus Ponytravskole og har kørt mange ponyløb med travere. Hjemme hos forældrene har der altid været heste, islændere, shetlændere og flere andre slags.

Ud over at Melissa rider ud for Torben Christensen er hun i dag også træner i Ponytravskolen i Århus. Efter studentereksamen var hun et år på Island, hvor hun var ride-guide for børn og unge, der interesserede sig for at komme rundt på islænderheste.

Kåringerne

Kåret under eftermiddagsarrangementet på Hestesportens Galla blev følgende:

Trav:

 

Årets montérytter

Sabina Gammelgård

 

Årets komet

Mathias Jensen

 

 

Årets pony-profil

Mikkel Pedersen

 

 

Årets staldmand m/k

Jens De Rosche

 

 

Årets amatørkusk

Mads Petersen

 

 

Årets amatørtræner

Peter Rudbeck

Galop:

 

2-årige heste

Charming Knight (Oliver Wilson)

 

Årets amatørtræner

Heidi Schmidt

 

Årets amatørrytter

Melissa Vesterholm

 

Årets komet

Natasha Archer

Fotos: Kjeld Mikkelsen