48-årige Wladimir Gening starter i aften i Billund en femårig tysk hoppe med det ret flatterende navn Moneypenny (Hovercraft). Det gør han i aftenens andet løb, anden afdeling af V4, der er et autostartsløb over 1900 m for klassen under 19.000 kr. Og ganske pudsigt er Moneypenny med sine 7.203 DKK feltets mindst indtjenende. Så har den overhovedet en chance?

– Njah, svarer Wladimir Gening, og uddyber:

– Hun har startet otte gange hidtil og har som bedst en andenplads. For godt en måneds tid siden startede hun også i Billund, og her var hun fjerde. Da havde jeg håbet på mere efter et godt løb i ryg i feltet, for hun kan slutte stærkt af, men lige den dag meldte hun udsolgt, da jeg i slutfasen trak hende ud til angreb. Men da var banen også lidt våd og leret, og det er nok ikke lige hendes kop te. Hun kan psykisk være lidt speciel, men får hun et godt løb i ryg burde der være en polet sparet til en god opløbsfinish – så må vi se, hvor langt det rækker.

Moneypenny og Wladimir Gening under opvarmning til torsdagens andet løb i Billund (2. sept. 21).

Moneypenny har stået den sidste måneds tid i Danmark, men ellers holder Wladimir Gening til syd for grænsen – sådan cirka 60 km syd for denne.

Hestene har Wladimir Gening på dyrlæge Arne Fiedlers farm i Grossenwiehe nær Flensburg. Dyrlægefarmen råder over stalde, træningsbaner og folde, hvor hestene og Wladimir Gening kan boltre sig.

– Jeg har nogle få løbsheste, men ellers gør jeg det mest i ungheste, som jeg kører til og sætter op til at begynde en aktiv væddeløbskarriere, fortæller Wladimir Gening.

Kusken fra Omsk, Wladimir Gening, der nu bor i Sydslesvig.

Wladimir Gening er født og opvokset i Omsk i Sibirien, hvor han hurtigt blev indfanget af hesteverdenen, især væddeløbshestene.

– Tidligere, og altså også dengang jeg var ung, havde alle store byer i Rusland med respekt for sig selv en væddeløbsarena, men det er siden gået ned ad bakke derovre for russisk travsport. Nu skal vi ikke sige noget ondt om Putin her, men heste er ikke ligefrem hans største interesse. Men om det er årsagen til nedturen, ved jeg ikke, smiler Wladimir Gening, der som ung 22-årig valgte at drage til Tyskland.

– Generelt set var levestandarden i Vesteuropa, og ikke mindst Tyskland, langt bedre end i det russiske, og jeg kunne få job hos den tyske Hamborg-træner Heiner Christiansen, hvor jeg har været og arbejdet i mange år. Her har jeg bestemt lært meget, men jeg fik også lært en del om væddeløbsheste i Rusland, hvor der dengang jeg var ung, var en fremragende fagskole for hestefolk. Og dér er jeg uddannet.

Følg hvordan det går Moneypenny og Wladimir Gening i Billund i aften, enten live på banen eller på en kanal nær dig. Moneypennys løb er sat til at gå klokken 17.18.

 

 

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Nu er det ved at være syv år siden, en frisk teenager med grobund i ponytravsporten henvendte sig til Galla-arrangøren Lone Kristensen og ærbødigt, men dog med et strejf af frejdighed spurgte, om han ikke kunne få lov at få den ære at overrække et af trofæerne til en vinder af en af gallaens kategorier.

Det kunne Lone Kristensen ikke stå for, og den lille gut, der bar navnet Victor Rosleff, kom på scenen i sit fineste skrud fra konfirmationen året forinden og stod for overrækkelsen af præmierne til den endelige vinder Jeppe Rask af kategorien Årets Komet 2013. Den efterfølgende galla var han faktisk også en af prisoverrækkerne.

Yderst til venstre ses Victor Rosleff under prisoverrækkelsen ved Trav- og Galopsportens Galla 2013 – kåret i kategorien Årets Travkomet er daværende jockey, numere træner Jeppe Rask (privat foto)

Allerede dengang forklarede den unge teenager, at hans store drøm var at blive professionel travkusk og køre med og mod de aller bedste heste. Nu godt syv år senere må man sige, at den drøm er gået i opfyldelse.

22-årige Victor Rosleff arbejder i dag for Halmstad-træneren Jerry Riordan, hvor han blandt andet fast kører heste hurtigt fire gange i ugen, og på meritlisten som jockey-kusk har en lang række sejre – blandt andet nogle stykker hjemtaget i den skrappe svenske liga, V75-løbene.

Victor Rosleff – klædt på til Derby-start

Hvordan lykkes det med at gøre en ungdomsdrøm til virkelighed? Det har vi spurgt Victor Rosleff om, mens han er ved at gøre klart til dagens helt store opgave – starten i Dansk Trav Derby med Fønix Vang, som han selv er delejer af og som står i træning hos principalen Jerry Riordan.

– Min drøm er blevet en realitet gennem hårdt arbejde og god støtte fra min familie og mine læremestre, svarer Victor Rosleff og uddyber:

Selvfølgelig har min familie stor betydning – den har støttet mig i mit valg om at gøre travsporten til min levevej. Dog skal den udvikling, jeg har gennemgået hos træneren Jerry Riordan, ikke underkendes. Det er simpelt hen af helt uvurderlig stor betydning, den indflydelse, han har øvet på mig. Han har lært mig en masser og har indgydet mig det mod og den selvfortrolighed, den her sport fordrer.

Om Fønix Vang siger den unge komet:

– Jeg var ikke specielt overrasket over hans indsats i derbyprøven, hvor han blev en god anden bag Frodo Cash. Her i selve derbyet bliver det alt andet lige sværere, men det er stort bare at være med. Jeg vil i sagens natur gøre alt for at vi kan få en så god præmie som muligt.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

16-årige Seppe van der Haegen får sin ilddåb som travkusk i søndagens første løb på Charlottenlund Travbane. Den 17. august i år bestod han licensprøven, og første start som voksen amatør bliver så på derbysøndagen på Lunden. Seppe er nemlig til start i ’DTC præsenterer Sigter mod Stjernerne’, og skal køre Ellie’s Coktail, som ejes af hans gode ven Peter Snedker fra Fyn, hvis datter Liva er hans veninde.

– Ja, Liva og jeg gik i samme klasse i folkeskolen, og vi blev kammerater, så jeg kom meget hos hendes familie, der dengang gjorde det i galopheste på Fyens Væddeløbsbane.

– Jeg blev også grebet af hele den stemning og atmosfære, der er omkring hestevæddeløb, og jeg begyndte sammen med Liva at køre ponytravløb. Jeg har vel kørt over 100 løb med ponyer, men da jeg nærmede mig min 16-års fødselsdag, kunne jeg ikke vente længere. Jeg måtte have licens til de store heste. Og det lykkedes jo.

– Min plan er at kunne arbejde som staldmand og gerne blive jockey med tiden. Måske kunne jeg også tænke mig at uddanne mig til beslagsmed, men det har jeg ingen faste planer om endnu.

Liva og Seppe – godt på vej til at tegne travsporten i fremtiden

Liva er som Seppe 16 år, men venter med at tage licens til de store heste. Hun vil køre med ponyerne til hun passerer sin 18-års fødselsdag.

– Ja, men jeg har den samme drøm som Seppe om at kunne blive travkusk og gå at passe heste. Vi satser på en tilværelse sammen, hvor hestene bliver omdrejningspunktet.

Seppe van der Haegen har et godt håndelag for at køre travheste, siger træneren John Køhler om ham

Seppe og Liva er knyttet til John Kølers stald i Odense. Træneren siger, at Livas familie nu er kureret for galopbacillen og satser på travet. Han fortsætter:

– Seppe har et godt håndelag for at have med travheste at gøre og for at køre løb. Nu er det hans første opgave i dag som travamatør, så jeg har sagt til ham, at nu skal han bare nyde turen og få hesten med rundt. På papiret er de vel heller ikke tillagt de store chancer, men selvfølgelig skal han gøre sit bedste for at opnå maximalt udbytte. Jeg ser ham som en nyttig mand for travsporten fremover.

Seppe er født i Gent i Belgien, men da han var to år gammel, flyttede han med sine forældre til Fyn, hvor de første år blev tilbragt i Fåborg-trakten, men siden flyttede familien til Årslev, hvor han så kom i skoleklasse med Liva.

Seppe bag Ellie’s Coktail, som starter på Lundens derbysøndag i Sigter mod Stjernerne

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Fra og med 1. april i år har Christian Sørensen bestridt jobbet som direktør for Charlottenlund Travbane – altså i dag i i alt 150 dage. Den 150-sindstyvende og den 151-sindstyvendes dag af disse kommer således til at omfatte derby-weekenden, og det er med stor spænding og ildhu, Christian Sørensen har set frem til netop de to dage med kampene om de respektive blå bånd – henholdsvis en dyst for kun hopper lørdag og efterfølgende om søndagen en dyst åben for begge køn.

Vi har fået en snak med den nye mand på broen på Charlottenlunds travbane.

Den nye mand er vokset op i Århus. Han blev opflasket med heste, idet han er søn af en af Århus-galoppens navnkundige medlemmer, nemlig Asbjørn Sørensen, formand for Århus Galophesteejerforening og medlem af Jydsk Væddeløbsbanes bestyrelse.

– Ud over at jeg havde nogle ponyer som helt lille, så var jeg dog ikke aktiv. Jeg har heller aldrig – hverken dengang eller nu – været hesteejer. Jeg koncentrerede mig i min ungdom mest om at få en uddannelse. Men jeg forstår jo gennem min far en hel del omkring det med væddeløbsheste.

– Efter studentereksamen læste jeg på Handelshøjskolen i Århus, og tog siden en kandidatuddannelse i finansiering på Copenhagen Business School (CBS), der hører under Københavns Universitet.

– Herefter bestred jeg en række management- og konsulentjobs, inden jeg blev kommercielt ansvarlig i den københavnske fodboldklub FCK, hvor jeg også fungerede som direktørens højre hånd. Herefter blev jeg direktør for det e-sportsselskab (North), som FCK sammen med Nordisk Film etablerede omkring udvikling af e-sport, og nu sidder jeg her, efter jeg søgte stillingen som direktør for Charlottenlund Travbane. Reelt hedder opdragsgiveren jo Det Danske TravSelskab (DTS).

– Så jeg mener, jeg har en god ballast med mig samt dermed gode forudsætninger for at kunne varetage det her job, idet jeg på den måde arbejdsmæssigt har bevæget mig meget rundt i sport- og underholdningsbranchen.

Udfordringerne på Lunden

På spørgsmålet om, hvordan den nyetablerede interesse for e-sport spiller sammen med de mere etablerede idrætsdiscipliners ønsker om at fastholde og udbygge deres publikums- og tilskuerandel, svarer Christian Sørensen:

– E-sport har sit eget publikum, og jeg er ikke bekymret for, at e-sporten tager interessen fra trav, fodbold eller andre idræts-udøvelser.

Vi vil gerne vide, hvad Christian Sørensen ser som den største udfordring i sit job som travbanedirektør. Han svarer:

– Ja. Jeg ser ligesom to store udfordringer. Den første store udfordring, synes jeg, er jo, at man skal søge at skabe øget interesse for travsporten. Nu har vi aktuelt været lukket ned i Corona-tiden i halvandet års tid, hvor folk har været vant til i ro og mag med en kop kaffe ved hånden at sidde foran skærmen og se trav – og galop for den sags skyld. Nu skal vi have dem ud på banen igen.

– Den anden store udfordring er, at det at afholde løb ikke er nok til at få en forretning til at køre rundt, så vi skal død og pine ud at finde andre indtægtskilder.

Vi spørger, om afmatningen i antallet af nyfødte føl per år i sin tur bringer antallet af løbsdage ned på et kritisk punkt. Dertil svarer Christian Sørensen:

– Efter min mening er der rigeligt med løbsdage. Derimod er der ikke nok publikum på en løbsdag. Publikum har været vant til at få mange ting gratis, når de møder op på en løbsdag. Samtidig er der i dag mange andre tilbud om adspredelser og underholdning. Det hele handler om, hvad man kan tilbyde publikum. Løbsdagene skal blot være ét blandt mange tilbud – ganske vist et væsentligt ét af slagsen – som vi kan tilbyde publikum. Vi skal drive en forretning. Der er 35 løbsdage på et år. Det betyder, at hvis vi ikke foretager os andet, så har vi et tomt anlæg stående i resten af årets dage, altså 330 dage.

– Vi har da en liste over tiltag, vi gerne vil gå i gang med som nye forretningsområder. Dertil kommer en opgradering af de fysiske rammer for anlægget på Lunden. Vi har gang i planlægningen af et Halloween-arrangement og andre relevante aktiviteter, hvor vi kan udnytte anlægget udover løbsdage. Vi har også en masse andre ting i støbeskeen, hvilke endnu ikke ligger helt fast. Lad mig nævne, at vi allerede her i juli måned på Lundens anlæg har afviklet eventet Color Obstacle Rush.

Brug for de langsigtede linjer

Den 8. september er der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Det Danske Travselskab, altså selskabet, der driver Lunden. Det sker i lyset af diskussionen om Lundens fremtid: skal man blive på nuværende sted – eventuelt med en Åby-model, altså kun med en løbsarena uden træningsfaciliteter – eller skal man sælge og flytte og opbygge et nyt anlæg et andet sted? Vi har spurgt, hvordan Christian Sørensen forholder sig til alt det? Han udreder:

– Personligt holder jeg mig ude af den diskussion. Det er ikke mig, der skal tage beslutning her. Det er DTS’ medlemmer, der skal bestemme, og de skal så vælge en bestyrelse, der skal udstikke retningslinjerne, og det er de retningslinjer, jeg som direktør skal arbejde efter. Dér er min position.

– Når det er sagt, skal jeg da gerne medgive, at der er brug for langsigtede linjer. Organisationen skal være enige om, hvorhen man vil hen, og hvordan man skal komme dertil. Det er jo basis for al forretningsdrift, at man altid har brug for en retning og en linje, hvor alle trækker den vej, og ikke afviger til højre og venstre i ét væk. Selvfølgelig skal der også være en smidighed, og der skal være plads til løbende justeringer, men grundlæggende er det bedste udgangspunkt en fast kurs, der er enighed om, så man som direktion kan manøvrere ud fra denne.

Et derby samler altid stor interesse – her et vue ud over publikum, der intenst følger kampen i et de tidligere års derbyer…

’Vi er godt med’

Christian Sørensen kom som omtalt til Lunden i april i år. Så det forestående derby er logisk nok hans første som direktør.

– Det er meget krævende at få en derbyweekend op at stå, og hele organisationen bruger mange timer på forberedelserne. Jeg er glad og stolt over personalets kompetencer og iver, og vi er godt med, og vi skal helt sikkert lykkes med at få skabt rammer for en fin derby-weekend med mange gode oplevelser. Vi har også hjælp fra den tidligere Lunden-direktør Klaus Koch, som nu arbejder som konsulent og yder en uvurderlig og vigtig bistand til sådan et arrangement.

– Jeg hæfter mig ved, at vi allerede midt i ugen før derbyet har solgt mange billetter. Jeg synes virkelig, folk bakker den her begivenhed op.

– Jeg ser alt i alt med fortrøstning på Lundens fremtid, og på at vi kommer til at gå i samme retning.

Sådan beretter direktør Christian Sørensen, der privat værdsætter familielivet med kone og to børn.

Men om de er fremtidens travfolk, er lidt usikkert, for adspurgt herom lyder Christian Sørens melding:

– Arrrh, de er ikke så meget inde i det, heller ikke i fodbolden, som jeg jo også har været tæt på, men de følger da en lille smule med i travet fra sidelinjen, så måske de en dag fanger, hvor spændende det egentlig er…

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Siden 31. marts i år har 56-årige Mogens Bek bestridt posten som formand for Skive Travs bestyrelse. Det gjorde han efter nogle småturbulente måneder, hvor der var lidt uenighed i den daværende bestyrelse omkring den daglige ledelse, og da røgen efter en ekstraordinært indkaldt generalforsamling havde lagt sig, så var der sket et formandsskifte og skiftet to bestyrelsesmedlemmer samt også sket et skifte på direktørposten.

– Ja – tingene er gået hurtigt, erkender Mogens Bek. Han fortsætter:

– Jeg kom ind i bestyrelsesarbejdet i oktober sidste år som suppleant. Men jeg er glad for tilliden og vil i samarbejde med resten af bestyrelsen og den nye direktør Carsten Terp, der tiltrådte 1. maj i år, gøre mit bedste for at drive forretningen Skive Trav frem.

Med de kompetencer, Mogens Bek besidder, burde han også kunne leve op til sine egne og Skive Travs forventninger. Mogens Bek har en ballast som forretningsmand, idet han i dag er direktør for to egen ejede firmaer efter at have bestridt mellemleder jobs i et par andre firmer. Men derudover har Mogens Bek også en travfaglig ballast.

I 1981 startede Bek som staldmand på Lunden hos travtræner Leif Løfgren, som på det tidspunkt nok var i karrierens efterår, men dog drev en stald omfattende omkring 15-20 heste.

– Det var især godt for unge mig dengang, at Flemming Nielsen også var ansat hos Leif Løfgren. Flemming Nielsen, der senere i nogle år også var professionel træner – en overgang i en såkaldt popstald med kollegaen John Kristensen – var en behagelig og dygtig travmand, og jeg lærte fantastisk meget netop af ham. Han var rigtig god til at lære fra sig, og var altid villig til det. I dag laver Flemming Nielsen noget andet, men vi får stadig en god snak, når vi mødes på en travbane.

– Hos Løfgren arbejdede jeg med tilkøring af ungheste. Der var mange ungheste i hans stald fra den dengang succesfyldte Stall Hans fra Stockholm, og af heste, jeg på den måde kørte til – sammen med Flemming Nielsen – kan jeg nævne Glennie Bilto og Ken McGuire.

Steen Juul bag Gazella K, der er en anpartshest. Anpartsstaldens pseudonym er Stald Lykkejuul. Anpartshaverne er nuværende og tidligere staldansatte hos Steen Juul. Mogens Bek er således en af anpartshaverne.

Mogens Bek var hos Løfgren til 1984, hvorefter han var i to år hos Steen Juul, der netop havde rykket teltpælene til Lunden, inden han, altså Mogens Bek, i starten af 1987 sammen med staldpigen og kontorassistenten Marianne Holst, med hvem han i mellemtiden var blevet kæreste, vendte tilbage til hovedlandet og hjembyen Viborg.

– Vi boede i København, men ville gerne have vores eget sted, hvor vi kunne have heste. Så vi kørte rundt på Sjælland og søgte, men vi nåede helt til Odden i Vestsjælland, før ejendomspriserne lød fornuftige, og så sagde vi: ’Så kan vi vel lige så godt rykke helt over til Jylland’, uddyber Mogens Bek.

Fra levevej til hobby

Marianne havde indtil da arbejdet som frivillig staldpige ved Max Nielsen, hvor hun blandt andet var oppasser for heste som Florican Dirt, Funny Star og Ejby Cup. Sideløbende fik hun taget en kontoruddannelse hos Danmarks Statistik.

Mogens Bek og hustru Marianne Holst

Parret Marianne Holst og Mogens Bek bosatte sig altså i slutfirserne i Jylland. Nu blev travsporten ikke længere en levevej for Mogens Bek, men en hobby. Mogens skiftede nemlig spor og arbejdede efter flytningen til Jylland en overgang som montør i et KØ Beton, der producerede gylletanke , hvor hans far var direktør. Her var Mogens drivkraft bag anpartsstalden KØ-Beton, hvor ansatte, samarbejdspartnere og kunder kunne købe sig andele.

– Siden arbejdede jeg i mange år på Viborg Slidbanefabrik, som dog blev opkøbt af et stort firma, hvorefter jeg valgte at starte op for mig selv med et køkkenfirma, MB Køkkenfornyelse. Jeg har sideløbende med den geschäft også været beskæftiget i et foderautomatfirma iFeed, hvor jeg til at begynde med – det var cirka for fem år siden – var freelance. Men nu har jeg så lige overtaget forhandlingen i Skandinavien, beretter Mogens Bek.

Mogens Bek er en driftig erhvervsmand med gang i to firmaer – iFeed (foderautomater) og MB Køkkenfornyelse.

 

iFeed foderautomater på lager…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mogens Bek er opvokset i Viborg. Hans forældre var nabo til travmanden Tom Nørskov, hvor Mogens blev kammerat med dennes knægt lige fra helt lille af, og på den måde blev travheste en del af Mogens liv. Mogens forældre havde ingen baggrund med travheste. At de senere fik travheste, var gennem Mogens interesse for sporten.

Mogens driver sine firmaer fra bopælen i Finderup lidt uden for Viborg. Her har han og Marianne også deres heste. Stalden kan rumme tolv heste, og den er fuldt besat. Dog er kun de fem heraf Marianne og Mogens’ egne, idet de fleste af de øvrige bokse er besat med nogle af de heste, Frank Kjelde har købt hjem til sin forretning.

 

[Teksten fortsætter under billederne]

 

Marianne og Mogens råder over en følhoppe, Plastic Surgery. Hun er mor til EasyComeEasyGo (S) og Indiana Jones (S), og har tidligere bragt Counterstrike, der er eksporteret til Norge. 13 år gamle Plastic Surgery er efter Coktail Jet og opdrættet af Menhammer Stuteri på Ekerö ved Stockholm.

 

EasyComeEasyGo (S) v/ Lindy Lane har netop startet på Lunden, hvor den var toer i målfotodyst.  Her slapper den af i sin boks dagen efter Lunden-starten.

 

Der er godt med stigninger på træningsbanen rundt gården, hvor Marianne og Mogens træner deres heste.

Fra turbulens til fred og ro

Om sit nyligt oparbejdede engagement i det organisatoriske omkring Skive Trav fortæller Mogens Bek:

– Jamen det gik jo nok ikke manges næser forbi, at der var lidt turbulens i starten af året omkring ledelsen i Skive Trav. Det opstod i kølvandet på Steen B. Nielsens afgang som direktør, hvorefter der blev en magtkamp i bestyrelsen. I dette mellemspil fik man ansat en direktør, som gjorde meget godt, men som alligevel kom på mellemhånd i mange bestyrelsesanliggender, og det endte med hans afgang også. Magtkampen i bestyrelsen mundede ud i en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt tre nye ind i stedet for den tidligere formand og næstformand og et bestyrelsesmedlem. Ved den efterfølgende konstitution blev jeg så valgt til formand.

– I den turbulente periode var der mange ting, vi takket være den daværende direktør Jan Nørbjerg også fik gjort op med, men da der nu var blevet ryddet grundigt op i tingene, valgte den nye bestyrelse at sige, at nu kigger vi mest fremad.

– Direktørstillingen blev slået op, og vi fik ansat Carsten Terp, der har en fortid i rejsebranchen. Han var med på de ideer, vi har i bestyrelsen, og som noget af det første, har han forestået gentegningen af sponsorater. Alle de eksisterende sponsorater på nær tre er gentegnet, og mange nye – mindst en halv snes stykker – er kommet til. Sponsorforvaltningen er sat på skinner med kontrakter og tilhørende databaser og økonomistyringssystem. Vores plan er at få afholdt mindst ét sponsorarrangement per år.

– I bestyrelsen har vi nemlig udarbejdet en strategiplan, som vi nu vil følge, og det lader til, vi i Carsten Terp har fundet den rette til at implementere alle vores ønsker og ideer. Banerne skal selv til at tjene egne penge. For om to år er der ikke banespil og afgifter heraf. Ydermere vil alt spil foregå elektronisk. Ikke mindst derfor har vi udarbejdet vores strategiplan. Så har vi noget at gå efter. Jeg tror aldrig, det er sket før i den her branche.

– I de bestyrelsesmøder, vi efterfølgende har holdt, har vi kunnet diskutere på en konstruktiv måde, og alle er interesserede i at opnå konsensus, så vi har sluttet alle møder i fred og fordragelighed. Der er ro i lejren nu, og fokus er på at fremme aktiviteterne omkring Skive Trav alt til gavn for hestesporten.

– Bestyrelsens fem medlemmer dækker trænerne i og med vi har Knud Mønster, amatørerne i og med vi har Kathrine Meldgaard Olesen, hesteejerne er repræsenteret ved mig og Frank Kjelde, og så har vi en revisor i Peter Friis, som samtidig også er hesteejer, men han har jo netop en god fagligt funderet indsigt i økonomi og regnskaber. Jeg synes, vi er godt dækket ind, og så vil jeg rose Kathrine Meldgaard Olesen for altid at sørge for, at vi alle i bestyrelsen holder snuden i sporet, når vi drøfter dagsordenspunkterne og ikke breder os ud ad alle mulige sidespor – om det så er fordi hun er kvinde, det kan man jo kun gisne om og selv om kønsfordelingen notorisk set er skæv, så ser jeg det alligevel som et godt tegn på alsidigheden, at vi i Skive Travs bestyrelse i det mindste ikke bare sidder fem mand høj.

– På Skive Trav råder vi over nogle af landets bedste træningsfaciliteter, hvilket synes at have tiltrukket en lang række af landets bedste trænere. Vi er i hvert fald nok i top to eller tre over baner, der har tilknyttet flest trænere. Vi har nu også det bedste lysanlæg i landet.

Skal afprøve nye systemer

– Og som noget helt nyt og spændende skal vi her i sidste halvdel af 2021 være prøveklud efter svensk mønster med elektronisk start. Det er et elektronisk system, som vi skal teste for svenskerne, og det er et helt nyt ét af slagsen. Det er ikke det, de bruger i Sverige nu. Det er helt ny software med nye kriterier bygget ind. F.eks. registrerer det nye system starten efter mulespidsen og ikke bringen, hvilket sidste det nuværende svenske system gør. Derfor bliver det nye system mere retvisende, da tiden nu regnes fra, at mulespidsen er tæt på startlinjen og til mulespidsen akkurat rammer mållinjen. Der kan godt være en lille bitte tidsforskel i forhold til, at man måler fra bringen. Med tiden forventer jeg, det skal implementeres på alle danske baner også.

– Skive Trav skal også stå for et pilotprojekt på et elektronisk system, som vi bl.a. kender fra V75-løbene i Sverige og fra Frankrig. Det er det her nummersystem, hvorefter hestenes placering undervejs i et løb på TV kan følges på en bjælke nederst på skærmen. Vi har kabler gravet ned rundt banen, så vi behøver ingen droner, for at få det gennemført. Vi vil i efteråret også introducere en kendingsmelodi, der adviserer, at nu er man tæt på starten til et løb. Det kender vi jo især fra Sverige. Vi vil i det hele gerne have, at publikum føler sig underholdt på en løbsdag.

– Vi vil også satse på at få mere info ud til banepublikummet, end de får nu. Banepublikummet bliver i dag ligesom forfordelt med info i forhold til tv-seerne. I øvrigt er det i restauranten muligt at koble iPads og den slags op på vores internetsystem. Vi har i øvrigt lige fået en kanondygtig forpagter af restauranten, og sammen med en allerede gennemført modernisering af faciliteterne i restauranten håber vi, det falder i vore gæsters smag, redegør Mogens Bek, der også har fokus på ungdommen:

– Ja, Skive Travs Ponytravskole skal tilbyde unge uddannelse i hestekundskab og i at køre ponytrav. Skolen skal ikke kun være for unge med travet i bagagen hjemmefra, men skal være et tilbud til alle unge om at komme ud og lære at køre og omgås heste. Det er en vigtig faktor for at få nye ind i sporten, understreger Mogens Bek og fortsætter:

– Vi venter os en del af det nye Internetbaserede billetsystem, som Dansk Hestevæddeløb er ved at indføre. På den måde kan vi få kendskab til de profiler, der frekventerer vor bane. Altså ved de elektroniske billetter og ved de hesteejerkort, vi scanner. Så vi kan målrette vore tiltag og dermed imødekomme publikums forventninger mest muligt. Vi regner med, at især unge vil benytte sig af den mulighed med forkøb af billetter, men mange ældre er da også friske på at bruge de elektroniske medier, ved jeg. I øvrigt skal man huske, at man stadig kan købe entrebillet ved indgangen på løbsdagene.

– Vi satser meget på at bruge Skive Travs anlæg til andet end travløb. Vi har faciliteter til dagarrangementer og internetkonferencer, og det vil vi søge at udnytte. Til hverdag trænes der jo en hel del på anlægget, så der vil være noget at holde øje med for besøgende også på almindelige dage. I vores strategiplan har vi i øvrigt ekstraheret, at vi hvert år skal afholde mindst fem større events, slutter Mogens Bek.

T. h. Indiana Jones (S) v/ Broadway Hall hygger sig i folden med en af pensionærerne i Marianne og Mogens’ stald.

 

 

Mogens og Mariannes Golden Flash (S J´s Caviar – Flash Brodda). Opdrættet af Vibe Haastrup, Bornholm. Købt på auktion i Ålborg. I forgrunden en iFeed foderautomat.

 

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

Når man siger navnet Hansen i forbindelse med Billund, så tænker mange nok uvilkårligt på denne banes mangeårige champion Thorkild Hansen, men der er andre gæve travfolk omkring Billund Trav, der bærer dette udmærkede efternavn – udbredt som det jo er.

Vi har mødt to af slagsen, nemlig amatørkusken Erik Hansen og travtræner Peter J. Hansen, som begge har været med i Billund Trav fra banens opstart i 1971.  Og det er faktisk sådan, at amatøren Erik Hansen i al den tid har selet ud fra Peter J. Hansens træningskvarter.

Fælles for de to Hansen’er er, at de er vokset op på landet og dermed har været vant til at omgås heste lige fra barnsben.

Eriks far var mælkekusk, og Erik siger selv – lidt med et smil på læben – at han kunne køre et tospand, inden han kunne gå.

Erik Hansen fik dog først øjnene op for travsporten i og med, planerne om at skabe Billund Trav rumlede. Han fortæller:

– Vi boede dengang på Koldingegnen, og i starten så det jo ud til, at den nye travbane skulle ligge i Trekantsområdet, men det blev jo som bekendt i Billund. Men det var mens disse planer om en travbane her i det sydjyske i sluttresserne rumsterede, at vi ville være med også. Travet var noget helt nyt for os, og jeg vidste ikke engang, at en licensprøve var påkrævet, før man kunne deltage i løb, men det fandt jeg jo ud af, og jeg klarede prøven, og har så kørt mange løb siden.

Altid mindst to jobs

Dengang drev han og familien en kiosk i Fredericia, og det gjorde de ved siden af driften af landbrugsejendom.

– Jeg har hele min tid altid haft to beskæftigelser. Det har holdt mig i gang, og er nok årsagen til, at jeg stadig er frisk trods min alder, lyder det fra Erik Hansen, årgang 1942.

Dream C N – datter af Pine Chip – måske færdig som væddeløber, idet den i dag missede godkendelse i prøveløb grundet opløbsgalop

– Otte sejre har jeg jo her i de senere år taget med Octavia Tamsen, som nu er gået på pension hjemme på min gård i Hejnsvig. For to år siden købte jeg Pine Chip-datteren Dream C N, som i dag har været i prøveløb, hvor den dog galopperede kort før målstregen. Hun er seks år gammel og kun gjort to starter. Hun har et besværligt trav, og jeg tror, det var hoppens sidste chance.

– Men jeg har to nye heste hjemme, og dem vil jeg til at gøre klar til start, lyder det fra Erik Hansen.

Erik Hansen, 78 – har været med hele vejen i Billund Travs historie. Regner dog ikke med at slutte som aktiv endnu.

Selvom Billund Trav lukker og slukker med dette års udgang og afvikler sin sidste løbsdag i oktober, så har Erik Hansen ikke tænkt sig at lægge op. Han fortsætter, så længe helbredet og lysten er der, og lige nu går han og funderer over, om licensen fremover skal indleveres i Skive eller i Odense.

– Men der er jo nogle flere kilometer til de to baner end til Billund, sukker Erik Hansen.

Veksler måske licenstype

Peter J. Hansen forestiller sig heller ikke, at han stopper med travheste. Men planen er, at han veksler sin trænerlicens til en amatør-ditto.

– Ja, nu nærmer sig tiden for Billund Travs afslutning, og jeg skal lige gå og fundere over tingene i ro og mag, forklarer Peter J., bragt til verden engang i 1957.

– Jeg har jo stadig min gård nær ved banen i Billund. En gård, som jeg købte for mine sparepenge engang i firserne, og det var sådan set et køb, der gjorde, at jeg sagde nej til dengang at følge Preben Kjærsgaard til København, hvor han ellers gerne så, at jeg tog med, da han fik muligheden. I øvrigt må jeg sige, at Preben Kjærsgaard altid har været en guttermand, og han var et stort plus for os unge i Billund dengang. Preben var ikke bleg for at lære fra sig og korrigere os, hvis han syntes, vi gjorde noget forkert.

Peter J. Hansen har det endnu ikke helt klart for sig, hvad han vil gøre ved årsskiftet, men han tror, det bliver noget i retning af, at han prøver at anskaffe sig en en fin afstammet hest, der har bevist sine fartressourcer, men som måske har stået lidt standby grundet skader eller lignende. En sådan hest vil han så forsøge at gøre klar og så tage rundt i landet og deltage i løb med. Ikke nødvendigvis med sig selv som kusk, men som han selv pointerer: der er mange gode catch drivers, han kan vælge imellem.

Peter J. Hansen – i mange år træner på Billund Trav. Kendt som dygtig unghestetræner, og har altid bistået amatørerne med råd og dåd. Fortsætter antagelig med amatørlicens, når Billund-banen lukker.

Startede som ringrider

Peter J. var som dreng og ung meget fortrolig med heste hjemmefra. Han kom jo fra landet. Hans store interesse dengang var ringridning, og han deltog alle de steder i området omkring Billund, han kunne komme i nærheden af. Ja, han forsøgte også at udfordre de sønderjyske ringridere fra Åbenrå og Haderslev.

– Ja, men de var rigtigt gode dernede, erkender Peter J.

Hans forældre købte, mens han var en stor knægt, et par travheste. Den ene var lidt tovlig i hovedet, men den anden var mere fremkommelig, og var bror til Rolf Robin, den senere sejrshest for Thorkild Hansen. Den hest kunne den unge Peter J. tøjle, og den øvede han sig så på, og med det som springbræt indledte han sin karriere som staldmand og travtræner.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

I dag kl. 15.21 sharp lyder startskuddet til dysten blandt de bedste danske travamatører om, hvem der skal smykke sig med titlen DM for Amatører 2021.

Der kommer deltagere fra samtlige otte danske baner, altså inklusive Bornholm. En af deltagerne fra klippeøen er Martin Sjøholm Jensen, som netop er aktuel med hurtigtraveren Hazard Sund, der i år hidtil har vundet tre sejre. Martin Sjøholm Jensen har vundet masser af løb, også betydende, men lad os her blot nøjes med at pege på sejren i 2010 med sin egen families Lady Reverse i Calle Cup – løbet med Bornholm Brand Parks uomtvisteligt højst doterede førstepræmie.

Martin Sjøholm Jensen. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Martin Sjøholm Jensen startede som travkusk som 17-årig tilbage i 1993. I dag har han rundet de 45 år og skal for første gang nogensinde forsøge sig på Billund Travs 1200 m store oval – lidt af et spring fra den lille karrusel på 580 m, som bornholmske kuske sommerhalvåret rundt muntrer sig på.

– Jeg tænker, at jeg må tænke om rent taktisk i forhold til, hvordan vi normalt tænker det taktiske, når vi kører på Brand Park banen i Almindingen på Bornholm. Her satser vi ofte meget på at nå spids eller i hvert fald få en frontposition. På Bornholm er det halve løb jo nærmest vundet, hvis man får spids. Jeg regner med, at i Billund kan man godt køre mere afventende, og i hvert fald ikke forlede sig til at angribe for tidligt. Det er nok det sidste, jeg i hvert fald skal skrive mig bag øret, når jeg starter på Billund.

– Spids må da også være godt nok på Billund, men det får jeg i hvert fald ikke med min første køretur i dag. Det er jo en bornholmsk hest, som er havnet i Billund, hvor jeg forstår, dens præstationer har været svingende. På nogle videoer, jeg har set, ser den lidt anstrengt ud i travet, men den har jo samtidig vist, at den har god fart indenbords. Kunsten for mig bliver at holde den i ret gangart og så forstå, hvornår det er rettidigt at sætte angrebet ind fra køen, hvor jeg højst sandsynligt havner.

– Jeg har trukket to heste fra Skive-amatøren Peer Juuls stald. Whatch Me Tycoon ser ud til at ride på en formtop og ser således ud til at være en fornuftig chance. Special Muddi ser jeg som den hest, jeg i forhold til konkurrenternes kapacitet får den største udfordring med, men måske kan jeg liste den med til en lille placering.

12-årige Julie har vist far vejen

Martin Sjøholm Jensen drømmer om en god placering i DM for Travamatører. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Martin Sjøholm Jensen blev som 17-årig draget med ind i travets verden gennem nogle kammerater. Men han har lige siden barnsben haft med heste at gøre, idet han er opvokset med køreheste. Det var faderen, der var vild med disse, og både han og Martin har kørt konkurrence med disse heste.

Men siden tog travinteressen over, og i par med sin bedre halvdel, Annette Jensen – også velkendt amatørkusk på Bornholm – samt deres 12-årige datter Julie, er travet blevet en sand familiesport for Martin. Familien holder til lidt øst for Nyker ikke særligt langt fra Bornholms travbane.

– Ja, Julie dyrker ponytrav, og hun har opnået at blive Danmarks Mester i såvel monté som for sulky, så jeg har fået noget at leve op til, lyder det smilende fra Martin Sjøholm Jensen, der oprindelig er kontoruddannet, men de sidste tyve har været beskæftiget som renovationsarbejder.

– Det starter tidligt om morgenen og slutter ved middagstid. Det er perfekt for mig, da jeg så får god tid til hestene resten af dagen, forklarer Martin Sjøholm Jensen, der vurderer, hvis ellers han har talt rigtigt, at han gennem sine år med licens har kørt et sted mellem 1700 og 1800 løb.

I år har han en sejrsprocent på 20. I 45 starter er det nemlig blevet til 9 sejre, 6 anden- og 7 tredjepladser.

Martin Sjøholms Jensens niende sejr i sæson 21 kom i hus i tirsdags. Her ses han på æresrunden med hesten, der stod for denne sejr: California Laser. Foto: Ditte Hesselborg.

Martin Sjøholm Jensen og dennes bornholmske medduellant i kampen om DM for travamatører, Mads Pedersen, ankom til Billund ved middagstid i dag, så de har haft noget tid at vænne sig til banen og ikke mindst lige få hilst på deres køreheste og lært dem lidt bedre at kende også.

Det bornholmske kuskepar drager hjem mod Østersøøen om fredagen efter i dag torsdag at have deltaget i Amatørforeningens aftenarrangement i Billund med fællesspisning og hygge.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen og Ditte Hesselborg

Direktør i Wineboutique ved Hadsten, Flemming Nielsen, har i denne uge udført de respektive dages dont med et lidt bredere smil om læberne, end han måske ellers ville have haft, selvom han faktisk næsten altid ses gå smilende rundt. Det er stadig Freiherr Fausts gedigne præstation forgangen søndag i Jydsk 4-Års Grand Prix, der fylder hans sind. Her kunne Great Challenger-hingsten, som han er medejer af, efter et roligt og afventende løb for sin gæstekusk Peter Ingves spurte bravt til slut og holde sin gode fart til løbets femtepræmie.

Og så kan man jo spørge sig, om en femteplads nu er noget at skrive hjem om. Og det gør vi så, og Flemming svarer:

– Freiherr Faust havde kun tjent rundt 35.000 kr. inden starten i Grand Prix’et, og samtidig har han indimellem drillet ved nogle galopture. Så vi havde på forhånd meldt ud, at fik han bare en af løbets sidste præmier, så ville vi være ovenud tilfredse. Og med det fejlfrie løb, han gik, så var det dejligt, og endnu dejligere, at det samtidigt kastede en pengepræmie af sig.

Efter løbet udtalte kusken Peter Ingves, at det var som at køre en finsk koldblodstraver. Han hentydede hermed til hestens lidt anstrengte teknik.

– Freiherr Faust går stadig med samme udrustning som i debuten for et år siden, så vi regner jo med, der er plads til forbedringer. Jeppe Juel, hestens træner indtil nu, beretter om nogle formidable træningsarbejder, Freiherr Faust har gået forud for Grand Prix’et, fortæller Flemming og forklarer:

– Vi har lige haft et medlemsmøde i anpartsstalden, og det blev besluttet at prøve noget nyt. Så derfor bliver han nu sendt i træning hos Morten Juul i Skive. Det er ikke udtryk for misnøje med Jeppe Juel, som absolut har gjort et prægtigt arbejde med hesten, så stor ros til Jeppe Juel. Beslutningen er alene udtryk for anpartshavernes ønske om at forsøge sig med noget nyt.

Flemming Nielsen foran indgangen til sin store og velassorterede vinbutik lidt uden for Hadsten. En stor del af handelen fra butikken går via nettet.

50 anparter

Der var mange glade mennesker, der efter løbet kunne fejre friherrens indsats. Han er nemlig ejet af en anpartsstald.

– Ja, bag navnet Stald Freiherr Faust gemmer sig 50 anparter. Det er jo min kone, Rikke B. Svanhede og jeg, der har opdrættet ham, og vi har selv nogle anparter i ham, men ud over fire anparter mere, så sidder resten af anparterne på hænderne hos folk, der ikke på forhånd havde været involveret i travsporten, altså helt nye mennesker.

– Grundet corona’en har vi i anpartsstalden jo stort set ikke kunne samles til væddeløbene, når han deltog, så det var først ved starten i Grand Prix’et på JVB, vi kunne træffes i større tal, og der var sandelig 30 anpartshavere mødt frem i Århus i søndags, og de havde en dejlig dag på banen. De havde booket bord i restauranten og nød virkelig dagen, den varme sol og de gode væddeløb. Jeg selv var forhindret grundet arbejde, men jeg ved, de øvrige havde en pragtfuld dag. To af anpartshaverne er også med i Arm Bri, og da den vandt IdHAIR Preben Munchs Mindeløb, var dagen jo fuldendt for de to, beretter Flemming og fortæller videre:

– Anpartsstalden Stald Freiherr Faust er kommet på benene, idet vi, min kone og jeg, har stillet hesten, altså Freiherr Faust, til rådighed for projektet, og så har vi tegnet en række medlemmer hovedsageligt gennem vores forretningsnetværk og vore venner i øvrigt. Hver anpart betaler så en ydelse på 150 kr. per måned til driftsomkostninger, altså hovedsagelig træning og opstaldning hos professionel.

Freiherr Faust under præsentationen til Jydsk 4-Års GP-kval – her snuppede den en adgangsgivende tredjeplads.

– Min kone og jeg har som sagt også anparter, men vi har ingen vetoret i foretagendet, og stalden kan køre lige så længe anpartsstalden beslutter det. Allan Jøsendal Kjeldberg er teknisk repræsentant – han er som søn af den tidligere travamatør Anders Kjeldberg fra Skive en af de få øvrige med baggrund i sporten. Formand er Jan Buus, som også er en mand med erfaring fra travsporten.

– Vi regner faktisk med at samle anpartshaverne engang efter sommeren, når ferietiden er slut. Måske herude i Hadsten, hvor vi har hestene og vores butik. Så kan vi hygge os ovenpå den gode oplevelse i Grand Prix’et.

Hadsten Håndbold

Flemming Nielsen driver som bekendt sin vinhandel Wineboutique tæt på Hadsten. Flemming er også involveret i den lokale håndboldklub Hadsten Håndbold, hvis kvindehold spiller i den næstbedste række, 1. division, hvor de i en årrække har klaret sig udmærket og over årene leveret store talenter til klubberne i den øverste liga.

– Jeg står for et projekt, Stald Hadsten Håndbold, som støtter Hadsten Håndbold – og hvor hesten Jesse Schermer indgår. Den er i træning hos Morten Juul, og hver gang hesten runder 10.000 kr. i præmie, så går der 500 kr. til bredde-arbejdet i Hadsten Håndbold.

Her ses Jesse Schermer sejre på Billund Trav den 26. november 2020 for sin tidligere træner Jeppe Juel. Nu skal den være med til at sørge for midler til gavn for det grundlæggende breddearbejde i Hadsten Håndbold.

På Flemming Nielsens lille gård ved Balle vest for Hadsten går moderen til Freiherr Faust, Rigoletto efter Chipmate, vanligvis rundt med sit føl, Kaiser Faust, der er faldet efter Great Challenger, altså en helbror til Freiherr. Dog lige nu er Rigoletto til bedækning ved Ens Snapshot hos Hans Schougaard. Hun er også moder til toåringen Herr Faust Jr. efter Ens Snapshot, som er solgt til hesteejere ved René Kjær.

Vi har tidligere omtalt opdrætterparret Rikke B. Svanhede og Flemming Nielsen, følg linket: På besøg hos opdrætterparret Rikke B. Svanhede og Flemming Nielsen – KM FOTO

Der er gang i den i Hadsten Håndbold – noget der samler Hadsten og omegn. Især kvinderne gør sig bemærket med gode resultater i kvindeligaens 1. division. Flemming Nielsen er sponsor – Wineboutiques banner ses på flanken bagest. Foto: Hadsten Håndbold.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

– Da mine piger var henholdsvis fire og syv, blev de bare helt hook på ponytrav. Og det var sådan set den vej, jeg for alvor kom ind i travsporten.

Thomas er med i kredsen, der udgør ildsjælene i den relativt nystiftede forening Sydjysk Hestesport, der bestræber sig på at få en ny travbane i det sydlige Jylland. Og ikke bare en ny travbane. Et helt nyt hestesportscenter, faktisk. Og det er det, det altomfavnende koncept, der for alvor tricker Thomas i den her sag.

– Mine piger, Thilde og Sidsel, der i dag er henholdsvis tolv og ni år gamle, havde det dog ikke helt fra fremmede, erkender Thomas og udreder:

– Inden de to piger faldt for ponytravet, havde de redet en del på en rideskole. Men så var der jo det der ponytrav på Billunds travbane. Min kone er nemlig datter af en af de første trænere på Billund Trav, Torben Larsen, der drev sin forretning dér fra 1974 og frem til 1985, tror jeg det var. Efter min svigerfar stoppede som træner, var han en rum tid væk fra sporten, men omkring 2010 genfandt han interessen og følger nu med igen. Og det var jo nok ham, der tilskyndede pigerne til at kigge lidt på de der ponytravere.

Bagest til venstre Thomas flankeret af svigerfar Torben, tidligere travtræner i Billund, samt hustruen Heidi. Forrest Thomas og Heidis piger Sidsel og Thilde.

Thomas selv er født og opvokset i Vejle, og det var først, da han i 2005 traf Heidi, hans bedre halvdel, at travsporten kom ind i hans sfære, ja og først for alvor, netop da pigerne via morfaren havde fået lysten til at køre ponytrav. Ellers finder Thomas en del fornøjelse i at spille tennis, når det er sommer og badminton, når det er vinter.

Da røsterne om salget af Billund Trav for godt et år siden for alvor tog fart, var Heidi og Thomas snart engageret i kampen for at bevare Billund Trav, ikke mindst for de helt unges og med dem ponytravskolens skyld.

– Og dengang var Heidi faktisk mest i front af os to, indskyder Thomas.

Heidi – meget aktiv omkring ponytravskolen i Billund – håber inderligt, at den ved salget af Billund Trav lovede medgift i form af nye faciliteter for ponytravskolen indfries.

Logistisk talent

Og da kampen for at bevare Billund Trav ligesom ikke bar frugt, har parret nu lagt al deres engagement i den nye forening Sydjysk Hestesport, hvor Thomas er valgt ind i bestyrelsen og bestrider kassererjobbet, og således nu er den af ægteparret Ibsgaard Fjelsted, der mest er gået i front. Heidi er dog stadig lidt med, idet hun står som suppleant til bestyrelsen i den støtteforening, der arbejder for at supportere Sydjysk Hestesport.

– Ja, lige nu er der et vist sammenfald af medlemmerne i de to bestyrelser, altså den for selve Sydjysk Hestesport og den for støtteforeningen, men på støtteforeningens kommende generalforsamling forventer man, at der bliver ryddet op i det, så det er forskellige personer, der tegner de to bestyrelser, forklarer Thomas og siger videre:

– Men her i opstartsfasen har vi ildsjæle jo taget et stort læs, og derfor har vi båret såvel støtteforeningen som hovedforeningen frem til, hvor vi er i dag.

– Jeg er oprindelig uddannet i butik, hvor jeg udover salgsaspektet også lærte om kontrol med varelager og fandt ud af, at jeg havde sans for logistik. Dette førte mig videre til et job i lufthavnen i Billund, hvor jeg udover at høste erfaring jobmæssigt også var så heldig at træffe Heidi, der også arbejdede i lufthavnen.

Sideløbende med at Thomas tog en uddannelse i økonomi og projektledelse på IBA Erhvervsakademi i Kolding, havde han job i Danish Air Transport i Vamdrup, hvor han var i ti år, inden han rykkede til planlægningsjobbet i Air Alsie A/S, hvor han blandt andet arbejder med mandskabsplanlægning for piloter og stewardesser og med planlægning af og udvikling af nye ruter.

– Dertil, altså til Air Alsie A/S – lufthavnen ved Sønderborg – pendler jeg et par gange om ugen og arbejder resten af ugen hjemmefra, fortæller Thomas, der tilmed også kører en virksomhed med vinduespudsning.

– Udover at varetage funktionen som kasserer er mine opgaver i Sydjysk Hestesport som kasserer  at være med til at udvikle idéer, kreere løsningsforslag og udtænke og koordinere digitale løsninger, når alt andet virker udtømt., udarbejde rapporter om den overordnede økonomi, stå for det foreningsadministrative edb-system Conventus og registrering af medlemmer, sørge for revision samt afregning til SKAT og andre myndigheder og ellers sørge for validering og struktur i det, vi foretager os i foreningen. Mange af de her opgaver har jeg fundamentet til i mine kvalifikationer som logistiker, og det bidrager jeg da også gerne med velvidende, at disse er vigtige for sådan en ny organisation. Jeg har derudover lidt organisationserfaring med i bagagen fra dengang jeg sad i bestyrelsen i Natteravnene, hvor jeg en overgang var meget aktiv.

Bistår banen på jubilæumsdagen

– Jeg deler dog hele teamets visionære tilgang til projektet med at få etableret en hestesports-arena her i det sydlige Jylland.

– Lige nu arbejder vi konkret med jubilæumsdagen den 18. juli, som vi har lovet banens ledelse at støtte op omkring. Vi tænker på at afholde en tombola den dag. Vi vil gerne have at alle, der ønsker at støtte os, til at donere gaver til os til brug for tombolaen, skulle jeg hilse og sige, hilser Thomas lige.

– Mit issue omkring hele projekt Sydjysk Hestesport er at holde fokus på at få højnet tiltagene inden for de enkelte discipliner for børnene – selvfølgelig også ponytrav og ponygalop, men ikke kun det, langtfra – børn er legesyge og elsker mange udfordringer – de kan altid nå at specialisere sig senere.

– Det skal ikke være et sted, hvor man som barn er afhængig af at have egen pony – centeret skal kunne stille heste og faciliteter til rådighed, så alle, der betaler det nødvendige kontingent, er velkomne og kan kaste sig over, hvad de har lyst til. Gennem en hel barn- og ungdom, hvis interessen holder så vidt.

Presserende sag

Men i umiddelbar fremtid er der en mere presserende sag for foreningen:

– Vi har ihærdigt arbejdet med at finde en træningsbane til alle vores aktive. Vi har mange børn og unge samt amatører, som til december kommer til at mangle et sted at dyrke deres sport. Så mens visionen ligger lidt længere fremme i tiden, så syntes vi, det hastede det med at finde et sted til dem, lyder det fra Thomas Ibsgaard Fjelsted, der dog må erkende:

– Men det blev så stemt ned af de aktive her i juni måned.

Hvis man spørger Thomas om han brænder for travsporten, så lyder hans svar sådan:

– Jeg er interesseret i travsport. Det er jeg blevet, men det, jeg virkelig brænder for i det her projekt, det er konceptet med at få et oplevelsescenter med hesten som omdrejningspunkt op at stå, dvs. at vi favner bredt alle de hestesportsdiscipliner, der findes. Vi prøver at lave et center eller du kan kalde det en arena, hvor der kreativt er tænkt på, hvordan det kan udnyttes til gavn for området og dets befolkning – måske vi også kan være arena for koncerter, happenings, cirkus og artisteri – det er jo egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Jeg prøver at være tovholder i vor bestyrelse på alle de ideer og få dem omsat til realiserbare løsninger.

– Jeg brænder for at gøre det til et sted, hvor børn og unge ønsker at komme, og hvor de kan udfolde sig med heste og i socialt samvær med andre hestefolk i øvrigt. Med en arena, som det vi tænker os, så bliver der rideskoler og trav- og galopskoler, hvor de unge mennesker kan komme, ikke bare i seks eller syv måneder og lære at køre, hvorefter de så får deres licens, og så må de ud at købe en hest og have den gående hjemme for at kunne fortsætte med at køre ponytrav eller ride ponygalop. Nej, de kan komme ned og deltage med skolens heste, som står til rådighed hele tiden, og de kan være medlem så mange år, de gider.

– Jeg tror – set fra travsportens side – det kan være med til at få flere ind i den sport, når mange mennesker, der ikke forud har det store kendskab til væddeløbsheste, kommer på centeret og kan se, hvad det går ud på, for som det er nu, så ved vi jo, det er svært at få nye mennesker ud på væddeløbsbanerne. Ligesom med f. eks fodbold og håndbold, så er breddesporten en forudsætning for elitesporten – i min optik i hvert fald.

– Jeg synes heller ikke, det er lukrativt, at banerne dækker store arealer, men kun bruges et par gange om måneden – faciliteterne må kunne udnyttes bedre, og der må kunne kreeres tiltag, der giver lidt indtjening. Det er sådanne ting, der får mig til at kæmpe for Sydjysk Hestesport, slår Thomas fast.

“Vi skal have en ponytravskole – åben for alle – som kan tilbyde heste og udstyr, så ingen behøver at have dyr, vogn og seler, inden de forsøger sig ud i ponytravet. En ponytravklub bliver kun for de indviede, der har disse ting med hjemmefra”, lyder det fra Thomas Ibsgaard Fjelsted.

Store visioner skal der til

Med lidt inspiration fra og omskrivning af et af Shakespeares mest berømte Hamlet-udsagn om at være eller ikke være kan man sige, at for Thomas og resten af Sydjysk Hestesports bestyrelse gælder tankegangen: ”At tænke stort eller ikke tænke stort – det er sagens kerne!”

– Det er det bredt favnende, der tiltaler mig, fastslår Thomas og fortsætter:

– Naturligvis kunne travsportsentusiasterne sidde og fnidre med et koncept, der begrænsede sig til at finde et sted til en ny bane, men enten er det dødfødt fra start, eller også bliver det på helt små vilkår med en lille begrænset niche af mennesker, der kører om små præmier. I Sydjysk Hestesport er vores tilgang, at vi ikke bare har store visioner for sjovs skyld. Vi ser store visioner som nødvendige, for at få vores koncept til at lykkes – der skal store visioner til for at tiltrække de store sponsorer og vække interessen hos kommunerne. Og jeg er overbevist om, at det også er den vej, væddeløbssporten skal kigge, hvis de vil op på bare det niveau, den var på, da min svigerfar var aktiv træner, lyder det fra Thomas, der om de aktuelle gøremål nævner:

– Vi skal til at i gang med at bede en række relevante kommuner om at komme med forslag til location og udrede deres planer for, hvad de kan tilbyde i forhold til en række kriterier vi har opstillet – først og fremmest om de har gjort sig tanker om, hvorvidt de kan medvirke finansieringsmæssigt på den ene eller anden måde, derudover om størrelse, jordbund, tilkørselsforhold. Kommunerne jo er ekspert, når det gælder planlov, skov- og vejlinjer og alt muligt andet teknisk administrativt. De ting skal de indarbejde i påtænkte location-forslag. Det er første fase i kommunikationen med de relevante kommuner. Siden kommer en fase, hvor vi går mere i detaljer og pingponger med kommunerne om mulighederne – det skal gerne henad vejen bliver mere og mere konkret.

Sammen med sin familie ynder Thomas ferieoplevelser. Især at få oplevelser ude i naturen værdsætter familien højt.

– Vi har bl.a. været på to rundrejser i USA og gennemført en vandreferie i Norge. Vi hr som familie en årlig tradition, nemlig en skiferie i Trysil. Vi holder derudover meget af at opleve nye steder – gerne i Danmark – specielt Bornholm, hvor vi har besøgt den hyggelige travbane i Almindingen, Bornholms Brand Park. Vi holder også af at opsøge nye steder i resten af verden. De oplevelser, naturen giver, er fantastiske, slutter Thomas.

Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen

 

Faktisk tog Felix springet op blandt årgangens spidser allerede i slutningen af 3-årssæsonen, hvor han blev nummer tre i både Dansk Trav Kriterium og Grand Circle 3-års Championat for Hingste & Vallakker, mens han sluttede af med en andenplads i finalen i Dansk Avlsløb, så man forstår udmærket Lunden-trænerens forventninger til ENS Snapshot-sønnen.

– Han har udviklet sig fint hen over vinteren; han er blevet større og der er i det hele taget blevet mere hest ud af ham, siger Jonas.

– Felix er stadig stærk, som han jo også viste som 3-års, så han er ikke ked af bakken på JVB, men han har stadig lidt problemer i svingene på Århus-banen, hvor jeg ikke kunne køre for fuldt med ham i prøven. Nu prøver jeg ham med hovedstang og Murphyblænder i opvarmningen på søndag, så må vi se hvordan det fungerer.

– Jeg var under alle omstændigheder rigtig godt tilfreds med ham i 4-årsprøven; Steens  hest (Festival of Speed, red.) er jo lidt af en monsterhest, så jeg kørte mest for andenpladsen, selvom man selvfølgelig altid går ud for at vinde.

–  Jeg regner med, at der bliver kørt lidt ”ræs” fra start og det skal jeg ikke være med i – det var derfor jeg valgte anden række. Men det er en ret jævnbyrdig årgang, hvor mange heste er lig hinanden, så jeg håber selvfølgelig på, at Felix kan få nogle gode penge med hjem, både på søndag og i de øvrige storløb.

Rene Jonassen – klar med Felix søndag den 27. juni i Jydsk 4-Års Grand Prix på JVB

”Slettet i alt”

Mens Felix er kommet op i de store omdrejninger, ser det anderledes dystert ud for den jævnaldrende Fang Gu Bakkely – sidste års vinder af bl.a. Kriterium Consolation og NFT’s 3-års Mesterskab.

Fang Gu Bakkely har ikke startet siden slutningen af november måned, og der går desværre yderligere mindst et par måneder, inden vi atter ser ENS Snapshot-sønnen på ovalen.

– Han blev pludselig syg, da René fik ham tilbage i træning i januar måned, fortæller Fang Gu Bakkelys ejer og opdrætter, Per Sørensen.

– Det var meget mærkeligt. Han kunne pludselig slet ikke trave og har været igennem alskens undersøgelser. Det eneste vi kunne finde ud af var, at Fang Gu Bakkely havde fået mavesår, som han har været i behandling for.

– Det ser meget bedre ud nu og jeg har faktisk netop i dag (torsdag) været ude og køre med ham for første gang, men har valgt at slette ham i alle årgangsløbene. Der går nok til tre måneder inden han er klar til start igen, og så er det jo for sent. Det er selvfølgelig smadder ærgerligt, når vi endelig havde fået en hest, der kunne være med i de ”sjove” løb, men jeg håber at vi får ham på højkant igen.

Lillesøster kan også

Per Sørensen og René Jonassen har haft et velfungerende samarbejde igennem flere år, og mens Fang Gu Bakkely altså er sat uden for spillet i længere tid, er lillesøster Hyben Bakkely (Juliano Star) til gengæld ikke så langt fra at være startklar.

– Hyben Bakkely har været i fremvisningsløb og er den af mine 2-åringer, der længst fremme på nuværende tidspunkt, men jeg har generelt set ikke været så hård ved 2-åringerne, så de kommer først lidt senere, siger René Jonassen, som pt. har 23 heste på træningslisten, heriblandt fem 2-åringer.

Rene Jonassen bag Firefoot, som også deltog i Jydsk 4-Års Grand Prix

Nye talenter på vej

Der er i det hele taget ved at komme godt i gang i stalden igen for René Jonassen, som

inden fredagens løb på Lunden er noteret for 12 sejre og 311.000 kroner i indkørte præmier i denne sæson.

– Det er gået OK. Det handler jo blandt andet om at være med i årgangsløbene, hvor der er gode penge at køre om, og jeg synes da, at vi også i år har nogle emner, der forhåbentlig kan være med hvor det sker, siger Jonas, som har meldt Gucci Line (S J’s Caviar) og Give Me Love (Russell Hill) til pointberegningen til hhv. Grand Circle 3-års Championat for Hingste & Vallakker og Grand Circle 3-års Championat for Hopper.

De to storløb køres hhv. 2. juli i Aalborg og 4. juli i Skive.

– Gucci Line er nok bedst en Consolationshest, siger Jonas, som måske har et endnu større 3-årstalent i stalden i skikkelse af Gibson (Gigant Neo), der i sin debut den 12. juni på Lunden vandt en meget besnærende sejr i tiden 1.18,2/2000 meter.

– Ja, Gibson er en vældig tiltalende hest og en fin travet, men han er endnu meget rå, fastslår Jonas.

Tekst: Henrik Berg
Foto: Kjeld Mikkelsen