I dag kl. 15.21 sharp lyder startskuddet til dysten blandt de bedste danske travamatører om, hvem der skal smykke sig med titlen DM for Amatører 2021.

Der kommer deltagere fra samtlige otte danske baner, altså inklusive Bornholm. En af deltagerne fra klippeøen er Martin Sjøholm Jensen, som netop er aktuel med hurtigtraveren Hazard Sund, der i år hidtil har vundet tre sejre. Martin Sjøholm Jensen har vundet masser af løb, også betydende, men lad os her blot nøjes med at pege på sejren i 2010 med sin egen families Lady Reverse i Calle Cup – løbet med Bornholm Brand Parks uomtvisteligt højst doterede førstepræmie.

Martin Sjøholm Jensen. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Martin Sjøholm Jensen startede som travkusk som 17-årig tilbage i 1993. I dag har han rundet de 45 år og skal for første gang nogensinde forsøge sig på Billund Travs 1200 m store oval – lidt af et spring fra den lille karrusel på 580 m, som bornholmske kuske sommerhalvåret rundt muntrer sig på.

– Jeg tænker, at jeg må tænke om rent taktisk i forhold til, hvordan vi normalt tænker det taktiske, når vi kører på Brand Park banen i Almindingen på Bornholm. Her satser vi ofte meget på at nå spids eller i hvert fald få en frontposition. På Bornholm er det halve løb jo nærmest vundet, hvis man får spids. Jeg regner med, at i Billund kan man godt køre mere afventende, og i hvert fald ikke forlede sig til at angribe for tidligt. Det er nok det sidste, jeg i hvert fald skal skrive mig bag øret, når jeg starter på Billund.

– Spids må da også være godt nok på Billund, men det får jeg i hvert fald ikke med min første køretur i dag. Det er jo en bornholmsk hest, som er havnet i Billund, hvor jeg forstår, dens præstationer har været svingende. På nogle videoer, jeg har set, ser den lidt anstrengt ud i travet, men den har jo samtidig vist, at den har god fart indenbords. Kunsten for mig bliver at holde den i ret gangart og så forstå, hvornår det er rettidigt at sætte angrebet ind fra køen, hvor jeg højst sandsynligt havner.

– Jeg har trukket to heste fra Skive-amatøren Peer Juuls stald. Whatch Me Tycoon ser ud til at ride på en formtop og ser således ud til at være en fornuftig chance. Special Muddi ser jeg som den hest, jeg i forhold til konkurrenternes kapacitet får den største udfordring med, men måske kan jeg liste den med til en lille placering.

12-årige Julie har vist far vejen

Martin Sjøholm Jensen drømmer om en god placering i DM for Travamatører. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Martin Sjøholm Jensen blev som 17-årig draget med ind i travets verden gennem nogle kammerater. Men han har lige siden barnsben haft med heste at gøre, idet han er opvokset med køreheste. Det var faderen, der var vild med disse, og både han og Martin har kørt konkurrence med disse heste.

Men siden tog travinteressen over, og i par med sin bedre halvdel, Annette Jensen – også velkendt amatørkusk på Bornholm – samt deres 12-årige datter Julie, er travet blevet en sand familiesport for Martin. Familien holder til lidt øst for Nyker ikke særligt langt fra Bornholms travbane.

– Ja, Julie dyrker ponytrav, og hun har opnået at blive Danmarks Mester i såvel monté som for sulky, så jeg har fået noget at leve op til, lyder det smilende fra Martin Sjøholm Jensen, der oprindelig er kontoruddannet, men de sidste tyve har været beskæftiget som renovationsarbejder.

– Det starter tidligt om morgenen og slutter ved middagstid. Det er perfekt for mig, da jeg så får god tid til hestene resten af dagen, forklarer Martin Sjøholm Jensen, der vurderer, hvis ellers han har talt rigtigt, at han gennem sine år med licens har kørt et sted mellem 1700 og 1800 løb.

I år har han en sejrsprocent på 20. I 45 starter er det nemlig blevet til 9 sejre, 6 anden- og 7 tredjepladser.

Martin Sjøholms Jensens niende sejr i sæson 21 kom i hus i tirsdags. Her ses han på æresrunden med hesten, der stod for denne sejr: California Laser. Foto: Ditte Hesselborg.

Martin Sjøholm Jensen og dennes bornholmske medduellant i kampen om DM for travamatører, Mads Pedersen, ankom til Billund ved middagstid i dag, så de har haft noget tid at vænne sig til banen og ikke mindst lige få hilst på deres køreheste og lært dem lidt bedre at kende også.

Det bornholmske kuskepar drager hjem mod Østersøøen om fredagen efter i dag torsdag at have deltaget i Amatørforeningens aftenarrangement i Billund med fællesspisning og hygge.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen og Ditte Hesselborg

Direktør i Wineboutique ved Hadsten, Flemming Nielsen, har i denne uge udført de respektive dages dont med et lidt bredere smil om læberne, end han måske ellers ville have haft, selvom han faktisk næsten altid ses gå smilende rundt. Det er stadig Freiherr Fausts gedigne præstation forgangen søndag i Jydsk 4-Års Grand Prix, der fylder hans sind. Her kunne Great Challenger-hingsten, som han er medejer af, efter et roligt og afventende løb for sin gæstekusk Peter Ingves spurte bravt til slut og holde sin gode fart til løbets femtepræmie.

Og så kan man jo spørge sig, om en femteplads nu er noget at skrive hjem om. Og det gør vi så, og Flemming svarer:

– Freiherr Faust havde kun tjent rundt 35.000 kr. inden starten i Grand Prix’et, og samtidig har han indimellem drillet ved nogle galopture. Så vi havde på forhånd meldt ud, at fik han bare en af løbets sidste præmier, så ville vi være ovenud tilfredse. Og med det fejlfrie løb, han gik, så var det dejligt, og endnu dejligere, at det samtidigt kastede en pengepræmie af sig.

Efter løbet udtalte kusken Peter Ingves, at det var som at køre en finsk koldblodstraver. Han hentydede hermed til hestens lidt anstrengte teknik.

– Freiherr Faust går stadig med samme udrustning som i debuten for et år siden, så vi regner jo med, der er plads til forbedringer. Jeppe Juel, hestens træner indtil nu, beretter om nogle formidable træningsarbejder, Freiherr Faust har gået forud for Grand Prix’et, fortæller Flemming og forklarer:

– Vi har lige haft et medlemsmøde i anpartsstalden, og det blev besluttet at prøve noget nyt. Så derfor bliver han nu sendt i træning hos Morten Juul i Skive. Det er ikke udtryk for misnøje med Jeppe Juel, som absolut har gjort et prægtigt arbejde med hesten, så stor ros til Jeppe Juel. Beslutningen er alene udtryk for anpartshavernes ønske om at forsøge sig med noget nyt.

Flemming Nielsen foran indgangen til sin store og velassorterede vinbutik lidt uden for Hadsten. En stor del af handelen fra butikken går via nettet.

50 anparter

Der var mange glade mennesker, der efter løbet kunne fejre friherrens indsats. Han er nemlig ejet af en anpartsstald.

– Ja, bag navnet Stald Freiherr Faust gemmer sig 50 anparter. Det er jo min kone, Rikke B. Svanhede og jeg, der har opdrættet ham, og vi har selv nogle anparter i ham, men ud over fire anparter mere, så sidder resten af anparterne på hænderne hos folk, der ikke på forhånd havde været involveret i travsporten, altså helt nye mennesker.

– Grundet corona’en har vi i anpartsstalden jo stort set ikke kunne samles til væddeløbene, når han deltog, så det var først ved starten i Grand Prix’et på JVB, vi kunne træffes i større tal, og der var sandelig 30 anpartshavere mødt frem i Århus i søndags, og de havde en dejlig dag på banen. De havde booket bord i restauranten og nød virkelig dagen, den varme sol og de gode væddeløb. Jeg selv var forhindret grundet arbejde, men jeg ved, de øvrige havde en pragtfuld dag. To af anpartshaverne er også med i Arm Bri, og da den vandt IdHAIR Preben Munchs Mindeløb, var dagen jo fuldendt for de to, beretter Flemming og fortæller videre:

– Anpartsstalden Stald Freiherr Faust er kommet på benene, idet vi, min kone og jeg, har stillet hesten, altså Freiherr Faust, til rådighed for projektet, og så har vi tegnet en række medlemmer hovedsageligt gennem vores forretningsnetværk og vore venner i øvrigt. Hver anpart betaler så en ydelse på 150 kr. per måned til driftsomkostninger, altså hovedsagelig træning og opstaldning hos professionel.

Freiherr Faust under præsentationen til Jydsk 4-Års GP-kval – her snuppede den en adgangsgivende tredjeplads.

– Min kone og jeg har som sagt også anparter, men vi har ingen vetoret i foretagendet, og stalden kan køre lige så længe anpartsstalden beslutter det. Allan Jøsendal Kjeldberg er teknisk repræsentant – han er som søn af den tidligere travamatør Anders Kjeldberg fra Skive en af de få øvrige med baggrund i sporten. Formand er Jan Buus, som også er en mand med erfaring fra travsporten.

– Vi regner faktisk med at samle anpartshaverne engang efter sommeren, når ferietiden er slut. Måske herude i Hadsten, hvor vi har hestene og vores butik. Så kan vi hygge os ovenpå den gode oplevelse i Grand Prix’et.

Hadsten Håndbold

Flemming Nielsen driver som bekendt sin vinhandel Wineboutique tæt på Hadsten. Flemming er også involveret i den lokale håndboldklub Hadsten Håndbold, hvis kvindehold spiller i den næstbedste række, 1. division, hvor de i en årrække har klaret sig udmærket og over årene leveret store talenter til klubberne i den øverste liga.

– Jeg står for et projekt, Stald Hadsten Håndbold, som støtter Hadsten Håndbold – og hvor hesten Jesse Schermer indgår. Den er i træning hos Morten Juul, og hver gang hesten runder 10.000 kr. i præmie, så går der 500 kr. til bredde-arbejdet i Hadsten Håndbold.

Her ses Jesse Schermer sejre på Billund Trav den 26. november 2020 for sin tidligere træner Jeppe Juel. Nu skal den være med til at sørge for midler til gavn for det grundlæggende breddearbejde i Hadsten Håndbold.

På Flemming Nielsens lille gård ved Balle vest for Hadsten går moderen til Freiherr Faust, Rigoletto efter Chipmate, vanligvis rundt med sit føl, Kaiser Faust, der er faldet efter Great Challenger, altså en helbror til Freiherr. Dog lige nu er Rigoletto til bedækning ved Ens Snapshot hos Hans Schougaard. Hun er også moder til toåringen Herr Faust Jr. efter Ens Snapshot, som er solgt til hesteejere ved René Kjær.

Vi har tidligere omtalt opdrætterparret Rikke B. Svanhede og Flemming Nielsen, følg linket: På besøg hos opdrætterparret Rikke B. Svanhede og Flemming Nielsen – KM FOTO

Der er gang i den i Hadsten Håndbold – noget der samler Hadsten og omegn. Især kvinderne gør sig bemærket med gode resultater i kvindeligaens 1. division. Flemming Nielsen er sponsor – Wineboutiques banner ses på flanken bagest. Foto: Hadsten Håndbold.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

– Da mine piger var henholdsvis fire og syv, blev de bare helt hook på ponytrav. Og det var sådan set den vej, jeg for alvor kom ind i travsporten.

Thomas er med i kredsen, der udgør ildsjælene i den relativt nystiftede forening Sydjysk Hestesport, der bestræber sig på at få en ny travbane i det sydlige Jylland. Og ikke bare en ny travbane. Et helt nyt hestesportscenter, faktisk. Og det er det, det altomfavnende koncept, der for alvor tricker Thomas i den her sag.

– Mine piger, Thilde og Sidsel, der i dag er henholdsvis tolv og ni år gamle, havde det dog ikke helt fra fremmede, erkender Thomas og udreder:

– Inden de to piger faldt for ponytravet, havde de redet en del på en rideskole. Men så var der jo det der ponytrav på Billunds travbane. Min kone er nemlig datter af en af de første trænere på Billund Trav, Torben Larsen, der drev sin forretning dér fra 1974 og frem til 1985, tror jeg det var. Efter min svigerfar stoppede som træner, var han en rum tid væk fra sporten, men omkring 2010 genfandt han interessen og følger nu med igen. Og det var jo nok ham, der tilskyndede pigerne til at kigge lidt på de der ponytravere.

Bagest til venstre Thomas flankeret af svigerfar Torben, tidligere travtræner i Billund, samt hustruen Heidi. Forrest Thomas og Heidis piger Sidsel og Thilde.

Thomas selv er født og opvokset i Vejle, og det var først, da han i 2005 traf Heidi, hans bedre halvdel, at travsporten kom ind i hans sfære, ja og først for alvor, netop da pigerne via morfaren havde fået lysten til at køre ponytrav. Ellers finder Thomas en del fornøjelse i at spille tennis, når det er sommer og badminton, når det er vinter.

Da røsterne om salget af Billund Trav for godt et år siden for alvor tog fart, var Heidi og Thomas snart engageret i kampen for at bevare Billund Trav, ikke mindst for de helt unges og med dem ponytravskolens skyld.

– Og dengang var Heidi faktisk mest i front af os to, indskyder Thomas.

Heidi – meget aktiv omkring ponytravskolen i Billund – håber inderligt, at den ved salget af Billund Trav lovede medgift i form af nye faciliteter for ponytravskolen indfries.

Logistisk talent

Og da kampen for at bevare Billund Trav ligesom ikke bar frugt, har parret nu lagt al deres engagement i den nye forening Sydjysk Hestesport, hvor Thomas er valgt ind i bestyrelsen og bestrider kassererjobbet, og således nu er den af ægteparret Ibsgaard Fjelsted, der mest er gået i front. Heidi er dog stadig lidt med, idet hun står som suppleant til bestyrelsen i den støtteforening, der arbejder for at supportere Sydjysk Hestesport.

– Ja, lige nu er der et vist sammenfald af medlemmerne i de to bestyrelser, altså den for selve Sydjysk Hestesport og den for støtteforeningen, men på støtteforeningens kommende generalforsamling forventer man, at der bliver ryddet op i det, så det er forskellige personer, der tegner de to bestyrelser, forklarer Thomas og siger videre:

– Men her i opstartsfasen har vi ildsjæle jo taget et stort læs, og derfor har vi båret såvel støtteforeningen som hovedforeningen frem til, hvor vi er i dag.

– Jeg er oprindelig uddannet i butik, hvor jeg udover salgsaspektet også lærte om kontrol med varelager og fandt ud af, at jeg havde sans for logistik. Dette førte mig videre til et job i lufthavnen i Billund, hvor jeg udover at høste erfaring jobmæssigt også var så heldig at træffe Heidi, der også arbejdede i lufthavnen.

Sideløbende med at Thomas tog en uddannelse i økonomi og projektledelse på IBA Erhvervsakademi i Kolding, havde han job i Danish Air Transport i Vamdrup, hvor han var i ti år, inden han rykkede til planlægningsjobbet i Air Alsie A/S, hvor han blandt andet arbejder med mandskabsplanlægning for piloter og stewardesser og med planlægning af og udvikling af nye ruter.

– Dertil, altså til Air Alsie A/S – lufthavnen ved Sønderborg – pendler jeg et par gange om ugen og arbejder resten af ugen hjemmefra, fortæller Thomas, der tilmed også kører en virksomhed med vinduespudsning.

– Udover at varetage funktionen som kasserer er mine opgaver i Sydjysk Hestesport som kasserer  at være med til at udvikle idéer, kreere løsningsforslag og udtænke og koordinere digitale løsninger, når alt andet virker udtømt., udarbejde rapporter om den overordnede økonomi, stå for det foreningsadministrative edb-system Conventus og registrering af medlemmer, sørge for revision samt afregning til SKAT og andre myndigheder og ellers sørge for validering og struktur i det, vi foretager os i foreningen. Mange af de her opgaver har jeg fundamentet til i mine kvalifikationer som logistiker, og det bidrager jeg da også gerne med velvidende, at disse er vigtige for sådan en ny organisation. Jeg har derudover lidt organisationserfaring med i bagagen fra dengang jeg sad i bestyrelsen i Natteravnene, hvor jeg en overgang var meget aktiv.

Bistår banen på jubilæumsdagen

– Jeg deler dog hele teamets visionære tilgang til projektet med at få etableret en hestesports-arena her i det sydlige Jylland.

– Lige nu arbejder vi konkret med jubilæumsdagen den 18. juli, som vi har lovet banens ledelse at støtte op omkring. Vi tænker på at afholde en tombola den dag. Vi vil gerne have at alle, der ønsker at støtte os, til at donere gaver til os til brug for tombolaen, skulle jeg hilse og sige, hilser Thomas lige.

– Mit issue omkring hele projekt Sydjysk Hestesport er at holde fokus på at få højnet tiltagene inden for de enkelte discipliner for børnene – selvfølgelig også ponytrav og ponygalop, men ikke kun det, langtfra – børn er legesyge og elsker mange udfordringer – de kan altid nå at specialisere sig senere.

– Det skal ikke være et sted, hvor man som barn er afhængig af at have egen pony – centeret skal kunne stille heste og faciliteter til rådighed, så alle, der betaler det nødvendige kontingent, er velkomne og kan kaste sig over, hvad de har lyst til. Gennem en hel barn- og ungdom, hvis interessen holder så vidt.

Presserende sag

Men i umiddelbar fremtid er der en mere presserende sag for foreningen:

– Vi har ihærdigt arbejdet med at finde en træningsbane til alle vores aktive. Vi har mange børn og unge samt amatører, som til december kommer til at mangle et sted at dyrke deres sport. Så mens visionen ligger lidt længere fremme i tiden, så syntes vi, det hastede det med at finde et sted til dem, lyder det fra Thomas Ibsgaard Fjelsted, der dog må erkende:

– Men det blev så stemt ned af de aktive her i juni måned.

Hvis man spørger Thomas om han brænder for travsporten, så lyder hans svar sådan:

– Jeg er interesseret i travsport. Det er jeg blevet, men det, jeg virkelig brænder for i det her projekt, det er konceptet med at få et oplevelsescenter med hesten som omdrejningspunkt op at stå, dvs. at vi favner bredt alle de hestesportsdiscipliner, der findes. Vi prøver at lave et center eller du kan kalde det en arena, hvor der kreativt er tænkt på, hvordan det kan udnyttes til gavn for området og dets befolkning – måske vi også kan være arena for koncerter, happenings, cirkus og artisteri – det er jo egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Jeg prøver at være tovholder i vor bestyrelse på alle de ideer og få dem omsat til realiserbare løsninger.

– Jeg brænder for at gøre det til et sted, hvor børn og unge ønsker at komme, og hvor de kan udfolde sig med heste og i socialt samvær med andre hestefolk i øvrigt. Med en arena, som det vi tænker os, så bliver der rideskoler og trav- og galopskoler, hvor de unge mennesker kan komme, ikke bare i seks eller syv måneder og lære at køre, hvorefter de så får deres licens, og så må de ud at købe en hest og have den gående hjemme for at kunne fortsætte med at køre ponytrav eller ride ponygalop. Nej, de kan komme ned og deltage med skolens heste, som står til rådighed hele tiden, og de kan være medlem så mange år, de gider.

– Jeg tror – set fra travsportens side – det kan være med til at få flere ind i den sport, når mange mennesker, der ikke forud har det store kendskab til væddeløbsheste, kommer på centeret og kan se, hvad det går ud på, for som det er nu, så ved vi jo, det er svært at få nye mennesker ud på væddeløbsbanerne. Ligesom med f. eks fodbold og håndbold, så er breddesporten en forudsætning for elitesporten – i min optik i hvert fald.

– Jeg synes heller ikke, det er lukrativt, at banerne dækker store arealer, men kun bruges et par gange om måneden – faciliteterne må kunne udnyttes bedre, og der må kunne kreeres tiltag, der giver lidt indtjening. Det er sådanne ting, der får mig til at kæmpe for Sydjysk Hestesport, slår Thomas fast.

“Vi skal have en ponytravskole – åben for alle – som kan tilbyde heste og udstyr, så ingen behøver at have dyr, vogn og seler, inden de forsøger sig ud i ponytravet. En ponytravklub bliver kun for de indviede, der har disse ting med hjemmefra”, lyder det fra Thomas Ibsgaard Fjelsted.

Store visioner skal der til

Med lidt inspiration fra og omskrivning af et af Shakespeares mest berømte Hamlet-udsagn om at være eller ikke være kan man sige, at for Thomas og resten af Sydjysk Hestesports bestyrelse gælder tankegangen: ”At tænke stort eller ikke tænke stort – det er sagens kerne!”

– Det er det bredt favnende, der tiltaler mig, fastslår Thomas og fortsætter:

– Naturligvis kunne travsportsentusiasterne sidde og fnidre med et koncept, der begrænsede sig til at finde et sted til en ny bane, men enten er det dødfødt fra start, eller også bliver det på helt små vilkår med en lille begrænset niche af mennesker, der kører om små præmier. I Sydjysk Hestesport er vores tilgang, at vi ikke bare har store visioner for sjovs skyld. Vi ser store visioner som nødvendige, for at få vores koncept til at lykkes – der skal store visioner til for at tiltrække de store sponsorer og vække interessen hos kommunerne. Og jeg er overbevist om, at det også er den vej, væddeløbssporten skal kigge, hvis de vil op på bare det niveau, den var på, da min svigerfar var aktiv træner, lyder det fra Thomas, der om de aktuelle gøremål nævner:

– Vi skal til at i gang med at bede en række relevante kommuner om at komme med forslag til location og udrede deres planer for, hvad de kan tilbyde i forhold til en række kriterier vi har opstillet – først og fremmest om de har gjort sig tanker om, hvorvidt de kan medvirke finansieringsmæssigt på den ene eller anden måde, derudover om størrelse, jordbund, tilkørselsforhold. Kommunerne jo er ekspert, når det gælder planlov, skov- og vejlinjer og alt muligt andet teknisk administrativt. De ting skal de indarbejde i påtænkte location-forslag. Det er første fase i kommunikationen med de relevante kommuner. Siden kommer en fase, hvor vi går mere i detaljer og pingponger med kommunerne om mulighederne – det skal gerne henad vejen bliver mere og mere konkret.

Sammen med sin familie ynder Thomas ferieoplevelser. Især at få oplevelser ude i naturen værdsætter familien højt.

– Vi har bl.a. været på to rundrejser i USA og gennemført en vandreferie i Norge. Vi hr som familie en årlig tradition, nemlig en skiferie i Trysil. Vi holder derudover meget af at opleve nye steder – gerne i Danmark – specielt Bornholm, hvor vi har besøgt den hyggelige travbane i Almindingen, Bornholms Brand Park. Vi holder også af at opsøge nye steder i resten af verden. De oplevelser, naturen giver, er fantastiske, slutter Thomas.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Faktisk tog Felix springet op blandt årgangens spidser allerede i slutningen af 3-årssæsonen, hvor han blev nummer tre i både Dansk Trav Kriterium og Grand Circle 3-års Championat for Hingste & Vallakker, mens han sluttede af med en andenplads i finalen i Dansk Avlsløb, så man forstår udmærket Lunden-trænerens forventninger til ENS Snapshot-sønnen.

– Han har udviklet sig fint hen over vinteren; han er blevet større og der er i det hele taget blevet mere hest ud af ham, siger Jonas.

– Felix er stadig stærk, som han jo også viste som 3-års, så han er ikke ked af bakken på JVB, men han har stadig lidt problemer i svingene på Århus-banen, hvor jeg ikke kunne køre for fuldt med ham i prøven. Nu prøver jeg ham med hovedstang og Murphyblænder i opvarmningen på søndag, så må vi se hvordan det fungerer.

– Jeg var under alle omstændigheder rigtig godt tilfreds med ham i 4-årsprøven; Steens  hest (Festival of Speed, red.) er jo lidt af en monsterhest, så jeg kørte mest for andenpladsen, selvom man selvfølgelig altid går ud for at vinde.

–  Jeg regner med, at der bliver kørt lidt ”ræs” fra start og det skal jeg ikke være med i – det var derfor jeg valgte anden række. Men det er en ret jævnbyrdig årgang, hvor mange heste er lig hinanden, så jeg håber selvfølgelig på, at Felix kan få nogle gode penge med hjem, både på søndag og i de øvrige storløb.

Rene Jonassen – klar med Felix søndag den 27. juni i Jydsk 4-Års Grand Prix på JVB

”Slettet i alt”

Mens Felix er kommet op i de store omdrejninger, ser det anderledes dystert ud for den jævnaldrende Fang Gu Bakkely – sidste års vinder af bl.a. Kriterium Consolation og NFT’s 3-års Mesterskab.

Fang Gu Bakkely har ikke startet siden slutningen af november måned, og der går desværre yderligere mindst et par måneder, inden vi atter ser ENS Snapshot-sønnen på ovalen.

– Han blev pludselig syg, da René fik ham tilbage i træning i januar måned, fortæller Fang Gu Bakkelys ejer og opdrætter, Per Sørensen.

– Det var meget mærkeligt. Han kunne pludselig slet ikke trave og har været igennem alskens undersøgelser. Det eneste vi kunne finde ud af var, at Fang Gu Bakkely havde fået mavesår, som han har været i behandling for.

– Det ser meget bedre ud nu og jeg har faktisk netop i dag (torsdag) været ude og køre med ham for første gang, men har valgt at slette ham i alle årgangsløbene. Der går nok til tre måneder inden han er klar til start igen, og så er det jo for sent. Det er selvfølgelig smadder ærgerligt, når vi endelig havde fået en hest, der kunne være med i de ”sjove” løb, men jeg håber at vi får ham på højkant igen.

Lillesøster kan også

Per Sørensen og René Jonassen har haft et velfungerende samarbejde igennem flere år, og mens Fang Gu Bakkely altså er sat uden for spillet i længere tid, er lillesøster Hyben Bakkely (Juliano Star) til gengæld ikke så langt fra at være startklar.

– Hyben Bakkely har været i fremvisningsløb og er den af mine 2-åringer, der længst fremme på nuværende tidspunkt, men jeg har generelt set ikke været så hård ved 2-åringerne, så de kommer først lidt senere, siger René Jonassen, som pt. har 23 heste på træningslisten, heriblandt fem 2-åringer.

Rene Jonassen bag Firefoot, som også deltog i Jydsk 4-Års Grand Prix

Nye talenter på vej

Der er i det hele taget ved at komme godt i gang i stalden igen for René Jonassen, som

inden fredagens løb på Lunden er noteret for 12 sejre og 311.000 kroner i indkørte præmier i denne sæson.

– Det er gået OK. Det handler jo blandt andet om at være med i årgangsløbene, hvor der er gode penge at køre om, og jeg synes da, at vi også i år har nogle emner, der forhåbentlig kan være med hvor det sker, siger Jonas, som har meldt Gucci Line (S J’s Caviar) og Give Me Love (Russell Hill) til pointberegningen til hhv. Grand Circle 3-års Championat for Hingste & Vallakker og Grand Circle 3-års Championat for Hopper.

De to storløb køres hhv. 2. juli i Aalborg og 4. juli i Skive.

– Gucci Line er nok bedst en Consolationshest, siger Jonas, som måske har et endnu større 3-årstalent i stalden i skikkelse af Gibson (Gigant Neo), der i sin debut den 12. juni på Lunden vandt en meget besnærende sejr i tiden 1.18,2/2000 meter.

– Ja, Gibson er en vældig tiltalende hest og en fin travet, men han er endnu meget rå, fastslår Jonas.

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen

Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at en eller flere heste tager et kvantespring mellem 3- og 4-
årssæsonen, og Fireblade (ENS Snapshot) passer afgjort ind i dén kategori.
Derbysæsonen er således blevet indledt med to sejre og en andenplads – senest i fredagens 4-årsprøve i
Århus, hvor Fireblade knækkede Frederik og gik frem til sejr i tiden 1.16,4a/2360 meter.

René Kjær kørte et perfekt løb og træneren var selvfølgelig godt tilfreds med indsatsen.
Han tabte lidt i svingene og har absolut ingen fordel af Århus-banen, men han fik jo et godt løb og kom
med i ryg på Frederik, der skabte løbet undervejs, så jeg synes helt sikkert, at Fireblade gik et topløb, siger
Jan Friis.

Det er da rigtig nok, at Fireblade som 2- og 3-års ikke viste ret meget, der indikerede, at han var en
kommende tophest, men jeg har nu altid rangeret ham højt. Der er selvfølgelig nogle stykker man har en vis
respekt for, men også nogle, som man har mistet respekten for, så jeg mener, at han har kapacitet til at
blande sig blandt de allerbedste.

Her kobler Fireblade grebet på Frederik og går frem til sikker sejr

Han er noget ”kroghaset” og har derfor stået lidt forkert på sine ben, hvilket har givet nogle skavanker rundt omkring. Han døjet med sine haser og bagben, men er vokset fint til i vinter og er blevet stærkere i kroppen. Det har vi så også set effekten af, i og med, at Fireblade nu tåler noget mere træning. Lasse Christensen trænede Fireblade som unghest, men da han blev ansat hos mig, fik jeg hesten i træning og han blev her, da Lasse stoppede.

Fireblade har tidligere været lidt for hvalpet og har ikke rigtig forstået hvad det gik ud på, men han har skærpet sig med alderen og er vel et typisk ENS Snapshot-afkom. Han har som sagt ikke fordel af Århus-banen, men med fredagens resultat in mente, synes jeg godt vi kan være optimister. Sidste år slyngede han sig bare i galop i svingene i Århus, men i fredags hjalp han selv til, så det var væsentlig bedre, selvom han stadig ikke er en hest, man skal satse med i svingene.

Glæde i vindercirklen efter sejren i en åben Prøve til Jydsk 4-års Grand Prix. Fra venstre mod højre: træneren Jan Friis, ejerne Kim og Gert Christensen, travhesten Fireblade, oppasseren Lasse Christensen og kusken René Kjær

Se op på fredag!

Jan Friis har flere talentfulde heste i F-årgangen, bl.a. Frank Jr. Bounce (Wishing Stone), der i fjor gjorde sig
fint bemærket med 151.000 kroner i indkørte præmier, bl.a. takket være sejr i en Kriteriumsprøve og en fjerdeplads i Kriteriet, men i år er der kommet lidt grus i maskineriet.

Jeg er kommet frem til den konklusion, at vi har kørt ham for let i år, så når han kommer ud næste fredag på Fyn, går vi tilbage til den gamle balance og håber det er det, der skal til! siger Jan Friis.-Der var ikke de samme problemer i fjor, hvor han også gik uden sko nogle gange, men også med gummiboots og tåvægte, så når man tager for hårdt i ham, går det galt.

– Jeg har sådan set stadig forventninger til Frank Jr. Bounce, der kun er meldt i Derbyet og Grand Circle 4 årschampionatet, så det er ikke for sent endnu. Jeg synes i øvrigt, at han har udviklet sig noget mere end jeg havde forventet rent kropsmæssigt, så jeg tror ikke man skal lægge så meget i de to første starter.

 

Frank Jr. Bounce ved en tidligere sejr på Billund Trav med René Kjær i sulkyen

 

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen

…og under normale omstændigheder var hun blevet kåret og fejret efter alle kunstens regler under Hestesportens Galla på Hermans i Århus på et eller andet tidspunkt tidligere i det her år. Imidlertid gjorde corona-situationen årets gallafest til en virtuel én af slagsen – ja, og så efterstod det jo at få de fysiske beviser på kåringen frem til de respektive sejrherrer eller ditto damer.

Det blev der så for kategorien Årets Pony Profil 2020 rådet bod på Kristi Himmelfartsdag i Billund under løbsdagen. Cecilie Germann Jensen var mødt frem, og fotograf Kjeld Mikkelsen og tekstproducent Allan Loft fra KM FOTO havde påtaget sig rollen at stedfortræde som præmieoverrækkere for Galla-dronningen Lone Kristensen. En flot pokal og en blomsterbuket var det synlige bevis for æren. Derudover venter der Cecilie en komplet travsele sponseret af Kinnerup Hesteartikler og Travdiscount. Den vil blive fremsendt hende en af de nærmeste dage.

KM FOTO – her repræsenteret ved tekstproducent Allan Loft – var stedfortræder for Galla-dronning Lone Kristensen, da Cecilie Germann Jensen fik overrakt beviset på kåringen som Årets Pony Profil 2020.

Sæsonen 2020 var intet mindre end ekstatisk for den unge kvindelige ponyprofil, som brillerede såvel i DM for kuske afholdt i Århus i oktober som i DM for ponyer afholdt samme sted i november. DM for ponyer vandt Cecile med sin egen Tysse, et godtlandsrusse, som har givet Cecilie mange gode oplevelser, blandt andet starter i Elitlopps-helgen i Stockholm i ponytravets Elitlopp i 2018 og 2019. Kuskematchen DM for ponykuske bestod af tre afdelinger, hvor kuskene kørte ”fremmede” ponyer. Cecilies mesterskab blev solidt cementeret med sejr i de to af de tre afdelinger.

Cecilie Germann Jensen – nu med det synlige bevis på, hun blev Årets Pony Profil 2020

Cecilie er netop ved at færdiggøre sit første år på gymnasiet, hvor hun har valgt den bioteknologiske linje med fag som biologi, kemi, matematik og fysik i hovedsædet.

– Jeg har ingen faste planer for fremtiden, men hvis jeg engang skulle beslutte mig for at blive dyrlæge, så har jeg da den rigtige linje på gymnasiet.

– Jeg tænker, at jeg efter gymnasiet hellere vil tage et par år, hvor jeg dygtiggør mig inden for træning og pasning af heste. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud i verden til en dygtig træner og arbejde dér – gerne flere steder, for at få så meget lærdom som muligt. Jeg tænker både USA og Sverige.

Cecilie tog sin licens til ponyer i 2013, og da hun sidste år blev 16, tog hun så også lige licens til de store heste.

– Jeg elsker at køre travløb, men også arbejdet i stalden med hestene giver mig megen glæde, fortæller hun.

Søstrene Camilla og Cecilie flankeret af forældrene, Brian Møller Jensen og Birgitte Germann Jensen, der begge er dybt engageret i ponysporten – Brian er formand for Billund Ponytrav, mens Birgitte tidligere har bestredet denne tjans, men nu er valgt ind i bestyrelsen i DH-Ungdom

Farfaren Jens Møller Jensen havde travheste, og interessen har han givet videre til sin søn Brian Møller Jensen, far til Cecilie. Også Cecilies lillesøster Camilla har licens til ponytraverne, og de kører nu begge i løbene.

Inden længe skal de begge til start i ponytrav på Skivebanen, når denne afvikler kvalifikationsløb til ponytravernes Elitlopp på Solvalla nogle uger senere – det afvikles i år grundet pandemien med corona lidt forskudt for selve Elitloppet, der jo som bekendt afvikles sidste søndag i maj. Skulle Cecilie og Tysse kvalificere sig her, er det tredje gang, det vil ske for ekvipagen, og så skal de i givet fald i år dyste mod vinderne af kvalifikationsløbene i Norge, Sverige og Finland.

Tysse på Solvalla – to gange har Cecilie haft den med i Det Lille Elitlopp for ponytravere – bliver det tredje gang i år?


Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Mailis Orvokki Elvstrøm – eller som hendes venner bare kalder hende: Molle – er en af de ihærdige ildsjæle, som har kastet sig ind i kampen for at få etableret et nyt hestesportscenter i det sydjyske. Udspringet er naturligvis jagten på en erstatning for Billund-banen, der lukker for good med udgangen af 2021.

– Men jeg vil gerne understrege, at vi i vores arbejde sætter streg under ’hestesportscenter’, for det at få et center med liv skabt af folk fra alle mulige hestesportsdiscipliner er faktisk gået hen og blevet vores primære ambition. For det mener vi vil gavne alle hestesportsgrenene. Herunder travsporten selvfølgelig, som godt kan siges at være generelt udfordret i denne tid. For nu at sige det pænt, lyder det fra Mailis.

Mailis kom ind som bestyrelsesmedlem i foreningen Sydjysk Hestesport, i stedet for Børge Mathiesen der grundet helbredet, har valgt at bidrage i rollen som suppleant. Her har Mailis tidligere været med i initiativgruppen, og hun sidder her – som hun også gjorde det i initiativgruppen – med en lang række opgaver, som hører under den overordnede kategori ’analyser’.

Opgaverne er: i) Deltage i opsøgende møder, med Erik Munk Christensen. ii) Kontakt med de interesserede organisationer. iii) Sportens organisationer. iv) Layout tegninger m. v. for anlægget. v) Udarbejdelse af strategiplaner, sammen med Erik Munk Christensen og nogle gange Børge Mathiesen. vi) Sekretærarbejde i forbindelse med udformning af analyser og rapporter.

– Selvom vi i bestyrelsen hver har vores fokusområder, så taler vi sammen om, hvordan vi gør tingene bedst muligt, uddyber Mailis.

Hun har været hestepasser, arbejdet i teaterverdenens kulisser, studeret landbrugsøkonomi og Maslows behovspyramide og har i de seneste mange år som plastmager været beskæftiget med det præcisionsarbejde, det er at klargøre forme og indstille store computerstyrede produktionsmaskiner

Og det er måske ikke så tosset en ballast at bære ind i arbejdet med at stable en nyt hestesportscenter med blandt andet en ny travbane på benene. For det lyder unægteligt ikke som nogen let opgave.

Hovedkulds

Men lad os først høre om Mailis’ vej ind i travsporten:

Den var nemlig ganske hovedkulds. Tilbage i 1983 passede blev sejrshesten Copperscot passet af en ung pige, der hed Heidi. Copperscot stod opstaldet på Stutt. Vallund ved stifterne af Aadum Autoophug Kurt Henriksen og Jørgen B. Nielsen. Da Heidi på et tidspunkt var udset til at skulle være oppasser på en anden af datidens gode heste, Jub Langkjær, fik Mailis tilbuddet at stå for Copperscot og slog straks til. Mailis havde aldrig for alvor beskæftiget sig med heste forud, men påtog sig opgaven med stor frejdighed og fik hurtigt lært, hvordan man udøver rollen som staldpige. Hun blev grebet af sporten og har hængt ved lige siden, men har dog aldrig involveret sig i sporten som hesteejer endsige opdrætter.

– Jo, jeg blev kastet lige ud i det dengang med Copperscot, som Bjarne Pedersen havde. Læringskurven var stejl. Og så kom det til at hænge ved, det med travet. Det var en 2-3 år, mens jeg samtidig gik i skole, hvor jeg passede heste ude på Vallund. Efterfølgende blev jeg ansat to år på Stutt. Vallund, og derefter hjalp jeg til et års tid ude ved Bjarne og Inga. Inden jeg fortsatte i HF på gymnasiet.

Det var først, efter jeg påbegyndte teaterarbejdet, at jeg igennem de lange sommerferier vi havde på teatrene, hjalp til i Kim A. Kristensens stald. Det kom sig af, at Kim A. startede sin trænervirksomhed ved, at leje sig ind på Stutt. Vallund.

– Copperscot – han var en bandit. Undtagen for os småpiger. Os gjorde han ingenting, men voksne mænd, uha da – dem jagede han ud af både bokse og fold. Undtaget var dog Linda Nielsens far Klaus, som den dag i dag stadig er superdygtig til heste. Du kunne rydde en staldgang, når du kom gående med ham – den slog til højre og venstre – hvor tit har vi ikke set ham svirpe tænderne hen langs boksgitteret – ’priiing’ sagde det og med ørerne lagt ned. Voksne mænd gjorde ham afsindig. Nogen må jo have gjort ham noget engang, fortæller Mailis og fortsætter:

– Det var hans to sidste år som aktiv, jeg passede ham. Da var han 8-9 år og stod ude på Vallund. Dengang havde han den absolutte sejrsrekord med 18 sejre i træk. Det var dog før jeg begyndte at passe hesten. Han startede i hurtigklassen, da han satte den rekord.

– Copperscots stime på 18 sejre i træk foregik på 7 forskellige baner og med 12 forskellige kuske, herunder den norske sulkyartist Ulf Thoresen. Copperscot opførte sig altid eksemplarisk for sulky, men som unghest må han have været ude for noget grimt engang fra et voksent mandfolk. Dem forsvarede han sig imod, men små børn og piger accepterede han uden videre, og han gik på fold med ponyer. Der var egentlig ikke noget ondt i ham.

– Hingste kan godt gå sammen i flokke. Det lærte Kim A. os så senere. Det er da også det eneste rigtige. Plage og vallakker og hingste, de kan sagtens gå sammen.

Vil favne bredere

Vi har spurgt Mailis, hvorfor hun lige har valgt aktivt at bidrage til arbejdet med at få en ny bane op at stå.

Dertil svarer hun:

– Med projektet Sydjysk Hestesport har vi mulighed for at lave noget, der favner bredere – både hvad angår hestesport som sådan, og hvad angår lokalområdet som sådan. Vi kan lave noget, der får hestesporten i Danmark op i et større gear.

– Vi har nu chancen for at lancere og gennemføre nye og friske ideer og tiltag. Mange af vore anlæg er jo nedslidte, både hvad angår stalde, baner og publikumsfaciliteter. Nu har vi chancen for at starte på en frisk og få skabt noget nyt.

– Jeg blev virkelig tricket af alle de sprudlende ideer, som Linda og Erik og de andre ildsjæle i projektet er kommet med.

– I den her forbindelse er der jo mange, der har stillet os spørgsmålet: ’Hvad skal man med otte baner i Danmark?’

– I min optik bør man spørge omvendt, og svaret er så, at vi skal have otte baner i Danmark, fordi det giver mulighed for at rekruttere flere og udvikle sporten. Ellers slicer man det hele ned til ingenting. Og så skal man i kontakt og samarbejde med andre hestesportsgrene og lave fælles drift og udvikle en platform for såvel fælles som enkeltstående arrangementer.

– Travsport var nærmest en nationalsport i Danmark, da jeg startede. I dag er det en niche sport. Hestesporten er lige nu i en prekær situation. Her i lokalområdet omkring Billund er der nok 187 løbsheste. I hele Danmark er der vel p. t. kun cirka 2800 løbsheste i travsporten. Det er tæt på det antal, de har i Sverige per bane, i hvert fald de større baner derovre. Vi får nu i Danmark kun cirka 480 nye føl om året. Det er jo ikke til at basere en landsdækkende sport på.

– Travsporten skal være meget mere inkluderende og tiltrække andre hestesportsudøvere med vores anlæg, hvor skræddersyede baner til deres brug kan anlægges på inderkredsen. Som det er nu, har mange baner kun mellem atten og fireogtyve løbsdage om året. Alle andre dage er der tomt – men det her koncept, vi arbejder med, det kunne skabe liv.

– Så kunne jeg jo forestille mig, at bare nogle de her nye samarbejdspartnere skaber og får interesse for travsporten blandt bare nogle af deres medlemmer. Så vil der være tale om et stort antal mennesker, som selv har hestene hjemme på deres ejendomme, og kunne bare 400 af dem få lyst til at få en traver, og at disse så trak et føl hver andet år, så måske kunne vi på den måde være med til, at på årsbasis så 200 flere nye travføl dagens lys. Og kunne det så ikke bare få snebolden til at rulle?

– Vi har kontakter til ledende folk inden for hestesportsdisciplinerne western, islænderheste, ridesport, Dansk Køreforbund. Mange af disse folk er meget positive og har mange superspændende ideer til, hvordan et hestesportscenter kan udvikle sig.

– Vi har været i kontakt med den lokale ridesportsklub. De er positivt indstillede overfor os, og kan godt se os i samspil med deres ridesportsklub. Med en indendørshal bliver mulighederne for de forskellige discipliner at holde på med samtlige deres aktiviteter endnu større, så man ikke kun er begrænset til dem, der kan udfoldes udendørs.

– Vi har også haft fat i ringriderne fra Gråsten, og de undrede sig en smule. Hvis vi skruer det rigtigt sammen, er det ikke umuligt, vi også kan tiltrække dem.

– Derimod har galopfolket takket nej. Direktør Peter Knudsen fra Dansk Galop er ikke imod vores projekt som sådan, men han mener, at galopsporten har nok at gøre med at holde liv i de fire anlæg, de allerede har: Klampenborg i hovedstaden og så tre provinsbaner, hvor der er plads til galopsport.

Lysdesigner og agrarøkonom

Efter at have færdiggjort sin HF arbejdede Mailis endnu et lille års tid med heste hos Kim A., Bjarne Pedersen og Aadum-brødrene, inden hendes liv tog en lidt anden drejning.

Hun havnede nemlig som lystekniker på Odense Teater, hvor hun var i cirka tre sæsoner. Hun arbejdede herefter som lysdesigner på flere forskellige teatre i hovedstadsområdet.  Det var Folketeatret og Nørrebro Teater, og så havde hun indimellem en lille afstikker til Det Kongelige Teater, som dengang dog var lidt fabriksagtig at arbejde for som tekniker, syntes Mailis.

– Ja. Derfor hellere de lidt mindre teatre, hvor hele teamet omkring en produktion, dvs. teknikere, regissører, instruktører, skuespillere og statister osv., fungerede som én stor familie, uddyber Mailis.

Det arbejde bød ofte på en del merarbejde, som skulle afspadseres. Sine afspadseringsdage tilbragte Mailis ofte hos den københavnske træner Thomas Fischer.

– Det gav mig en god afveksling at arbejde med hestene, forklarer Mailis.

I 2004 begyndte Mailis en uddannelse som agrarøkonom. Uddannelsen sammenstykkede hun af ophold på forskellige landbrugsskoler såsom Gråstens, Dalums og Vejlbys.

