Dieter’s Blend står således noteret for galop i 59 % af dens starter.

Det var da også en både stolt og veltilfreds ejer og kusk Pernille Rasmussen, der vendte tilbage til sin forspændingsstald på Billund trav efter femtepladsen i dagens første af i alt to travløb forbeholdt amatører.

– Jeg måtte støtte ham lidt i svingene, men på lige bane og især i opløbet trak han velvilligt, og måske burde han i dag have været mere lukket til, så var det formentligt nok blevet til mere end femtepladsen. Men jeg er superlykkelig for, at han gik fejlfri for mig, fortalte Pernille Rasmussen, der for ikke så længe siden har erhvervet den seks-årige Dieter’s Blend for at kunne præparere ham til deltagelse i diverse amatørløb. I sæsondebuten på Lunden midt i marts hoppede han for stjernekusken Niklas Korfitsen.

Dieter’s Blend, der er opdrættet af fynboerne Susanne H. Andersen og Carsten Sørensen fra Hesselager, har indtil videre indløbet godt 13.000 kr. og står som bedst noteret for rekorden 16,5am.

Fynboen Pernille Rasmussen er netop efter et ophold i det sjællandske, hvor hun så som travkusk har været knyttet til Lunden, vendt tilbage til sin fødeø – nærmere betegnet også til sin fødeby Rynkeby, hvor hun og hendes to heste, omtalte Dieter’s Blend og Diamond Merci er rykket ind på faderens gård.

– Jeg bestrider i nærheden af min bopæl et job som socialpædagog på en institution for unge socialt ramte, og her har jeg nogle døgnvagter, hvilket giver mig nogle hele dage, hvor jeg kan hellige mig mine heste. Jeg vil med de to heste her satse på at kunne deltage lidt i amatørløbene, og måske finder jeg også en tredje. Det må tiden vise, men planer om et stort hestehold har jeg ikke.

– Dieter’s Blend og Diamond Merci har jeg begge anset for problemheste. Nu må vi jo se, om Dieter får has på sin galoptendens, ellers må jeg ud at finde en stabil hest at supplere med. I øvrigt bruger jeg begge mine travheste i tilknytning til mit arbejde som socialpædagog, idet nogle af de unge, jeg arbejder med, indimellem får lov at ride på de to heste.

– Dieter’s Blend, mener jeg, har været alt for spændt i rygmuskulaturen, og det har jeg arbejdet en del med. Han har måske også været lidt ængstelig anlagt, men alt i alt er han en sød og flink hest, der er blevet mere og mere tillidsfuld, og jeg synes også, jeg kan mærke, at han gerne vil det her med at løbe travløb. Jeg håber virkelig, han kan stabilisere sig. Han virker mere stærk end speedy. Jeg håber og tror, han kan blive en god kørehest for mig, slutter Pernille Rasmussen.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Billunds nye jockey Benjamin Bang Pedersen fortæller her om sit hidtil eneste eget opdræt, samt at han ser dystert på travsportens fremtid, men han håber, der bliver rettet op på skuden i rette tid.

Han lægger hver uge omkring 20 timers intenst arbejde i stalden hos den nystartede travtræner i Billund, Paw Willumsen, mens resten af arbejdsugen byder på fast arbejde som murersvend.

Benjamin Bang Pedersen, årgang 1995, har netop her den 1. marts i år udtaget jockeylicens, og han var da også med som aktiv, da Billund Trav havde sæsonpremiere lørdag den 13. marts. Med de to i totalisatoren mindre betroede Be Loved B P og Theodor Krarup Ø K blev det ikke til pengegivende placeringer, men Benjamin fik da rusten banket af køredragten efter ikke at have været i løbsilden siden 24. oktober sidste år, og han er nu klar til nye udfordringer.

Løbsdagen bød dog på ét positivt indslag for den nyslåede jockey, nemlig at han i prøveløbet kørte sin egen Grev Farquaard, og treåringen opnåede godkendelse i tiden 1.23,4/2040ms.

– Ja, det var jeg godt tilfreds med, lyder det fra Benjamin.

– På forhånd havde jeg været meget skeptisk med hensyn til denne start i prøveløbet, da banen efter den megen regn netop ikke var til hans fordel. Men han kom til at løbe sit eget løb det meste af vejen og gik fornuftigt. Jeg pressede ham ikke unødigt. Han er ikke toptunet endnu, men jeg ved, at han på en normal bane i godt vejr for nuværende kan gå en 1.20-tid. Jeg er glad for, at han opførte sig eksemplarisk.

Det sidste må du uddybe!

– Jo, det er mig selv, der har opdrættet ham, og det er ikke for ingenting, han er opkaldt efter Grev Farquaad, der er en meget sur og slem figur fra Shrek-tegnefilm-universet. Da mit nye hingstføl var blot to dage gammel, sparkede han mig i frækhed over hånden, og sådan har han gennem sin opvækst været lidt af en ballademager og slemrian. Han ville slå og lave unoder, også for vogn.

– Jeg sendte ham så senere på et tidspunkt op til Jeppe Rask i Skive, hvor ”Greven” ad to omgang nok har været i alt i et halvt år, og det hjalp på hans temperament. Herhjemme havde han ikke så mange heste omkring sig, og jeg kunne ikke rigtigt byde ham på træning med andre heste heller. Det, at han var sammen med andre heste, især under træning, har skolet ham, og Jeppe Rask og personale har gjort et fortrinligt arbejde med ham.

Har du opdrættet andre?

– Næh. Det var lidt tilfældigt med ham. Vi er jo en stor familie, der alle holder af travheste, som vi har på en ejendom i nærheden af Jelling. Her bor vi også. Min mormor, Anna Marie Pedersen gik bort for nylig, men hun startede i sin tid med at have travheste hos Bøje Laursen, og så blev vi, børn og børnebørn også bidt af travsporten. Jeg er således født ind i den. Der var dog nogle år, hvor min mormor og dermed vi andre ikke var så aktive, men hun kom i gang igen. Jeg gik blot og ventede på at kunne tage licens, og da jeg så begyndte som amatør, så fik min onkel Per (Bang Pedersen, red.) også blod på tanden igen efter at have været aktiv nogle år forinden. Og så var vi alle i gang igen, og også Pers søn Patrick er jo aktiv.

– Men tilbage til SIF Mølgaard, som er mor til Grev Farquaard. Hun er efter Carmody Lobell, og var en habil væddeløber, når hun var i orden, men jeg kunne ikke rigtig holde hende skadesfri, og så besluttede jeg at lade hende bedække. Jeg rådførte mig hos opdrætteren Bjarne Ladefoged, ham der står bag derbyvinderen Winston Sisa, og han rådede mig til at bruge Ens Snapshot på min Carmody Lobell-hoppe – altså samme krydsning, han havde anvendt ved tilblivelsen af netop Winston Sisa. Og det råd fulgte jeg. Men jeg har ikke lige planer om at opdrætte flere.

Ser du en professionel travkarriere foran dig?

– Min hensigt er nu at suge til mig, hvad jeg kan lære ved at arbejde for Paw, køre med heste og nyde travsporten, som jeg stadig betragter som en hobby. Jeg er bevidst om, at jeg kan lære meget mere om travheste, end det, jeg allerede kan, men hvis jeg en dag føler mig udlært, så er det ikke sikkert, jeg vil tage springet udi at blive professionel. Dansk travsport skal op på et helt andet niveau, f.eks. som det svenske, før jeg kunne blive tiltrukket af en prof-tilværelse inden for travet. Jeg har det også godt med at arbejde som murersvend, udreder Benjamin Bang Pedersen, der udover sin greve også råder over løbshestene Breaking Bad og Excuse Me NL.

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Hussein Kassir har sørget for fuldt udbytte til Gordon Dahl-stalden de to seneste løbsdage på Lunden med Facebook og Earl Grey, og inden længe ruller Aalborg-træneren også ”A-kæden” ud.

Facebook har gjort det rigtig fint siden ankomsten til Gordon Dahls stald i slutningen af november måned, og i dag vandt den 4-årige Wishing Stone-hoppe sin anden sejr i træk for jockey Hussein Kassir

– Hun overraskede mig meget i dag; jeg havde ikke regnet med, at hun kunne gå udvendig den sidste kilometer, siger Gordon Dahl.

– Jeg ved ikke hvor langt hun rækker i årgangssammenhæng. Det er jo en meget lille hest, men det hun har vist hidtil er i hvert fald ikke helt ved siden af, så indtil videre er det et flot træningsprodukt.

For Hussein Kassirs vedkommende var sejren med Facebook hans tredje i træk og dermed øgede han forspringet på jockeyerne Top 10 på Lunden.

– Hussein er en rigtig dygtig kusk når han har noget at køre med, men det er jo lidt træls for ham, at vi ikke har så mange løbsheste i stalden. De fleste af dem, der skal starte, kommer først engang i maj måned, så der er ikke så meget at køre med lige nu, siger Gordon Dahl, som på nuværende tidspunkt ikke har taget stilling til, hvem der skal køre Fossa hvis Steen Juul er forhindret.

– Steen har jo hidtil været fast kusk bag Fossa, men han har selv en hest (Festival Of Speed), som han sætter højt, så nu må vi se hvad der sker. Det er jo bl.a. også op til ejerne af de forskellige heste.

Musketer- eller Copenhagen Cup-dagen?

Med seks sejre – bl.a. i Jydsk 3-årings Grand Prix og Grand Circle 3-års Championat for hingste/vallakker – og 774.000 kroner i indkørte præmier var Fossa (Wishing Stone) Gordon Dahls helt store navn i fjor, og Fossa overvintrer selvfølgelig også som forhåndsfavorit i Dansk Trav Derby og de øvrige årgangsløb.

– Med det Fossa har vist hidtil er det klart, at han skal være en af Derbyfavoritterne, indleder Gordon.

– Han har passet sin træning hele vinteren og har faktisk ikke haft fri, bortset fra et lille afbræk på en uges tid efter han havde fået et spark på skulderen ude i folden. Der måtte han stå lidt over i træningen, men siden da har han passet sin træning helt efter planen og der er ikke noget negativt at berette.

– Fossa er begyndt at gå lidt flere intervalarbejder og er vokset lidt i løbet af vinteren – jeg har lige målt ham til 163 cm – så det ser meget positivt ud.

– Jeg regner med, at han kommer til start igen i begyndelsen af maj måned, enten på Musketerdagen i Skive (2. maj) eller Copenhagen Cup-dagen (16. maj). Det bliver nok ikke begge dage, da det bliver lidt for hårdt.

”En stærk krabat”

Gordon Dahl har for nylig fået endnu en seriøs Derbykandidat i stalden i skikkelse af Hans Ulrik Kristensens Frederik (ENS Snapshot), der med Knud Mønster i sulkyen har gjort sig fint bemærket i flere af årgangsløbene som 3-års.

– Frederik har også passet sin træning mens han har været hos mig og er også begyndt at gå intervaller sammen med de andre. Indtil videre er det kun positivt. Jeg tror, ud fra det jeg kender til hesten, at der er tale om en stærk krabat. Det var i hvert fald stærkt da den vandt Kriterieprøven udvendig for First Blood, siger Gordon.

-Som jeg ser det, er det hans sind vi skal arbejde med, da han godt kan være lidt voldsom, selvom jeg ikke kender han i løbssammenhæng endnu. Frederik kommer nok også til start igen i maj måned, men han står kun med 156.000 kroner, så han er lidt nemmere at få ud end Fossa, hvis vi skulle være at starte ham allerede i april måned.

Mens Fossa og Frederik således træner helt efter planen, er der mere dystre fremtidsudsigter for Flying Line (Explosive Matter), der i sin tid var Derbyauktionens dyreste hest med et hammerslag på 425.000 kr.

– Flying Line er blevet sparket i folden og har fået ødelagt et forknæ, så det er tvivlsomt om han kommer i orden igen, siger Gordon.

Masser af talent

Gordon Dahls stald tæller pt. 24 heste, hvoraf halvdelen er 2-åringer!

-Jeg har 8-10 2-åringer, der træner efter 1.40-1.45/1600 meter på en fin måde. De har trænet længe og passet deres arbejde efter planen, så jeg forventer da, at der er et par rigtig godt heste imellem, siger Gordon.

– Jeg vil ikke lægge mig fast på, at den og den skal til start som 2-års. Det var mere et must for mig før i tiden, men jeg er blevet lidt mere fornuftig med aldren og de bliver jo ikke ringere af først at komme ud som 3-års. 2-åringerne kommer kun til start hvis de er klar til det og hvis jeg føler, at de kan gøre sig gældende blandt de bedste.

Mens Gordon Dahls 2-åringer indeholder masser af talent, står Aalborg-træneren knapt så stærkt med staldens 3-åringer.

– De er endnu ikke på samme niveau som E’erne var på samme tidspunkt, men jeg har bl.a. en lillesøster til E Type Cash, Graud Larose (Django Riff), som jeg tror bliver en skrap hoppe. Hun har været lidt besværlig, men er begyndt at falde i hak.

– Den eneste af vores 3-åringer der har startet er Goofy (Wishing Stone), som har døjet lidt med nerverne. Han sæsondebuterer i Aalborg på fredag i et 3-årsløb under 2.500 kroner.

En lækker hest

Foruden Fossa samler interessen sig også om amerikanskfødte Coventry Hall (Cash Hall), der hidtil har haft sin karriere i USA med tre sejre og 833.000 kroner i 17 starter som 2- og 3-års.

– Vi har haft Coventry Hall siden midten af december måned og han har også passet sin træning, men lige i øjeblikket står han lidt over pga. en virusinfektion, siger Gordon.

– Jeg regner med at han også kommer til start igen i april-maj måned, men det kan godt være, at jeg giver ham et rutineløb inden sæsondebuten. Det er en virkelig lækker hest, som jeg glæder mig meget til at starte.

– Det er jo ofte sådan med amerikanske ungheste, der går toptider og nærmest bliver kørt i bund hver eneste start, at det er begrænset hvor meget udvikling der er i dem – men jeg føler faktisk, at ham her rummer en del udvikling stadigvæk.

– Vi modtog en hest, der var ualmindelig frisk i bentøjet, men han har heldigvis være ved en god skandinavisk træner, som ikke har ”tømt” ham hver eneste gang, så det bliver spændende at se hvor langt han rækker.

Det samme gælder Derbytoeren E Type Cash (Ready Cash), der også snart er klar til start igen.

– Han kommer nok lidt før de andre og skal igang i april måned. Han er en stærk krabat og jeg er sikker på, at det bliver en ”rigtig hest” som kommer til at række langt, slutter Gordon Dahl.

Tekst: Henrik Berg

Foto: Burt Seeger og Kjeld Mikkelsen

Med dagens triste budskab om travtræner Ole Benders alt for tidlige bortgang går vore tanker først og fremmest til hans nærmeste familie og nærmeste venner.

I sorgens stund vil vi dog også tillade os tænke tilbage på Ole Benders virke og den flid og energi og stålsathed, han som travmand bibragte sporten.

Som understregning af de gode tider, vi har delt sammen med Ole Bender, bringer vi her Remi’s artikel bragt i Væddeløbsbladet i 1995:

 

Remi var dengang pseudonym for fotograf Kjeld Mikkelsen og skribenterne Valdemar og Allan Loft. Vi erindrer fra artiklens tilblivelse en gæstfri modtagelse hos familien Bender – Ole selv samt hans travdedikerede forældre.

Tekst og foto: Remi

Tirsdag den 1. december startede julemåneden for fuldt tryk med musik fra engle-basuner og klang fra rensdyrenes bjælder. Det var samtidig også dagen, hvor Lea Olsen startede sin karriere som professionel galoptræner. Dog uden det store basunudtræk.

På andendagen i hendes nystartede karriere aflagde vi Lea Olsen og hendes pensionærer et besøg på træningsdomicilet på Jydsk Væddeløbsbane i Århus.

Fejrede I opstarten tirsdag med det helt store udtræk?

– Basunudtræk? Njar – vi, jeg og mit personale, er stille og roligt og målrettet gået i gang. Fejringerne kan vi tage, når hestene vinder. Det håber vi inderligt, de kommer til.

– Det er en drøm for mig, det her. Altså at stå som træner med ansvar for de her galopheste, ejerne har betroet mig. Jeg har jo en over tyve år lang karriere som amatørrytter, hvor jeg jo i al beskedenhed har høstet en del uforglemmelige triumfer – bl.a. har jeg jo sejret i en del royalt doterede løb som HM Dronning Ingrids Ærespræmie og Prinsesse Benediktes Ærespræmie samt også Champagneløbet – men så for ca. tre år siden begyndte jeg som amatørtræner, hvor jeg ud over mine egne heste kunne træne to heste for andre. Som amatørtræner fik jeg sidste år seks sejre til min stald med de to ”fremmede” heste, og det gav mig altså blod på tanden. Så opstod den her situation, at der var en stald ledig på JVB efter at en træner holdt inde tidligere på året. Ja, og så slog jeg til. Nu må jeg bevise mit værd. Det er en stor, men også mega-spændende udfordring, udreder Lea Olsen om sin beslutning om at være såkaldt public træner af galoppere.

Hvor mange heste råder du så over her i opstarten?

– Der står lige nu tolv stykker, men de tre er nogle, der venter på at blive transporteret til Oslo, hvor de skal i træning hos Niels Petersen. Det er tre heste tilhørende Karen Salling, som dog netop har fortroet mig seks af sine heste også. Blandt andet Kong Salomon og Sir Chaplin, og det er nok de to, der ligesom gør, at jeg tør det her. De to heste har alder, stamme og talent til, at de bør kunne gøre sig gældende i årgangsløbene næste år. Nu er det bare mig, der skal bevise, at det jeg kan bære dem frem til.

Lea Olsen er stort set opflasket med galopheste, idet faderen Bent Olsen længe har haft gang i en glorværdig karriere som galoptræner, og Lea Olsen har da også selv en flot karriere som galoprytter og har hele tiden beskæftiget sig med heste.

Sikkerhedsnet

Vi er ikke i tvivl om dine forudsætninger for at lykkes som galoptræner, men har du trods alt sørget for et sikkerhedsnet i så risky en business en trænergerning kan være?

– Mine forældre har altid bakket mig op i min hesteinteresse uden, de har presset mig. De har rådet mig kraftig til at tage en uddannelse, og det råd har jeg fulgt og udført ved siden af mit engagement i galopsporten. Jeg tog som ung en studentereksamen, og i 2010 blev jeg kandidat som cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet, hvorefter jeg i halvandet år arbejdede som fuldmægtig i administrationen i Haderslev Kommune – oh, hvilken pendler tilværelse jeg havde herfra Århus, hvor jeg red galopper på JVB et par eftermiddage og desuden deltog i alle mulige galopløb landet over – men derefter fik jeg job i ledelsen hos Via Business School her i Århus, og der arbejder jeg stadig. De har så været indforstået med, at det nu var på deltidsbasis. Om eftermiddagen. Det arbejde vil jeg beholde, indtil jeg kan satse hundrede procent på trænergerningen. Jo, så lidt sikkerhedsnet har jeg da planeret ind i det.

Du beskriver det som en drøm gået i opfyldelse, det at blive galoptræner. Hvad er det eksakt, der motiverer dig til at tage springet udi det erhverv?

– For det første ser jeg det ikke kun som et erhverv, men som en passion. Det, der for alvor motiverer mig ved trænergerningen, det er arbejdet med hestene. Det at være med til at ride dem til som åring, sætte dem op til debuten, den daglige omgang med dem og den daglige træning. Som rytter er det en glæde at vinde løb og stå i vindercirkelen og modtage laurbærrene og hyldesten. Men den glæde er – hvor betydningsfuld den end er – af kort varighed i sammenligning med tilfredsstillelsen og dermed glæden ved at få en hest klar og beredt til at vinde storløb. Den glæde snuste jeg til som amatørtræner og nu vil prøve at forfølge den rus. Det er en helt særlig lykke der opstår, når man står bag hele en hests udvikling fra lille åring til fuldfærdig vinder af et betydende løb. Det er det, jeg går efter. Og jeg ved, at vejen derhen går med at tage hvert skridt – ét ad gangen, og der kan komme bump på vejen. Så må man tage udfordringerne på sig og kæmpe.  Som rytter kunne jeg grundet min størrelse – jeg er jo ikke for lille i den kontekst – ikke få de ridt, der skulle til for at vinde de virkelige storløb som Galopderbyet og andre årgangsløb. Dem kan jeg jo så satse på at vinde som træner i stedet, håber jeg.

Ide om anpartsprojekt

Du har stadig én af dine egne heste i din træning. Hvad er planen med den?

– Ventuari? Jo, han er jo en flink, ældre hest på snart syv år. Der er stadig krummer i ham, og ham kan der godt være løb og sejre til. Min ide er faktisk at lave et anpartsprojekt på ham. For at få nye mennesker ind i sporten, gerne. Og for nye mennesker er det vigtigt at råde over en hest, der er klar til at starte og løbe op om de bedste placeringer. Det har han potentialet til i de ordinære løb, som min hjemmebane JVB kan byde på i den kommende sæson. Det vil medføre gode oplevelser for ejerne. Jeg kunne forestille mig at lodde ham ud på 150 anparter á 1000 kr. – en engangsudgift for et års træning. Alt inkluderet. Og så der også kan blive til at holde lidt socialt omkring hesten. Når sæsonen er slut engang i november, kunne jeg så udlodde ham blandt anpartshaverne. Når han indløber præmier, udloddes de løbende i beløb á kr. 1000 blandt anpartshaverne. Det er i hvert fald den ide, jeg arbejder med.

Leas bedre halvdel, den fra travet i Skive kendte Jimmi Risgaard, er til dagligt beskæftiget hos en entreprenør, men bistår i Leas stald, så snart tiden tillader, ofte gerne med de lidt større, eller skal vi sige: lidt tungere opgaver.

– Til daglig går jeg her i stalden med mit personale, lærlingen Matilde Kløve og jockeyen Nanna Emilie Hansen, og jeg skal hilse og sige, at vi tre tøser ikke er specielt ’tøsede’ og gerne tager fat, også når der kræves kræfter. Når det er sagt, så er det jo en kendsgerning, at mænd godt kan have en my mere muskelkraft end os kvinder, så lige dér kommer Jimmi ind i billedet, lyder det selverkendende fra Lea, der sammen med Jimmi bebor en lejlighed i Højbjerg halvanden kilometer fra banen. Sammen har de datteren Emma på fire år, og forældrene har ingen planer om at pace Emma frem i hesteverdenen.

– Hun må selv finde ud af, hvad der er godt for hende. Men hun kan jo ikke undgå at se og følge lidt med i, hvad vi går og tusser rundt med. Men der er ikke noget pres, slår Lea fast.

Da Lea startede som amatørtræner, løb hun som den første ind i det blæsevejr, der opstod i forbindelse med en foderskandale, hvor der blev fundet koffeinrester hos væddeløbere, travere såvel som galoppere. Siden hen blev det konstateret, at det skyldtes foder fra en bestemt producent, som så 100 procent har påtaget sig ansvaret, så de involverede trænere, herunder Lea Olsen, efterfølgende pure blev frikendt. Men trods alt var det under udredningen en ærgerlig hændelse og en træls og ganske hård tid at henleve for de implicerede.

Nu står jul og nytår for døren. Så skal der vel slappes af og hygges?

– Jeg og mine folk har fuldt fokus på det arbejde, der ligger foran os. Det er nu her i vintermånederne, der skal arbejdes ihærdigt. Blandt andet med unghestene for at gøre dem fortrolige med sadler og startbokse. Der bliver ingen tid til at sove. Vi skal nok finde den fornødne tid til at hygge med vore familier, når helligdagene indtræffer, men vores øjne ser frem mod de lysere tider. Her skal hestene være klar til aktion. Hvis de så præsterer, som vi ønsker det, så får vi julelys i øjnene – uagtet det til den tid nok hedder forår eller sommer.

Vi forlader en venlig, imødekommende og smilende, men samtidig meget dedikeret og determineret Lea Olsen, der allerede har fat i greb og trillebør, knapt inden vi har fået hele vores farvel-hilsen tilendebragt. Det er dog en ildhu, vi godt kan li’.

Lea Olsens stald p.t.:

Kong Salomon, H. f. februar 2018 e. Havana Gold v. Edallora (Refuse To Bend). Opdrætter: Stutteri Stork. Ejer: Mme Fernande.

Sir Churchill, V. f marts 2016 e. Elusive Quality v. Blue Dress (Danzig). Opdrættet i USA. Ejer: Mme Fernande.

Prins Valiant, H. f. januar 2017 e. Lope de Vega v. Reinette (Dansili). Opdrættet i Irland. Ejer: Mme Fernande.

Sir Antonelli, H. f. april 2016 e Most Improved v. Aweebounce (Dubawi). Opdrættet i Irland. Ejer Mme Fernande.

Eyvind, H. f. april 2019 e. Kahyl v. Point Blank (Special Quest). Opdrætter: Birgitte Junker og Jesper Sørensen. Ejer: samme.

North Bay Sunrise, Hp. f. januar 2015 e. Kodiac v. Catfire (One Cool Cat). Opdrættet i Irland. Ejer: Falkonertjenesten IVS.

Ventuari, V. f. februar 2014 e. Hat Trick v. Visalia (Dansili). Opdrættet i USA. Ejer: Lea Olsen m. fl.

Connecter, Hp. F. maj 2019 e. Al Shemali v. Florence Craye (Pastoral Pursuits). Opdrætter: Berner Olsen. Ejer: Aarhus Connect Club.

Green Backspin, V. f. april 2017 e. Exceed And Excel v. Mireille (Dalakhani). Opdrættet i Irland. Ejer: Thomas Maints og Pia Jespersen.

Sir Chaplin, H. f. februar 2019 e. Appel Au Maitre v. Nudetnok (Academy Award). Opdrætter: Martin Hjorth Jensen. Ejer: Mme Fernande.

King Richard, H. f. maj 2017 e. Appel Au Maitre v. Tolerate (Dubawi).Oopdrætter Stutt. Hjortebo. Ejer Mme Fernande.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen