Den svenske travjockey Peter Zadel arbejder nu hos Björn Goop. Han ses ofte som kusk bag hestene i Sverige, og fra i år med skiftet til Björn Goop har han også fået en ny hjelmsponsor i form af det dansk etablerede firma Mosson, som drives af søstrene Julia Liv og Maria Morin.
Landmandssønnen Peter Zadel, 38 år, er vokset op i Slovenien, men dette land forlod han i 2015 sammen med sin kæreste Nika Ljubojevic for at arbejde i svensk travsport, da han ikke syntes, der var fremtid i travsporten i hjemlandet, hvor sporten alene drives på amatørbasis. Han kunne simpelt hen ikke se sin drøm som travtræner blive udlevet i Slovenien. Hjemme på gården uden for hovedstaden Ljubljana var der mange dyr, herunder også travheste, som hans far havde en interesse i. En interesse sønnen Peter tog til sig.
![](https://kmfoto.dk/wp-content/uploads/2020/05/C95F8137_Julie_-200x300.jpg)
Julia Liv
![](https://kmfoto.dk/wp-content/uploads/2020/05/C95F8129_Maria_-300x200.jpg)
Maria
Nu arbejder Peter Zadel i stalden hos Björn Goop efter at have været ansat hos trænere Maria Törnqvist, Peter Untersteiner og Wilhelm Paal. Peter Zadels største succes hidtil som hesteoppasser gælder hoppen Otrabanda, som i 2016 vandt Derby Hoppeløb på Jägersro – på svensk ’Derbystoet’. Som kusk er han noteret for en V75-sejr i Sverige og to derbytriumfer i Serbien.
![](https://kmfoto.dk/wp-content/uploads/2023/03/Mosson_2_-300x226.jpg)
Mossons nye domicil i Rønde på Djursland – det er stuetgen, som Moson råder over i bygningen, hvor de har lejet sig ind hos ejeren ejendomsmæglerfirmaet Home
Mosson står bag udviklingen af skræddersyede løsninger til heste- og andelsejere, organisationer og væddeløbs- og ridehestestalde.
Fra 1. marts i år har Mosson skiftet adresse fra Ebeltoft til Rønde, og de har netop haft en virkelig travl tid, i og med at de nye lokaler i Rønde skulle iindrettes samtidig med, at de to søstre var engageret i hestemessen i Herning.