Den 2-årige hoppe Filippa L, der ejes af sit opdrætterpar Astrid og Andreas Larsen fra Hemmet i Vestjylland, har startet sin gryende karriere på bedste vis ved allerede at have vundet to mindeløb på JVB, nemlig travtræner Vagn Lønborgs Mindeløb og travtræner Poul Kraghs Mindeløb.

Andreas Larsen har netop rundet de enogfirsindstyvende somre, og han er still going strong – jo vist. Godt nok har en operation i skulderen gjort ham lidt ukampdygtig på det seneste, men det tager han med oprejst pande:

– Jeg har altid trænet mine travheste selv. Lige ind til den her operation. Filippa L er den hest af vores, der har stået længst tid på banen, for vi har været nødt til at sende hende til en professionel, for jeg kunne jo ikke selv køre med hende. Bortset fra tilkøring, så står vore heste som hovedregel ikke på en bane. Filippa blev som plag kørt ind af Peter J. Hansen i Billund.

Filippa L var årets første 2-årsvinder, da hun den 7. juli vandt travtræner Vagn Lønborgs Mindeløb på JVB med Rene Kjær i sylkyen.

Siden var hun femte på Lunden i derbyweekenden.

– Hun blev lidt stresset over en omstart og fik siden dødens det meste af rejsen, så den dag var ikke optimal, forklarer Andreas, der deler interessen for travsporten  med hustruen Astrid,

De nyder nu deres otium i hjemmet i Hemmet efter et ellers langt og virksomt liv som landmandsfamilie.

De kom ind i sporten med Billund banens tilsynekomst i begyndelserne af 70’erne.

– Vores første travhest var Anvil Chorus-sønnen Tilly Song, der var fra 1972 og  opdrættet på Sjælland, husker Andreas og fortsætter:

– Jeg byttede mig til ham for en kalv. Det var en landmand, der hed Bent Damgård, jeg byttede med – han kørte også trav i Billund dér i starten af banens historie, og i øvrigt opdrættede han vist nok heste med navnet Rosendal.

– Tilly Song var vel ikke noget særligt, men ham øvede jeg mig på, og det gik udmærket. Jeg var jo vant til heste fra min opvækst på landet i nærheden af Ølgod, men med mekaniseringen af landbruget droslede hesteholdet jo ned, så væddeløbssporten blev jo en god undskyldning for os landboere for stadig at have med heste at gøre. For os blev det en familiesport, og vores fire børn nød da også godt af hobbyen, selv om ikke alle af dem er lige tilpas ved at omgås heste. De følger i hvert fald godt med den dag i dag, selv om de jo også er gået hen og blevet voksne.

Sideløbende med egen landbrugsdrift har Andreas en overgang tilbage i halvfjerdserne og firserne også virket som husbondafløser i sit område, og her kom han af og til og vikarierede hos landmanden Christian Lauridsen i Bork – en mand som Andreas  sammen med Christians opdrættermakker Villy Christensen ikke kunne undgå også at træffe på travbanen i Billund, og de ses nu ofte og får en hyggesnak om vind, vejr og trav. Mest trav.

– Vi har haft rigtig mange heste igennem tiderne, men vi har aldrig haft den helt store stjerne. Og det er vi heller ikke gået efter. Vi har for en overkommelig sum erhvervet os heste, som andre har opgivet. Så har vi pustet liv i dem igen, fået dem på ret køl. At de ikke har stablet sejre, men blot klaret sig hæderligt i løbene, det har været nok for os. Vi har det godt med at omgås dem til daglig, hygge om dem og træne dem.

– Vi kan snart ikke huske navnene på alle dem, vi har haft, men når jeg lige skal skyde fra hoften, så tænker jeg Filiokus (forrige F-årgang), Tobil (f. 2010), Pepsi Fling, Tara Press og dennes datter Micamajka L – det er jo nok ikke store navne, men de har betydet meget for os.

Er hesten trist, så synger vi for den…

Hvis en hest en overgang er lidt stresset, så har Astrid et probat middel til at få dem beroliget:

– Ja! Jeg går ind til sådan en hest, og så synger jeg for den. Jeg er ikke nogen sangfugl, så det lyder temmelig sikkert ikke kønt for andre mennesker, men hesten, den falder ned mentalt set. Man kan også bare snakke med hesten ganske stille og roligt, være ved den og nusse den. De elsker det, smiler Astrid.

Filippa vandt som sagt årets første 2-årsløb, og det var samtidigt Vagn ”Futter” Lønborgs Mindeløb.

– Vi har jo stadig Pure Gold L, Filippa L’s mor, herhjemme, hvor hun går med det føl, hun fik i april i år – en helsøster til Filippa L, beretter Andreas og funderer videre:

– Det sjove er jo, at Pure Gold L, som vi jo også havde som væddeløber, hvor hun var en rigtig god en af slagsen, at hende skaffede Henrik Lønborg jo til os. Opdrætteren Kjeld Lønstrup var til sinds at skille sig af med hende, og så slog vi til. Og Henrik Lønborg skulle jo så overrække ærespræmien i hans fars mindeløb til os – mon han vidste, at vi var dem, der stod bag Pure Gold L? Det gjorde han jo nok, for han kørte hende jo en del for os.

– Og vi har jo så  fortsat Med ”L” som betegnelse for vores opdræt. ”L” som i Larsen, selv om Pure Gold jo nok har et ”L” for Lønstrup.

Selv om Andreas og Astrid begge ikke kan kaldes årsunger henset til dåbsattesten, så gætter udenforstående let 20-30 år forbi til den lave side, når de bliver bedt om at anslå deres alder.

Det tilskriver ægteparret livet som landbofolk, hvilket liv ofte foregår udendørs med rigelig motion, samt som det mest vigtige: en hobby, altså travhestene, at gå op i.

– Ja, det holder én ung, og lige så snart skulderen er rask, så skal jeg have Filippa hjem fra Bent Svendsen, som hun står hos nu. Så skal jeg selv træne hende. I øvrigt så er det sjældent, for ikke at sige aldrig, at vores heste er syge. De går ude døgnet rundt. De kan gå ind i en boks, hvis de vil, men det  gør de sjældent. Den friske vesterhavsluft gør dem godt – og den friske blæst fra havsiden jager støv og mider bort.

– Bent Svendsen og jeg, vi kommer godt ud af det. Vi kan rigtigt give hinanden noget røg, og det er jo hyggeligt, når det hele ikke er så konformt, lyder det fra Andreas, der slutter af med at sige:

-Han satte jo sig selv op bag Filippa L den 8. september i år og kørte Filippa L til sejr, så han havde jo nok lært lektien fra forrige gang, og han gjorde jo på fornemste vis Bent Svendsen kunststykket efter!

– Jeg arbejdede hos Flemming Jensen for et par år siden, og her passede jeg nu 11 år gamle Rapide du Pommeau.

– Nu har de tidligere ejer så foræret ham til mig.

Sådan fortæller Ida Udell, finsk-svensk af oprindelse, men nu bosat i Danmark, hvor hun sammen med sin bedre halvdel Jesper Hansen residerer på et landsted beliggende i Vendsyssel mellem Dronninglund og Asaa.

– Han er sådan en sød og rar hest, og min lille pige Olivia på to år kunne sådan set godt ligge og sove mellem benene på ham i boksen, uden hun overhovedet ville komme til skade, skønner Ida.

– Han har en stor motor, og han løbe de lange distancer som i Derby-stayeren i 1:12-fart hele vejen, også i dødens, det er han ligeglad med, supplerer Jesper Hansen, der videre fortæller:

– Han er kåret i Sverige, men jeg vil også gerne bruge ham til danske hopper, så nu siger reglerne, at vi skal ham kåret i Danmark også, og det må vi jo så se at få gjort.

Jesper er født ind i travsporten. Hans far var fodermester hos den fordums store nordjyske opdrætter og hesteejer Nejsig Larsen. Jesper har derfor lært alt om travheste fra barns ben. Via Nejsig Larsen kendte Jesper blandt mange nordjyske travfolk træneren Jørn Damsgaard, der still is going strong og nyder sit otium. Jesper har denne lille anekdote om Damsgaard.

– Jeg mødte ham engang, hvor han fortalte, at efter sin skilsmisse sent i livet havde han mistet alle sine fysiske travminder i form af billeder, ærespræmier og pokaler. Men via Nejsig Larsen og min far havde jeg fået de billeder og pokaler, Jørn Damsgaard som træner og kusk havde hjemført til dem, og jeg gav dem så til Jørn Damsgaard, for han havde da mere gavn af dem end jeg, tænkte jeg. Det var lige så tårerne stod i øjenkrogen på den gamle træner, da han fik disse ting. Det betød meget for ham i den situation, husker jeg.

Travsporten ind med modermælken har også Ida fået. Bedstefaren, der stadig lever og er sit 88. år, var i sin tid træner på den nu hedengangne finske travbane Vasa. Han holder nu til i Øster Botten og passer stadig en  lille håndfuld heste. Mens Ida var lille arbejdede moren på Menhammer og faren var banemand på Solvalla. Moren er i dag på Skråmsta Stutteri AB, som blandt andet tilbyder Scarlet Night.

Ida voksede op og blev selv skøterske og var blandt 4½ år hos Timo Nurmos inden han flyttede til Per Lennartssons tidligere træningsetablissement. Siden kom hun til Flemming Jensen, hvor hun så rendte ind i Jesper Hansen. De blev kærester, og har altså sammen datteren Olivia på 2 år.

– Men det er lige før Rapide du Pommeau betyder mere for hende end os to til sammen, lyder det med et glimt i øjet fra Jesper, mens Ida og hendes øjesten Rapide du Pommeau poserer for fotografen.

Kirsten og Harry Carstensen har særligt travlt på Lundens storløbsdage. Specielt når der er tredobbelt Derby-weekend, som det var i år.

Især lørdag og søndag med de to store derbyløb som kulmination respektive dage, så skal der gås til den.

Parret starter kl. 9 og åbner dørene til vægten, den lille biks på staldterrænnet, hvorfra de styrer uddelingen af nummerskilte til dagens løbsdeltagere. Samtidig skal de have styr på, hvor hver deltagende hest er opstaldet under løbsdagen.

– Når løbene er i gang, skal jeg ud til hver enkelt, der har syndet i løbene, og forelægge dem bødesedlerne fra dommerkontoret.

– Jeg skal også formidle al kommunikation mellem de deltagende og dommerne. En aktiv kan være usikker på, om hans hest skal deltage, og så skal dyrlæge og dommere informeres, ligesom jeg skal have fat i de aktive, hvis dommerne ønsker en udtalelse fra dem – og jeg skal altså lige hilse og sige, at det kan være svært at finde catch driverne – de farer jo rundt fra stald til stald, forklarer Harry Carstensen, der krydrer sit otium med denne tjans, som han ganske vist  er honoreret for, men som han siger:

– Der er meget con amore i det, for timelønnen tør jeg ikke regne ud.

Kirsten hjælper sin husbond om formiddagen, men klokken 12 så styrer hun sine skridt over på den anden side af staldterrænnet og sætter sig bag en totomaskine – så er hun en del af Lundens totopersonale.

Kirsten startede som banespeaker på Lunden i de tidlige 70’ere kort efter hun og Harry havde giftet sig. Der sad hun så og speakede til engang ind i 80’erne.

Sine barnesko har Kirsten trådt på Klampenborg Galopbane, og hun har i sine unge år redet som rytter såvel på Klampenborg som på Odenses galopbane. Her blev hun tit hentet over, idet hun var i stand til at ride vægten 50 kg, det lille siv.

Harry Carstensen var træner i tyve år fra 1968 til 1988 på Lunden, inden sygdom satte ham ud af spillet. Siden har han og Kirsten en periode henlevet livet som opdrættere på Langeland, inden turen atter gik tilbage til Nordsjælland, hvor de i en del af de seneste år havde fornøjelsen af traveren Runaway, der med god succes startede for Axel Jacobsen.

Harry Carstensen er udlært ved så gode og legendariske – nu ofte også  hedengangne – trænere som Leif Nielsen (”Lille Leif”), Knud Hansen, Jørgen Olsen, Jørgen Kaiser-Hansen og Ib Hansen.

– Knud Hansen, faktisk træneren Tommy Petersens svigerfar, var en dygtig mand, som jeg lærte vældigt meget af – han er måske i dag gået lidt for meget i glemmebogen i forhold til de andre, pointerer Harry.

I dag er Kirsten og Harry  hyppige gæster på Fyens Væddeløbsbane, hvor Kirsten udfylder rollen som banespeaker.

– Det er den sødeste hest i verden, forklarer Marie Louise Kristensen om dem fem år gamle hingst Master og Disaster, der er svensk indregistreret ved fødslen.

– Jeg passer ham altid i weekenden og er med, når han starter i en weekend ligesom i dag. Jeg har tidligere passet ham fuldtid hos træner Gitte Madsen, hos hvem jeg har passet en hel række gode væddeløbere, blandt andet Attila og Count On Me K G.

Marie Louise kom ind i travsporten for 11 år siden.

– Jeg har ikke nogen som helst baggrund i sporten, men min skolevenindes mo kom hos Søren Johansson, der dengang havde domicil på Billund Trav. Så hos ham kom jeg så til at arbejde indtil for fire år siden, hvor jeg kom til Gitte Madsen. Det var til at begynde med på  fuld tid, men inden for det sidste år er jeg begyndt at arbejde på en tobaksfabrik i Holstebro og er blevet pendler i og med jeg stadig bor i omegnen af Billund. Jeg har meget natarbejde, og arbejder så med hestene hos Gitte, især Master of Disaster, i weekenderne.

– Det giver tryghed i hverdagen at have fast arbejde, som jeg har fået det i Holstebro, men mit hjerte banker for hestene, og at arbejde med dem er min passion. At arbejde fast inden for travsporten er for usikkert et fundament, må man bare erkende, slutter en glad Marie Louise.

Timmy Ruusuviita markerede i dag under løbene på Billund Trav sin start som public træner på banen, og det gjorde han med en reception, hvor der blev budt på gløgg, æbleskiver, kaffe og småkager.

Timmy Ruusuviita, der oprindeligt stammer fra det finske, har tidligere arbejdet som professionel staldmand i Sverige og Danmark. Han har dog de sidste par år fungeret som amatør med base i Billund.

Timmy modtog de fremmødte med et stort smil og gjorde rede for sin tanker om sin opstart:

Carsten Madsen med receptionsgave til den nystartede træner Timmy Ruusuviita. Foto: KM FOTO

– Jeg lægger ud med otte heste, og det er fint for mig lige nu. Jeg vil gerne have flere heste, men ikke for enhver pris. Der skal være sammenhæng i økonomien forstået på den måde, at hestenes indtjeningsmuligheder giver hesteejerne lyst til at investere, så det matcher de øgede omkostninger for mig ved at skulle hyre personale – for mere end otte heste fordrer, at man får behov at ansætte staldfolk.

– Af de otte, jeg starter med, står der fem her på banen og tre hjemme på gården godt femten kilometer her fra banen. Af de fem på banen udgør to ældre problemheste, som jeg skal prøve at finde nøglen til. De kommer tidligst til start om nogle måneder. De tre resterende er ungheste, som alle er spændende at arbejde med. Hjemme har jeg tre løbsheste, hvor Miss General er mest startaktuel. Efter sine flotte præstationer tidligere på året er Sax In The City ramt af noget – jeg tror, det er en virus, så det skal vi lige have has på, så skulle han gerne i gang igen.

– Min stald skal være præget af, at her skal være plads til alle. Store som små, erhvervsdrivende som lønmodtagere og så videre – alle er velkomne. Og vi lægger vægt på at hygge om hesteejerne og andre interesserede, når de møder frem i stalden, både til hverdag og til fest, havde jeg nær sagt, altså løb, mener jeg. Min bedre halvdel Nina og jeg vil altid stå parat og kræse om både hest og staldgæster.

Timmys bedre halvdel Nina Smedegaard er en habil amatørkusk og udgør et godt fundament i den nyetablerede trænervirksomhed

Nina er amatørkusken Nina Smedegaard, som altså danner par med Timmy, og som helt sikkert nok skal give en ganske betydelig hånd med i gemalens nystartede trænervirksomhed.

I aftes vandt Tova Bengtsson Monte`løbet på Jägersro med Stefan Persson trænede Bonnies Celebrity og tog dermed sejr nr. 10 i 42 starter, læg dertil 8 andenpladser og 7 tredjepladser og en sejrsprocent på 24 og vi er knap halvvejs i 2018…

Sidste år startede Tova 94 gange, vandt 19 sejre og tog 19 andenpladser, 10 tredjepladser og en sejrsprocent på 20.

Fortsætter Tova i samme spor, bliver det spændende at se sejrsprocenten ved årets udgang, vi ønsker Tova stort tillykke med fremgangen.

Stephanie J Werder får travlt i aften, kl.1822,  rider hun Mythology Bluechip i andet løb, som er et Monte`løb,  på Solvalla.

Knap tre timer senere, kl. 21.05, rider hun Teetime i ottende løb på Jägersro Travbane, også et Monte`løb – Hvordan kan det nu lade sig gøre ? – jo,  Stephanie kan nemlig snuppe flyveren fra Bromma Lufthavn, som ligger lige bag Solvalla og med afgang kl. 19.15 og ankomst til lufthavnen ved Malmø¨kl. 20.20, kan det lige gå, men så må der heller ikke være forsinkelser…

Tysse og Cecilie på Solvalla – deltager i Det Lilla Elitloppet for ponytravere søndag formiddag

Cecilie G. Jensen fra Billund deltog søndag formiddag på Solvalla i Elitloppet for ponytravere. Med sin øjesten Tysse. Som repræsentant for Danmark

Cecilies mor klar med sulkyen – deltagere og familie og venner fik T-shirt med startfeltet til Lille Elitloppet på ryggen

Modstanden var dog for overvældende, og Tysse og Cecilie måtte tage til takke med en af de sidste pladser. For fjerde år i træk vandt ponyen Fantom det løb – denne gang med Patrick Franzén som kusk.

Cecilies mor klar med sulkyen – deltagere og familie og venner fik T-shirt med startfeltet til Lille Elitloppet på ryggen

Fantomet inden for ponytravet Fantom vandt for fjerde gang i træk Lille Elitloppet – her ses den på vej til sejren denne søndag – Tysse er ikke nået ind i billedet endnu…

Foto: KM FOTO

U. S. Male E. P titter ud af sin boks på Solvalla, mens den tæller ned til starten senere på lørdagen i Harper Hanovers

Ægteparret Elisabeth og Pål Granlund fra Gram ved Ribe har en spændende lørdag foran sig. I dagens langdistanceløb, Harper Hanovers Mindeløb, har parret nemlig deres eget opdræt, stayeren U. S. Male E. P. til start.

Den syvårige vallak har tidligere været hos Peter Jensen, hvor den gjorde det flot. Siden kom en skade i vejen, og ægteparret valgte at give hesten fred og ro et passende stykke tid. Herefter valgte parret at sende den i træning i Frankrig hos den 40-årige Nantes-træner Olivier Raffin, der har en egen gård med fine træningsforhold og adgang til træning på kysten nær Nantes. Olivier er bror til Eric Raffin, en af Vincennes succesrigeste monteryttere og travkuske lige nu.

I 2017 tjente U. S. Male E. P. knap 800.000 dkr. Og i år har den fulgt op med hidtil en halv million dkr. i runde tal, dvs. at opholdet i Frankrig har givet en indtjening på rundt en million dkr. I den periode er det blevet til en halv snes sejre.

I dag venter så en fornem opgave.

Hvordan er hesten rustet til den?

Pål:

– Han er i fin form, er slank og fit. Han er ikke den starthurtigste, men han ynder de lange distancer og kommer stærkt til slut. Hvis han kan gå op til sit bedste, løber de ikke fra ham, og han ville kunne være med på stregen, tror vi. Men, og der er et men i dag. Han har nemlig haft en lang transport til Stockholm. I tirsdag blev han kørt fra Nantes til vores gård i Gram. Her slappede han af i to dage i fold. I går opholdt han sig så ti timer i transporteren, inden han landede på Solvalla ved 18-tiden. Og derfor kan han være lidt træt, men vi håber, det går.

Pål Granlund

Pål og Elisabeth har været gift i 20 år. Elisabeth har altid været hestepige, mens Pål, der er filmdistrubutør i Norge, hvilket han stadig er aktiv udøver af, tidligere har ejet travheste, men først er kommet i gang med at arbejde med hestene, efter han lærte sin frue at kende. Nu har de fem følhopper på gården i Gram, og fredag 13.36 leverede U. S. Male E. P.’s mor Loving You E P et føl. Elisabeth er derfor blevet hjemme for at passe følhopperne – en anden af dem skal også snart fole.

Helen Christensen

På plads for at overvære U. S. Male E. P.’s start i Harper Hanovers er også hestepasseren Helen Christensen, der ellers til daglig går til hånde i ægteparret Granlunds opdrættervirksomhed. Helen er lige fyldt 60, har hele tiden arbejdet som hestepasser, blandt andet hos den tidligere Billund-træner Thorkild Hansen.

Foto: KM FOTO

Sven Lindblom tjekker hestens aktuelle eksteriør med dataprogrammets beregnede prognose for samme

Sven Lindblom fra Naturapoteket i Sætra Brunn ved Sala og kendt som en af Sveriges kyndigste til bedømmelse af relationen mellem avl og eksteriør inden for traveravlen har i forbindelse med fredagens auktion i Stockholm en af årets travleste arbejdsdage. Ud på eftermiddagen er han på opstaldningspladsen for auktionens reelt 89 stykker plage (i skrivende stund er ni stykker udgået). Hvert individ gennemgås nøje og grundigt af Sven Lindblom og relateres til det dataprogram, han har udviklet og som kan forhåndsbedømme en given avlskombination.

På pladsen kan Sven Lindblom så eftergå, om dataprogrammet har ret eller er forkert på den – men som han siger, så holder forudsigelserne som oftest. Den endelige vurdering af auktionsdeltagerne deler Sven Lindblom med de trænere, der har valgt at samarbejde med ham. Disse trænere holder sig til de auktionsnumre, Sven Lindblom har stukket ud for dem.

Stefan Melander har brugt Sven Lindblom som læremester, og Stefan Melander er med hvert auktionsindivid mindst lige så omhyggelig, som læremesteren er

Foto: KM FOTO