I 2008 skulle Mailis under sin uddannelse til agrarøkonom udarbejde en afgangsopgave i form af et strategiprojekt. Hun valgte at lave det over travsporten: ’Hvor blev de af efter Tarok?’ var titlen på hendes opgave.

Hendes vejleder sagde, at hun gerne ville have, at Mailis skrev den ud fra en hypotese – altså et tankeeksperiment – om, at folk ikke vil spille mere. Kan hestesporten så modsvare dette. Eller dør den ud?

Mailis måtte så finde ud af, hvad der så var hestesportens kerneydelser, og hvorvidt de så i givet fald kunne være genstand for en efterspørgsel blandt samfundets borgere, eller om det bare var godnat med hestevæddeløbssport, hvis totalisatorspil blev forbudt.

– Meget af det, organisationerne inden for sporten gør i dag, det rækker ud mod de aktive: hesteejerne, trænerne, amatørerne osv., men der er ikke meget, der rækker ud efter slutbrugerne i det, man hidtil har set.

Ildsjælen dukker frem

Og nu bliver Mailis entusiastisk, og hendes ildsjæl dukker for alvor op til overfladen. Man kan høre, at her er nogle visioner, hun brænder for:

– Men det arbejder vi med i Sydjysk Hestesport, og Erik og Linda er gode til at se de dimensioner, og min gamle afgangsopgave omfatter også alt det, og derfor har vi også hentet den frem og fundet inspiration i den.

– I dag er der i samfundet en stor efterspørgsel efter ’mindfulness’, og folk ønsker mere natur, en tilbagevenden til basic.

– Ved som tankeeksperiment at fjerne parameteren toto-spil, så kan vi finde ind til de parametre, vi kan differentiere os på. Hvad er det, vi i hestevæddeløbssporten kan, som ingen andre kan?

– Og så sagde vi: Divergensen – det er jo hestene! Levende heste i travløb her og nu, ”in the real life department”, det kan ikke fås andre steder end på travbanen.

– Hvorfor er man holdt op med at tro på, at det i sig selv er noget, folk vil opleve?

– Det er jo 100 års erfaring. Det er opdræt, træning pasning i et gigantisk flot slutprodukt til ære for slutbrugerne.

– Myreflittige hestefolk har forædlet hestene – det kan ikke engang kineserne gå ud at kopiere.

– Folk i dag har svært ved at mærke sig selv. De har et ofte ikke erkendt savn: naturen. At sanse naturen.

– Hvad nu vis travbanen kommer og tilbyder: det er her du kommer ud og trækker vejret, det er her du finder ro og finder ind til dig selv.

– Hvor du oplever et så udtalt nærvær mellem dyr og mennesker som i hestesporten fås ikke andre steder.

– Hvorfor skal fok sidde nede i DGI-centret i et lokale på en måtte og høre tingeltangelmusik? Jeg siger det sådan, for jeg går selv til yoga og har værdi af det. Men noget at det kan måske også findes i at slappe af på travbanen i hestemiljøet?

– Man kan høre, se og lugte hestene. Sanserne kommer i brug.

– Maslows behovspyramide, den har vi vendt på hovedet og alle de basale behov – sult – tørst – røre – de behov tror vi, vi har dækket ind, men det er jo løgn. Der opstår jo et tomrum, hvis ikke vi får den nederste del af pyramiden opfyldt.

– Vi bliver udsultet på den nederste del af Maslows pyramide, er min påstand, de basale behov er udækkede.

– Og så tænker jeg: dem kan travsporten dække, og krydrer vi hestesporten med kulinariske oplevelser m. m., så kan vi dække de behov. Derfor må der nytænkning til. Vi kan byde på lokale produkter, som en god kok forarbejder til gode spiseoplevelser – ikke fransk krims krams på en stor tallerken, men lokale egnsretter med lokalt dyrkede råvarer – det kan være en ide at arbejde med.

Maslows pyramide

– Alle sanser er i spil på travbanen. Det får du ikke på samme måde andre steder.

– Vi kan ikke konkurrere med Fields og sådan nogle størrelser, og heller ikke FCM og FCK og AGF.

– Vi skal udfylde markedet på det sted, hvor konkurrence bliver irrelevant, fordi det, travsporten kan, ikke kan efterlignes.

– Vi skal tjene pengene ude på banen – spillet er der jo stadig, og det er snart digitalt og sørger for afgifter til sporten, men banerne skal supplere indtægterne herfra ude i deres egne miljøer gennem oplevelses-tilbud.

– Og så skal vi for alt i verden overbevise omverden om, at vi behandler vore dyr ordentligt. Vi – Sydjysk Hestesport – har også udarbejdet en code of conduct. Der skal være fokus på hestevelfærden.

Plastmager

Imidlertid så Mailis ingen fremtid som landmand, og da hun, for at finansiere sin landmandsuddannelse og dermed undgå at leve af SU og studielån, havde valgt at arbejde på Lego som plastmager, så valgte hun efter landmandsuddannelsen at gøre jobbet som plastmager til sin hovedbeskæftigelse.

Og på Lego har hun været lige indtil nu.

– Her arbejder jeg i princippet hver weekend, hvor min vagt svarer til en uges arbejde. Lego er en fantastisk arbejdsplads, og deres HR-policy er nok en af landets ypperste. Firmaet har vist forståelse for, at jeg har min medfødte tarmslyngslidelse, og jeg må gerne strække min weekend-vagt til fredag, lørdag, søndag – og jeg må flekse mødetiden, så det passer med mit helbred – jeg skal blot levere arbejdsopgaven.

– Det giver mig jo en række dage uden arbejde, hvor jeg kan rekreere. Jeg træner dog hver formiddag. Mange timer. Så har jeg eftermiddagene til min have og til at arbejde med projektet Sydjysk Hestesport, forklarer Mailis.

Mailis har således fast arbejde på Lego, som Kirk Kristiansen-familien som bekendt står bag. Hvordan har hun det egentlig med, at Kirkbi, pengefonden, der ejes nogenlunde ligeligt af Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn, har erhvervet sig Billunds travbane?

Mailis udreder:

– Jeg har sagt, at jeg vil ikke være en del af det her, hvis det bare går ud på at smide mudder på dem, som er medvirkende til byen Billunds udvikling

– Mange travfolk er gale på Kirkbi, men det er jeg ikke. Kirkbis køb af arealet indgår som et led i Billund bys udvikling som fastsat i lokalplanerne. Så Billund Trav har, som jeg ser det, altid eksisteret på lånt tid på det areal. Det er simpel byudvikling. Banen ligger midt i byen. Det er uundgåeligt, at arealet skal være en del af byen

– Om Billund Trav har kunnet gøre alt muligt for at stå bedre i forhandlingerne, ved jeg ikke noget om. Det ved kun dem, der har siddet ved forhandlingsbordet. I min verden burde man nok fra travets side – dvs. os alle – første gang, de her byplaner blev lagt på bordet, have erkendt situationen og startet noget a la Sydjysk Hestesport op, men det er jo nu kun ufrugtbar bagklogskab.

– Lige så snart arealet med travbanen var solgt, så kunne jeg godt være med i Sydjysk Hestesport. Men jeg vil ikke være med til at konspirere mod aktionærerne eller Kirkbi eller andre.

– Jeg er kun fremadrettet i min tilgang: Hvad gør vi nu, og hvordan kan vi få hestesporten til at blomstre her i området? Det er drivkraften for mig.

Motion rette medicin

I sin fritid er Mailis meget optaget af naturen, som hun ynder at opholde sig i. Hun går på jagt med de jagtvenner, som er søde til at invitere, og som har adgang til jagtområder. Derudover løber hun hver formiddag – på ugentlig basis bliver det ofte til over 80 kilometers løb – især i naturområdet omkring Frederikshåb.

Mailis er som tidligere omtalt født med en kronisk lidelse, tarmslyng, så der en række fødevarer, som hun undgår. Den bedste medicin mod lidelsen, mener hun, er en kombination af regelmæssig døgnrytme, kost og motion. Mailis er så heldig, at den ’medicin’ passer hende fortrinlig, især fordi hun kan kombinere løbeturene med udendørsoplevelser i noget af Danmarks flotteste natur, som hun helt klart mener, findes i Randbøl området – altså i nærheden af Bredsten, hvor hun har bopæl.

Mailis mellemnavn ’Orvokki’ afslører hendes oprindelse. Hun er nemlig af finsk herkomst, og det er nok også derfor, at et begreb som ’finsk sisu’ også kan give mening i beskrivelsen af netop hende som den gæve kvinde, der aldrig har været og stedse ikke er bange for at smøge ærmerne op og tage fat.

Hun blev i sit fødselsår hentet til Danmark af sine danske forældre. Moren var dog også af finsk herkomst og var kommet til Danmark som finsk krigsbarn under 2. verdenskrig. Den krig og den indledende finske vinterkrig havde tappet landet for ressourcer. Stor fattigdom herskede dengang i de tusinde søers land. Hendes finsk-af stammede mor voksede således op hos danske plejeforældre på Sjælland.

Da Mailis’ far efter en omgang fåresyge i en ung alder var blevet infertil, så var udvejen for dem adoption. Så de hentede to finske piger, hvoraf Mailis var den ene. Dermed voksede de to finske piger op i Vejle, hvor Mailis mor og far i mellemtiden var endt med at bo.

Mailis endte så efter en del omtumling i Danmark midt i livet tæt på barndomsbyen – nærmere betegnet i Bredsten 10 km vest for Vejle, og 18 km øst for Billund, hvor hun altså som ildsjæl i det nye projekt Sydjysk Hestesport er med til at finde en erstatningsmodel til den snart hedengangne travbane i Billund.

Endnu blafrer fanerne i Billund under løbsdage – men snart er her så stille, åh så stille…….indtil arealet bliver vært for en villaby – i øvrigt er det vist planen at anlægge en villavej oven på banetracket

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Det kan man, hvis man investerer minimum 100 kr. i køb af et styk anpart i projektet under Share A Horse-konceptet Derbyhestene. Man binder sig så for månedligt at bidrage med 103 kr. per anpart til driften af Derbyhestene.

De to hopper, der udgør Derbyhestene, står i træning hos Skive-træner Morten Friis. Der er tale om en 3-åring og en 2-åring.

– Det er med velberåd hu, vi har valgt at lade konceptet omfatte disse to alderskategorier. 2-åringen skal ikke nødvendigvis paces frem til start i år, mens en 3-åring må forventes at kunne blive bragt til start i indeværende år. Dermed bliver der noget at se på for andelsejerne med det samme, nemlig 3-årigen, mens 2-åringen bliver en hest, man kan følge og måske lidt lettere lade sig forføre af forhåbninger og drømme om.

– I hvert fald får man gennem heste med den alderssammensætning et indblik i, hvordan det er at gøre en hest klar til sin karriere og indblik i, hvor intenst det kan være, når det så endeligt går løs, forklarer Morten Friis om anpartskonceptets struktur.

– Begge heste er søde og rare af temperament, og de rører sig begge godt på en travbane. Så forudsætningerne for at de ikke bare bliver en del af et projekt med navnet Derbyhestene, men reelt kan gå hen og blive rigtige derbydeltagere, er således til stede, slår Morten Friis fast.

2-åringen 

 

Om den beretter Morten Friis:

– Heavens Light ( Tobin Kronos-Frk Supergill) er meget fornuftig og har let ved det. Hun skal ikke paces frem, men hun har vist gode fartressourcer, og jeg har som bedst kørt 1.25 over en 500 m med hende, og det ser fint ud. Jeg har ingen ide om for hver en pris at starte en hest som 2-års uanset hvor hurtigt, de kan så kan rende, for det kan være mere spændende at udvikle en hest, der holder langt op i væddeløbsårene end at gå efter at brænde hestene af i de tidlige sæsoner for at få nogle hurtige penge – synes jeg. Jeg menagerer dog altid en hest på dens egne præmisser, og vurderer jeg, at man skal slå til væddeløbsmæssigt, når den er unghest, så gør jeg selvfølgelig det.

– Faderen Tobin Kronos er efter ingen ringere end Muscle Hill, og Frk Supergill var en fin hoppe, der i sin karriere tjente lidt mere end 200.000 kr.

3-åringen 

Om den beretter Morten Friis:

– Givemediamonds (Wishing Stone-Pippi Eyecandy) har været i rutineløb og præsteret 1.20,8 i snorene fuld vej. Hun så ganske fin ud, men havde lidt bekymmer i teknikken svingene rundt – ikke det store, men jeg har så valgt at give hende et par måneder for at udvikle hendes teknik, så jeg regner med, vi lader hende hende debutere her i starten af sommeren. Hun har også en spændende afstamning, og moderens søster Doyouwishdiamond var jeg tredje med i hoppederbyet i 2019.

– Med Wishing Stones succes som avlshingst har vi lov at have ambitioner på hendes vegne.

Share A Horse – nyt administrationssytem med ejerapp

Andelsprojektet Derbyhestene lanceres under Share A Horse, som Dansk Hestevæddeløb har udviklet, og Dansk Hestevæddeløb står for den administrative omkring andelshestene.

Spilleselskabet Derby25 er inde over den konkrete anpartsstald Derbyhestene og har været garant for dette enkeltstående projekt. Det er dog allerede nu skudt i gang for alvor, i og med over 100 anparter allerede er solgt. Morten Friis vil, når disse heste bliver bragt til start, være iført Derby 25’s farver – sådan som vi kender dem fra Renë Kjærs nye dragt. I øvrigt er det aftalt, at det udover Morten Friis hovedsageligt kun skal være René Kjær, der skal køre de her to heste i løb.

 

Heavens Light og Morten Friis – træneren iført anpartsstalden Derbyhestenes ejerfarver

Morten Friis og Givemediamonds poserer for fotografen

Med en andel i Derbyhestene i hånden får man fri adgang til en ejer-app – udviklet af firmaet Mosson – så man let kan følge hestene og få alle oplysninger nemt og bekvemt, dvs alt om træningsrapporter, eventuelle dyrlægebesøg, stedfundne og kommende starter osv.

Projektleder Camilla Halldorssen fra Dansk Hestevæddeløb informerer:

– Man køber sig en andel i derbyhestene og i øvrigt i alle andre andelsheste, der er tilmeldt Share A Horse-konceptet, på hjemmesiden https://shareahorse.dk/. Derbyhestene er et af de første projekter hos Share A Horse, og har derfor været en del af en testperiode. Men hjemmesiden og systemet er nu klar i sin første version.

– Når du har købt en anpart, og et projekt går aktivt (opnår salg af minimumantal for ikræfttræden, red.) vil du kort efter modtage en mail fra Mosson. Her guides du i, hvordan du bliver koblet op på Mosson Owner-appen og modtager et kodeord, du skal bruge ved oprettelse. Som anpartshaver i et Share A Horse-projekt kan du gratis bruge appen.

– Har du en ægtefælle, et barn eller en anden, der også gerne vil følge med i projektet, kan vedkommende ligeledes hente appen og logge in med dine oplysninger. På den måde kan hele familien følge med i hestens hverdag, og så vil der ikke være nogle problemer med at få lokket familien med til løb på travbanen.

I disse herlige omgivelser tilbringer de to derby 25-heste dagligdagen – omkranset af træningsbaner, hvor de ind i mellem bliver motioneret

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Ruben Kristensen kan sagtens blive en af de nye stjerner på den nære fremtids travhimmel. I hvert fald taler den unge mands kuskeresultater deres tydelige sprog i den retning: Otte starter i 2020 resulterede i to sejre samt en anden- og en tredjeplads. Og 3 starter i 2021 har indtil skrivende stund resulteret i én sejr og to sekundære placeringer. Sejrsprocent 27,3. Licensen tog han i 2020.

Og inden den i dag 19-årige silkeborgenser steg op i sulkyen bag de store heste i rigtige løb, deltog han et års tid forinden som kusk i ponytravløbene, hvor det lykkedes ham at sejre i cirka halvdelen af de 25 starter, han gjorde i den kategori.

Seneste sejr som voksen-travkusk for Ruben kom i Billund fornyelig, nemlig den 15. april i år med hesten Easy Go Too Sejer i et amatørformløb.

Ruben Kristensen og Easy Go Too Sejer på vej først over stregen i et amatørformløb den 15. april i år

Hesten starter også denne torsdag aften i Billund – det sker  godt halv ni. Men i og med sejren senest har betydet, at den nu er belastet med 20 m i forhold til sidst, regner Ruben ikke lige med, at det igen bliver til sejr.

– Jeg vil koncentrere mig om at køre ham fejlfrit og give ham et fornuftigt løb. Kommer vi så i pengene, så er det flot. Det er den realistiske vurdering. Ingen skal dog være i tvivl om, at jeg altid kører for at opnå den bedst mulige placering. Det skal man jo også. Det at smage sejrens sødme og køre på æresrunde med blomster i favnen foran et applauderende publikum – det er en stor drivkraft for mig.

Ruben fortsætter:

– Jeg er dog en gut med begge ben solidt plantet på jorden, og jeg ved, at jeg har meget at lære, både hvad angår det at køre løb og det at arbejde med hestene i træning. Det sidste finder jeg også vanvittigt spændende, og på den måde er det alt arbejdet med travheste, jeg befinder mig godt med.

– I mit år som ponytravkusk havde jeg dog allerede lidt erfaring med at træne store heste, fortæller Ruben Kristensen, der til sommer afslutter sin landmandsuddannelse, som har omfattet både skoletimer og praktik.

Rubens far var ofte til trav, men som ganske almindelig tilskuer. Han tog dog ofte sønnen Ruben med, og det var som oftest Skive Travbane, de besøgte. Faren havde interessen fra barnsben, idet Rubens farfar og farmor, der boede i området mellem Struer og Vemb i det vestjyske, havde travheste, og farfaren Henning Kristensen var faktisk i en periode aktiv travkusk på Skive Trav. En overgang havde han også hest i træning hos den dengang nybagte træner Steen Juul, da denne residerede i Skive.

Chanceartet konfirmationsgave

Da Ruben i 2016 blev konfirmeret, modtog han som så mange andre i den situation en del konfirmationsgaver. En af disse, som var fra to ansatte i farens virksomhed, bestod i et betalt ophold hos opdrætterne Charlotte Almbjerg og Lars Marcussen.

– Det var en lidt chanceartet gave, for de kunne vel ikke vide, om jeg kunne trives dér? Men så snart jeg troppede op – sammen med min far – for at tage mål af gaven, så viste det sig, at de, Charlotte og Lars, og så lille jeg, bare klikkede med det samme, og jeg var der i en god lang periode, især i weekenderne og på fridage, for skolen skulle jo trods alt også passes. Og det var bare så lærerigt og inspirerende at arbejde hos de to. Det var samtidig, som de havde gang i Candy La Marcs væddeløbskarriere, og jeg var med på alle rejserne til Sverige med hoppen. Jeg var således med, da hun vandt Svenskt Trav Oaks på Solvalla, og så var min far også med, da Candy La Marc vandt Breeders Crown for treårige hopper på Eskilstuna. Det var i 2017. Det var herlige oplevelser.

Ruben på æresrunde med Easy Go Too Sejer efter sejren den 15. april i Billund

Dressurrytter

Selv om Rubens far ikke selv var aktiv inden for travet, så gav han dog hesteinteressen fra sit barndomshjem videre til sin søn. I første omgang udlevede Ruben denne interesse ved at gå til dressurridning på en rideskole næsten samtidigt som han startede i folkeskolen.

– Da jeg troppede op til den første time på rideskolen, så var jeg ræd for hestene, viste det sig. Det var jeg sådan set ikke tilfreds med, og jeg har det sådan, at når der er noget, der driller, så skal jeg prøve at forstå det og forsøge at få has på det. Så jeg ville virkelig få bugt med den her rædsel, og tog så hen til rideskolen igen kort efter. Og så fik jeg indset, at man behøvede ikke være bange. Min mor insisterede også på, at jeg skulle forsøge at overvinde det, og jeg har altid haft god opbakning hjemmefra.

– Lige efter folkeskolen ville jeg straks i gang med arbejde med travheste, men min mor fik mig til at tage en uddannelse at falde tilbage på først. Det blev så landmandsuddannelsen. Til sommer, når jeg er færdig med den, så skal jeg til at for alvor arbejde med traverne. Lige nu kommer jeg meget af min fritid hos træner Morten Friis i Skive. Jeg hjælper ham ofte også på løbsdage, hvis det kan passe ind. Men jeg har endnu ingen fast aftale om, hvor jeg skal begynde til sommer.

Dysleksi

Ruben har udfordringer med ordblindhed – eller dysleksi, som er den kliniske betegnelse – så for ham har skolearbejde ikke altid været værdsat så højt.

– Jeg er dog glad for, at vi nu er i 2021, for i dag er der mange gode tilbud til os med ordblindhed. Der er udviklet gode læringsteknikker. Især har jeg haft megen gavn af at være på en efterskole for ordblinde. For bare 30-40 år siden blev ordblinde stadig ikke rigtigt spottet og blev bare betragtet som mindre begavede. Det sker ikke så meget i dag, og det er jeg taknemmelig for, ytrer Ruben, som også sender denne salut:

– Ligesom jeg er taknemlig over for de hesteejere, der har lånt mig heste til at deltage i løb med. Jeg er dem dybt taknemmelig, og jeg håber, der fremover også vil være hesteejere, der vil støtte mig og stille deres dyr til rådighed for mig. Det vil jeg i givet fald aldrig glemme dem.

Ruben – sigter mod stjernerne med fødderne solidt plantet i den jyske muld

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Med to sejre i to starter på Skive Trav mandag aften sørgede René Kjær for, at Lillian Uglebjerg kunne tage hjem som ”Mrs 100 %” og det har virkelig kørt som i olie i denne sæson for den 41-årige Århus-træner.

61 starter er således resulteret i ni sejre – ensbetydende med en sejrsprocent på 12. Til sammenligning fik Lillian Uglebjerg i fjor 10 sejre i 125 starter, men er der nogen forklaring på de forbedrede resultater?

– Jeg ved ikke om der er en desideret forklaring, men jeg har i hvert fald lagt foderet lidt om, og så fik jeg god inspiration til træningen, da jeg i oktober var oppe og besøge Solvalla-træner Svante Båth, siger Lillian.

– Jeg ville i første omgang ha’ været hos Stefan Melander, men så talte jeg med Klaus Koch, som sagde: ”Du kan jo sagtens træne ældre heste, så du skal da i stedet op til Svante Båth” – og så gik der tre minutter, så var dén aftale på plads.

– Hos Svante Båth lærte jeg blandt andet, at ”less is more”. Jeg har f.eks. altid kørt otte intervaller med den obligatorisk skridtepause mellem hvert interval. Svante kører også otte intervaller, men kun fire ad gangen med en skridtepause imellem. Efter det fjerde interval kører han langsomt i fem-otte minutter, og derefter de sidste fire intervaller efter samme model som de fire første.

– Forklaringen er egentlig meget simpel: Når en hest går intervaller, får den mere mælkesyre, som jo så også skal ”brændes af” igen og det kan hesten kun gøre ved at puste ud. Derfor er det en klar fordel at indlægge en lidt længere pause midtvejs i intervalarbejderne.

Den ændrede træningsmønster har utvivlsomt haft stor betydning, men Lillian Uglebjerg har også været nødt til at skifte lidt ud i stalden.

– Jeg har fået sorteret lidt ud i hestematerialet, så de mindre heldige eksemplarer er kommet væk og er blevet erstattet af nogle mere heldige, siger Lillian, som pt. har 21 heste på træningslisten.

Til den sidste kategori hører afgjort svenskfødte Mustang Hackstable (Maharajah), en af mandagens to vindere, som ejes af svenske Frackstad Lantbruksbolag (Per Gunnar Svärd), der har fire heste i træning hos Lillian Uglebjerg.

– Jeg mødte Per Gunnar Svärd helt tilfældigt i forbindelse med Prix d’Amerique i 2018, hvor jeg besøgte Anders Lindqvist på Grosbois. Jeg lagde godt mærke til en herre, der lignede en blanding mellem Karl Stegger og en italiensk mafiaboss. Vi faldt i snak og det viste sig, at han ejede Oasis Bi (vinder af bl.a. VM og Copenhagen Cup) og en lang række andre heste.

– Året efter mødte jeg ham igen og han fortalte bl.a., at han havde en hest, der var brækket ned tre gange på det samme ben. Han havde set en video, hvor jeg træner på stranden i Nordjylland og sagde, at han godt kunne tænke sig at prøve strandtræning. På den måde fik jeg Zodiacale og har efterfølgende fået yderligere fire heste fra samme ejer, hvoraf den ene efterfølgende er blevet solgt som ridehest. Fælles for dem allesammen er, at de har nogle problemer af forskellige art.

– Den sidst ankomne er Mustang Hackstable, der kom i februar måned i år. Den var egentlig startklar, men stoppede op efter 1600 meter og det har jeg så arbejdet en del med. Jeg har bl.a. ændret på udstyret, og så er jeg uddannet osteopat, så jeg bruger en del alternativ behandling som f.eks. massage og kiropraktik; det har været medvirkende til, at vi har fået nogenlunde styr på de problemer hesten havde. Starten i mandags var Mustang Hackstables femte i mit regi og foruden en sejr har det givet fire placeringer.

Strandtræning
Lillian Uglebjerg har udmærkede forhold hjemme på Stutteri Bodil Mølle i udkanten af Hørning, ca. 15 km vest for Jydsk Væddeløbsbane, men foretrækker ofte at tage nogle af staldens heste en tur med ud på stranden mellem Rødhus og Blokhus på den jydske vestkyst.

– Det er en køretur på ca. 185 km, men det betyder ikke noget. Fie Ipsen er ansat hos mig og indimellem tager Julie Malmros også med, men jeg kan sagtens finde på at køre derud alene en dag, hvis vi ikke har de store planer, siger Lillian.

– Jeg kører først otte km på stranden som opvarmning; så vender jeg rundt og så får de et par heat på vejen tilbage. Jeg kører altid hurtigarbejderne på stranden og intervaller hjemme på gården.

– På stranden får hestene typisk to-tre intervaller på 1200-1700 meter. Det er faktisk hesten selv, der afgør hvor lange intervallerne er. Jeg kører så lang tid den er på biddet og har aldrig pisk med – de skal også synes, at det er sjovt.

– Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor der ikke er flere, som benytter sig af de muligheder, vi har herovre. Jeg har indimellem talt med Jan Friis og Laurids Jensen om det. På vej herud kører vi forbi den ene træningsbane efter den anden, men hvorfor kører de ikke ud til stranden i stedet for?

Én start ad gangen
Fredag på Lunden skal Lillian Uglebjerg atter i aktion med duoen La Francaise (Timoko) og Isabella Boeshoeve (Ready Cash), der køres af hhv. René Kjær og Lars Lykke.

– Det er jo svært at spå om fremtiden, men hvis det fortsætter som det er gået hidtil, får vi en rigtig fin sæson, smiler Lillian.

– For vores vedkommende gælder det ikke årgangsløbene, men kun de ordinære løb og jeg håber selvfølgelig, at vores heste tjener nogle gode penge her.

Foruden trænervirksomheden er Lillian Uglebjerg også opdrætter og har pt. fire følhopper samt avlshingsten Conlight Ås, der i fjor bedækkede 12 hopper.

– Han har i skrivende stund haft seks hopper i år og der er fire mere på vej, så det må betegnes som tilfredstillende, slutter Lillian Uglebjerg, som selv forventer at bedække to hopper med den tidligere svenske Derbyvinder.

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen