Idris er navnet på en traver, som slår sine folder hos René Kjær. Vi har fået en snak med et par repræsentanter fra Idris’ 30 mand store ejerkreds, som sammen har dannet anpartsstalden Wienerstuens Venner. En anpartsstald bestående af gammel vin fra den hedengangne anpartsstald Vaskehusets Venner krydret med en hel del nye ansigter også.

Af Allan Loft

Skærtorsdag eftermiddag på banen i Odense kunne man i prøve- og rutineløbet øje en flot, veltrimmet, lysebrun atlet i form af den tre år gamle vallak Idris. For Idris vedkommende var der tale om et rutineløb, Indtrykket fra sidelinjen var positivt, da vallakken for sin træner og kusk René Kjær kunne skære målstregen i tiden 1.19,0/2140 ms. Bag en ti år ældre traver, Trophy Spring, som lige skulle en tur omkring prøveløb.

Idris i fuld fart i sit rutineløb skærtorsdag på FVB – i sulkyen Idris’ træner René Kjær

Men Idris var som nævnt positiv, og kredsen omkring denne hest virkede da også ganske fornøjede efter Idris præstation.

Det er 30 af den odenseanske bodega Wienerstuens stamgæster, der er gået sammen om at føre vallakken efter Prix d’Amerique vinderen Gigant Neo og Love You-hoppen Octavia S frem til deltagelse i rigtige travløb.

De 30 andels-ejere er en samling gæve gutter og gutinder bestående af såvel gamle kendinge inden for travet, altså folk, der har fulgt travet gennem mange år på den ene eller anden måde, og af såvel helt nye ansigter, som måske nok er kendte på Wienerstuen, men hidtil ikke på travbanen. Men det er de så ved at blive.

De gamle kendinge udgøres for hovedpartens vedkommende af en del af kredsen omkring anpartsstalden Vaskehusets Venner, som i mange år udgjorde en trofast hesteejerkreds på den fynske bane.

Nær Odenses bymidte ikke langt fra Fruens Bøge finder man bodegaen Wienerstuen

Fra vaskehus til wienerstue

Formanden for Wienerstuens Venner er pensionisten Carsten Toft, der i sit arbejdsliv har kørt som chauffør på Albanis ølvogne. Han og hustruen Pia Bendtsen drev i en seks års tid som en neben-geschäft en overgang det lille cafeteria, Vaskehuset, nær staldene på Fyens Væddeløbsbane. Men da parret for nogle år siden stoppede med Vaskehuset, løb også anpartsstalden Vaskehusets Venner ud i sandet.

– Men så var – og er – vi jo ofte gæster på Wienerstuen inde nærheden af Zoo og Fruens Bøge, og her fik vi stablet den nye anpartsstald Wienerstuens Venner på benene. Indehaveren af bodegaen, Sjønne, er med i projektet og lægger fra sit etablissement lokaler til, når vi skal afholde møder, generalforsamlinger og den slags, og han har også selv en anpart i stalden, fortæller Carsten Toft, der er formand for anpartsstalden. Han sidder sammen med kassereren Ove Brylle og Ebbe Jensen i staldens tre mand store bestyrelse, men som en slags skyggeminister i foretagendet fungerer Pia Bendtsen ofte som indpisker og glædesspreder samt som sekretær, når der skal info ud til medlemmerne.

Omring Idris ses fra venstre Sjønne, Wienerstuens indehaver; Ove Brylle, kasserer i Wienestuens Venner; Carsten Toft, formand og formandens hustru Pia Bendtsen, som i Wienerstuens Venner optræder som en minister uden portefølje og bare sørger for, at alt kører som det skal…

Pia Bendtsen har siden sin tidligste barndom været en del af Fyens Væddeløbsbane. Hun har haft licens og vundet en del travløb for sulky, men har også været montérytter, dengang monté hed ridetrav. Hun er tvillingesøster til Torben Bendtsen, der ligeledes er et aldeles kendt ansigt gennem tiderne på den fynske travarena. Torben har kørt både som jockey og amatør, og har drevet travudstyrsbutikker på såvel travbanen i Odense som den, der engang lå i Billund.

Ved at blive voksen

Tilbage til Idris. I slutningen af 2022 blev Idris godkendt. Det var også med René Kjær i vognen, men dengang var hesten i træning hos Martin Hansen. Siden er Idris nu havnet som én af den håndfuld heste, René kjær, der mest virker som catch driver, har tilladt sig selv at ville have hjemme i træning.

Idris faste veninde i daglidagen – Tina Ottosen [Privat foto]

Her fungerer René Kjærs bedre halvdel Tina Ottosen som oppasser, og hun fortæller om Wienerstuens Venners øjesten Idris:

– Han er ved at blive voksen. Det hjælper på det i hvert fald. Han har en ganske særlig psyke. Altså han er sød, rar og skikkelig at omgås i det daglige, men samtidig er han ret mistænksom anlagt og kan være ængstelig over for næsten alt, hvad der er nyt. Og han ville i begyndelsen ikke ret villigt løfte benene, så der var lidt ballade, når hove skulle renses og den slags. Men i de 3-4 måneder, han har været hos os, har vi arbejdet på det. Snakket roligt om tingene, når der var noget. Og nu tager han det til sig og lytter efter, når man sådan snakker til ham om sagerne. Og han bliver som sagt hele tiden mere fornuftig.

– Han har en god statur. Fin muskulatur. Og gik jo godt i rutineløbet i torsdags. Så vi er fortrøstningsfulde og forventningsfulde, hvad Idris angår, slutter Tina.

Nørderier

Idris er som sagt efter hoppen Octavia S.  Som vi lige har kunnet skimme Idris nærmeste led i anetavlen, så synes væddeløbere som Gatecrasher (Idris’ moster) og Pretty McKee (Idris’ mormor) som nogle af de mest fremtrædende afkom, moderlinjen står faddere til, om man kan sige det sådan. De har løbet for et par dekader siden, så det er nok kun de gamle travnørder i gårde, disse navne siger noget.

For de virkelige nørder af slagsen kan vi nævne, at går vi længere tilbage i Idris slægtshistorie, så optræder navne på så udmærkede væddeløbere som Ulrik June (bror til Idris’ tipoldemor) og Charlotte Sporup (datter af Idris’ tip-tip oldemors bror), men så er vi også tilbage til de tider, hvor publikum havde lejlighed til at opleve legenden Tarok live. Selvfølgelig er sådanne botaniseringer i afstamningerne vildt nørdede, men overordnet kan man jo så glæde sig over, at travhestenes anelinjer nidkært er nedskrevne, bevarede og tilmed lettilgængelige.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Af Henrik Berg

I Skive har man for nylig udvidet trænerbestanden med sin første kvindelige travtræner, 49-årige Christina Beck, som er trådt ind i de professionelles rækker med en lidt anderledes baggrund end de fleste.

Stalden tæller pt. syv løbsheste, men udover den almindelige træning af travheste tilbyder Christina Beck også flere forskellige typer ”wellness” – f.eks. vandskridtbånd og vibrationsgulv – og har til dén del af sin virksomhed mange kunder primært fra Skive Rideskole.

Endelig kan Christina Beck også skrive butiksejer og –bestyrer på visitkortet, idet hun sideløbende med sin trænervirksomhed også har åbnet hesteudstyrsbutikken Golden Horse på Skive-banen, så der er nok at se til i hverdagen – men hvem er hun egentlig, BioCirc Arenas nyeste skud på trænerstammen?

Arveligt belastet
Som mange andre i denne sport er Christina Beck også ”arveligt belastet” som datter af den tidligere opdrætter og hesteejer Ole Jørgensen, der bl.a. har opdrættet dobbeltmillionæren Inzaghi (1.11,8a-2.349.000 kr/34 sejre).

-Min far har haft travheste størsteparten af mit liv. Inzaghi var hans klart bedst opdræt, men han har også haft succes med heste som Ratso og C C Hanover, der vandt over 30 løb. Det er en fem-seks år siden, han solgte den sidste hest, siger Christina.

– Galoptræner Bent Olsen boede dengang, jeg var barn, tæt på mine forældre, og på et tidspunkt syntes jeg, det var sjovere at ride på galophestene, så da jeg var 15 år begyndte jeg at ride fast hos ham. Det gjorde jeg i halvandet år, indtil jeg skulle på highschool i USA.

– Da jeg kom hjem fra USA, havde jeg taget en del kilo på, så dér var det slut med min jockeykarriere! Jeg red lidt for sjov i en periode, men fik så arbejde og flyttede sidenhen til Sverige, og i omkring 20 år havde jeg slet ikke noget med heste at gøre.

– Lige indtil jeg var hjemme på besøg hos min veninde Helle Frydensberg i Aalborg, som havde en galophest, Tombola, der vandt den dag, jeg var med ude på væddeløbsbanen, og så blev jeg pludselig bidt af det igen. Tre uger senere var jeg med i England for at se på galopheste. Mest for at kigge, men det endte med, at jeg købte en hest, som dog desværre blev skadet efter nogen tid.

Christina i stalden sammen med Eddie Cook lige før et træningsjob

Tilbage til trav
Christina Beck fortsatte i en periode at træne lidt hos bl.a. Bente Østergaard (amatørtræner i Aalborg) og et par andre trænere.

– Men selvom jeg stadig elskede galophestene, var det alligevel travhestene, der trak mest. Jeg var i mellemtiden blevet gift og havde små børn, og fandt ud af, at en travhest nok passede bedre med et familieliv, og det endte faktisk med, at jeg købte Inzaghis lillebror Neon tilbage fra Norge, fortæller hun.

– På det tidspunkt var jeg stadig ansat ved Politiet, men jeg døjede efterhånden mere og mere med følge-generne efter et overfaldt tilbage i 1999, hvor jeg blev slået i gulvet og pådrog mig en blødning i hjernen.

– Det gav en del gener og en arvævsskade i frontallappen, hvilket betyder, at jeg fortsat den dag i dag døjer med kronisk hovedpine og en mild grad af epilepsi, som bl.a. medførte, at jeg var nødt til at stoppe med at ride montéløb med Neon.

Entusiastisk chef
Christina Beck blev i 2018 pensioneret efter næsten 20 år ved Politiet, men havde året forinden bestået den Trænereksamen, som har betydet, at hun nu har mulighed for at nedsætte sig som professionel travtræner.

– Mens jeg var gift med Jesper Elbæk, havde vi bl.a. avlshingstene Judge Joe og Chipmate opstaldet, og i den forbindelse fik jeg lyst til at gå i gang, først med Grundkurset og siden hen Trænerkurset, som jeg gennemførte i 2017, siger Christina.

– På det tidspunkt havde jeg ingen planer om at bruge eksamensbeviset til noget, og det var egentlig lidt af en tilfældighed, at idéen blev en realitet sidste efterår.

– Jeg blev for nogle år siden ansat i firmaet MS Sprøjtebeton og faldt en dag i snak med chefen, Michael Stengaards kone, som havde et par rideheste, og så fortalte jeg hende om mine travheste.

– De var så med ude og se travløb i Skive en dag, og Michael blev bare fuldstændig hooked på travsporten, så der gik ikke lang tid, før vi sammen købte Inka River på en auktion. Vi havde kig på flere andre heste, men de blev for dyre.

Inka River er købt udelukkende på stammen, da hendes tipoldemor er Classical Way, som i sin tid var en af verdens allerbedste hopper, men hun har jo også vist sig at være en rigtig fin væddeløber, der foreløbig har tjent 107.000 kr.

– Michael er nok lidt af et dampbarn. Hvis han får en idé, går der ikke meget mere end fjorten sekunder før den er ført ud i livet, så vi købte snart endnu en travhest sammen – og i løbet af et halvt år gik vi fra 0 til 15 travheste, inkl. løbsheste, følhopper og føl.

En flaske rødvin kan føre til meget …

Den dag fotografen var på besøg, i Christinas wellness-center, havde Encru Cloc bestilt tid i Solariet – Encru ser ud til at nyde det i fulde drag

Christina Beck var på det tidspunkt stadig amatørtræner, men en aften sad hun sammen med Michael Stengaard og hans hustru, og efter en flaske rødvin – eller måske to – gik snakken livligt om de mange travheste.

Solariet og vandskridtbåndet er placeret next to eacvh other, så hestene kan få en hygge chat, hvis de gider. Bemrk den relativt høje vandstand i vandskridtbåndsbåsen.

– Jeg sagde bl.a. for sjov, at når Inka har tjent over 100.000, så skal hun ha’ sit eget vandskridtbånd, og dagen efter så Michael et på en auktion, som han bød på – og han fik det! griner Christina.

– Det var jo faktisk helt vanvittigt at have et vandskridtbånd til kun tre løbsheste, så vi talte om at lave noget med et slags wellnesscenter for heste.

– Der var ikke noget i nærheden af Skive, så jeg spurgte Carsten Terp (BioCirc Arenas direktør, red.) om det var muligt at lave noget på banen, og det syntes han var en god idé, så på den måde startede det.

Christina tilser, at travhesten Bacardi trives på vandskridtbåndet

– Vi har også investeret i bl.a. et vibrationsgulv og mange andre wellness-ting, så det er en ret bred palet jeg kan tilbyde mine kunder.

– Størsteparten af min kundekreds kommer fra Skive Rideskole. Travfolk er nok sådan lidt mere forsigtige. Vi skal lige se tingene an først, men der kommer efterhånden også mange travheste igennem – næsten dagligt.

Butiksejer

Christina foran butikken på BioCirc Arena beliggende lige mellem publikumssiden og staldene

Som skrevet i indledningen har Christina Beck mange bolde i luften. Foruden sin trænervirksomhed og ”wellness-salon” er hun også kvinden bag Golden Horse-butikken, der er beliggende på staldterrænnet på BioCirc Arena.

– Vi skulle måske holde op med at drikke så meget rødvin; det fører en masse ting med sig! smiler Christina.

-Men en dag sad Michael og jeg og fik en fyraftensbajer, hvor vi bl.a. talte om, at det da egentlig var mærkeligt, at der ikke var en butik på Skive-banen med hesteudstyr – og igen var Michael hurtig på aftrækkeren: ”Fint, så laver vi en butik!”

– Lokalerne var der allerede, idet senest Veideland har haft en butik på Skive-banen, så det var jo lige til at flytte ind.

– Vi har en masse ting til både trav- og ridefolket, og finder indimellem også på noget ”skørt” som f.eks. at købe et restparti af forskellige plejeprodukter til heste fra et dansk firma, der er lukket. Vi har så sat vores egne labels med navnet Golden Horse på alle produkterne, så nu har vi vores egen plejeserie til heste.

– Vi købte i alt 34 paller og det er blevet overraskende godt modtaget, og i og med at det er blevet en succes, har vi valgt at starte vores egen produktion af de forskellige produkter på en fabrik i Silkeborg.

Christina i butikken med et af sine mange produkter til heste

– Vi har også en webshop (https://golden-horse.dk/), der går strygende og har desuden kontakt med en række potentielle forhandlere. Vi har også netop fået tilknyttet en tidligere landsholdsrytter i dressur, som sælger det til mange af sine kunder, så det er en anden spændende indgangsvinkel.

– Butikken er gået over al forventning, og folk er i det hele taget mega positive. Jeg hører tit, at det er dejligt, at nogen tør satse, selvom man hører meget om at travsporten er i krise.

– Hvad angår trænervirksomheden, så er hovedopgaven på nuværende tidspunkt wellness, men jeg vil selvfølgelig også gerne ha’ flere heste i træning.

– I øjeblikket har jeg tre fremmede heste på træningslisten, men har også jævnligt besøg at nogle heste på et kortere trænings- og wellness-ophold. Jeg har bl.a. haft Encru Cloc, der døjede med nogle skavanker med sit forknæ. Han var her i 14 dage og i sin første start derefter (24. marts i Skive) var Encru Cloc nummer tre efter en superpræstation, så det kan jeg jo kun være stolt af. Det er den slags succeshistorier, man har brug for som nystartet, slutter Christina.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Den svenske travjockey Peter Zadel arbejder nu hos Björn Goop. Han ses ofte som kusk bag hestene i Sverige, og fra i år med skiftet til Björn Goop har han også fået en ny hjelmsponsor i form af det dansk etablerede firma Mosson, som drives af søstrene Julia Liv og Maria Morin.

Landmandssønnen Peter Zadel, 38 år, er vokset op i Slovenien, men dette land forlod han i 2015 sammen med sin kæreste Nika Ljubojevic for at arbejde i svensk travsport, da han ikke syntes, der var fremtid i travsporten i hjemlandet, hvor sporten alene drives på amatørbasis. Han kunne simpelt hen ikke se sin drøm som travtræner blive udlevet i Slovenien. Hjemme på gården uden for hovedstaden Ljubljana var der mange dyr, herunder også travheste, som hans far havde en interesse i. En interesse sønnen Peter tog til sig.

Julia Liv

Maria

Nu arbejder Peter Zadel  i stalden hos Björn Goop efter at have været ansat hos trænere Maria Törnqvist, Peter Untersteiner og Wilhelm Paal. Peter Zadels største succes hidtil som hesteoppasser gælder hoppen Otrabanda, som i 2016 vandt Derby Hoppeløb på Jägersro – på svensk ’Derbystoet’. Som kusk er han noteret for en V75-sejr i Sverige og to derbytriumfer i Serbien.

Mossons nye domicil i Rønde på Djursland – det er stuetgen, som Moson råder over i bygningen, hvor de har lejet sig ind hos ejeren ejendomsmæglerfirmaet Home

Mosson står bag udviklingen af skræddersyede løsninger til heste- og andelsejere, organisationer og væddeløbs- og ridehestestalde.

Fra 1. marts i år har Mosson skiftet adresse fra Ebeltoft til Rønde, og de har netop haft en virkelig travl tid, i og med at de nye lokaler i Rønde skulle iindrettes samtidig med, at de to søstre var engageret i hestemessen i Herning.

Foto: A P Hjelmdesign v. Arne Sørensen, Vodskou (Hjelme). Øvrige fotos Kjeld Mikkelsen.

Flemming Jensen kunne hjemføre tre sejre og en andenplads i dagens lunch – løb på Racing Arena Aalborg

Første sejr kom med Paying My Way (SE)

I andet løb var Hancock Black slettet og i stedet gik sejren til Hurtigviolamolar og Kasper K Andersen, som dermed kom på vinderpladsen igen i dag

Så tog Jensen igen over, Hans Reerstrup sejrede efter behag

Fjerde og sidste afdeling af V4 kunne Jensen også bogføre – her hed hesten Pure Attack (SE) og den sejrede let. Generalen havde galop undervejs, men kom alligevel frem til tredjepladsen

Femte løb gav sejr til Jack Baldwin og Birger Jørgensen, Morten Juul træner.

Karina Madsen har fået en rigtig fin hest i Fakir De Beauvalet (FR) og den gik frem i opløbet til sikker sejr.

I dagens syvende og sidste løb kunne Peter Ø Andersen sejre med Frodo Victory før Daniella Gardenia – Morten Friis træner vinderen.

 

fotos: Kjeld Mikkelsen

Hestesportens Galla fejrer i år 25-års jubilæum. Men hvordan startede gallaen egentlig? Det fortæller hestesportsskribent Allan Loft om i en personlig beretning. Følg linket og læs hans fortælling. Travhistorie.dk

Artiklen kan også tilgås via Galopservice.dk

Fra Galla 2002 på Fyens Væddeløbsbane, hvor Karsten Bønsdorf som konferencier interviewer Årets Travprofil 2001 Gordon Dahl

 

Galla 2004 på Hotel Skanderborghus – Carsten Bundgaard interviewer Årets Galopkomet 2003 Linda Bro

 

Foto. Kjeld Mikkelsen

Når Hestesportens Galla den 4. februar på Hermans i Tivoli Friheden, Århus, afholder sit årlige arrangement, bliver det under en kæmpebrag af en fest, hvor det skal fejres, at Gallaen fylder 25 år. Gallaarrangørerne med Lone Kristensen i spidsen har i år slået alle sejl til.

Under gallafesten, der er hestevæddeløbssportens svar på filmens ’Oscar-show’, skal de ypperste præstationer fra året 2022 inden for trav- og galopsporten krones.

Blandt de nominerede i en række kategorier som Årets Hest, Årets Træner, Årets Komet etc. skal det afsløres, hvem der endeligt løber med de flotte, glitrende bronzestatuetter udført af billedkunstneren Sabine Jensen. I alt er der 24 kategorier inden for de to discipliner trav og galop.

Firmaet Imagic står som vanligt for det flotte og festlige digitale lys- og billedshow, hvor hestevæddeløbssportens store stjerner med pomp og pragt under pompøse fanfarer præsenteres på et kæmpelærred på Hermans store scene.

For 25 år siden, i januar 1998, fandt de første kåringer sted. Det skete på Restaurant Skjoldgården på Charlottenlund Trav. Siden har gallaen udviklet sig år for år. Den har gennem de 25 år været afviklet på så forskellige steder som Fyens Væddeløbsbane, Hotel Skanderborghus, Hotel Bygholm og Nyborg Strand Hotel. De sidste mange år har Hermans lagt festsal til.

Gæsterne følger intenst med i Imagics videoshow

Badmintonspiller og dobbelt All England-vinder Poul Erik Højer, de jernhårde ladies i form af håndboldens landsholdsspillere Gitte Sunesen, Marianne Floorman og Janne Kolding, superligamålmanden Karim Zaza, springrytteren og Europamesteren Tina Lund – blot for at nævne nogle – har gennem tiden kastet glans over gallashowet og haft den ære at overrække priser. Det gælder også andre koryfæer som danseren Marianne Eihilt, bl.a. vinder af sølv ved VM for par, Christine Chichoz fra TV2’s Superstar, Odense Teaters Elevskole under ledelse af Mads Nørby, nu kendt fra Kerteminde-revyen, DR-discjockeyen Jesper Maigaard, Bertel Abildgaard fra 5xKaj og John Nørgård fra Østjysk Musikforsyning.

De sidste mange år er Jan Harkamp fra DR-sporten blevet nærmest fast inventar som konferencier, og det vil han også være i år. I 2019 blev han i øvrigt af organisationen Danske Sportsjournalister kåret som Årets Sportsjournalist.

Gallashowet strækker sig over lørdag den 4. februar fra kl. 13 til midnat. Allerede om eftermiddagen afsløres en række kategorier, hvorefter der holdes en lille pause, inden et prægtigt aftenshow skydes i gang kl. 18, hvor en række prestigefyldte kategorier som Årets Hest og Årets Træner afsløres inden for travet og galoppen.

En galla afsluttes traditionelt ved, at prisvinderne samles på scenen til hyldest under afspilningen af Queens We Are The Champions efterfulgt af dansant for alle gæster, hvor bands som Fenders og Montanaband har stået for livemusikken.

Vue ud over Gallafesten 2021

Lone Kristensen, der er ansvarlig for afviklingen af Hestesportens Galla, er en ildsjæl inden for trav- og galopsporten. Hun, der i sit arbejdsliv havde en lederkarriere inden for TDC, har selvstændigt stået for galla-løjerne siden 2008, mens gallaen tidligere blev arrangeret i regi af Foreningen af Trav- og Galopjournalister i Danmark.

Der er plads til 400 gæster i salen på Hermans, og der meldes allerede udsolgt.

Fotos: Kjeld Mikkelsen

Man kan kun være imponeret over de resultater, Torben Hovgaard og hans familie opnår med staldens
heste. Alene i år er det således foreløbig blevet til 16 sejre og 713.000 kroner i indkørte præmier.
Tre starter i Aalborg gav i alt 173.000 kroner, hvoraf Gautut Gardenia selvfølgelig tegnede sig for langt
størsteparten med sin sejr i Aalborg Store Pris med en førstepræmie på 125.000 kr.

Jeppe kigger efter konkurrenterne i Spar Nord Aalborg Store Pris

Dermed levede lørdagens hovedløb helt op til sit tilnavn, Derbyrevanchen, idet Gautut Gardenia som
bekendt ikke formåede af blande sig i afgørelsen i Dansk Trav Derby for tre uger siden.
-Løbet blev slet ikke kørt til hans fordel, da han måtte gå langt ude i sporene fordi der ikke var nok tempo
på. Samtidig var hesten ikke helt frisk på dagen, formentlig fordi vi havde trænet for hårdt, siger Torben
Hovgaard.
-I går flaskede sig det imidlertid næsten perfekt. Der var fuld drøn på fra start og han kunne komme frem til
dødens, så Jeppe kunne være med til at styre tempoet derfra.
-Jo, han var virkelig tændt og afslappet, så det var en fornøjelse at se.
Næste opgave for Gautut Gardenia er endnu ikke fastlagt, men det ligger dog nogenlunde fast at han i hvert
fald starter i Grand Circle 4-års Championat for Hingste/vallakker den 30. oktober i Aalborg.
-Jeppe snakkede godt nok i går om Sprintermesteren (7. oktober på Fyn), men nu må vi se hvad vi bliver
enige. Ellers er der også noget i udlandet, men det skal vi lige tale nærmere om. Han har i hvert fald taget
løbet fint og er frisk i dag, siger Torben.

Plads til forbedringer
Gautut Gardenia opdrættet af Anton og Martin Andreasen på Stutteri Gardenia i Karup.
-En dag vi var nede for at se på heste hos Anton og Martin, spurgte Martin om Gautut Gardenia ikke var
noget for Henriette. ”Det er en rigtig pige-hest” som han sagde: Rød med tre hvide sokker og en hvid plet
på maven, der nærmest ligner Sjælland i form. Det er sådan en type hest, som piger altid er så vilde med!
har Torben tidligere udtalt til Dansk Hestevæddeløb.
-Jeg kunne samtidig godt lide hans far (Racer Bourbon, red.) og det endte med at vi byttede ham med to
følhopper.
Dén byttehandel har den dygtige Skive-amatørtræner ikke fortrudt, selvom Gautut Gardenia først her i 4-
årssæsonen er begyndt at vise noget af det rigtige. 10 starter har foreløbig givet fire sejre og 279.000
kroner, men der er fortsat plads til forbedringer:
-Han går med fast ørehætte, som vi først nu er begyndt at pille af. Den dag vi kan hive vatudtrækket giver
det endnu mere. Samtidig er Gautut Gardenia en stor hest, som endnu ikke er helt færdigudviklet. Jeg vil
tror at der mangler 10 %, men det kommer næste år, siger Torben.

Bedst højre rundt
Torben Hovgaards stald tæller pt. ni løbsheste, heriblandt tre 2-åringer, hvoraf de to – Jamaica Gardenia og
Jo Jo Boom Bay – har startet og i fredags på Racing Arena Aalborg leverede førstnævnte en flot præstation

som vinder af Auktionsløb for Hopper i tiden 1.17,9a/2140 meter efter føring fra start mål – i øvrigt med
Gautut Gardenias lillesøster Jacqueline Gardenia på andenpladsen i 17,9.

Jamaica Gardenia sejrer i KRAFFT Auktionsløb for Hopper 2022

-Jeg er egentlig mest nervøs når det er vores 2-åringer, der starter. De andre heste kender jeg så godt, men
det er altid spændende med 2-åringerne, siger Torben Hovgaard.
-Jamaica Gardenia vandt let og helt ukørt. Hun er som en fisk i vandet højre rundt, men det gik også fint i
fredags. Hun skulle støttes lidt rundt sidste sving, men der var masser at køre med og hun gjorde det på en
fin måde.
-Sidst på Lunden ”tabte hun et bagben” og hun er en stor hest, så der er stadig nogle småfejl vi skal rette,
men hun er et stort talent.
Henriette og Torben Hovgaard ejer Jamaica Gardenia sammen med nogle venner under pseudonymet
Team Lund, men det var egentlig ikke Torbens ønske at købe hesten.
-Min kone så fræk at købe på den på Derbyauktionen, selvom jeg havde sagt ikke skulle ha flere. Vi havde i
forvejen Diva de Meaux og Garcon de Meaux sammen med de samme venner, og vi har i øvrigt lige købt en
1-åring sammen på Derbyauktionen, Keep Running (hoppe e. Donato Hanover-California Bond)
Næste opgave for Jamaica Gardenia bliver Jydsk 2-årings Grand Prix den 2. oktober.

Team Lund i vindercirklen

Et familieprojekt
En stor del af tiden for familien Hovgaard handler om travheste, og med i alt 14 heste i stalden er der nok at
se til i hverdagen.
-Travhestene fylder meget for vores familie. Vi hygger os rigtig meget med det og laver rigtig megen sjov,
siger Torben.
-Vi har tre drenge, hvoraf de to ikke interesserer sig så meget for det, men de får 100 kroner hver gang
hestene vinder, så dem skal de nok huske at kradse ind. Min søn Nikolaj står desuden for den daglige
træning af Hero Boom Bay, mens vores fælles søn på ni står for at vande alle hestene når han kommer hjem
fra skole, så på den måde er de også en del af det.
Apropos Hero Boom Bay, så starter både han og familiens anden 3-åring, Harboe, i fredagens Kriterieprøver
på Lunden.
-Det er et par ”giftige drenge” så jeg håber selvfølgelig, at de begge kommer med i Kriteriet, slutter Torben
Hovgaard.

Jeppe Rask:
Altid veltrænede heste
Torben Hovgaard har de senere år haft et tæt samarbejde med Skive-træner Jeppe Rask, som kører alle
Hovgaard-staldens heste i løb, og han er også fuld af lovord om denne artikels hovedperson:
-Torbens heste er altid veltrænede når de kommer og det når de langt på. Der er måske ikke altid de
bedste stammer på deres heste, men de er gode til at træne og passe hestene og det betyder mindst lige så
meget, siger Jeppe Rask.

-Torben træner jo mest hjemme, men han kommer også tit ind på banen hvis der skal laves noget om og
han er ikke bange for at prøve noget nyt. Vi har i det hele taget en rigtig god dialog.
-Især med unghestene mødes vi tit på Skive-banen om lørdagen og kører sammen i større hold. Det
fungerer rigtig godt.
-Det er svært at sætte ord på, lige nøjagtigt hvad det er, som Torben er bedst til, men det handler jo om at
finde et system, der fungerer mht. både træning og pasning, og så udvikle på det hele tiden.

En råstærk type
Jeppe Rask er godt midtvejs i endnu en fin sæson, der foreløbig har budt på 29 sejre og 1,2 millioner kroner
i indkørte præmier – ikke mindst takket være samarbejdet med Torben Hovgaard, og han giver
weekendens to vindere flg. ord med på vejen:
-Med Gautut Gardenia kunne jeg udnytte, at de to favoritter var væk tidligt i løbet. Normalt er det ikke
optimalt at sidde i dødens, men eftersom at Get A Wish galoperede fra start og Seven Nation Army
galoperede i første sving, syntes jeg at jeg måtte gøre noget og ikke sidde for langt nede fra start, siger
Jeppe.
-Der var samtidig ikke det vilde tempo på løbet, så derfor valgte jeg at køre frem til dødens. Det blev lidt
anderledes end jeg havde forestillet mig, men det var jo ikke fordi jeg satte Jeppes heste under pres; jeg
satte mig stille og roligt udvendig, og kunne så køre med da de begyndte at støde bagfra.
-Jeg kunne godt se, at Jeppes hest ikke lignede en, der var fuldstændig med på noderne, så det blev faktisk
rimelig let.

Gautut Gardenia på Æresrunde

-Gautut Gardenia er en råstærk type, der fungerer fint med at sidde udvendig når man selv kan styre farten
med ham. De 3000 meter i Derby var ingen fordel når det blev som det blev, men 2000 meter er fint, så
tåler han bedre at lave lidt undervejs.
-Det er helt klart en af de heste, der har udviklet sig allermest fra 2- til 4-årssæsonen. Reelt set var han ikke
klar som 2-års, dvs. kroppen var ikke klar til det og travet fungerede ikke optimalt. I fjor var han ikke blandt
de allerbedste i årgangen og var stadig ikke færdigudviklet, men fra 3- til 4-årssæsonen skete der virkelig
noget og han viser nu det, man hele tiden har følt at han kan.
-Jamaica Garndenia har gjort det meste rigtigt indtil videre. Det er også en stor hest, men hun hænger til
gengæld rigtig fint sammen. Samtidig har hun styrke og fart, så hun har det, man vil ha’ med en 2-års. Der
er virkelig noget at bygge videre på.

Jamaica Gardenia på æresrunde efter sejren i KRAFFT Auktionsløb for Hopper 2022

 

af: Henrik Berg

fotos: Kjeld Mikkelsen

 

KM FOTO var i maj 2016 som rejseleder med galladronningen Lone Kristensen på besøg hos den svenske travtræner Jørgen Westholm i Sala nord for Enköping for at overrække ham Rosa Hinken.

Westholm havde dengang Odin Tabac i træning, og vi hilste varmt på denne koldblodskonge, som gik flere træningsrunder den regnfulde torsdag, vi var på besøg.

Odin Tabac og Jørgen Westholm på træningsfærd i Sala

Dengang var Oscar J. Andersson ansat som staldmand hos Westholm. Oscar J. Andersson var en succesfuld jockey på det tidspunkt, og han har siden også med stor succes taget skridtet over i de professionelle travtræneres rækker.

Oscar J. Andersson sad ved otte tilfælde som kusk bag Odin Tabac, og parrets største triumf kom i Unionskampen 2017, som de vandt – førstepræmien 300.000 skr.

Til det svenske tidsskrift Travronden mindes Oscar J. Andersson tiden hos Westholm og Odin Tabac således:

– Unionskampen er fortsat det største løb, jeg har vundet. På den tid var det første gang inden for otte år at en svensk hest vandt netop det løb. Det er en af de mest emotionelle sejre, jeg har vundet.

Osar J. Andersson – som jockey kusk bag Odin Tabac. I dag driver Oscar med god succes en professionel stald

– Odin Tabac boede i folden lige uden for min lille lejlighed, så jeg havde ham altid to meter lige uden for mit køkkenvindue. Egentlig var det nok at bare at træffe ham én gang, så kunne man ikke glemme ham. Han var størst, bedst og smukkest, og det var han selv klar over. Når man skulle tage ham ind fra folden, da måtte man sørge for at der ikke var nogle andre heste i nærheden, ellers ville han nedkæmpe dem.

– Odin Tabac er en af de heste, som har berørt mig aller mest i hele mit liv. Nu er han gået til de evigt grønne græsgange, og jeg lover, at de øvrige heste, der går der, ikke får en rolig stund fra nu af.

– Den energi, Odin Tabac havde hele sit liv, den savner man ord for. Vi fejrede sejre sammen, javist, men det var vinteren hos Jørgen, inden vi vandt de store løb, når vi kørte vore tre trykvognsture uge efter uge i 1.25-fart – indimellem i en meter høje snebunker – vi for alvor lærte hinanden at kende. Odin – du løb altid med dit smukke hoved lidt til venstre og dine forben svævede altid mere over jorden end de rørte jorden. Jeg kommer aldrig til at træffe en hest som Odin igen. Han var den hårdeste af de hårde, men i hans blik kunne man se umådeligt meget kærlighed.

Rosa Hinken prisen overrækkes i 2016 til Jørgen Westholm. Fra venstre: Oscar J. Andersson, Susanne H. Andersen, Carsten Sørensen (siddende), Allan Loft, Jørgen Westholm, Lone Kristensen, Susan Pedersen, Ole Pedersen

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Idrætsmanden, vi i seneste indlæg her på siden lod jer spekulere over, hvem var, er – som nogle også har gættet – Lester Eriksson. Han var elite-frisvømmer og var kendt i Sverige som ’Svømme-kongen’. Han var på sit højeste niveau som svømmer i 1960’erne. Han opnåede i sin aktive karriere hele sytten gange at blive svensk mester, to gange hjemførte han bronze ved Europamesterskaber, og han deltog i olympiaderne i 1964 (Tokyo) og 1968 (Mexico), og derudover står han noteret for et utal af svenske rekorder.

Da Lester afsluttede sin svømmekarriere, blev det travet, som tog over. Han virkede som amatørtræner. Lesters far Lars Eriksson opdrættede travheste på Ådö, en halvø beliggende i Bro Kommune. Han erhvervede sig tilbage i 1968 Ådö Säteri med slotsbygning og tilhørende jorder. I 1986 overtog Lester farens bedrift på Ådö.

 

Adö Slott knejser stolt over Ådö Säteri – rundt om på Säteriets jordtilligende bor familien Riesterer i forskellige huse

Her voksede Lesters datter Ulrika også op og fik ligeledes interessen for travet. I dag er hun, Ulrika Riesterer, travtræner på Solvalla. Hun har gennem ægteskabet med Daniel Riesterer  – en svensker med tyske aner – giftet sig til sit efternavn. Hun og Daniel overtog Ådö Säteri i 2013. Deres datter Ida Riesterer, der har jockeylicens, er nu ansat i sin mors trænervirksomhed.

Fire generationer i Ulrika Riesterers familie har alle vundet løb på Solvalla: Ulrikas farfar Lars Eriksson, hendes far Lester Eriksson, hende selv Ulrika Riesterer og hendes datter Ida Riesterer. Sidste gang hendes far, Lester Eriksson, deltog i et løb på Solvalla, var i 2011. I 2021 gik han bort kort før sin 79-års fødselsdag.

Der er gode træningsfaciliteter for Ulrika Riesterers travere

Naturskøn perle

Ådö er en halvø beliggende i skærgårdsmiljøet ca. 30 km vest for Stockholm, og halvøen er omkranset af Mälaren. Her finder vi Ådö Slott og Säteri, som huser den her familie, der er dedikeret travsporten. Oldefar Lars Eriksson begyndte eventyret i 1966. Bedstefar Lester tog over i 1986. Lars Eriksons barnebarn Ulrika er i dag travtræner på Solvalla og Lars’ oldebarn Ida har de sidste otte år altmere gjort sig bemærket som en dygtig og fremgangsrig travkusk. Familien Riesterer, der i dag altså består af Ulrika og ægtefællen Daniel og deres børn Jonathan og Ida samt disses mormor Marie Louise bor i forskellige huse på gården.

På den her halvø er der perfekte betingelser for alle former for aktiviteter. Ådös natur og terræn er meget varieret. På Ådö Slott er der et traditionelt landbrugslandskab med marker, græsgange og enge. Omkring dette miljø breder gammel vækstskov med eg og ask sig ud. Idet kun en smal tange holder Ådö til fastlandet, er man overalt hele tiden tæt på Mälarens dragende vande. Da indlandsisen for mange tusind år siden forlod Ådö, efterlod den stejle klipper og skrænter samt strande og sivbugter.

I disse omgivelser boltrer et halvt hundrede heste sig fordelt over en række folde.

Vue ud over en del af Ådö Säteri, der danner miljø for Riesterers træningskvarter og tilhørende folde

Familien Riesterer har selv to følhopper. Men der er mange følhopper, som forskellige indehavere har fortroet Ida og Ulrika at tage hånd om, og mange af hopperne går med årets føl. Nogle har ikke føl fra i år, men er enten ifolet eller venter på at blive det.

Der er også folde til åringerne. En fold med ti hoppeplage og en med seks hingsteplage.

Sensommer tid for afstresning

Ulrika råder også over en kørestald – altså en stald, hvor løbshestene opholder sig og bliver trænet fra. Eller hvorfra der sker indkøring. Fra forår til høst går hestene ude.

– Foråret er en travl tid. Vi er om hestene fra morgen til aften og skiftes til nattevagter, hvor følhopperne overvåges via vort kamerasystem. Vi får knapt tid til at spise, hygge eller sove. ”Vi” er jeg og min datter og så min mage Daniel, fortæller Ulrika og fortsætter:

– Ja, lige nu er vi glade og forårskåde. Men der er meget at se til. Det er en travl tid. Det er, hvis jeg skal være ærlig, faktisk rigtigt skønt om sensommeren. Da er folingssæsonen overstået, hopperne bedækkede, plagene kørt til – og ja, så kan man ligesom ånde ud og stadig nyde det skønne liv ude i de herlige omgivelser, vi er privilegeret med – en slags åndepause inden efterår- og vinterstrabadser trænger sig på, reder Ulrika ud med et smil om læberne. Hun kan faktisk ikke tale om sine heste uden hele tiden at smile, medmindre selvfølgelig der er tale om en syg eller skadet hest.

Solvalla træner Ulrika Riesterer

Ulrika og Daniels datter Ida er således også vokset op på Ådö Slott og Säteri, og hun havde således som barn ikke kun forældrene om sig, men også bedsteforældrene.

Ida har haft med heste at gøre, inden hun kunne gå, og hun kørte helt selv langsomt med hestene for vogn fra otteårsalderen.

– Første gang jeg kørte hurtigt, var jeg ti. Det var ikke med mor med på banen, men derimod far Daniel som kørte med med en anden hest, forklarer Ida.

– Næh, jeg var nok ikke uøm nok, indskyder Ulrika selverkendende.

Ida Riesterer

Ida fortsætter:

– Jeg har lært alt om trav her på Ådö hos min familie. Så da jeg skulle læse på gymnasiet, syntes jeg ikke hestelinjen kunne tilføre mig mere, så jeg valgte økonomi i stedet. Men jeg skal have med heste at gøre. Selvklart. Det bliver ikke noget med økonomi eller noget andet end heste. Det handler nutiden om. Og det kommer min fremtid også til at handle om.

Ud over det, hun har med hjemmefra af lærdom om heste og travsport, så har Ida i sommerperioderne i gymnasietiden arbejdet hos Stefan Melander, hvor hun også har været i USA og haft job hos Marcus Melander nogle måneder. Derudover har hun arbejdet hos Jørgen Westholm i Sala i et halvandet års tid.

Den unge jockey-komet Ida Riesterer

Første sejr som 15-årig

Ida tog licens i 2014, det år hun fyldte seksten. Og hun nåede at vinde løb det år, inden fødselsdagen indtraf, således at hun faktisk kunne notere sig sin første sejr i den svenske rikstoto allerede som femtenårig.

I år lagde Ida ud med brask og bram og kørte på selve Nytårs-dagen Dark Rooster trænet af Rommes Emma-Sara Sjöberg til sejr i Sølvdivisionen under en V75-omgang i Bollnäs. Hvilket var Idas første V75-sejr. Det er endvidere blevet til endnu en sejr i år, nemlig med Cash T J, der trænes af mor Ulrika.

I 2020 vandt Ida på Solvalla det prestigefyldte Guldklockan – et løb for Sveriges fremmeste lærlinge. Sejren kom i hus med Twinkle Face trænet af Sibylle Tinter – i øvrigt i dødt løb med Mats E. Djuse bag Petri Salmela trænede Kaptah. Ida vandt i øvrigt tre af de indledende afdelinger af Guldklockan med to fra Jørgen Westholms kvarter, nemlig Ara og Easy Cash, og så med Tuomas Pakkanens Crystal Cool.

Det er naturligvis kun et udpluk af Idas mange meritter i sulkyen i sin relativt korte karriere, men det kommer for vidt her at gennemgå dem alle.

Ligesom sin datter var Ulrika under sin opvækst på Ådö hos forældrene Lester og Marie Louise og farfaren Lars omgivet af travheste, og hun deltog ivrigt i pasning og træning. Ligegodt tog hun en gymnasieeksamen, hvorefter hun uddannede sig til bygningsingeniør, og hun nåede faktisk at arbejde to år i et entreprenørfirma, hvor hun deltog i alle landmålingsarbejderne nødvendige for udformningen af bane 3 på Arlanda, inden hun valgte udelukkende at hellige sig travsporten hjemme på Adö Säteri.

– Min far, Lester Eriksson, helligede sig travet efter sin fantastiske karriere som frisvømmer. Men det var forbavsende lidt han fortalte om sin svømmekarriere. Det gjorde han ikke meget ud af. Sådan var det ofte med generationerne før min. Men min far slap dog ikke svømningen helt, selv om travet tog over, og han gjorde sig godt bemærket og vandt mange topkonkurrencer for veteransvømmere, bemærker Ulrika eftertænksomt.

 

 

Ida med et Who’s Who-føl, der opholder sig i boks indendøre efter at være født en uge for tidlig – men føllet er frisk og sundt og er lige så “kælle” som den sødeste hundehvalp – næsten alle heste på Ådö Säteri virker til at stortrives og udstråler glæde og harmoni

Jonathan

Idas bror Jonathan er også en vigtig del af livet på Ådö Säteri. Jonathan tager hånd om produktionen af alt grovfoder, og han vedligeholder og passer de baner, hvor hestene træner i det daglige, og så hjælper han Ulrika med at sætte unghestene for vogn.

– Jonathan varetager her på gården alle de opgaver, som indbefatter maskiner, og han er ligeledes meget aktiv i de entreprenør-opgaver, der er her uden for selve gården. Alt efter årstiden så finder han altid noget at kaste sig over lige fra snerydning om vinteren til høslet om sommeren. Om foråret og under høsten er han altid ude at hjælpe til hos vore nabokollegaer med henholdsvis at så og høste korn, supplerer Daniel med.

Ulyksalig hændelse

I mange år var Ulrika både træner og kusk, men de senere år er det med at køre løb nedtonet for hendes del.

Ulrika Riesterer har efter et uheld hjemme på farmen begrænset sin kuskeaktivitet på banerne – men hun træner lige godt travheste på livet løs

Det skete efter en ulykke hjemme på Ådö, som indtraf i 2013.

– Ja, jeg ramlede af herhjemme under en køretur med en travhest, jeg trænede, og jeg kom ganske svært til skade. Min ene lunge og min ene nyre var kollapset, og en del ribben var knækkede. Det betød lang tid på sygehuset, måneder faktisk, og derfor er jeg heller ikke i dag så vild med at køre. Jo herhjemme gør det mig ikke noget, men jeg bryder mig ikke om det ude på banerne – jeg kan godt mærke efterveerne i kroppen endnu. Det var så set i denne sammenhæng ret heldigt, at Ida året efter, i 2014, tog licens, og så har hun siden været med til at tage køreturene med mine heste.

Men helt har Ulrika altså ikke lagt kørehandskerne på hylden. I år er det i to starter på Solvalla blevet til to tredjepladser.

 

Ulrikas mage Daniel – er ishockey-entusiast, men har lært sig at begå sig i sin hustrus virksomhed, og jo, han ser ud til at kunne håndtere heste på et forsvarligt sæt…

Jagtterræn

Daniel Riesterer, svensker med tyske aner, deraf efternavnet, kom allerede som helt ung på Ådö Säteri, dengang hvor Ulrika bare var en helt lille pige. Det gjorde Daniel, der er de der 6-7 år ældre end Ulrika, fordi hans far var forvalter af jagten på Lester Erikssons Säteri på Ådö, og da betød de ikke rigtigt noget for hinanden, Daniel og Ulrika.

 

I dette hus på Ådö bor Ulrikas mor Marie Louise

De fandt først senere sammen. Daniel drev en større, lukrativ grossistvirksomhed inden for vin, øl og spiritus, hvilken han solgte i 2007, da Ulrika tog professionel travtrænerlicens. Daniel kunne så tillade sig at være hjemmegående far og samtidig bistå Ulrika med trænervirksomheden.

– Jeg har som ung spillet ishockey, og ishockey er min store passion. Men jeg bidrager pligtskyldigst til arbejdet i forbindelse med Ulrikas trænergerning, forklarer Daniel, som man godt kan se, godt kan tage rigtig hånd om hestene. Under vort besøg er han dog ganske forbandet og har en sort sky svævende over hovedet. Men det er fordi Sverige netop har tabt en vigtig ishockey-match efter at have ført komfortabelt undervejs.

Ådö Slott, der som nævnt er fra midten af 1600-tallet, har gennem tiden været hjemsted for kongemagtens betydeligste adelsmænd, og sædet har ofte stået til rådighed for de svenske kongers jagtinteresser.

Sommeren 2015 dannede Ådö Slott basis for indspilning af scener i Svensk TV’s thrillerserie Jordskott. Man opførte enkelte kulisser og møblerede nogle rum om, men i det store og hele benyttede man under optagelserne det eksisterende miljø inde i slotsbygningen.

Jordskott-serien er en skræmmende historie med rødder i den svenske urskov. Ved hjælp af optagelser fra forskellige historiske bygninger fra middelalderens tid, de svenske storskove og udstrakte naturlandskaber, herunder altså også Ådös troldeskove og sirenebeboede engskrænter, lykkedes det de svenske filmfolk at få skabt et suggestivt og storartet scenarie.

Ådös vartegn: Ekkotemplet. Den gamle slotspark fra de forrige århundreder findes ikke mere, men er nu omdannet til folde og træningsbaner for travheste – en reminiscens fra tidligere storherrers ejerskab af slottet udgør Ekkotemplet helt nede ved Mälaren – et udehus, som tjente til datidens dekadente grevskaber og disses gæsters underholdning, idet man her kunne indtage et måltid og have en god udsigt, og så samtidig forlyste sig med den ekko-effekt, der var mellem søjlerne under taget. Fornylig blev det anvendt til et bryllup, hvor præsten og brudeparret dog måtte træde ud foran, for man kunne på grund af ekkoeffekten ellers ikke høre, om brud og gom sagde ja eller nej…

Ved den østlige ende af Ådö – der hvor Ekkotemplet står – kan man se over til Ekerös vestlige ende, der hvor der på Ytterste befinder sig Menhammar Stuteri – det tager ingen tid at skulle ro derover – men i bil skulle der bruges måske en lille times tid.

Forbindtlighed – Ulrika i fortrolig samtale med et af Ådö Säteris mange føl

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Her er lidt mere info:

Svensk travsport har ved flere lejligheder bidraget til godgørende formål. Tænk blot på Olympiatravet og Paraolympiatravet, som på Åby gennem tiderne har bidraget med støtte til de svenske deltagere ved de olympiske lege. Der kan helt sikkert nævnes mange flere svenske begivenheder af den art, men vi hæfter os ved en enkelt event, som fandt sted for nu 53 år siden.

Nærmere betegnet taler vi om et gallashow, der fandt sted i 1969, og hvor formålet med gallaunderholdningen var at samle penge ind til forskning i kræft. Gallaen ledtes af Lennart Hyland, som især er kendt for sin værtsrolle i det dengang fortløbende hyper-populære svenske TV-talk show, Hylands Hörne.

I tiden rundt om tv-showet blev der dengang fra alle kanter og hjørner af Sverige samlet ind til cancerforskningen. Svensk travsport ville ikke stå tilbage, og på Solvalla blev der afviklet travløb, hvor en del af omsætningen gik til den store indsamling til cancerbekæmpelse.

Den dag på Solvalla var der udover de nævnte travløb også optræden af diverse artister som Tommy Körberg og Charlie Norman, som var meget kendte i Sverige dengang. Selv den hest, Lilla Gubbe, der optrådte i Pippi Langstrømpe-filmene som Pippis hest havde fundet vej til Solvalla.

To af datidens store svenske ishockeyspillere gik sammen med en tredje idrætsstjerne rundt og solgte programmer til publikum den dag. Den her tredje idrætsstjerne var tæt relateret til travsporten.

Hvem er den idrætsstjerne? Det vender vi tilbage til i morgen.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen