Det grå guld
“Lige så vel som det er vigtigt at få børn ind i travskolerne, synes jeg også, at det er vigtigt at holde liv i passionen for vores herlige sport hos det grå guld, som har været med længe, men som måske ikke har overskud til at have egen hest.
Derfor har jeg længe leget med tanken om at lave en dag om ugen, hvor ” De gamle drenge og piger” kan komme og omgås hestene og køre en tur, drikke noget kaffe, hygge sig og fortælle historier fra de varme lande.
Måske er det en helt skør idé, men hvis nogen kunne tænke sig det, er der opstart her på Bodil Mølle torsdag d. 19.oktober kl 8.30
Tilmelding her eller på 28 49 26 22″
Sådan skrev Lillian Uglebjerg på facebook den 28 sep 2023 og det har været en succes.

Der er blevet hygget om hestene, drukket kaffe, spist rundstykker og kage, fortalt anekdoter og røverhistorier.
Mange af deltagerne har været væk fra sporten i mange år og har nu som pensionister fået lysten og tiden til igen at snuse til travet og så var Lillians ide` lige det der skulle til.

Lillian Uglebjerg holder til på Bodil Mølle lidt syd for Aahus, her har hun omkring 40 heste i træning, så det er også en kærkommen hjælp, når hun ca. hver fjortende dag har det grå guld på besøg

.
I torsdags var der lidt afbud, så fremmødet var ikke så stort, men der blev kørt lidt heste.

Svend Erik Stæhr, Jørn Andersen og Anne Marie Kjær var på banen anført af Nikoline Drewsen, som er en af de ansatte i stalden

forrest er det Svend Erik Stæhr, efterfulgt af Jørn Andersen og bagerst Anne Marie Kjær

Christina var mere til en ridetur i skoven og Jørn Bundgaard Stæhr var på dagen mere til en hyggesnak og i løbet af formiddagen dukkede der også et par stykker mere op til lidt hygge og snak

Jørn går til daglig til hånde på JVB, hvor han er en slags altmuligmand

 

Christina gør klar til en ridetur i skoven

Lillian har haft fremgang år efter år og i år har hun en sejrstatistik på 29 %, i 14 starter er det blevet til 4 førstepladser, 2 andenpladser og 3 tredjepladser og indkørt 126.984 kr,
På mandag starter Lillian 4 heste til Lunch trav på hjemmebanen i Aarhus og dagen efter, tirsdag d. 6. feb tager hun turen til Jægersro med 3 heste.
Alt i alt ser Lillian lyst på fremtiden og i en boks i enden af stalden skal vi lige hilse på Lillians derbyhåb i år, vel at mærke det Italienske derby – her finder vi Lillians egen Fashion Jet (IT) efter Twister Bi (IT) og Vanga Jet (IT) og holder hesten form og fremgang, så vil Lillian gerne prøve ham i det Italienske derby til september