Lea Olsen – nu med ’prof’ på visitkortet

Tirsdag den 1. december startede julemåneden for fuldt tryk med musik fra engle-basuner og klang fra rensdyrenes bjælder. Det var samtidig også dagen, hvor Lea Olsen startede sin karriere som professionel galoptræner. Dog uden det store basunudtræk.

På andendagen i hendes nystartede karriere aflagde vi Lea Olsen og hendes pensionærer et besøg på træningsdomicilet på Jydsk Væddeløbsbane i Århus.

Fejrede I opstarten tirsdag med det helt store udtræk?

– Basunudtræk? Njar – vi, jeg og mit personale, er stille og roligt og målrettet gået i gang. Fejringerne kan vi tage, når hestene vinder. Det håber vi inderligt, de kommer til.

– Det er en drøm for mig, det her. Altså at stå som træner med ansvar for de her galopheste, ejerne har betroet mig. Jeg har jo en over tyve år lang karriere som amatørrytter, hvor jeg jo i al beskedenhed har høstet en del uforglemmelige triumfer – bl.a. har jeg jo sejret i en del royalt doterede løb som HM Dronning Ingrids Ærespræmie og Prinsesse Benediktes Ærespræmie samt også Champagneløbet – men så for ca. tre år siden begyndte jeg som amatørtræner, hvor jeg ud over mine egne heste kunne træne to heste for andre. Som amatørtræner fik jeg sidste år seks sejre til min stald med de to ”fremmede” heste, og det gav mig altså blod på tanden. Så opstod den her situation, at der var en stald ledig på JVB efter at en træner holdt inde tidligere på året. Ja, og så slog jeg til. Nu må jeg bevise mit værd. Det er en stor, men også mega-spændende udfordring, udreder Lea Olsen om sin beslutning om at være såkaldt public træner af galoppere.

Hvor mange heste råder du så over her i opstarten?

– Der står lige nu tolv stykker, men de tre er nogle, der venter på at blive transporteret til Oslo, hvor de skal i træning hos Niels Petersen. Det er tre heste tilhørende Karen Salling, som dog netop har fortroet mig seks af sine heste også. Blandt andet Kong Salomon og Sir Chaplin, og det er nok de to, der ligesom gør, at jeg tør det her. De to heste har alder, stamme og talent til, at de bør kunne gøre sig gældende i årgangsløbene næste år. Nu er det bare mig, der skal bevise, at det jeg kan bære dem frem til.

Lea Olsen er stort set opflasket med galopheste, idet faderen Bent Olsen længe har haft gang i en glorværdig karriere som galoptræner, og Lea Olsen har da også selv en flot karriere som galoprytter og har hele tiden beskæftiget sig med heste.

Sikkerhedsnet

Vi er ikke i tvivl om dine forudsætninger for at lykkes som galoptræner, men har du trods alt sørget for et sikkerhedsnet i så risky en business en trænergerning kan være?

– Mine forældre har altid bakket mig op i min hesteinteresse uden, de har presset mig. De har rådet mig kraftig til at tage en uddannelse, og det råd har jeg fulgt og udført ved siden af mit engagement i galopsporten. Jeg tog som ung en studentereksamen, og i 2010 blev jeg kandidat som cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet, hvorefter jeg i halvandet år arbejdede som fuldmægtig i administrationen i Haderslev Kommune – oh, hvilken pendler tilværelse jeg havde herfra Århus, hvor jeg red galopper på JVB et par eftermiddage og desuden deltog i alle mulige galopløb landet over – men derefter fik jeg job i ledelsen hos Via Business School her i Århus, og der arbejder jeg stadig. De har så været indforstået med, at det nu var på deltidsbasis. Om eftermiddagen. Det arbejde vil jeg beholde, indtil jeg kan satse hundrede procent på trænergerningen. Jo, så lidt sikkerhedsnet har jeg da planeret ind i det.

Du beskriver det som en drøm gået i opfyldelse, det at blive galoptræner. Hvad er det eksakt, der motiverer dig til at tage springet udi det erhverv?

– For det første ser jeg det ikke kun som et erhverv, men som en passion. Det, der for alvor motiverer mig ved trænergerningen, det er arbejdet med hestene. Det at være med til at ride dem til som åring, sætte dem op til debuten, den daglige omgang med dem og den daglige træning. Som rytter er det en glæde at vinde løb og stå i vindercirkelen og modtage laurbærrene og hyldesten. Men den glæde er – hvor betydningsfuld den end er – af kort varighed i sammenligning med tilfredsstillelsen og dermed glæden ved at få en hest klar og beredt til at vinde storløb. Den glæde snuste jeg til som amatørtræner og nu vil prøve at forfølge den rus. Det er en helt særlig lykke der opstår, når man står bag hele en hests udvikling fra lille åring til fuldfærdig vinder af et betydende løb. Det er det, jeg går efter. Og jeg ved, at vejen derhen går med at tage hvert skridt – ét ad gangen, og der kan komme bump på vejen. Så må man tage udfordringerne på sig og kæmpe.  Som rytter kunne jeg grundet min størrelse – jeg er jo ikke for lille i den kontekst – ikke få de ridt, der skulle til for at vinde de virkelige storløb som Galopderbyet og andre årgangsløb. Dem kan jeg jo så satse på at vinde som træner i stedet, håber jeg.

Ide om anpartsprojekt

Du har stadig én af dine egne heste i din træning. Hvad er planen med den?

– Ventuari? Jo, han er jo en flink, ældre hest på snart syv år. Der er stadig krummer i ham, og ham kan der godt være løb og sejre til. Min ide er faktisk at lave et anpartsprojekt på ham. For at få nye mennesker ind i sporten, gerne. Og for nye mennesker er det vigtigt at råde over en hest, der er klar til at starte og løbe op om de bedste placeringer. Det har han potentialet til i de ordinære løb, som min hjemmebane JVB kan byde på i den kommende sæson. Det vil medføre gode oplevelser for ejerne. Jeg kunne forestille mig at lodde ham ud på 150 anparter á 1000 kr. – en engangsudgift for et års træning. Alt inkluderet. Og så der også kan blive til at holde lidt socialt omkring hesten. Når sæsonen er slut engang i november, kunne jeg så udlodde ham blandt anpartshaverne. Når han indløber præmier, udloddes de løbende i beløb á kr. 1000 blandt anpartshaverne. Det er i hvert fald den ide, jeg arbejder med.

Leas bedre halvdel, den fra travet i Skive kendte Jimmi Risgaard, er til dagligt beskæftiget hos en entreprenør, men bistår i Leas stald, så snart tiden tillader, ofte gerne med de lidt større, eller skal vi sige: lidt tungere opgaver.

– Til daglig går jeg her i stalden med mit personale, lærlingen Matilde Kløve og jockeyen Nanna Emilie Hansen, og jeg skal hilse og sige, at vi tre tøser ikke er specielt ’tøsede’ og gerne tager fat, også når der kræves kræfter. Når det er sagt, så er det jo en kendsgerning, at mænd godt kan have en my mere muskelkraft end os kvinder, så lige dér kommer Jimmi ind i billedet, lyder det selverkendende fra Lea, der sammen med Jimmi bebor en lejlighed i Højbjerg halvanden kilometer fra banen. Sammen har de datteren Emma på fire år, og forældrene har ingen planer om at pace Emma frem i hesteverdenen.

– Hun må selv finde ud af, hvad der er godt for hende. Men hun kan jo ikke undgå at se og følge lidt med i, hvad vi går og tusser rundt med. Men der er ikke noget pres, slår Lea fast.

Da Lea startede som amatørtræner, løb hun som den første ind i det blæsevejr, der opstod i forbindelse med en foderskandale, hvor der blev fundet koffeinrester hos væddeløbere, travere såvel som galoppere. Siden hen blev det konstateret, at det skyldtes foder fra en bestemt producent, som så 100 procent har påtaget sig ansvaret, så de involverede trænere, herunder Lea Olsen, efterfølgende pure blev frikendt. Men trods alt var det under udredningen en ærgerlig hændelse og en træls og ganske hård tid at henleve for de implicerede.

Nu står jul og nytår for døren. Så skal der vel slappes af og hygges?

– Jeg og mine folk har fuldt fokus på det arbejde, der ligger foran os. Det er nu her i vintermånederne, der skal arbejdes ihærdigt. Blandt andet med unghestene for at gøre dem fortrolige med sadler og startbokse. Der bliver ingen tid til at sove. Vi skal nok finde den fornødne tid til at hygge med vore familier, når helligdagene indtræffer, men vores øjne ser frem mod de lysere tider. Her skal hestene være klar til aktion. Hvis de så præsterer, som vi ønsker det, så får vi julelys i øjnene – uagtet det til den tid nok hedder forår eller sommer.

Vi forlader en venlig, imødekommende og smilende, men samtidig meget dedikeret og determineret Lea Olsen, der allerede har fat i greb og trillebør, knapt inden vi har fået hele vores farvel-hilsen tilendebragt. Det er dog en ildhu, vi godt kan li’.

Lea Olsens stald p.t.:

Kong Salomon, H. f. februar 2018 e. Havana Gold v. Edallora (Refuse To Bend). Opdrætter: Stutteri Stork. Ejer: Mme Fernande.

Sir Churchill, V. f marts 2016 e. Elusive Quality v. Blue Dress (Danzig). Opdrættet i USA. Ejer: Mme Fernande.

Prins Valiant, H. f. januar 2017 e. Lope de Vega v. Reinette (Dansili). Opdrættet i Irland. Ejer: Mme Fernande.

Sir Antonelli, H. f. april 2016 e Most Improved v. Aweebounce (Dubawi). Opdrættet i Irland. Ejer Mme Fernande.

Eyvind, H. f. april 2019 e. Kahyl v. Point Blank (Special Quest). Opdrætter: Birgitte Junker og Jesper Sørensen. Ejer: samme.

North Bay Sunrise, Hp. f. januar 2015 e. Kodiac v. Catfire (One Cool Cat). Opdrættet i Irland. Ejer: Falkonertjenesten IVS.

Ventuari, V. f. februar 2014 e. Hat Trick v. Visalia (Dansili). Opdrættet i USA. Ejer: Lea Olsen m. fl.

Connecter, Hp. F. maj 2019 e. Al Shemali v. Florence Craye (Pastoral Pursuits). Opdrætter: Berner Olsen. Ejer: Aarhus Connect Club.

Green Backspin, V. f. april 2017 e. Exceed And Excel v. Mireille (Dalakhani). Opdrættet i Irland. Ejer: Thomas Maints og Pia Jespersen.

Sir Chaplin, H. f. februar 2019 e. Appel Au Maitre v. Nudetnok (Academy Award). Opdrætter: Martin Hjorth Jensen. Ejer: Mme Fernande.

King Richard, H. f. maj 2017 e. Appel Au Maitre v. Tolerate (Dubawi).Oopdrætter Stutt. Hjortebo. Ejer Mme Fernande.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen