Og det var i de dage, hvor Tarok indtog alles hjerter, og solen nådigt skinnede over dansk travsport. Familien Hjorth Havndal i det Østjyske blev dengang – og det er jo snart 50 år siden – af bekendte tilskyndet til at tage med til Aarhus for at se det røde lyn fra Salling i aktion.

Familien Hjort, mor og far og to søskende, faldt alle pladask for dannebrogshesten Tarok og for travsporten.
Faren Jørn Hjorth, der i øvrigt drev en virksomhed med spilleautomater, fik herefter fat i nogle travheste, løbsheste, men også følhopper, og så opdrættede han på livet løs, og familien havde nu en hobby at samles om. Det fik de da også god succes med.

Da døtrene Helle og Lene blev voksne, tog de stafetten videre. De avlede videre på farens opdræt, og det fik de også succes med.

 

      Lene Hjort                                                                 Helle Hjort

Men gråvejret havde sænket sig over dansk travsport. Glansen fra Taroks dage ebbede langsomt ud, og økonomien i sporten blev træls. Søskendeparret valgte at satse på at blive i sporten ved at lade føllene indregistrere i Sverige for derigennem at få bedre økonomi i hobbybedriften.

Og den satsning har givet tilstrækkelig pote, så søskendeparret stadig er en aktiv del af skandinavisk travsport. Det er f.eks. hesten Calle Crown et levende bevis på. Calle har indtil videre indløbet knap 2,4 mio. SEK i 35 starter med 9 sejre og 5 andenpladser til følge, heraf en del opnået i den hårde franske konkurrence overvejende på Vincennes. Calle står rekordnoteret med tiden 10,3ak. Og med lidt mere løbsheld kunne præmiekontoen sagtens have været væsentlig større.

I dag bor søstrene Lene og Helle Hjorth under samme tag på en landejendom et lille stykke uden for landsbyen Tebbestrup sydvest for Randers. Det gør de sammen med deres mor Lone og Helles datter Caroline. Her flyttede de ud for tre år siden, og her går blandt andet følhopperne Hillary Crown og Olly Esterel sammen med Hillary Crowns datter Gerda Crown og Olly Esterels føl fra i år efter Broad Bahn.

Caroline er ridepige med stort R og har netop i år vundet DM i ridebanespringning for Children og opnået en sjette plads i Baltic Cup, hvor en ellers sikker førsteplads blev reduceret til en sjetteplads i sidste spring, hvor en bom i allersidste spring desværre røg ned. I år blev hun konfirmeret. I konfirmationsgave fik hun den røde travhoppe Ella Crown – Hillary Crowns afkom fra 2016, som i år blev købt tilbage fra Sverige. Hun er faldet efter Love You-sønnen Racer Bourbon.

Helle fortæller, at hun som lille ønskede sig en pony, hvilket hun dog ikke måtte få. Faren var jo gennem oplevelsen med Tarok blevet bidt af det med travet, så de skulle naturligvis have en travhest. Og det kunne resten af familien da også godt følge ham i.

Helle var fan af Tarok og meldte sig ind i Tarokklubben, som dengang talte rigtigt mange medlemmer, for den røde hingst var mindst lige så populært et nationalt klenodie i Danmark, som fodboldspillerne Preben Elkjær og Michael Laudrup dengang også var det.

Helle var sammen med den øvrige del af familien meget optaget af Taroks karriere, og familien så selvfølgelig den hest flere gange. Der var dog en dag, hvor det glippede. Det var en dag, hvor Tarok skulle starte i Billund, og de havnede i en kø så lang, men da Taroks løb var sat til at skulle gå, sad familien Hjorth uhjælpelig fast i køen lige ud for Givskud Løvepark, så den dag blev det løver og ikke heste, erindrer Helle med et lille koket forstillet mut blik.
Lene fulgte bestemt også med i traverne, men hun kastede sig også over ridning som barn og ung. Senere, det var i halvfemserne, kastede hun sig udi at ride monté, da den disciplin på det tidspunkt netop var blevet introduceret i Danmark.

Italiens-eventyr
Efter handelsskolen var Helle i Italien af to omgange, henholdsvis i cirka et års tid og i otte måneder, hvor hun var hos den svenske travtræner Bengt Holm, der på det tidspunkt huserede i støvlelandet. Danske Bill Reenberg var dengang førstemand hos Bengt Holm, hvor i øvrigt Helene Graversen, nu Stald Tårs, også arbejdede.

Siden blev Helle udlært i butik i Hadsund. Travsporten har altid fulgt Helle, og gennem sine tidligere samlevere henholdsvis Flemming Degn og Chris Christensen har travsporten altid været et familieanliggende. Med Flemming Degn boede hun i Mårslet, og her var hestene opstaldet hos ”Agurken” alias Aage Andersen og siden på Obstruplund hos Kim Madsen. Mens hun boede sammen Chris Christensen kom Helle ind i en familie, der var kendt for Esterel-hestene. Chris var søn af Freddy Christensen, og derbyvinderen 2001 Esterel Sunset går netop og hygger sig på Helle og Lenes landsted. Hans ene bagben var i en relativ ung alder slidt, så han havde en glorværdig, men også kort karriere på travbanerne, fortæller Helle.

Esterel Sunset nyder sit otium hos søstrene Helle og Lene Hjorth i Tebbestrup. Startede 33 gange med 15  sejre til følge. 1’er i E3-kort finale (Gr. I Int.), Ulf Thoresens Mindeløb indl.afd. og E3-kort indl.afd. 3’er i Orsi Mangelli finale (Gr. I Int). 1’er i Dansk Trav Derby (Gr. I Nat.). 2’er i Gran Premio d’Europa (Gr. I Int.)

.Blandt de mange følhopper, søstrenes far havde, var Nørbækhønen, men den hoppe, der satte det største aftryk rent avlsmæssigt, var Atalja, der var efter Eminent med Chalmers Boy som morfar. Atalja erhvervede Jørn Hjort fra Brogård-manden Henning Olesen, der dengang holdt til i Storvorde-området ikke så langt fra Havndal.

Maggie Crown efter Glenquin kom til verden i 1985 som den første efter Atalja hos Jørn Hjorth, og Maggi tjente selv godt 200.000 DKK og løb som bedst 15,7ak. Hun blev i familien Hjorts regi mor til knap en halv snes afkom, hvoraf Lord of Crown med knap 400.000 DKK og 13,0ak og Hillary Crown med godt 200.000 DKK og 13,3ak gjorde det rigtigt godt på ovalerne, men også elskovsbarnet Forever Crown (godt 150.000 DKK) og Do It Crown (50.000 DKK) gjorde det hæderligt.

Hillary Crown og Flemming Jensen på Fyens Væddeløbsbane

Hillary Crown fylder 20 i 2020 og på hende trækkes nok snart det sidste føl. Udover sønnen Calle Crown efter Great Challenger har hun også Victor Crown fra 2011, og han tjente godt 80.000 DKK inden han løb ind i et uheld og brækkede et ben, ligesom han var ved at være et meget varmt emne til derbyet i 2015. Også Breezer Crown har gjort det godt med godt 170.00 SEK og 14,6 ak. Hillarys søn Taro viste kolossale fartressourcer, men ejerne, der var Lunden-folk, skilte sig tidligt af med ham, vist nok fordi han viste sig kun at kunne løbe højre rundt.

Freddie Crown efter Orlando Vici af Hillary Crown blev solgt på derby-auktionen her i høsten og ejes nu af Heide Racing ApS &1987 Consulting A/S.

Moderlinjen fortsættes
Hillarys datter Gerda Crown efter Great Challenger står til at tage arven op efter oldemor Atalja, bedstemor Maggi Crown og moder Hillary Crown og skal bringe ny Crown-afkom op på stjernehimlen.
– Forhåbentlig, lyder det fra Helle Hjorth, der om den relativt unge følhoppe, der jo blev født så sent som i 2018, forklarer:

– Hendes ene ben var snoet ved fødslen og det er ikke til at rette op. Hun ville ikke kunne komme til at løbe væddeløb. Det er ikke en genetisk fejl, men skyldes fejlligning under drægtighedsperioden, så hun skal i avlen og bære vor moderlinje videre.

Helle og Lene med Gerda og Hillary

Olly Esterels første afkom, The Liquidator-sønnen Balotelli Crown, gør det p. t. på ypperste vis i Sverige for træner Lina Tallberger på Bergsåker og har indtil videre høstet godt 430.000 SEK.

I dag har Helle sit eget firma Powerclean sammen med Bjarne Bleicken. Firmaet står for distribution af rengøringsmidler. Som sælger kommer Helle godt rundt i det ganske land, trods alt måske mest i Jylland. Lene arbejder som kok i et cateringsfirma i Risskov.

Her på falderebet peger Helle på en lille sjov iagttagelse:

To heste med danske relationer, der gør sig godt i Frankrig i disse år, er Valokaja Hindø og Calle Crown, som begge er efter Great Challenger og begge trukket på en Victor Victor-hoppe.

Danmarksmesteren Caroline

Caroline er Danmarksmester for alderskategorien ’children’. Caroline Hjorth sikrede sig sejren i året Agria DRF Mesterskab for Children efter en lynhurtig omspringning i de flotte omgivelser i Bernstorffsparken hos Sportsrideklubben. De unge children-ryttere kæmpede alle bravt i  finalen af Agria DRF Mesterskabet og efter den indledende runde og de to hovedrunder i  finalen var tre ekvipager alle lige placerede med nul fejl. Der skulle derfor en omspringning til for at fordele medaljerne. Caroline Hjorth på Ramina lagde ud, og det gjorde hun med et utroligt flot udlæg. Hun red fejlfrit og lynhurtigt, og dermed kunne hun lægge et stort pres på de to øvrige kombattanter.

Carolines konkurrencehest Ramina

Carolines flotte hjelm fra A P Hjelm Design

Tekst: Allan Loft    Foto: Kjeld Mikkelsen

Nu kan Selma Grage kalde sig engelsk jockey-lærling. Hun har netop bestået de afgørende tests, og allerede i dag torsdag skal hun på Southwell ud i et rigtigt galopløb på ryggen af hest med navnet Tynecastle Park.
Selma Grage er pæredansk og har hele sin barn- og ungdom været en fremgangsrig ponykusk og -rytter. For godt et år siden bevægede hun sig til Newmarket i England for at gennemgå den derovre så krævende uddannelse som galopjockey.
The National Horseracing College, hvorfra hun har taget licensen, ligger nær Doncaster i det nordlige England. Men ellers er hendes faste base i hestebyen Newmarket, hvor hun bor lige midt i centrum. Her har Hun et værelse i et stort delt hus. Det er faktisk næsten ligesom en lejlighed, synes hun. Her bor hun sammen med helt almindelige supersøde mennesker med helt såkaldt almindelige jobs, altså med personer, hvis tilværelser ikke er hesterelaterede.
Licenskurset i Doncaster forløb over 10 dage fordelt på to sammenhængende uger.

For omkring to måneders tid siden flyttede Selma job fra Rebel Racing ved Richard Spencer til Robert Eddery Racing, som også har base i Newmarket. Grunden til dette skift var, at Selma følte, hun ikke rigtig lærte mere hos Rebel. Hun følte, hun var kørt en smule fast i og med, at hun jo gerne ville ud og ride væddeløb.
– Jeg er utroligt glad for mit nye arbejde og har allerede lært utroligt meget i den tid, jeg har været hos Eddery, fortæller Selma.
– Det er en noget anden størrelse på stalden hos Eddery end Rebel Racing. Lige for tiden er det blot Robert og jeg, der rider ud, men normalt har vi også staldens tidligere lærling, Darragh Keenan, som rytter. Der er en superfin atmosfære, og alle er søde, rare og venlige.
– Jeg var så heldig, at jeg kom i kontakt med Robert Eddery, som ville se mig ride ud, hvorefter jeg fik jobbet. Allerede på min anden dag blev jeg skrevet op til et såkaldt ‘pre-assessment’, som er en testdag alle kommende jockey-lærlinge skal igennem. Det består blandt andet af en fitness-test, et interview, en udholdenhedstest og ridning.

Ankelskade

Denne test var dog ikke uden store udfordringer for Selma.
Blot en uge før testen havde hun et styrt, hvor hun beskadigede sin ankel. Om det beretter hun:
– Lige da jeg startede ved Robert, var jeg syg, og det var ikke så godt. Jeg havde lidt influenza og var så ude at ride på en hest et nyt sted med kæmpestore åbne græsarealer. Og så besluttede den hest sig netop for at stikke af, hvor vi skulle hurtigt rundt i et sving. Hesten løb til højre og jeg røg ligeud og af.
– Det gav mig en ankelskade. Jeg kender jo mange søde mennesker herovre, og de hjalp mig med at komme hen til et helt nyt og kæmpestort og kæmpemoderne rehabiliteringscenter, de netop har bygget i Newmarket, hvor jockeyer kan få behandling og komme sig. Det hedder Racing Welfare og holder til i Peter O’Sullivan House. Dér var jeg sammen med fysioterapeuter, der hjalp mig og fik lagt is på foden og tapede den op, så jeg knap nok kunne gå. Kort efter skulle jeg så til den præ-test. Jeg bestod alligevel med 82 % – så det var rigtigt fedt
– Men inden sagde de, at hvis ’fysserne’ ikke sagde god for foden, så må du ikke tage med til testen. Så der var lidt krise. Jeg havde jo trænet frem mod den test i over et år og så i ånden, at med ét var min drøm knust. Eller i hvert fald udsat.
– Takket være Racing Welfare’s hjælp blev jeg altså – næsten – helt klar. Så jeg bed tænderne sammen – jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få foden på højkant igen – det var alene anklen, jeg døjede med ud over at være lidt forslået.
– Jeg bestod med den højeste score ud af alle deltagere! Vi var kun to ud af syv, som bestod testen, og vi to var derfor sikret en plads på det kommende licenskursus.
– Her lærte vi om alt, der har med væddeløb at gøre for at blive 100% klar til at ride løb som lærlinge.
– Det er det her, jeg har drømt om og gået efter, lige siden jeg i august sidste år vendte næsen mod Newmarket. Når jeg tænker over det, virker det stadigvæk helt surrealistisk, men jeg er så glad for alle de ting, som er sket og som har ført mig hertil. Det har uden tvivl kostet hårdt arbejde, sved og tårer, men hvor ville jeg ikke bytte noget af det, for det her gør i den grad det hele værd! slår Selma fast.
– Min nye træner Robert Eddery var så sød at finde en hest, jeg kan ride i løb. Det er måske ikke verdens bedste væddeløber, men den er en sød og let hest. Jeg skal bare slappe af og nyde at ride løb. Jeg skal bare lære så meget som muligt.
– Da jeg var hos Richard Spencer, sagde han, du kan blive lærling næste år, når den nuværende lærling er færdig. Men det var lidt løst og ukonkret.
– Jeg red så ud for Robert Eddery i to dage, hvor han ville se mig an, om jeg var god nok. Han sagde, han ville gerne se mig ride, og hvis ikke jeg var god nok, ville han sige det. Han sagde så, at han fandt mig god nok, og så har jeg været der lige siden og blev straks skrevet op til mit licenskursus, som jeg netop nu er igennem.
– Efter fitness-testen lige inden starten på kurset, kom der lidt smerter i det ene knæ, så nu døjer jeg lidt med det. Det var ikke så godt, men ’fysserne’ har arbejdet rigtigt meget med det, så nu går det fint nok.
– Den her test for at komme ind på skolen i Doncaster var naturligvis skrappere end den test, der gjorde, jeg kom på skolen i Newmarket for godt et år siden. For at få licensen, mødes man med helt andre krav og helt andre øvelser.
– Af de mange øvelser i testen synes jeg, løbetesten var sværest. Men det var alene på grund af min beskadigede ankel.
– Testen indeholder mange core-øvelser, og de var som skræddersyede til mig, var lige min kop the. Core-øvelser kan vel bedst beskrives som øvelser til styrkelse af ryg- og mavemuskler.
– En af de mere udfordrende øvelser er én, hvor vi skal ned i en armbøjningslignede position, hvor albuerne holdes i en 90 grader stilling, og så skal man holde den stilling i 1½ minut. Den er rimelig hård, men jeg trænede den også meget.
Selma var så oppe i en test med de samme øvelser om torsdagen, så man kunne sammenligne med den første.
I fredags skulle Selma og de øvrige kursister igennem yderligere en test. En test, der gik ud på at blive hørt i regler etc., for at man kunne dokumentere at de har suget al den viden, de har læst de sidste 14 dage, til sig.

Nu gælder det

Selma har redet en del gallops på en væddeløbsbane, men endnu før på tirsdag har hun ikke deltaget i rigtige løb.
– Ja, i dag torsdag er det debut. Det bliver spændene. I gallops er der trods alt kun tre heste og der benyttes ikke startboks, så det er jo ikke det samme som et væddeløb.
– Jeg har i træning og på skolen prøvet at sætte hest i startboks. Vores instruktører skal se, at vi godt kan finde ud af det.
– Man lukker jo et kæmpestort dyr ind i et meget lille rum, hvor den skal stå stille ofte i lang tid, og dens instinkt siger jo sådan set til den, at den skal løbe fremad, så det kan udvikle sig farligt, hvis ikke man har styr på det. De fleste heste er godt skolede og gode til at afvente startordren.
Om det at sætte sig op på en galophest, få den ind i startboksen og få den af sted, fortæller Selma:
– Vi lærer både hos trænerne og på skolen at få hesten til at slappe af, og at vi skal lade være med at spænde. Spænder du, mærker hesten det og tror, den skal til at løbe – så det gælder bare om at være helt rolig, holde den i tilpas lange tøjler uden hesten får ide om at stikke under lågen.
– Det fif, vi har lært undervejs, det er, at når man springer ud af boksen, så skal man holde sit spor ind til et bestemt sted lige efter starten. Det skal man så bagefter ud at lære i praksis.
– Vi har også lært, hvordan man bedst flår hætten af hovedet på de heste, der inde i startboksen har sådan én på.
– Det gælder om at få hesten i ret afspring lige inden starten går, men de fleste heste ved, hvad det går ud på – især de ældre – og de kan mærke, hvor i startprocessen, man er. Når der er få sekunder til, lågerne går op, stiller de sig selv an i ret positur, de mærker vibrationerne mange gange før vi jockeys og er alerte, de retter sig selv op og så gælder det om for os jockeys ikke at have for kort tøjle – lade hesten gøre det, den ved, der skal ske. De kan ofte godt finde ud af det selv, og man skal selvfølgelig støtte op om den.
– Jeg er så utroligt taknemmelig for at have fået de muligheder, jeg har, og en kæmpe tak skal lyde til alle – venner, bekendte og familie – som har hjulpet mig på vejen hertil, slutter Selma.
Til jul tager Selma sig en velfortjent ferieuge i Danmark, hvor hovedparten af tiden vil blive tilbragt hos moren i Tranbjerg på hvis ejendom, Selmas egne heste stadig frister tilværelsen.

En af de unge hestekyndige personer, der satser på at dansk travsport går en lovende fremtid i møde og derfor for nylig har nedsat sig som selvstændig travtræner, er aalborgenseren Ole G. Nielsen, der netop i dag passerer de 31 år.

– Jeg har stalden godt besat med 22 heste, kan han fortælle.

– Af disse er en del norskejede ungheste, og de går til sommer tilbage til ejerne, men de giver jo fast arbejde i den tid, de er her.

Blandt staldens åringer er der dog også nogle, Ole G. Nielsen tror mere langsigtet kan tegne stalden. Der er tale om fire G’ere.

– Ja, i den alder er alle heste jo selvlysende stjerner. Men jeg tror nu nok, at der er stof til gode væddeløbere  i dem, jeg fremhæver her, uddyber Ole G. Nielsen og fortsætter:

– Det drejer sig om hoppen Gerda, som jeg fik på auktionen på Nykøbing Falster Trav for ikke så længe siden. Hun er opdrættet af Heide Racing ApS, og er efter One Too Many og Donato Hanover-datteren Tiny Pearl. Netop moderen gjorde mig interesseret i hende.

– I Amerika har man fundet ud af, at hopper efter Donato Hanover avler rigtigt gode væddeløbere, og det er lidt på mode derovre at trække føl efter sådanne hopper. Donato Hanover-afkom går ellers for at være vanskelige, at pulle for meget og være lidt småt begavede, men i andet led slår hans evner åbenbart igennem, beretter Ole G. Nielsen, der som bekendt har arbejdet en årrække i amerikansk travsport, blandt andet for svenske Åke Svanstedt.

– Åke Svanstedt har også prøvet en del Donato Hanover-afkom, men til sidst afskrev han dem. Han ville ikke have noget med dem at gøre.

– Gerda virker fornuftig, men hun er også lidt frisk af en åring at være. Jeg håber, jeg holder hende på ret kurs. Friskheden kan jo dog godt skyldes kombinationen af en Viking Kronos som farfar og en Donato Hanover som morfar. Planen er gøre Gerda klar som 2 års uden at presse hende grundet hendes friskhed.

Ole G. Nielsen ser også en god fremtid for de to Cash-afkom Gopichand og Grahish fra opdrætterparret Britt og Carsten Schmidt.

– Gopichand Cash er efter Infinitif og Grahish Cash er efter Zola Boko. Grahish Cash har i øvrigt to gode søskende, nemlig Bella Mont og Carl Lewis, der jo begge har gjort sig godt bemærket som væddeløbere. Jeg glæder mig også over hver dag at kunne træne med åringen Gilberto, som er efter Varenne og Global Lady – mor til bl. a. Eros Zola –  og som er opdrættet af Dorthe Christensen, Saltum.

– De her G’ere anser jeg som værende over gennemsnittet, men tiden må jo vise, om jeg har ret. Som nystartet får man ofte den slags heste, andre allerede har forsøgt sig med, så man får ellers ikke altid de store stjerner, og så må man arbejde hårdt for at få det bedste ud af det.

Derfor kan det være, at der landede en appelsin i Ole G. Nielsens  turban, da han vandt lodtrækningen blandt Skivebanens trænere om at få den nye anpartshest, Skivehesten i form af  Ebay Holmsminde.

Ole G. Nielsen fortæller:

– Jeg var først lidt skeptisk, idet han havde været hos Steen Juul og Henrik Poulsen, en af landets bedste dyrlæger inden for travheste, men imidlertid virker han  stærk og reel. Han er ganske hurtig ud af volten og har jo ellers gået fint. Sidst var hann heroisk tredje trods sygdom.

– Han er meldt i årgangsløbene, men nu må vi se, hvor langt vi kan komme med ham. Han er jo trods alt opereret én gang.

– Jeg melder ham efter alt at dømme til start den 9. december. Hvis han ikke kommer først over stregen i det løb, så er der et godt løb til ham juleaftensdag, slutter Ole G. Nielsen.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Sådan én har Friborg nemlig til at ordne sine træningsfaciliteter på gården i det Himmerlandske, nærmere betegnet er den beliggende i Molbjerg ikke langt fra Stutt. June.

Og banemanden hedder Svend A. Thomsen. Han er 54, og er oprindelig fra Sønderjylland, men i firserne tog han turen til det nordjyske sammen med sin daværende kone, der skulle studere i Aalborg. Og selv om parret senere blev skilt, så blev Svend Åge hængende i Nordjylland, hvor han i dag er serviceleder og værkfører i byggemarkedsfirmaet Erenfred Pedersen.

Det er kompetencerne fra dette job, der gør Svend A. Thomsen egnet til at give et nap med hos Kent Friborg.

– Ja, vi hjælper hinanden – han giver mig lidt råd og dåd, når jeg skal træne en af mine heste eller køre dem hurtigt i arbejde, og så kan jeg give en hånd med, når der er brug for maskinelt arbejde på Friborgs træningsanlæg. Og så tager jeg med og hjælper med udstyr og forspænding, når Friborg starter udenbys, især når min egen traver starter, fortæller Svend A. Thomsen.

Svend A. Thomsen har gennem tiderne haft flere travere. Det var problembarnet, lynhurtige men ustabile Galiant Ulvholm, der førte Svend Åge og Friborg sammen. Svend A. Thomsen fik det råd at få den vanskelige hest til Friborg. ”Han er den eneste, der kan få skik på sådan en krabat”, lød det fra hans  velmenende bekendtskaber på travbanen.

– Jeg begyndte i sin tid, altså engang i firserne, blot at spille på hestene, men så blev jeg bidt af sporten og har altid haft en hest. Lige nu har jeg en følhoppe og så hoppen Bella Princess. Hun har lige været lidt ramt af halsbetændelse, men nu er hun frisk, og jeg er ikke fremmed for, at hun i dag får en trioplacering gaflet til sig, vurderer Svend A. Thomsen.

Bella Princess ejer Svend A. Thomsen sammen med Søren Perstrup, der er hans bonusbarn med den nye kone, han har fået.

– De to, mor og søn, har ikke haft kendskab til sporten før jeg kom ind i billedet. Men nu er de da begyndt at forstå hvad det drejer sig om og er en smule engageret, lyder det fra Svend A. Thomsen.

Han har lige sendt Friborg til opvarmning med en anden af torsdagens fem opsidninger for Aalborgtræneren, nemlig Livi Power – den skal ud i dagens toårsløb, hvor Morten Juuls First Blood er storfavorit.

– Friborg regner heller ikke med at slå Morten Juuls hest, tror jeg, men jeg ved, at Friborg holder Livi Power højt og ser ham som en af staldens bedste heste hvis ikke den bedste. Og Friborg spår denne Livi Power en stor fremtid, hvis den bliver forskånet for uheld, slutter Svend A. Thomsen af.

Foto: Kjeld Mikkelsen

Flot kuskedebut med sejr til følge for ung staldpige

I ottende løb i Billund torsdag aften var der debut som travkusk for 21-årige Stinne Schmidt Svanhede, som er datter af Rikke B. Svanhede, som vi på denne side skrev om i går efter besøg på Wineboutique, der drives af hende og gemalen Flemming Nielsen.

. Alvorens time for den gæve hestepige Stinne indfandt sig  i et SU-løb, hvor hun dirigerede den fynske formløbshest Perseus rundt til en flot sejr.

– Jeg har siden barnsben beskæftiget mig med travheste hjemme hos min mor og hendes mand og siden hos trænerne Søren Johansson og Henrik Lønborg, og nu sammen med min kæreste Morten P. Kramer, så jeg synes jo også, at jeg skal give det et skud som kusk for at se, om jeg har de fornødne evner til at køre løb, fortæller Stinne.

Som Stinne udtrykker sin opvækst:

– Skolen var for sjov. Hestene var det, der betød noget. Det var alvor.

Hun blev for ca. 2 år siden færdig med gymnasiet, hvorefter hun sagde ja til en tjans som fuldtidsbeskæftiget staldpige hos træneren Søren Johansson på Fyn.

– Jeg havde kørelicensen med mig – den tog jeg sammen med min mor på Jydsk Væddeløbsbane, men det er først nu, jeg for alvor vil prøve kræfter med det, forklarer Stinne.

Efter 10 måneder hos Søren Johansson fik hun tilbud om arbejde hos Henrik Lønborg i Århus, hvor hun var ca. et halvt år. Hun er netop lige stoppet her for at koncentrere sig om arbejdet med hendes og Mortens heste, som er opstaldet hos Mortens far Bjarke Christensen i Fangel. Stinne og Morten P. bor i en lejlighed kun 2 minutters gang fra Bjarke og hestene.

– Jeg er med til at passe denne families heste. Der er vel en ti stykker – otte løbsheste og et par toåringer – ja så har Bjarke også en følhoppe, men avl er nu ikke det, der satses mest på. Morten er jo til daglig beslagsmed og Bjarke er stadig postbud i det daglige.

Aftenen i Billund startede i aftenens 2. løb, hvor Morten startede Dwight Shadow, som dog ikke fik penge med hjem, og den havde da også galop på undervejs.

– Han er en rigtig sød hest, som har det handicap, han er blind. Det ene øje ser han ikke på, og det er måske også en smule nedsat på det andet. Derfor kan han godt galoppere, da han kan blive usikker på noget, men han bliver mere og mere fortrolig med det hele for hver start.

I tredje løb gjaldt det så for Morten P. og  Will Power, men den endte efter et galopindslag uplaceret.

Stinne kunne godt lide matematikfaget, da hun gik i gymnasiet, og hun har funderet på at læse videre inden for et studie, hvor matematikkundskaberne kan være relevante. Så veterinærstudier kan være en mulighed for Stinne, men hun har også spekuleret på at uddanne sig som revisor.

– Jeg kan også godt lide at være fysisk aktiv, så at satse på noget med et stillesiddende erhverv er måske en udfordring.

– Jeg har dog god tid at tænke mig om inden en eventuel studiestart efter næste sommerferie. I hvert fald nyder jeg lige nu at arbejde med hestene fra morgen til aften. Men det er nok for risky business at satse på, at travet skal kunne give én en livs-indkomst, filosoferer Stinne, der allerede fredag kan se frem til en ny start for en af Rikke og Flemmings opdræt:

– Ja, C’est la Vie Faust, som jeg og Morten har, skal i ilden på JVB. Hun er meget en hoppe, der af og til tænder til og laver numre, men egentlig er hun en fin hest, og hun lærer også meget fra start til start, lyder det fra  Stinne, der i december glæder sig til at hive gemalen Morten P. med til Paris, hvor de skal spendere en fire dages tid. Rejsen er Stinnes fødselsdagsgave til Morten.

– Morten og jeg prioriterer nogle gange at lave noget sammen, som ikke har med travheste at gøre, så hovedet kan koble lidt af, og vi kan få fokus på helt andre ting i tilværelsen. Så Vincennes og Gros Bois bliver det nok ikke  til – mere til god mad på en parisisk restaurant og lidt Eiffeltårn, slutter Stinne.

Spændende bliver det at se, hvad Stinne nu vil studere – det kan jo være at der er byttet om på rangfølgen fra tiden, da hun var lille skolepige: Studierne bliver for alvor og hestene for sjov.

Fotos: Kjeld Mikkelsen