JVB-galoptræneren Lea Olsen er netop i disse glade dage omkring vor tilstundende julehøjtid igang med at lancere et nyt anpartsprojekt omkring galophesten Ventuari – måske en anpart i denne fine væddeløber var en god ide som julegave til kæresten eller onklen eller…ja, det ved du bedst selv. Men her kan du se Lea Olsens opslag for at skaffe såvel nye som velkendte mennesker ind i galopsportens spændende verden:

 

 

Tirsdag den 1. december startede julemåneden for fuldt tryk med musik fra engle-basuner og klang fra rensdyrenes bjælder. Det var samtidig også dagen, hvor Lea Olsen startede sin karriere som professionel galoptræner. Dog uden det store basunudtræk.

På andendagen i hendes nystartede karriere aflagde vi Lea Olsen og hendes pensionærer et besøg på træningsdomicilet på Jydsk Væddeløbsbane i Århus.

Fejrede I opstarten tirsdag med det helt store udtræk?

– Basunudtræk? Njar – vi, jeg og mit personale, er stille og roligt og målrettet gået i gang. Fejringerne kan vi tage, når hestene vinder. Det håber vi inderligt, de kommer til.

– Det er en drøm for mig, det her. Altså at stå som træner med ansvar for de her galopheste, ejerne har betroet mig. Jeg har jo en over tyve år lang karriere som amatørrytter, hvor jeg jo i al beskedenhed har høstet en del uforglemmelige triumfer – bl.a. har jeg jo sejret i en del royalt doterede løb som HM Dronning Ingrids Ærespræmie og Prinsesse Benediktes Ærespræmie samt også Champagneløbet – men så for ca. tre år siden begyndte jeg som amatørtræner, hvor jeg ud over mine egne heste kunne træne to heste for andre. Som amatørtræner fik jeg sidste år seks sejre til min stald med de to ”fremmede” heste, og det gav mig altså blod på tanden. Så opstod den her situation, at der var en stald ledig på JVB efter at en træner holdt inde tidligere på året. Ja, og så slog jeg til. Nu må jeg bevise mit værd. Det er en stor, men også mega-spændende udfordring, udreder Lea Olsen om sin beslutning om at være såkaldt public træner af galoppere.

Hvor mange heste råder du så over her i opstarten?

– Der står lige nu tolv stykker, men de tre er nogle, der venter på at blive transporteret til Oslo, hvor de skal i træning hos Niels Petersen. Det er tre heste tilhørende Karen Salling, som dog netop har fortroet mig seks af sine heste også. Blandt andet Kong Salomon og Sir Chaplin, og det er nok de to, der ligesom gør, at jeg tør det her. De to heste har alder, stamme og talent til, at de bør kunne gøre sig gældende i årgangsløbene næste år. Nu er det bare mig, der skal bevise, at det jeg kan bære dem frem til.

Lea Olsen er stort set opflasket med galopheste, idet faderen Bent Olsen længe har haft gang i en glorværdig karriere som galoptræner, og Lea Olsen har da også selv en flot karriere som galoprytter og har hele tiden beskæftiget sig med heste.

Sikkerhedsnet

Vi er ikke i tvivl om dine forudsætninger for at lykkes som galoptræner, men har du trods alt sørget for et sikkerhedsnet i så risky en business en trænergerning kan være?

– Mine forældre har altid bakket mig op i min hesteinteresse uden, de har presset mig. De har rådet mig kraftig til at tage en uddannelse, og det råd har jeg fulgt og udført ved siden af mit engagement i galopsporten. Jeg tog som ung en studentereksamen, og i 2010 blev jeg kandidat som cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet, hvorefter jeg i halvandet år arbejdede som fuldmægtig i administrationen i Haderslev Kommune – oh, hvilken pendler tilværelse jeg havde herfra Århus, hvor jeg red galopper på JVB et par eftermiddage og desuden deltog i alle mulige galopløb landet over – men derefter fik jeg job i ledelsen hos Via Business School her i Århus, og der arbejder jeg stadig. De har så været indforstået med, at det nu var på deltidsbasis. Om eftermiddagen. Det arbejde vil jeg beholde, indtil jeg kan satse hundrede procent på trænergerningen. Jo, så lidt sikkerhedsnet har jeg da planeret ind i det.

Du beskriver det som en drøm gået i opfyldelse, det at blive galoptræner. Hvad er det eksakt, der motiverer dig til at tage springet udi det erhverv?

– For det første ser jeg det ikke kun som et erhverv, men som en passion. Det, der for alvor motiverer mig ved trænergerningen, det er arbejdet med hestene. Det at være med til at ride dem til som åring, sætte dem op til debuten, den daglige omgang med dem og den daglige træning. Som rytter er det en glæde at vinde løb og stå i vindercirkelen og modtage laurbærrene og hyldesten. Men den glæde er – hvor betydningsfuld den end er – af kort varighed i sammenligning med tilfredsstillelsen og dermed glæden ved at få en hest klar og beredt til at vinde storløb. Den glæde snuste jeg til som amatørtræner og nu vil prøve at forfølge den rus. Det er en helt særlig lykke der opstår, når man står bag hele en hests udvikling fra lille åring til fuldfærdig vinder af et betydende løb. Det er det, jeg går efter. Og jeg ved, at vejen derhen går med at tage hvert skridt – ét ad gangen, og der kan komme bump på vejen. Så må man tage udfordringerne på sig og kæmpe.  Som rytter kunne jeg grundet min størrelse – jeg er jo ikke for lille i den kontekst – ikke få de ridt, der skulle til for at vinde de virkelige storløb som Galopderbyet og andre årgangsløb. Dem kan jeg jo så satse på at vinde som træner i stedet, håber jeg.

Ide om anpartsprojekt

Du har stadig én af dine egne heste i din træning. Hvad er planen med den?

– Ventuari? Jo, han er jo en flink, ældre hest på snart syv år. Der er stadig krummer i ham, og ham kan der godt være løb og sejre til. Min ide er faktisk at lave et anpartsprojekt på ham. For at få nye mennesker ind i sporten, gerne. Og for nye mennesker er det vigtigt at råde over en hest, der er klar til at starte og løbe op om de bedste placeringer. Det har han potentialet til i de ordinære løb, som min hjemmebane JVB kan byde på i den kommende sæson. Det vil medføre gode oplevelser for ejerne. Jeg kunne forestille mig at lodde ham ud på 150 anparter á 1000 kr. – en engangsudgift for et års træning. Alt inkluderet. Og så der også kan blive til at holde lidt socialt omkring hesten. Når sæsonen er slut engang i november, kunne jeg så udlodde ham blandt anpartshaverne. Når han indløber præmier, udloddes de løbende i beløb á kr. 1000 blandt anpartshaverne. Det er i hvert fald den ide, jeg arbejder med.

Ventuari får lige rørt sig lidt onsdag formiddag på JVB – på ryggen Matilde Kløve. Det er tanken, at Ventuari næste år måske kan indgå i et anpartsprojekt

Leas bedre halvdel, den fra travet i Skive kendte Jimmi Risgaard, er til dagligt beskæftiget hos en entreprenør, men bistår i Leas stald, så snart tiden tillader, ofte gerne med de lidt større, eller skal vi sige: lidt tungere opgaver.

– Til daglig går jeg her i stalden med mit personale, lærlingen Matilde Kløve og jockeyen Nanna Emilie Hansen, og jeg skal hilse og sige, at vi tre tøser ikke er specielt ’tøsede’ og gerne tager fat, også når der kræves kræfter. Når det er sagt, så er det jo en kendsgerning, at mænd godt kan have en my mere muskelkraft end os kvinder, så lige dér kommer Jimmi ind i billedet, lyder det selverkendende fra Lea, der sammen med Jimmi bebor en lejlighed i Højbjerg halvanden kilometer fra banen. Sammen har de datteren Emma på fire år, og forældrene har ingen planer om at pace Emma frem i hesteverdenen.

– Hun må selv finde ud af, hvad der er godt for hende. Men hun kan jo ikke undgå at se og følge lidt med i, hvad vi går og tusser rundt med. Men der er ikke noget pres, slår Lea fast.

Billede foran stalden: træneren Lea Olsen flankeret af sit faste personale: lærling Matilde Kløve og jockey Nanna Emilie Hansen.

Da Lea startede som amatørtræner, løb hun som den første ind i det blæsevejr, der opstod i forbindelse med en foderskandale, hvor der blev fundet koffeinrester hos væddeløbere, travere såvel som galoppere. Siden hen blev det konstateret, at det skyldtes foder fra en bestemt producent, som så 100 procent har påtaget sig ansvaret, så de involverede trænere, herunder Lea Olsen, efterfølgende pure blev frikendt. Men trods alt var det under udredningen en ærgerlig hændelse og en træls og ganske hård tid at henleve for de implicerede.

Nu står jul og nytår for døren. Så skal der vel slappes af og hygges?

– Jeg og mine folk har fuldt fokus på det arbejde, der ligger foran os. Det er nu her i vintermånederne, der skal arbejdes ihærdigt. Blandt andet med unghestene for at gøre dem fortrolige med sadler og startbokse. Der bliver ingen tid til at sove. Vi skal nok finde den fornødne tid til at hygge med vore familier, når helligdagene indtræffer, men vores øjne ser frem mod de lysere tider. Her skal hestene være klar til aktion. Hvis de så præsterer, som vi ønsker det, så får vi julelys i øjnene – uagtet det til den tid nok hedder forår eller sommer.

Vi forlader en venlig, imødekommende og smilende, men samtidig meget dedikeret og determineret Lea Olsen, der allerede har fat i greb og trillebør, knapt inden vi har fået hele vores farvel-hilsen tilendebragt. Det er dog en ildhu, vi godt kan li’.

Lea Olsens stald p.t.:

Kong Salomon, H. f. februar 2018 e. Havana Gold v. Edallora (Refuse To Bend). Opdrætter: Stutteri Stork. Ejer: Mme Fernande.

Sir Churchill og Lea konfererer lidt i boksen

Sir Churchill, V. f marts 2016 e. Elusive Quality v. Blue Dress (Danzig). Opdrættet i USA. Ejer: Mme Fernande.

Lea med Prins Valiant

Prins Valiant, H. f. januar 2017 e. Lope de Vega v. Reinette (Dansili). Opdrættet i Irland. Ejer: Mme Fernande.

Sir Antonelli, H. f. april 2016 e Most Improved v. Aweebounce (Dubawi). Opdrættet i Irland. Ejer Mme Fernande.

Eyvind, H. f. april 2019 e. Kahyl v. Point Blank (Special Quest). Opdrætter: Birgitte Junker og Jesper Sørensen. Ejer: samme.

North Bay Sunrise, Hp. f. januar 2015 e. Kodiac v. Catfire (One Cool Cat). Opdrættet i Irland. Ejer: Falkonertjenesten IVS.

Ventuari, V. f. februar 2014 e. Hat Trick v. Visalia (Dansili). Opdrættet i USA. Ejer: Lea Olsen m. fl.

Connecter, Hp. F. maj 2019 e. Al Shemali v. Florence Craye (Pastoral Pursuits). Opdrætter: Berner Olsen. Ejer: Aarhus Connect Club.

Green Backspin, V. f. april 2017 e. Exceed And Excel v. Mireille (Dalakhani). Opdrættet i Irland. Ejer: Thomas Maints og Pia Jespersen.

Lea viser den lovende Sir Chaplin frem – bliver to år i 2021

Sir Chaplin, H. f. februar 2019 e. Appel Au Maitre v. Nudetnok (Academy Award). Opdrætter: Martin Hjorth Jensen. Ejer: Mme Fernande.

King Richard, H. f. maj 2017 e. Appel Au Maitre v. Tolerate (Dubawi).Oopdrætter Stutt. Hjortebo. Ejer Mme Fernande.

Walkeren på JVB bruges i træningsøjemed

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Troubadouren Ib Grønbech har mange gamle travere på sin samvittighed – ikke mindst ’Hvorfor må jeg ik’ få Beatleshår?´ Men der er mange andre i bagkataloget. Nu i år har denne troubadour lagt navn til en ny traver.

– Visionen er at sætte Ib Grønbech på anparter. Ikke troubadouren og vendelboen, sangfuglen og skulptøren Ib Grønbech, men travhesten Ib Grønbech. Dele ham ud på skal vi sige 300 anparter, og så betaler man 200 kr. per måned. Det er den ide, jeg arbejder med lige nu. Med de beløb bliver der plads til flere heste i anpartsstalden, men det kan også være, man skal reducere disse tal og så kun have den ene hest. Det må vi se på.

Sådan fortæller hingstføllet Ib Grønbechs opdrætter Christina Beck. Hun står i stalden med armen om Ib Grønbechs hals, hvor hun rigtigt stryger ham med hårene, mens han kælent som den sødeste hundehvalp i verden smyger sit kønne hoved mod Christinas brystkasse. Og det er stadig travføllet Ib Grønbech, vi taler om. Selv om Christina Beck er og altid har været en af sangeren Ib Grønbechs største fans.

Christina Beck

– Ja, det er og har jeg, indrømmer Christina, og ham sangeren, Ib, er helt vild med sin lille navnebror. Jeg har fulgt Ib Grønbech, sangeren, fra jeg var en lille pige og var helt vild med hans fjollede sange på hans vendelbomål. Som han er jeg jo selv vendelbo. Jeg er født og opvokset i Jerslev, der ligger på den jyske ås Ikke langt fra Brønderslev. Min far var manufakturhandler og havde fået travheste, som han kørte rundt med inde på Aalborg Væddeløbsbane. Så jeg har fået sporten ind tidligt, men i området boede også dengang Bent Olsen, galoptræner, som siden har været træner i både Århus og Klampenborg, ja – det sidstnævnte sted er han jo endnu.

– Som lille teenager stod jeg foran scenen og rockede vildt og hylede, når Ib optrådte, og han har nok stået der oppe og tænkte: ’hva’ hulen det er for en bette skruk tøs, der tér sig så tosset’, men senere kom vi til at snakke sammen og har fået et fint venskab, og han var helt med på, at det her føl fra i år skulle opkaldes efter ham. Faktisk har han hele tiden gået og sagt, at når travet nåede til I/J-årgangen, så skulle en hest opkaldes efter ham. Og så tog jeg ham på ordet her i 2020, hvor vi netop var nået til de bogstaver i alfabetet, og han var straks med.

Naboens galoppere

Christina er ét år yngre end legendariske Tarok, så dens æra har hun ikke rigtigt oplevet.

– Så selv om farmand havde travere, så var det naboernes galoppere, der tiltrak den største interesse. Et andet nabopar var Lone og Finn Pedersen, der også ’still are going strong’.

Christina viser Ib Grønbech frem

– Jeg red meget hos begge de naboer, og i 1988 og ’89 havde jeg licens til at ride galopløb og red mange heste for Bent Olsen dengang. Helle Frydensberg var også en vendsysselsk galoptræner, jeg red heste for. Endvidere har Christina Beck redet for de nordjyske galoptrænere Bente Østergaard og Karl Chr. Karlsen

– Efter to år som galopjockey tog jeg et år til USA, hvor jeg ikke havde noget med heste at gøre, men gik på high school og fik en uddannelse. Herefter tog jeg hjem og fik job hos Jysk Sengetøjslager. Ja, det var så i Sverige, jeg var hos den koncern og blev butiksuddannet. Og i de fem år dér havde jeg heller ikke med heste at gøre, og jeg må indrømme, at jeg i den periode heller ikke fik besøgt en væddeløbsbane, hvor utroligt det end lyder.

– Jeg har altid godt kunnet tænke mig at komme til politiet, og i 1997 lykkedes det mig at komme ind på politiskolen og blive uddannet som betjent. Det var jeg så i godt 20 år, indtil en arbejdsskade tvang mig til at stoppe dér. I politiet efter skolen kom jeg så som alle andre ud som gadebetjent, men har siden været i beredskabet og mange andre enheder. De første fem år var jeg i København, men derefter søgte jeg til Nordjylland og havde held med at få ansøgningen efterkommet. Jeg har været i mange distrikter i Nordjylland, lige fra gadebetjent til at beklæde lederstillinger rundt omkring.

Det er jo ikke ukendt, at der findes politiheste – altså heste, som bistår med udførelsen af politiopgaver. En enhed hos politiet, der for nogle år siden genopstod efter i nogle år at have været nedlagt. Den enhed i København var Christina ikke direkte involveret i, men hun besøgte den indimellem og fik indtryk af, at hestene havde det godt.

Hestene lidt på stand by

I den periode Christina var ved politiet, blev det kun til væddeløbsheste på fritidsbasis, og kun undtagelsesvist som da hun i 2014 tog montélicens og red nogle løb.

– Jeg føler egentlig, jeg var helt væk fra sporten i omkring tyve år, men siden 2012 – da jeg indså, jeg savnede omgangen med hestene – har jeg mere målrettet gået ind i sporten igen, og nu med traverne i fokus. Jeg vil gerne opdrætte travheste og have lidt løbsheste sådan i en rimelig beskeden målestok, så jeg også kan få tid til mine to teenagepiger og til at passe mit arbejde hos M S Sprøjtebeton hvor jeg siden 2018 har været projektleder.

Christina diskuterer lige foderplanen med hoppen Inka River – under Christinas træning har den ofte løbet frem blandt de 3 forreste

For Christina var 2018 et turbulent år, hvor bl.a. karrieren i politiet stoppede, så hun tog en time out i USA nogle måneder, hvor hun besøgte nogle danske travfolk. Hun har nu fundet ro i sin hestehobby og sit arbejde, hvor hun af hensyn til følgerne af arbejdsskaden – en hovedskade – har en ugentlig arbejdstid på 20-25 timer.

– Selvom jeg havde arbejde i Frederikshavn, har jeg siden for fem år siden slået mig ned i området øst for Skive omkring landsbyen Højslev, hvor jeg – og mine piger – stortrives. Her er jeg blevet bedsteveninde med Maibritt, hvis mand ejer den gård, hvor jeg lige nu har mine heste opstaldet. Det er også hendes mands firma, jeg arbejder som projektleder hos, og det er jo kanon at kunne have arbejde og heste på den samme matrikel. Jeg har så min bopæl i selve Højslev by.

Hjemme hos faderen Ole Jørgensen var det Ratso (vandt mange løb og en af Aalborgs bedste heste), samt hoppen Nina Frisco, der betød noget for Christina. Faderen trak en del føl på denne hoppe, blandt andet Beauty Frisco og ikke mindst C C Hanover, der vandt over 30 løb og indløb ca. 30.000 kr. tilbage i overgangen mellem 70’erne og 80’erne, hvilket vel ikke var så dårligt med den tids målestok.  Den bedste hest, der er kommet fra stalden, er uden tvivl Inzaghi, som vandt 34 løb og opnåede 2,3 millioner i præmiesum, og det vel at mærke uden at starte i et eneste årgangsløb

Gang i den med traverne

Sammen med veninden Maibritt Stengaard ejer Christina Beck den svenskopdrættede hoppe Sunstep, som i deres regi har bragt Great Challenger afkommet Girlfriend. Sunstep er nu i fol ved Judge Joe. Føllet Ib Grønbech, som Christina Beck som nævnt er opdrætter og nuværende ejer af, er efter Judge Joe og Ens Snapshot-hoppen Photo, der tjente omkring 70.000 kr. som væddeløber, hovedsagelig hos René Jonassen.

Judge Joe sønnen Ib Grønbech poserer foran transporteren

Judge Joe er en amerikansk Credit Winner søn, som var med fremme i sit hjemland i den årgang Muscle Hill dominerede.  Judge Joe tjente knap 7 millioner og vandt bl.a. Yonkers Trot.  Judge Joe befinder sig i øjeblikket hos Christinas veninde Helle Frydensberg. Christina funderer lige nu lidt frem og tiltage på, om Judge Joe skal tage endnu en sæson som avlshingst.  Der er fire forespørgsler på ham allerede nu, hvor der bl.a. er en svensk hoppeejer imellem.

Christina i stalden sammen med til venstre Highspeed Cook og til højre Ib Grønbech

Med avl for øje råder Christina Beck også over hopperne Coconotz (Pine Chip-Muscles Flamingo) og Drews Caviar (S J’s Caviar Golden Drew). Drews Caviar har Christina i sameje med principalen Michael Stengaard.

Stalden omfatter desuden løbsaktuelle Inka River (Timoko-Ready Steady Go S), som Christina erhvervede sig på en svensk internetauktion og købte ubeset, fordi hun virkelig syntes godt om stammen på hende. Inka River har da også i relativt få starter hjemtaget to sejre i sit nye danske regi, hvor hun har haft en enkelt galop, men  ellers aldrig har været uden for trippelen. Og så er der den étårige hingst Highspeed Cook, (Broad Bahn-Komner), opdrættet af Bent Koch. Highspeed Cook har tiden for sig og går og venter på at blive sat op som væddeløber. Inka River og Highspeed Cook er begge to med ejerkonstellationen Michael Stengaard/Christina Beck. Trænerlicensen tog Christina i 2016.

Skulptur af Taroks kontrafej. Står ved opløbet på Skive Trav nu, men før dette tronede skulpturen på Tarok Museet på Hagenshøj på Salling. Skulpturen er udført af multikunstneren Ib Grønbech

 

…mon han stadig drømmer om Beatles-hår, ham Grønbech?

 

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Sidste år gik DM for jockeys til Nordjylland i form af Hussein Kassir. Titlen efter dagens dyst om titlen for 2020 sidder stadig på en nordjyde. Men nu i form af den fremstormende jockey Nicklas Korfitsen, for hvem karrieren hidtil har kørt som smurt i olie – eller skal vi sige smurt i søle.

For efter dagens triumf måtte Mesteren traditionen tro en tur i inderkredsens vandhul. Det var ikke rent kildevand, der var i det hul – tværtimod, og mens Korfitsen var helt omsværmet i minutterne lige efter DM-triumfen, så vendte de fleste sig hastigt væk med fingrene for næsen, da han krøb op af vandet. Smilet over hele femøren var dog ikke til at tage fejl: Niclas var glad for sin DM-titel!

Casper Mølgaard får lige ryggen vasket med champagne – det sørger DM for Jockey 2020 Nicklas Korfitsen for under sejrsceremonien

Med værste konkurrent fra DM-dysten Casper Mølgaard som primus motor ved Niclas vandgang, kom Nicklas helt ud på det dybe via en vaskeægte dukkert.

Hussein Kassir, Kenneth Andersen og Casper Mølgaard sørger for at, at triumfatoren Korfitsen får mere end blot buksevand – han må hele vejen ned til bundkrabberne, inden han kan få lov at komme i stald…

“Jeg flyder – altså er jeg – virkelig Danmarks Mester 2020” Nicklas Korfitsen kniber sig selv i armen og kan trods det kolde vand mærke smerten, så den er god nok…

Under sejrsceremonien var Nicklas ikke sen til at øse champagne i litermål direkte ned ad ryggen på sin kombattant, med hvilken han ofte er i direkte konkurrence med under diverse løb på de danske travbaner. Casper og Nicklas er to af de jockeyer, der i et stor og bredt ungdomskuld, virkelig har fået sig markeret som ypperlige kuske, og det var derfor ikke overraskende, at de hjemtog de to første pladser. Treeren var i øvrigt Kenneth Andersen, også en gæv nordjyde med gode meritter inden for DM for jockeys, som han tidligere har vundet.

Casper Mølgaard toer, Nicklas Korfitsen etter og Kenneth Andersen treer i DM for jockeys 2020

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

En ny forening, Sydjysk Hestesport, ser dagens lys i denne uge. Travsporten skal ikke uddø i det sydlige Jylland og skal i øvrigt integreres med al mulig anden hestesport, mener foreningen.

Søren Nielsen er en af drivkræfterne bag den nye forening. Vi har taget en snak med Søren Nielsen, hvor han udvikler de tanker og ideer, der ligger bag:

– Foreningen kommer til at hedde Sydjysk Hestesport, og alle med ønske om at bevare og videreudvikle hestesportskulturen i den sydlige del af Jylland kan blive medlem.

– Foreningen udspringer af de ildsjæle, der har markeret sig omkring Billund Travs Venner og Facebookgruppen Billund Travs Græsrødder.

– Med Kirk Christiansen koncernens opkøb af aktierne i Billund Trav bliver det nat med travanlægget i Billund – anlægget er som bekendt nabo til koncernens flagskibe LEGO og Legoland. Den nat indtræffer dog først om et års tid, eller måske senere?

– Vi vil bevare travsporten i det sydjyske, men vi vil gøre det på en sådan måde, at vi får inddraget alle med interesse i hestesport i det koncept, der lige nu tegner sig for vores indre, bekendtgør Søren Nielsen venligt, men bastant det overordnede princip for initiativgruppens tanker og idéer. Og føjer til:

– Nu skal vi til at få planerne realiseret.

–  I første omgang skal vi have fundet et egnet sted. Nu med Billund Travs ophør, skal vi tænke en ny hestevæddeløbsanlæg ind som det første. Vi tænker os dog en bane, der ligger midt i et stort hestesportscenter, som skal omfatte såvel discipliner inden for ridesporten som dressur, spring, military, western, para og måske mere til, ligesom vi tænker de forskellige organisationer som Dansk Ride Forbund, Dansk Islandshesteforening, Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl,  Dansk Lipizzanerforening (køreheste), Danish Quarter Horse Association (western) og mange andre foruden selvfølgelig Dansk HesteVæddeløb (trav og galopheste) ind i planerne. Det er vigtigt for os, at centeret kommer til at omfatte skoler inden for alle de her discipliner, altså rideskoler, ponytrav og ponygalop for børn og unge, og som jeg sagde vedrørende hestevæddeløb – ikke kun et travanlæg, men også en bane til galop, for ideen er at integrere alt inden for hestesport.

Vejen eller Vejle kunne være et godt bud

– Vi kigger efter et egnet sted, og alt inden for en radius på 25-50 km fra Billund synes vi, er duelig. Vejen kunne være et godt bud, men også ”Trekantområdet” – altså området mellem de tre store østjyske byer Vejle, Fredericia og Kolding – kunne være emner, men indtil videre har vi endnu ikke et konkret sted på tapetet.

– Ét er så ideerne. Hvordan får vi så dem foldet ud i praksis? spørger Søren Nielsen og svarer selv:

– Vi har tænkt os en firetrins raket. Forstået på den måde, at når først de første 25 mio. kr. er i kassen, så går vi gang med at bygge anlægget, blandt andet vil vi anlægge en travbane. Når de næste 25 mio. er i hus, altså når vi når 50 mio. kr. går vi gang med fase 2 og så fase tre ved 75 mio. kr. og fase 4 ved 100 mio. kr. I takt med kapitalforøgelsen vil vi forfine anlægget, både så banerne til trav og ridning såvel som publikumsfaciliteter bliver optimale og så det kan rumme alle hestesportstyper. Vi har allerede god kontakt med Dansk Islandshesteforening og Dansk Lipizzanerforening, som udtrykker, at de er helt med på vores ideer.

Søren Nielsen har store visioner om et fremtidigt hestesportscenter i det sydjyske

’Nej-sigerne’ er ’Jahattene’

Søren Nielsen fortsætter:

– Så kan man jo spørge, hvordan man får den nødvendige kapital. I første omgang har vi tænkt os at kontakte ’nejsigerne’ og spørge, om de har lyst til at investere den sum, udbyttet fra aktiesalget har bibragt dem, ind i vores projekt.

Nej-sigerne? Gælder det ikke om at have ja-hatten på?

– Jo jo, men ’nej-sigerne’ her er dem, der sagde NEJ til salget af travbanen til Kirkbi. Vi får nok ikke så meget ud af at spørge ’ja-sigerne’, selv om vi da ikke vil undlade at appellere til dem også om at kaste lidt penge ind i projektet. Vi vil i det hele taget opfordre alle, også alle der ikke tidligere har haft andele i Billund Trav, om at gå ind i det her og spytte lidt i kassen.

– Når vi så forhåbentlig ad den vej kan nå op på nogle millioner, så er vi fast overbeviste om, at diverse fonde vil kunne udvise interesse for projektet, så vi ad den vej kan kanalisere flere midler hertil. I øvrigt har vi vendt vores ideer med DTC, opdrætterforeningen, Dansk Galop og DHV, og de er alle positivt indstillet over for ideerne. De kan ikke give os penge, men de har sagt, at de står til rådighed med råd og indspark og med en række nyttige kontakter, som også kan være af interesse for os.

– Vi ved godt, at når vi tænker på væddeløbsheste, så er avlen jo gået meget frem de seneste decennier. Hestene løber meget stærkere end for blot 30-40 år siden, og det kræver tip-top moderne anlæg til afvikling af løb, hvor kurver og underlag og ligeud-baner som tilløbsramper er vigtige parametre. Vi har kontakt til de danske og svenske eksperter, der står bag SiBa, der er en forkortelse for ’Sikre Baner’, hvor konceptet er udviklet i Sverige, og som er en nødvendighed for dansk hestevæddeløbssport, hvis væddeløbene i Danmark skal indgå i det nordiske samarbejde om spiludbud. Især det nye anlæg i Malmø, der skal stå klart om føje år, følger vi med i med stor interesse, og vi har kontakter til personerne bag det projekt også.

– Vi skal også tænke publikumsfaciliteterne ind. De skal bygges op, så der bliver basis for en oplevelseskultur, både under løbsafviklinger og i tiden mellem disse. Tænk på, at der på centeret er aktiviteter fra hestesportsfolk hele tiden. Når publikum møder op, lige meget til hvad, så skal de have moderne, bekvemme omgivelser at opholde sig i – udendørs som indendørs. Anlægget skal opbygges, så det er mest muligt omstillingsparat, så man altid uden større besvær kan møde den efterspørgsel, der til enhver tid vil være den fremherskende.

Måske lejeaftale i 2022?

– Vores håb er også, at vi måske kan lave en aftale med Kirk-Christiansen koncernen om at leje den nu solgte Billund-bane i hvert fald et år efter salget, altså i 2022, da det ikke er sikkert, hvorvidt koncernen går i gang med at udnytte arealet, de har erhvervet sig, lige med det samme.

– Lego har jo givet håndslag på, at de vil understøtte ponytravskolen i Billund, og det skal de selvfølgelig holdes fast på, og det gør jo, at det ikke helt dør ud med trav her i Billund uanset salget. På sigt skal ponytrav og ponygalop også integreres i vores projekt, forestiller vi os, slutter Søren Nielsen og henstiller alle interesserede til at melde sig ind i den nye forening Sydjysk Hestesport. Årskontingentet er 500 kr.

Travbanen i Billund er fortid, når vi når ud af året 2021 – medmindre initiativtagerne bag projektet Sydjysk Hestesport kan indgå en lejeaftale med køberne af banen et år mere…

Foreningen har et opstartsmøde med en stiftende generalforsamling i den uge, vi nu går ind i og en midlertidig bestyrelse med Søren Nielsen som formand og blandt andre Erik Munk, Børge Mathiesen, Thomas Fjelsted Pedersen og Mailis Elvstrøm som midlertidige bestyrelsesmedlemmer. Til foråret holdes så den første ordinære generalforsamling, hvor der så også er valg til bestyrelse.

Søren Nielsen var som ung fascineret af travsporten og tog licens som 18-årig. Han kørte en del løb, og det var han meget optaget af, indtil han sidst i tyverne stiftede familie og fik børn, hvorefter han helligede sig disse. Nu hvor børnene er blevet store, er der igen blevet tid til at dyrke travinteressen mere intenst. Til daglig arbejder Søren Nielsen som driftsleder i Hitsa/Veksø i Kolding, og han og familien er bosat i Vandel mellem Billund og Vejle.

Initiativtagerne har udarbejdet et visionspapir – se det her.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Grand Circle 4-års Hoppechampionat 2020 blev en kæmpe triumf for Lindhardt Jensen og hans team, idet Entre Hyrdehøj/Michael Lønborg på målfoto, vandt løbet før Emma D/Rene Kjær.

Der var gode penge at hente i totalisatoren, Entre Hyrdehøj gav over 23 gange igen på en tier og tvillingen på de to Lindhardt Jensen heste gav et odds på 731,27.

Løbets favorit Exclusive Laser og Steen Juul kom ind på fjerdepladsen, mens næstfavoritten Eenymeenyminymoe opgav med galop

 

Michael Lønborg havde en enkelt køretur på dagen, men den gav til gengæld sejr i dagens hovedløb

På en helt afsindig flot og sjældent set slutfinish sikrede Fossa sig sejren i Grand Circle 3-Års Championat for hingste og vallakker – sponseret af firmaet J. O. Flagstang. Kort før målstregen fangede Fossa, eminent styret af Steen Juul, længe førende First Blood, som var Fossas formodet værste konkurrent, idet de to kombattanter netop dystede hårdt i Dansk Travkriterium for nylig med First Blood dengang trækkende det længste strå. Nu blev det omvendt – til stor glæde for kredsen bag Fossa, der med sejren rundede millionen.

Fossa stormer til sejr ude i banen ved sejren i GC 3-Års Championat i Billund lørdag den 24. oktober 2020 – samme dag som ejeren Stutt. Disney ved Keld Gregersen annoncerede stop med travsporten.

Et halvt års slutfinish igangsat

Til venstre for Fossa – vinder af GC – 3 Års Championat for hingste og vallakker i Billund – ses Keld Gregersen og Gordon Dahl. Glæde over sejren, vemod over at Stutt. Disney lukker.

Fossa, der er opdrættet af fynske Bent Lindhardt, ejes af Stutteri Disney, der tegnes og drives af den tidligere DHV-formand Keld Gregersen. Han kunne netop samtidig meddele, at nu er det nu for hans vedkommende er slut med at være hesteejer. Slutfinishen for hans virke i travsporten er, kan man forstå, allerede sat ind.

– Ja, siger Keld Gregersen, jeg afvikler stutteriet over det næste halve år, og så er det slut med travsport for min del. Jeg vil prøve noget nyt. Jeg trænger til nye udfordringer, men hvilke har jeg ikke rigtigt bestemt endnu. Det er selvfølgelig træls for Gordon Dahl, som har trænet Stutt. Disneys heste, og jeg anser ham i øvrigt for en af landets allerdygtigste trænere, men på den baggrund er jeg også sikker på, han nok skal finde et nyt ståsted, når min forretning er afviklet.

Adspurgt om hans exit fra travsporten skyldes den tumultariske situation i ledelsen af dansk travsport tidligere på året, hvilken resulterede i hans afgang som bestyrelsesformand for Dansk Hestevæddeløbssport ApS, svarede Keld Gregersen, at det kan man godt sige.

Inden Keld Gregersen efter sejrsceremonien i vindercirklen styrter ned i stalden til Fossa, får han lige sagt, at han er godt nok er færdig som hesteejer, men man kan godt fremover risikere at møde ham på en travbanen som tilskuer – lidt af suset fra løbene vil han således trods alt ikke undvære.

Te

Kram i vindercirklen efter Fossas sejr. Keld Gregersen og Gordon Dahl har fejret mange triumfer på danske travbaner. Nu er Stutt. Disney snart fortid.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Efter afbud fra Steen Juul har Anders Pedersen fået chancen i DM for Travtrænere og skal forsøge at ”bytte” sine to sølvmedaljer med én af guld.

Aalborg-træneren var sidst med i 2018, hvor der blev kamp til stregen; først i 12. og sidste afdeling blev medaljerne fordelt.

Inden sidste afdeling var Anders Pedersen og Birger Jørgensen på en delt førsteplads med 39 point, men de blev pustet i nakken af både Jeppe Juel og Knud Mønster, der med hhv. 35 og 34 point heller ikke var ude af guldkampen.

I finaleløbet gik sejren sjovt nok til Anders Pedersen-trænede Balotelli med René Kjær i sulkyen, mens Anders selv måtte nøjes med fjerdepladsen – slået med det berømte mulehår af Birger Jørgensen, som blev nummer tre. Begge heste fik noteret samme tid og tredjepladsen betød, at Birger Jørgensen løb med DM-titlen med 43 point foran Anders Pedersen med 42 point.

-Jeg var førende efter de første seks afdelinger i Odense, men mine to bedste chancer i Aalborg var ikke som bedst på dagen og det kostede nok DM-sejren, siger Anders, som hidtil har været i DM for Travtrænere fire gange.

-Det er altid sjovt at være med, men desværre er der ikke noget socialt arrangement i år, som der plejer at være med.

God sæson

I fjor vandt Anders Pedersen 27 løb og det niveau har han ligget på i mange år. I år er det foreløbig kun blevet til 20 sejre, men vi mangler trods alt også stadig godt to måneder af sæsonen, der overordnet set er forløbet tilfredsstillende.

-Jeg kører med en fornuftig sejrsprocent, selvom man altid gerne vil vinde flere løb, men man skal også se på hestematerialet og på dén baggrund er jeg ganske godt tilfreds med sæsonen, siger Anders, som på søndag er til start i Grand Circle 4-års Hoppechampionat med Ella Rush (The Liqudator).

-På et tidspunkt troede jeg, at hun var en af de bedre hopper i årgangen, men det er ikke blevet til det, jeg havde regnet med og man kan vel godt sige, at hun har skuffet lidt. Vi har dog ikke kunne finde nogle større fejl på Ella Rush, så hun er måske bare ikke bedre.

-Nu er vi startet op med ridetræning og håber, at det kan få hende til at tænde lidt mere til. Det har hidtil været lidt svært at køre hende op i puls, men det er blevet bedre med ridetræning

-Starten på søndag bliver første start efter vi er begyndt på ridetræning, så vi håber det har hjulpet, men hvis hun går et godt løb og får en præmie er vi godt tilfreds.

”En hest med lidt ekstra”

I næste årgang har Anders Pedersen også en spændende hest i skikkelse af Flamboro Downs (Panne de Moteur), der senest var nummer seks i Dansk Trav Kriterium i tiden 1.16,6a/2500 meter og nærmer sig 70.000 i år.

-Det er en ganske fornuftig hest, som jeg tror vil ha’ gavn af noget vintertræning. Han har klaret sig rigtig godt i klassen, men er endnu ikke på højde med de bedste i årgangen, selvom han bestemt ikke faldt igennem i Kriteriet, siger Anders.

-Man kan godt mærke, at Flamboro Downs er en hest med lidt ekstra, som helt sikkert har mere udvikling i sig.

Mens Flamboro Downs har haft en fin 3-årssæson, har det knebet mere for den jævnaldrende Faststone (Wishing Stone) – den lokale ”Aalborghest” – som der ellers var store forventninger til efter en fin 2-årssæson med tre sejre i fem starter.

I år er det således kun blevet til en andenplads som bedste resultat i seks starter.

-Ja, det har ikke kørt efter bogen og det er meget frustrerende når vi har en hest med så mange ejere, som helst skulle ha’ lidt mere glæde af deres hest, siger Anders.

-Faststone træner ellers rimelig godt, men viser altså intet i løb. Det har selvfølgelig heller ikke hjulpet, at hun de sidste fire gange har haft et værdiløst startspor, men alligevel. Vi har fået hende gået igennem fra A til Z, men ikke fundet nogetsomhelst. Hun virker ellers fin og frisk, så vi håber, at hun bare har en mellemsæson og bliver bedre næste år.

Anders Pedersen har i sit virke god opbakning af familie og hustruen Trine Urth, der dog er aktiv på staldterrænet, da dette foto fra vindercirkelen blev taget, hvor Anders så er flankeret af sine forældre og børn

Mange ungheste

Anders Pedersens pt. bedste hest er 5-årige Draco (Offshore Dream), som foreløbig er noteret for fem sejre og 96.000 kroner i indkørte præmier. Den svenskregistrerede, men danskopdrættede hest starter i morgen i Billund, hvor Aalborg-træneren er på plads med i alt fire heste.

-Vi havde egentlig troet, at Draco skulle ha’ lidt tidlig vinterferie og begynde på noget ridetræning, men han virkede så fin sidst, at vi besluttede os for at melde ham igen. Nu ser vi det an efter starten i morgen, men han får lidt lov til at bestemme selv, om han skal fortsætte med at starte, siger Anders, som pt. har 28 heste på træningslisten, heriblandt fem 1-åringer og seks 2-åringer.

-1-åringerne kan jeg ikke sige så meget om endnu, og 2-åringerne er sandt at sige lidt ”tunge i røven” i år, så jeg regner ikke med, at nogen af dem bliver godkendt før næste forår.

-Jeg synes dog, at det overordnet set ser ganske fornuftigt ud med vores ungheste, så jeg er rimelig fortrøstningsfuld.

Mon det også gælder Anders Pedersens chancer i DM for Travtrænere på søndag?

-Tja, jeg har siddet og kigget lidt i programmet i går aftes, men det er svært at lægge planer på forhånd – det holder alligevel aldrig stik, griner Anders.

-Jeg tror bare, at jeg sætter mig op og håber det bedste. Man får altid noget at vide af de forskellige hestes trænere, og det vil jeg prøve at læne mig lidt på. Det er jo gået fornuftigt hidtil og jeg er da lidt stolt over, at jeg kun var slået med ét point sidst af den bedste danske travkusk gennem tiderne!

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen

Ingen har ønsket hende, Rona, eller Corona-epidemien, som hun mere prosaisk benævnes, men nu var hun der, og så bød hun, intrigant nok som vi kender hende, René op til en ny omgang vals som travtræner, og omstændighederne taget i betragtning, kunne René jo lige så godt valse med, syntes han.

Den 1. september kunne Rene Feltheim skrive travtræner på sit visitkort. Igen, for det har han kunnet før, nemlig fra 1994 til 2003.

– Ja, dengang gik det egentlig meget godt, men det var hårdt arbejde med meget lidt tid til børn og familie i det hele taget. Så jeg valgte at prioritere hensynet til mit bagland og valgte at stoppe med travtrænergerningen. Jeg har så haft forskellige beskæftigelser inden jeg i 2011 fandt et godt job som pedel i en friskole i Hoven nær Ådum, hvor vi bor. Her var min arbejdstid i et såkaldt flexjob fra tidlig morgen til midt på formiddagen, og det gav jo mig lejlighed til at have lidt travheste på amatørbasis. Det var blandt andet heste som Mr. Shorty og Casino Royal, som også vil udgøre en vigtig bestanddel af min nye trænerstad, der i øjeblikket er på ni heste, fortæller René Feltheim og fortsætter:

– Corona-situationen betød lukning for friskolen i Hoven, og dermed mistede jeg mit job. Så hva’ så nu, lille du? Jeg havde jo nogle få travere som hobby, men lysten til at drive forretning og træne heste som hovedbeskæftigelse sad jo stadig i mig. Min hustru Jane og jeg blev enige om, at det kunne vi godt satse på, at jeg blev travtræner igen, nu børnene var blevet lidt større, og med den indbyrdes klausul, at jeg kun skulle have max 15 heste. Der kan heller ikke være flere her på gården, i øvrigt.

T. v.: Stalden er ved at blive udvidet med nye bokse – René ordner meget af det selv. T. h. ses Jane ved at lægge bandager på en hest

Indirekte bærer corona-virusset- eller ronaen, som mange for nemheds skyld bare kalder denne mikroskopisk lille usynlige djævel – skylden for ændringen i familien Feltheims tilværelse. Ronaen bød sig jo som bekendt til på godt og ondt, og blandt andet har ronaen således medført, at René Feltheim altså nu igen kan valse rundt som travtræner.

Jane og René har tre børn, der godt kan give et nap med i stalden. Det er de to yngste, der nok mest er dedikeret arbejdet med hestene. Og her ses de to yngste i aktion

René Feltheim har i de seneste år også døjet meget med en rigtig dårlig ryg, der er blevet opereret ikke mindre end seks gange. Det ser ud til, lægerne på Skejby Universitetshospital har kunnet deres kram, for lige nu går det godt med ryggen.

– Og det er jo også afgørende for, at René  har taget beslutningen om at starte som træner igen. Ud over hjælp fra lægerne så har René også fået nytte af LED-lys-terapi, som har gjort underværker med hans ryg. Terapien  kan bruges af både mennesker og dyr, så vi bruger det også til vores heste, og de elsker at stå og lade sig omfavne af det – man kan se, det giver dem velvære, uddyber Jane Henriksen Feltheim, som er ejer af Aadum Autoophug, som hun har overtaget fra de tidligere ejere, Jørgen B. Nielsen og Kurt Henriksen – sidstnævnte er Janes far,  der også er bidt af travsporten og er kendt som manden bag gården Vallund, hvor blandt andet tidligere travtræner Kim A. Kristensen i Janes ungdom havde sit træningskvarter.

Kappe med aggregater til lysterapi bliver lagt på hesten. Behandlingen tager ofte ikke mere end 5-10 min per gang

Aadum er en lille vestjysk by nær Tarm. I Aadum Autoophug er Jane  travlt beskæftiget fra morgen til aften ugens fem hverdage, men giver da et nap eller to med i stalden om aftenen og i weekenderne. Når der skal heste til løb, holder hun dog fri lidt før, så hun kan køre med som staldpige.

– Egentlig var det ved et lykketræf, jeg faldt over den her form for lysterapi. Vores hest Action Scott havde en skade, og vi var på nippet til at lade ham aflive. Men så gav vi den her lysterapi en chance, og Action Scott var den første testhest hos firmaet Equine LTS, hvor vi således har været med fra starten. Og det gav pote. Action Scott kom sig utroligt nok og har kunnet løbe igen. Og så var det, at vi også fandt på at lade René få del i den terapiform, som kan gavne både dyr og mennesker. Vi er nu ambassadører for firmaet Equine LTS.

– Terapien baserer sig på termografi, det vil sige, at først scannes individet for varmeudstråling fra kroppen, som indikerer hvilke steder, der er problemer, så behandlingen kan intensiveres på de kriminelle steder, hvor der ønskes en helingsfremmende indsats. Derfor er lysterapien særlig anvendelig  i forbindelse med behandling af inflammation, smerter og operationssår. Det er en terapi baseret på forskningsresultater udviklet af rumforskningscentret NASA i USA. Vi har gode resultater med det, og er derfor ikke betænkelige ved at fremstå som ambassadører herfor, men vi lever jo i et frit land, og andre må jo tænke om det her, som de vil, forklarer Jane smilende.

René foran sin ligeud bane – hans hemmelige våben, kalder han den

Renés ’hemmelige våben’

På gården i Aadum, som ligger i umiddelbar nærhed af Janes firma, er der ud over en række folde en rundbane og så Renes ’hemmelige våben’, som han kalder det. Det er dog ikke mere hemmeligt, end vi får lov at se det og fotografere det. Våbnet er en 750 m lang ligeud-bane; den er ikke ganske vandret, altså med små bløde bakkekurver undervejs.

– Her giver jeg mine løbsheste intervaller i 1:35 tempo – det er individuelt, hvor mange de skal have, men en hest i god væddeløbsskik og form serveres ofte 8-9 stykker af slagsen, fortæller René Feltheim, der i øvrigt har et Tarzansk – dvs. Stefan Melandersk – forhold til sine træningsbaner: de bliver passet med akkuratesse og omsorg, og René Feltheim kan tilbringe timer ad gangen i sin traktor med at ’preparere’ anlægget.

Situationen for Billund Trav er i skrivende stund problematisk for dem, der ønsker, at banen fortsat skal have et langt liv. Salg og nedlæggelse af banen besluttes på et aktionærmøde senere i september.

Udsnit af rundbanen, som faktisk er så bred og god, at man godt kunne afvikle et rigtigt travløb på den

– For mig betyder det dog ikke det helt store, om Billund fortsætter eller ej, bedyrer Rene Feltheim.

– Jeg ser da helst den fortsætter, men gør den ikke det, så er jeg jo i den situation, at jeg ikke er afhængig af banen for at kunne træne heste. Jeg har et prima anlæg herhjemme med 1000 m rundbane og en ”rakbana”, som svenskerne siger. Jeg skal nok klare mig, og så er der jo ikke så langt at køre til banerne i Skive og Aarhus. Trods alt har jeg jo også trekvarters kørsel til Billund med lastbil, og det er vel ikke så meget længere til de to andre nævnte baner. Men jeg er også frisk på at køre til de øvrige danske baner og for den sags skyld til en svensk bane i det sydlige, hvis jeg altså har en hest, der kan klare sig dér, slår René Feltheim fast med klang af ægte jysk gå-på-mod i stemmen.

Fam. Feltheim

Staldens hyggekrog med blandt andet TV, hvor man kan følge travløbene i ind- og udland

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

I dag fylder Tova Bengtsson 25 år. Tova tilhører eliten af Monté-ryttere`i Norden, og her på siden titulerer vi hende gerne som Sveriges Monté-Dronning. Tova har et utroligt fint overblik i løbene, disponerer med hestens kræfter på et unik sæt og virker som et med sin hest. Tova indledte karrieren som Monteé-rytter i 2016 og, som det ses herunder, har hun udviklet sig hvert eneste år, og mon ikke hun slår alle rekorder i år

Tova Bengtsson er inde i sit femte år som monté-rytter og måske på vej til sin bedste sæson nogensinde: 68 starter indtil videre – 23 sejre, 11 andenpladser og 2 tredjepladser – en sejrsprocent på 34 og en indtjening på 955.600 SEK.

I 2019 blev det til 93 starter: 15 sejre, 20 andenpladser, 14 tredjepladser og en sejrsprocent på 16 her var indtjeningen 1.288.180 SEK.

I 2018 blev det til 106 starter: 24 sejre, 15 andenpladser, 17 tredjepladser og en sejrsprocent på 23 % og en indtjening på 1.272761 SEK.

I 2017 startede Tova 94 gange: Hun sejrede 19 gange, fik 19 andenpladser og 10 tredjepladser, en sejrsprocent på 20 og en indtjening på 797.941 SEK.

I 2016 blev det til 25 starter: 1 sejr, 3 andenpladser og 4 tredjepladser, en sejrsprocent på 4 og indtjening 85.300 SEK.

Vi ønsker Tova stort tillykke med fødselsdagen og de fine ridt…

Tekst og Foto: Kjeld Mikkelsen