Lars Brender er forpagter af kaperkørslen i Den Gamle By i Århus. Hestene fragter museets besøgende rundt i højsæsonen, der har to etaper, den sommerlige fra maj til september og så den hyggelige i julemåneden december.

Lige nu er kørslen dog sat på pause. Det er som bekendt Corona virussets skyld. Så Arne og Ametyst og alle de øvrige kaperheste har rigtig haft tid til at nyde foråret i foldene syd for Randers, nærmere betegnet i Fløjstrup ved Vester Alling, hvor Lars Brender holder til, og hvor hestene har deres hjemlige base, når de ikke er på arbejde i Den Gamle By. Der er dog lys for enden af tunnellen: Regeringen har torsdag i nærværende uge givet grønt for en yderligere åbning af Danmark efter pandemirestriktionerne, men hvordan det lige påvirker aktiviteterne i Den Gamle By må man orientere sig om i dagspressen.

Kaperkørslen – når Den Gamle By engang før eller senere igen er i fuld vigør – byder på to ture. Den lille på ca. en halv kilometer i gader og gyder i selve bydelen af Den Gamle By, og så den store, hvor man supplerer den lille tur med en tur rundt i Botanisk Have, hvor man så når op på en kilometer. I højsæsonen bliver det op mod tyve ture i et skønsomt mix af de to typer ture over en dag.

– Hvis du på et år kører regelmæssigt i de perioder, så når du hele verden rundt. Forstået sådan, at så har du fragtet personer hidrørende fra alle verdens lande rundt, forklarer Lars Brender, der har drevet kaperkørsel i en menneskealder.

Lars Brender med en af sine hvide boulonnais’ere

Men hvordan startede det?

– Man kan sige, det startede i 1980, hvor jeg grundlagde mit firma, enkeltmandsfirmaet, Århus Kaperkørsel, hvor jeg så kørte rundt i selve Tivoli Friheden og i skovområdet ved tivoliet – jeg havde min første holdeplads lige uden for dette forlystelsesetablissement. Jeg har også haft kaperkørslen inde i centrum af Århus med base på Åboulevarden.

Buddreng

– Men min interesse for heste går jo tilbage til barndommen. Jeg er købmandssøn fra Geding ved Tilst. Jeg kørte som dreng bud for min far, og tit kom jeg til den lokale slagter Ove Juel Rasmussen, der også var travmand. Hans søn Verner Juel Rasmussen, som jo netop for nylig er gået bort i en høj alder, arvede sin fars interesse og blev landskendt for sine Vixi-opdræt fra stutteriet Mariesminde ved Kvottrup.

–  Så jeg kom via mit bekendtskab med den familie også ind i travsporten, og i mine tidlige ungdomsår var jeg på skift knyttet til flere af trænerne på Jydsk Væddeløbsbane – længst tid var jeg nok hos Preben Munch, og hans søster Annette er i dag stadig min revisor. Da jeg sprang soldat i Næstved, bestod min omgangskreds i fritiden for det meste af de travfolk, der var på de kanter, blandt andet familien Hansen fra Bryggergården, hvor Jens Arne Hansen i dag jo stadig er aktiv som træner.

– Da jeg var ti år gammel og hjalp til på Stutteri Mariesminde, var jeg i fjernsynet i Sportsorientering, som det hed dengang dér midt i tresserne, hvor legendariske Gunnar Nu-Hansen stod for at lave et indslag om familien Juel Rasmussen og deres heste – der blev vist gode, lange passager, hvor lille jeg trak rundt med hestene.

– Ved besøg på Charlottenlunds travbane og galopbanen i Klampenborg stiftede jeg bekendtskab med kaperhestene i Dyrehaven og blev betaget af dem. Her spirede ideen til at prøve at køre med sådanne heste i Århus.

– I Århus havde jeg også stiftet bekendtskab med en familie Haagensen, der stammede fra Randerskanten. Jan Haagensen var en toprytter inden for cykelsporten. Han dystede ofte med store navne som Niels Fredborg, Gunnar Asmussen og Gert Frank. Jan Haagensens far havde tilbage i starten af det forrige århundrede et vognmandsfirma med base i Århus, og det var med hestetransport. Stalden var dér, hvor varehuset Salling i dag ligger, i Amaliegade.

– Cykelrytteren Jan Haagensen er i øvrigt far til Lunden-træneren Alex Haagensen. Alex er blevet min svigersøn, idet han danner par med min datter Lisbeth. Lisbeths bror Lasse var i øvrigt den travkusk, der hjemførte den første trænersejr overhovedet til Alex Haagensen efter at han var startet op på Lunden. Lasse mistede desværre livet i en trafikulykke for et par år siden, beretter Lars Brender.

Trioen Kjersgaard, Fridthjoff og Brender

I øvrigt har Lisbeth og søsteren Louise  bistået farens forretning – døtrene har ofte ageret kuske i sommerperioderne i den tid, Lars har drevet sit firma, og Lars kæreste Ulla har sørget for regnskaber og den slags. Ulla har holdt Lars ud  i 19 år, men de har også hver deres bopæl og ses mest i fritids- og ferieperioder. Hun står for Borgerservice i Fåborg, og dér tager Lars ned, når han trænger til at koble helt af.

Ellers tager kæresten  til Fløjstrup i weekenderne, hvor hun jo så styrer regnskab og dertil lidt planlægning omkring husholdning, så Lars og medhjælpere ikke går helt kolde i løbet af arbejdsdagene. Dog har kæresteparret nydt hinandens selskab i en lang periode just nu, idet Borgerservice under corona-restriktionerne styres fra matriklen i Fløjstrup.

Selv om datteren Lisbeth er stærkt optaget af at bistå gemalen Alex med trænergerningen på Lunden og har meget at se til i stalden på selve banen, men så sandelig også på det lejede landsted i Nordsjælland, hvor hestene oftest tilbringer tiden mellem løbsopgaverne, så får hun dog stadig tid til at bistå faderen med kaperkørsel i spidsbelastningsperioderne.

Vue fra markerne ind mod Kapergården i Fløjstrup, hvor Lars Brender og hans fjorten kaperheste holder til

Vi skal høre mere om udviklingen af firmaet. Lars Brender fortæller:

– Omkring 1990 var jeg med i en udsendelse hos den århusianske lokal-tv-pioner Jack Fridthjoff, og her mødte jeg også Erik Kjersgaard, historikeren, der dengang stod for Den Gamle By. I den forbindelse opstod tanken og ideen om at indlemme kaperkørsel i Den Gamle Bys repertoire. Vi satte det i gang, startede med én hest, snart var der to, og inden vi havde set os om, så havde vi fire heste og altså fire vogne i gang. Senere har vi også fået tospand med i konceptet, og i dag har jeg vel 9-10 heste, der trækker turister rundt i Den Gamle By. I sæsonen står de ca. fem ad gangen per  uge på en dertil indrettet stald i Købmandsgården, hvorefter de kommer hjem til mig her på mit landsted og er en uge på græs. Det hold, der har gået i Fløjstrup, bliver så kørt ind til Den Gamle By, og så har de en arbejdsuge. Sådan skifter vi.

– Jeg har en trailer til to heste, så jeg må køre turen Århus – Fløjstrup et par gange om fredagen, der er den sædvanlige skiftedag.

Corona-tiden er ikke så skidt at den ikke også er godt for noget. Langdistanceparret Ulla og Lars har kunnet hygge sig sammen i en længere sammenhængende periode, da Ulla er nødsaget til at arbejde hjemmefra – til daglig bor og arbejder hun ellers i Fåborg på Fyn

Boulonnais tilsat lidt traverblod

Lars Brender har i alt 14 heste på landstedet i Fløjstrup. Heraf er nogle følhopper og føl.

– Jeg benytter hesteracer som Frederiksborg-heste, Oldenborgere, men mest hælder jeg til Boulonnais’ere. De er rolige, gemytlige og godmodige, hvilket er gode egenskaber, når de træffer så mange mennesker, som de gør i Den Gamle By. De kan godt kapere den trang, folk har til at hilse på dem og kæle lidt med dem uden at blive frustrerede eller gale. Samtidig har de en gevaldig god skridtlængde, så de kommer fremad uden unødig anstrengelse, og stadig holder vi jo det her adstadige tempo på ca. 5-6 km i timen, der gør, at turisterne kan få tid og ro til at opleve alle seværdighederne, vi passerer.

– Og traverne? Jo til at begynde med havde jeg kun gamle, udtjente travere – nogle af den tunge type, som havde det lidt svært med den høje fart, de forventedes at skulle præstere på travbanerne. De var gode til det her kaperkørsel. En af de første, jeg havde, var en bornholmer, Jaco Klinteby, som jeg fik foræret af Preben Kjærsgaard. Det var en stærk og fin hest, god som kaperhest, for langsom til trav.

– Boulonnais’ere er ofte hvide, men de kan have andre farver. Jeg er så begyndt at krydse den race med travere. Det giver nogle helt specielle individer nærmest skræddersyet til kaperkørsel. Boulonnais’ere er nogle store tunge heste på næste et helt ton. Med krydsningen får jeg lidt finere, slankere udgaver, som passer fint til de lidt snævre passager, der jo kan være i Den Gamle By.

Lars Brender foran en af de mange vogne, han har stående på sin ejendom i Fløjstrup

Vi møder i højsæsonen ind om morgenen klokken 5.30, og så motionerer vi straks hestene lidt under rytter i Botanisk Have, inden de gøres klar til at trække vogn og turister. De ryttere, der kommer om morgenen, er nogle studerende, der finder adspredelse i den opgave.

Lars Brender tog i sin tid jockeylicens på JVB i halvfjerdserne. Hos daværende træner Bent Madsen. Mellem år og dag har Lars Brender startet en travhest, og han har også vundet – blandt andet på Fyens Væddeløbsbane vandt han i 2005 med hesten Full Screen. I de sidste år er det mest som opdrætter inden for travet, Lars Brender har virket, blandt andet har føromtalte Full Screen bragt hoppen Remember Screen S, som nu befinder sig hos Århus-amatøren Jimmy C. Nielsen.

Mange – især måske fra det østjyske – husker nok en tv-serie, Strigler og Børster, der blev bragt for godt  tyve år siden, hvor en række forskellige finurlige skæbner med tilknytning til JVB var gennemgående figurer. Kaperkusken Lars Brender var en af dem – parret Lizzie og Tage nogle andre, og de tog vist nok alle i den serie danskerne med storm.

 

Udsigt over foldene

 

Lars Brender har haft sin nuværende gård i Fløjstrup i 7 år, og den restaurerer han nænsomt, så den kan bibeholde sit oprindelige udtryk

 

Hyggestund i folden. Til familien hører også et lille æsel, der flittigt tager del i pasningen af kaperhestene

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen