Man kan kun være imponeret over de resultater, Torben Hovgaard og hans familie opnår med staldens
heste. Alene i år er det således foreløbig blevet til 16 sejre og 713.000 kroner i indkørte præmier.
Tre starter i Aalborg gav i alt 173.000 kroner, hvoraf Gautut Gardenia selvfølgelig tegnede sig for langt
størsteparten med sin sejr i Aalborg Store Pris med en førstepræmie på 125.000 kr.

Jeppe kigger efter konkurrenterne i Spar Nord Aalborg Store Pris

Dermed levede lørdagens hovedløb helt op til sit tilnavn, Derbyrevanchen, idet Gautut Gardenia som
bekendt ikke formåede af blande sig i afgørelsen i Dansk Trav Derby for tre uger siden.
-Løbet blev slet ikke kørt til hans fordel, da han måtte gå langt ude i sporene fordi der ikke var nok tempo
på. Samtidig var hesten ikke helt frisk på dagen, formentlig fordi vi havde trænet for hårdt, siger Torben
Hovgaard.
-I går flaskede sig det imidlertid næsten perfekt. Der var fuld drøn på fra start og han kunne komme frem til
dødens, så Jeppe kunne være med til at styre tempoet derfra.
-Jo, han var virkelig tændt og afslappet, så det var en fornøjelse at se.
Næste opgave for Gautut Gardenia er endnu ikke fastlagt, men det ligger dog nogenlunde fast at han i hvert
fald starter i Grand Circle 4-års Championat for Hingste/vallakker den 30. oktober i Aalborg.
-Jeppe snakkede godt nok i går om Sprintermesteren (7. oktober på Fyn), men nu må vi se hvad vi bliver
enige. Ellers er der også noget i udlandet, men det skal vi lige tale nærmere om. Han har i hvert fald taget
løbet fint og er frisk i dag, siger Torben.

Plads til forbedringer
Gautut Gardenia opdrættet af Anton og Martin Andreasen på Stutteri Gardenia i Karup.
-En dag vi var nede for at se på heste hos Anton og Martin, spurgte Martin om Gautut Gardenia ikke var
noget for Henriette. ”Det er en rigtig pige-hest” som han sagde: Rød med tre hvide sokker og en hvid plet
på maven, der nærmest ligner Sjælland i form. Det er sådan en type hest, som piger altid er så vilde med!
har Torben tidligere udtalt til Dansk Hestevæddeløb.
-Jeg kunne samtidig godt lide hans far (Racer Bourbon, red.) og det endte med at vi byttede ham med to
følhopper.
Dén byttehandel har den dygtige Skive-amatørtræner ikke fortrudt, selvom Gautut Gardenia først her i 4-
årssæsonen er begyndt at vise noget af det rigtige. 10 starter har foreløbig givet fire sejre og 279.000
kroner, men der er fortsat plads til forbedringer:
-Han går med fast ørehætte, som vi først nu er begyndt at pille af. Den dag vi kan hive vatudtrækket giver
det endnu mere. Samtidig er Gautut Gardenia en stor hest, som endnu ikke er helt færdigudviklet. Jeg vil
tror at der mangler 10 %, men det kommer næste år, siger Torben.

Bedst højre rundt
Torben Hovgaards stald tæller pt. ni løbsheste, heriblandt tre 2-åringer, hvoraf de to – Jamaica Gardenia og
Jo Jo Boom Bay – har startet og i fredags på Racing Arena Aalborg leverede førstnævnte en flot præstation

som vinder af Auktionsløb for Hopper i tiden 1.17,9a/2140 meter efter føring fra start mål – i øvrigt med
Gautut Gardenias lillesøster Jacqueline Gardenia på andenpladsen i 17,9.

Jamaica Gardenia sejrer i KRAFFT Auktionsløb for Hopper 2022

-Jeg er egentlig mest nervøs når det er vores 2-åringer, der starter. De andre heste kender jeg så godt, men
det er altid spændende med 2-åringerne, siger Torben Hovgaard.
-Jamaica Gardenia vandt let og helt ukørt. Hun er som en fisk i vandet højre rundt, men det gik også fint i
fredags. Hun skulle støttes lidt rundt sidste sving, men der var masser at køre med og hun gjorde det på en
fin måde.
-Sidst på Lunden ”tabte hun et bagben” og hun er en stor hest, så der er stadig nogle småfejl vi skal rette,
men hun er et stort talent.
Henriette og Torben Hovgaard ejer Jamaica Gardenia sammen med nogle venner under pseudonymet
Team Lund, men det var egentlig ikke Torbens ønske at købe hesten.
-Min kone så fræk at købe på den på Derbyauktionen, selvom jeg havde sagt ikke skulle ha flere. Vi havde i
forvejen Diva de Meaux og Garcon de Meaux sammen med de samme venner, og vi har i øvrigt lige købt en
1-åring sammen på Derbyauktionen, Keep Running (hoppe e. Donato Hanover-California Bond)
Næste opgave for Jamaica Gardenia bliver Jydsk 2-årings Grand Prix den 2. oktober.

Team Lund i vindercirklen

Et familieprojekt
En stor del af tiden for familien Hovgaard handler om travheste, og med i alt 14 heste i stalden er der nok at
se til i hverdagen.
-Travhestene fylder meget for vores familie. Vi hygger os rigtig meget med det og laver rigtig megen sjov,
siger Torben.
-Vi har tre drenge, hvoraf de to ikke interesserer sig så meget for det, men de får 100 kroner hver gang
hestene vinder, så dem skal de nok huske at kradse ind. Min søn Nikolaj står desuden for den daglige
træning af Hero Boom Bay, mens vores fælles søn på ni står for at vande alle hestene når han kommer hjem
fra skole, så på den måde er de også en del af det.
Apropos Hero Boom Bay, så starter både han og familiens anden 3-åring, Harboe, i fredagens Kriterieprøver
på Lunden.
-Det er et par ”giftige drenge” så jeg håber selvfølgelig, at de begge kommer med i Kriteriet, slutter Torben
Hovgaard.

Jeppe Rask:
Altid veltrænede heste
Torben Hovgaard har de senere år haft et tæt samarbejde med Skive-træner Jeppe Rask, som kører alle
Hovgaard-staldens heste i løb, og han er også fuld af lovord om denne artikels hovedperson:
-Torbens heste er altid veltrænede når de kommer og det når de langt på. Der er måske ikke altid de
bedste stammer på deres heste, men de er gode til at træne og passe hestene og det betyder mindst lige så
meget, siger Jeppe Rask.

-Torben træner jo mest hjemme, men han kommer også tit ind på banen hvis der skal laves noget om og
han er ikke bange for at prøve noget nyt. Vi har i det hele taget en rigtig god dialog.
-Især med unghestene mødes vi tit på Skive-banen om lørdagen og kører sammen i større hold. Det
fungerer rigtig godt.
-Det er svært at sætte ord på, lige nøjagtigt hvad det er, som Torben er bedst til, men det handler jo om at
finde et system, der fungerer mht. både træning og pasning, og så udvikle på det hele tiden.

En råstærk type
Jeppe Rask er godt midtvejs i endnu en fin sæson, der foreløbig har budt på 29 sejre og 1,2 millioner kroner
i indkørte præmier – ikke mindst takket være samarbejdet med Torben Hovgaard, og han giver
weekendens to vindere flg. ord med på vejen:
-Med Gautut Gardenia kunne jeg udnytte, at de to favoritter var væk tidligt i løbet. Normalt er det ikke
optimalt at sidde i dødens, men eftersom at Get A Wish galoperede fra start og Seven Nation Army
galoperede i første sving, syntes jeg at jeg måtte gøre noget og ikke sidde for langt nede fra start, siger
Jeppe.
-Der var samtidig ikke det vilde tempo på løbet, så derfor valgte jeg at køre frem til dødens. Det blev lidt
anderledes end jeg havde forestillet mig, men det var jo ikke fordi jeg satte Jeppes heste under pres; jeg
satte mig stille og roligt udvendig, og kunne så køre med da de begyndte at støde bagfra.
-Jeg kunne godt se, at Jeppes hest ikke lignede en, der var fuldstændig med på noderne, så det blev faktisk
rimelig let.

Gautut Gardenia på Æresrunde

-Gautut Gardenia er en råstærk type, der fungerer fint med at sidde udvendig når man selv kan styre farten
med ham. De 3000 meter i Derby var ingen fordel når det blev som det blev, men 2000 meter er fint, så
tåler han bedre at lave lidt undervejs.
-Det er helt klart en af de heste, der har udviklet sig allermest fra 2- til 4-årssæsonen. Reelt set var han ikke
klar som 2-års, dvs. kroppen var ikke klar til det og travet fungerede ikke optimalt. I fjor var han ikke blandt
de allerbedste i årgangen og var stadig ikke færdigudviklet, men fra 3- til 4-årssæsonen skete der virkelig
noget og han viser nu det, man hele tiden har følt at han kan.
-Jamaica Garndenia har gjort det meste rigtigt indtil videre. Det er også en stor hest, men hun hænger til
gengæld rigtig fint sammen. Samtidig har hun styrke og fart, så hun har det, man vil ha’ med en 2-års. Der
er virkelig noget at bygge videre på.

Jamaica Gardenia på æresrunde efter sejren i KRAFFT Auktionsløb for Hopper 2022

 

af: Henrik Berg

fotos: Kjeld Mikkelsen

 

Idrætsmanden, vi i seneste indlæg her på siden lod jer spekulere over, hvem var, er – som nogle også har gættet – Lester Eriksson. Han var elite-frisvømmer og var kendt i Sverige som ’Svømme-kongen’. Han var på sit højeste niveau som svømmer i 1960’erne. Han opnåede i sin aktive karriere hele sytten gange at blive svensk mester, to gange hjemførte han bronze ved Europamesterskaber, og han deltog i olympiaderne i 1964 (Tokyo) og 1968 (Mexico), og derudover står han noteret for et utal af svenske rekorder.

Da Lester afsluttede sin svømmekarriere, blev det travet, som tog over. Han virkede som amatørtræner. Lesters far Lars Eriksson opdrættede travheste på Ådö, en halvø beliggende i Bro Kommune. Han erhvervede sig tilbage i 1968 Ådö Säteri med slotsbygning og tilhørende jorder. I 1986 overtog Lester farens bedrift på Ådö.

 

Her voksede Lesters datter Ulrika også op og fik ligeledes interessen for travet. I dag er hun, Ulrika Riesterer, travtræner på Solvalla. Hun har gennem ægteskabet med Daniel Riesterer  – en svensker med tyske aner – giftet sig til sit efternavn. Hun og Daniel overtog Ådö Säteri i 2013. Deres datter Ida Riesterer, der har jockeylicens, er nu ansat i sin mors trænervirksomhed.

Fire generationer i Ulrika Riesterers familie har alle vundet løb på Solvalla: Ulrikas farfar Lars Eriksson, hendes far Lester Eriksson, hende selv Ulrika Riesterer og hendes datter Ida Riesterer. Sidste gang hendes far, Lester Eriksson, deltog i et løb på Solvalla, var i 2011. I 2021 gik han bort kort før sin 79-års fødselsdag.

Naturskøn perle

Ådö er en halvø beliggende i skærgårdsmiljøet ca. 30 km vest for Stockholm, og halvøen er omkranset af Mälaren. Her finder vi Ådö Slott og Säteri, som huser den her familie, der er dedikeret travsporten. Oldefar Lars Eriksson begyndte eventyret i 1966. Bedstefar Lester tog over i 1986. Lars Eriksons barnebarn Ulrika er i dag travtræner på Solvalla og Lars’ oldebarn Ida har de sidste otte år altmere gjort sig bemærket som en dygtig og fremgangsrig travkusk. Familien Riesterer, der i dag altså består af Ulrika og ægtefællen Daniel og deres børn Jonathan og Ida samt disses mormor Marie Louise bor i forskellige huse på gården.

På den her halvø er der perfekte betingelser for alle former for aktiviteter. Ådös natur og terræn er meget varieret. På Ådö Slott er der et traditionelt landbrugslandskab med marker, græsgange og enge. Omkring dette miljø breder gammel vækstskov med eg og ask sig ud. Idet kun en smal tange holder Ådö til fastlandet, er man overalt hele tiden tæt på Mälarens dragende vande. Da indlandsisen for mange tusind år siden forlod Ådö, efterlod den stejle klipper og skrænter samt strande og sivbugter.

I disse omgivelser boltrer et halvt hundrede heste sig fordelt over en række folde.

Familien Riesterer har selv to følhopper. Men der er mange følhopper, som forskellige indehavere har fortroet Ida og Ulrika at tage hånd om, og mange af hopperne går med årets føl. Nogle har ikke føl fra i år, men er enten ifolet eller venter på at blive det.

Der er også folde til åringerne. En fold med ti hoppeplage og en med seks hingsteplage.

Sensommer tid for afstresning

Ulrika råder også over en kørestald – altså en stald, hvor løbshestene opholder sig og bliver trænet fra. Eller hvorfra der sker indkøring. Fra forår til høst går hestene ude.

– Foråret er en travl tid. Vi er om hestene fra morgen til aften og skiftes til nattevagter, hvor følhopperne overvåges via vort kamerasystem. Vi får knapt tid til at spise, hygge eller sove. ”Vi” er jeg og min datter og så min mage Daniel, fortæller Ulrika og fortsætter:

– Ja, lige nu er vi glade og forårskåde. Men der er meget at se til. Det er en travl tid. Det er, hvis jeg skal være ærlig, faktisk rigtigt skønt om sensommeren. Da er folingssæsonen overstået, hopperne bedækkede, plagene kørt til – og ja, så kan man ligesom ånde ud og stadig nyde det skønne liv ude i de herlige omgivelser, vi er privilegeret med – en slags åndepause inden efterår- og vinterstrabadser trænger sig på, reder Ulrika ud med et smil om læberne. Hun kan faktisk ikke tale om sine heste uden hele tiden at smile, medmindre selvfølgelig der er tale om en syg eller skadet hest.

Ulrika og Daniels datter Ida er således også vokset op på Ådö Slott og Säteri, og hun havde således som barn ikke kun forældrene om sig, men også bedsteforældrene.

Ida har haft med heste at gøre, inden hun kunne gå, og hun kørte helt selv langsomt med hestene for vogn fra otteårsalderen.

– Første gang jeg kørte hurtigt, var jeg ti. Det var ikke med mor med på banen, men derimod far Daniel som kørte med med en anden hest, forklarer Ida.

– Næh, jeg var nok ikke uøm nok, indskyder Ulrika selverkendende.

Ida fortsætter:

– Jeg har lært alt om trav her på Ådö hos min familie. Så da jeg skulle læse på gymnasiet, syntes jeg ikke hestelinjen kunne tilføre mig mere, så jeg valgte økonomi i stedet. Men jeg skal have med heste at gøre. Selvklart. Det bliver ikke noget med økonomi eller noget andet end heste. Det handler nutiden om. Og det kommer min fremtid også til at handle om.

Ud over det, hun har med hjemmefra af lærdom om heste og travsport, så har Ida i sommerperioderne i gymnasietiden arbejdet hos Stefan Melander, hvor hun også har været i USA og haft job hos Marcus Melander nogle måneder. Derudover har hun arbejdet hos Jørgen Westholm i Sala i et halvandet års tid.

Første sejr som 15-årig

Ida tog licens i 2014, det år hun fyldte seksten. Og hun nåede at vinde løb det år, inden fødselsdagen indtraf, således at hun faktisk kunne notere sig sin første sejr i den svenske rikstoto allerede som femtenårig.

I år lagde Ida ud med brask og bram og kørte på selve Nytårs-dagen Dark Rooster trænet af Rommes Emma-Sara Sjöberg til sejr i Sølvdivisionen under en V75-omgang i Bollnäs. Hvilket var Idas første V75-sejr. Det er endvidere blevet til endnu en sejr i år, nemlig med Cash T J, der trænes af mor Ulrika.

I 2020 vandt Ida på Solvalla det prestigefyldte Guldklockan – et løb for Sveriges fremmeste lærlinge. Sejren kom i hus med Twinkle Face trænet af Sibylle Tinter – i øvrigt i dødt løb med Mats E. Djuse bag Petri Salmela trænede Kaptah. Ida vandt i øvrigt tre af de indledende afdelinger af Guldklockan med to fra Jørgen Westholms kvarter, nemlig Ara og Easy Cash, og så med Tuomas Pakkanens Crystal Cool.

Det er naturligvis kun et udpluk af Idas mange meritter i sulkyen i sin relativt korte karriere, men det kommer for vidt her at gennemgå dem alle.

Ligesom sin datter var Ulrika under sin opvækst på Ådö hos forældrene Lester og Marie Louise og farfaren Lars omgivet af travheste, og hun deltog ivrigt i pasning og træning. Ligegodt tog hun en gymnasieeksamen, hvorefter hun uddannede sig til bygningsingeniør, og hun nåede faktisk at arbejde to år i et entreprenørfirma, hvor hun deltog i alle landmålingsarbejderne nødvendige for udformningen af bane 3 på Arlanda, inden hun valgte udelukkende at hellige sig travsporten hjemme på Adö Säteri.

– Min far, Lester Eriksson, helligede sig travet efter sin fantastiske karriere som frisvømmer. Men det var forbavsende lidt han fortalte om sin svømmekarriere. Det gjorde han ikke meget ud af. Sådan var det ofte med generationerne før min. Men min far slap dog ikke svømningen helt, selv om travet tog over, og han gjorde sig godt bemærket og vandt mange topkonkurrencer for veteransvømmere, bemærker Ulrika eftertænksomt.

 

 

Jonathan

Idas bror Jonathan er også en vigtig del af livet på Ådö Säteri. Jonathan tager hånd om produktionen af alt grovfoder, og han vedligeholder og passer de baner, hvor hestene træner i det daglige, og så hjælper han Ulrika med at sætte unghestene for vogn.

– Jonathan varetager her på gården alle de opgaver, som indbefatter maskiner, og han er ligeledes meget aktiv i de entreprenør-opgaver, der er her uden for selve gården. Alt efter årstiden så finder han altid noget at kaste sig over lige fra snerydning om vinteren til høslet om sommeren. Om foråret og under høsten er han altid ude at hjælpe til hos vore nabokollegaer med henholdsvis at så og høste korn, supplerer Daniel med.

Ulyksalig hændelse

I mange år var Ulrika både træner og kusk, men de senere år er det med at køre løb nedtonet for hendes del.

Det skete efter en ulykke hjemme på Ådö, som indtraf i 2013.

– Ja, jeg ramlede af herhjemme under en køretur med en travhest, jeg trænede, og jeg kom ganske svært til skade. Min ene lunge og min ene nyre var kollapset, og en del ribben var knækkede. Det betød lang tid på sygehuset, måneder faktisk, og derfor er jeg heller ikke i dag så vild med at køre. Jo herhjemme gør det mig ikke noget, men jeg bryder mig ikke om det ude på banerne – jeg kan godt mærke efterveerne i kroppen endnu. Det var så set i denne sammenhæng ret heldigt, at Ida året efter, i 2014, tog licens, og så har hun siden været med til at tage køreturene med mine heste.

Men helt har Ulrika altså ikke lagt kørehandskerne på hylden. I år er det i to starter på Solvalla blevet til to tredjepladser.

 

Jagtterræn

Daniel Riesterer, svensker med tyske aner, deraf efternavnet, kom allerede som helt ung på Ådö Säteri, dengang hvor Ulrika bare var en helt lille pige. Det gjorde Daniel, der er de der 6-7 år ældre end Ulrika, fordi hans far var forvalter af jagten på Lester Erikssons Säteri på Ådö, og da betød de ikke rigtigt noget for hinanden, Daniel og Ulrika.

 

De fandt først senere sammen. Daniel drev en større, lukrativ grossistvirksomhed inden for vin, øl og spiritus, hvilken han solgte i 2007, da Ulrika tog professionel travtrænerlicens. Daniel kunne så tillade sig at være hjemmegående far og samtidig bistå Ulrika med trænervirksomheden.

– Jeg har som ung spillet ishockey, og ishockey er min store passion. Men jeg bidrager pligtskyldigst til arbejdet i forbindelse med Ulrikas trænergerning, forklarer Daniel, som man godt kan se, godt kan tage rigtig hånd om hestene. Under vort besøg er han dog ganske forbandet og har en sort sky svævende over hovedet. Men det er fordi Sverige netop har tabt en vigtig ishockey-match efter at have ført komfortabelt undervejs.

Ådö Slott, der som nævnt er fra midten af 1600-tallet, har gennem tiden været hjemsted for kongemagtens betydeligste adelsmænd, og sædet har ofte stået til rådighed for de svenske kongers jagtinteresser.

Sommeren 2015 dannede Ådö Slott basis for indspilning af scener i Svensk TV’s thrillerserie Jordskott. Man opførte enkelte kulisser og møblerede nogle rum om, men i det store og hele benyttede man under optagelserne det eksisterende miljø inde i slotsbygningen.

Jordskott-serien er en skræmmende historie med rødder i den svenske urskov. Ved hjælp af optagelser fra forskellige historiske bygninger fra middelalderens tid, de svenske storskove og udstrakte naturlandskaber, herunder altså også Ådös troldeskove og sirenebeboede engskrænter, lykkedes det de svenske filmfolk at få skabt et suggestivt og storartet scenarie.

Ved den østlige ende af Ådö – der hvor Ekkotemplet står – kan man se over til Ekerös vestlige ende, der hvor der på Ytterste befinder sig Menhammar Stuteri – det tager ingen tid at skulle ro derover – men i bil skulle der bruges måske en lille times tid.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Aikio er nu kollega med sin tidligere staldpige, idet de begge nu er trænere af Travkompaniets heste – det vil sige, at Menhammars og Travkompaniets heste er blevet delt ud på de to trænere.

Lisa Skogh har i alt femten heste i sin varetægt, heraf otte, som tilhører Travkompaniet, mens de resterende hidrører fra eksterne hesteejere.

Blandt de heste i Lisas varetægt, der kommer fra Menhammar og Travkompaniet, er Alone (Maharajah – Quarantine v. Varenne) med knap 1,9 mio. svenske kroner på kontoen og bedste tidsnotering 1.11,0 am.

– Ja, han er jo en hest, der har gjort det godt, men efter at han har holdt pause er det lidt svært sådan lige at finde løb til ham, men vi har fundet et løb til ham på Axevalla Pinsesøndag, fortæller Lisa Skogh.

Lisa Skogh stammer fra Värmland, hvor hun er vokset op på en lille lokalitet, der hedder Svanskogh og er beliggende i Säffle-området. Fra femårsalderen har hun og en veninde, Kim Boström, fulgtes ad med interessen for heste. De begyndte at ride små heste, og som de blev større, begyndte de at hjælpe til hos venindens farfar, der havde travheste, hvor de blandt andet ofte red hans heste i træning. De to veninder fulgtes ad gennem skoletiden, havde hestene som fritidssyssel og i gymnasiet valgte de begge hestelinjen. Da de var færdige her, begyndte de som staldpiger, Kim hos Jan Olav Persson, hvor hun stadig er den dag i dag, hvor hun passer koldblodsheste.

Fem år hos Moberg

Lisa begyndte som staldpige hos Jonas Moberg, hvor hun arbejdede i fem år. På et tidspunkt skulle han have en væddeløber til USA, og Lisa fulgte med over for at tage hånd om den. Siden blev hun i Amerika i to år, hvor hun var hos træneren Jonas Czernyson og siden et halvt år i Canada hos træneren og nordmanden Harald Lunde.

– Det var en tid, hvor jeg som ganske ung var langt væk hjemmefra og måtte klare meget på egen hånd, altså også lære at tage vare på mig selv – både i arbejdet som staldpige og i livet som almindeligt ungt menneske, og det udviklede mig i høj grad personligt, og jeg opnåede ret hurtigt en voksen modenhed. Jeg tror, det har betydet meget for mig som person, og den udvikling har måske også sat sig spor i min rolle som hestepasser og som selvstændig travtræner, lyder det ganske selvbevidst fra Lisa.

– Til at begynde med gjorde jeg mig ikke de store tanker om min fremtid, uden den skulle handle om heste. Men for 3-4 år siden begyndte tanken om at blive travtræner at tage form i mig, men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive det på Menhammar, hvor jeg altså har arbejdet i mange år som staldpige. Det er helt fantastisk, og det føles som en drøm – en drøm, jeg ikke rigtigt turde drømme, men som alligevel nu er gået i opfyldelse, lyder det fra Lisa, der fortsætter:

– Jeg kom til Menhammar og Stefan Hultman i 2009. Her kom jeg hurtigt til at passe Maharajah, dengang staldens store stjerne-væddeløber. Han vandt jo mange løb, men det svenske derby i 2009 og Prix d’Amerique i 2014 er vel højdepunkterne. Jeg fik Maharajah som pashest et par måneder efter derbysejren. Selv sætter jeg sejren i Olympiatravet på Åby i 2013 ganske højt også, for her var det, han efter nogle mellemresultater viste, at han langt fra var færdig som væddeløber, hvad mange såkaldte eksperter inden for travet ellers dengang gav udtryk for. Og efterfølgende kom jo så sejren i Prix d’Amerique.

Fælles middagslur

Om tiden med Marahaj fortæller Lisa:

– Maharaj var ikke så vanvittigt imponeret af mig i begyndelsen. Han var meget nonchalant over for mig. Han syntes, jeg var da okay, men så heller ikke mere. Men jo mere vi kom til at rejse sammen, jo mere sammensvejsede blev vi. Vi fik et ganske specielt forhold, fordi vi var sammen, hvor vi mange gange var overladt til at være sammen kun os to.

– Jeg mindes særskilt de perioder under det franske vinter-meeting, hvor vi altid boede på det franske travpalads Grosbois. Vi sov ofte til middag sammen, Maharajah og jeg. Maharajah havde altid for vane at tage en lur efter frokost. Og så plejede jeg dér midt på dagen at gå ind og lægge mig og tage en blund ved siden af ham. Jeg havde da mange venner på Grosbois, men netop på lunchen, da var jeg der for ham. Jeg elskede Maharajah, og det gør jeg fortfarende. Vi er rigtige kammerater. Vi lå i boksen og hyggede os efter frokosten. Han havde masser af spåner i boksen. Det var blødt og skønt.

Der satses på de unge

Annika Lindblom har i mange år været på Menhammar Stuteri, hvor hun blandt andet tager hånd om mange administrative opgaver, herunder forvaltningen af Travkompaniet. Annika fortæller:

– At Lisa Skogh er ansat her på Menhammar skal blandt andet ses i lyset af den ungdomssatsning, Menhammer med ejerfruen Magareta Wallenius-Kleberg har kastet sig over. Derfor syntes Margareta, at det så godt ud i den forbindelse at give den unge kvinde Lisa Skogh muligheden, men det er selvfølgelig også, fordi Lisa er så kompetent inden for sin metier, som hun er.

Her føjer Lisa til:

– Travsportens udfordring lige nu er at få fat i de unge – virkelig at få fat i de unge, men også få fat i nyt folk i det hele taget, for derved at få flere til at gå til trav og flere til at investere i heste. Og der er også mangel på hestepassere, så alene af den grund er det vigtigt at få flere unge til at interessere sig for travsporten.

At drømme skal man have lov til

Selv om Lisa allerede har oplevet mange store øjeblikke i sit virke inden for travsporten, så besidder hun fortsat sulten på at få lov til at opleve mere. Hun har stadig store drømme:

– Jeg drømmer om selv at kunne træne frem en hest, som kan hævde sig i de store sammenhænge. Jeg er helt på det rene med, hvor svært det er, og hvor meget der skal gå i hak. Men det er min drøm nu, at stå som træner for en storløbsvinder, som man helt selv har ført frem fra grunden. Jeg ved ikke, om det er at drømme for stort, men jeg synes, man skal have lov at have drømme, slutter Lisa.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Søndag på Solvalla skal den succesrige svenske træner Per Nordström – sidste år kåret til årets træner i sit hjemland – ud i Elitloppets første forsøgsafdeling med staldens fløjhingst Önas Prince.

Per Nordström fortæller:

– Han fik jo invitationen efter sejren i april i Gulddivisionen på Örebro, hvor vindertiden 10,0 over 1609 m med auto faktisk ikke skal undervurderes, idet banen var meget løs og krævende set i forhold til en normal sommerbane.

– Jeg er meget fornøjet med ’Prinsen’ og alt i forberedelserne er faldet perfekt ud, så jeg mener, jeg kommer med en hest i bedste forfatning og form. Han fortjener at være med allerede på den fine sæson, han havde som fireåring sidste år, hvor han gik 09-tider flere gange. Nu er han fem år, og så må han være hærdet til den her type konkurrence.

– Vi fik spor ét i forsøget, og havde jeg selv kunnet vælge spor, havde jeg valgt – surprise: nummer ét. Så jeg håber, at vi kan komme godt med fra start – måske tage spids. Sidste år, da han vandt Sprintermesteren, kunne jeg i forsøget undlade undervejs at køre for fuldt; han var jo favorit, og så var der jo noget sparet.

– Jeg tror ikke det bliver lige så let på søndag. Der er der køring på alle hænder fra start. Alle vil frem og være med, hvor det hele sker. Men jeg regner da med, vi kan tage os videre til finalen. Jeg påregner at pille alle sko af til både forsøg og eventuel finale.

Lørdag havde Per Nordström Kentucky River til start i klasse III i Rikstotoen, og det blev til en endog overbevisende sejr i 1.11,1 over 2140 m auto, hvor Kentucky River efter tidlige spids henviste de øvrige deltagere i løbet til statister – heriblandt sejrshesten Luuk Schermer, der dog kæmpede bravt til hvad der blev en tredjeplads – L.A.Boko spurtede forbi denne akkurat til slut.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen