Traveren og Troubadouren

Troubadouren Ib Grønbech har mange gamle travere på sin samvittighed – ikke mindst ’Hvorfor må jeg ik’ få Beatleshår?´ Men der er mange andre i bagkataloget. Nu i år har denne troubadour lagt navn til en ny traver.

– Visionen er at sætte Ib Grønbech på anparter. Ikke troubadouren og vendelboen, sangfuglen og skulptøren Ib Grønbech, men travhesten Ib Grønbech. Dele ham ud på skal vi sige 300 anparter, og så betaler man 200 kr. per måned. Det er den ide, jeg arbejder med lige nu. Med de beløb bliver der plads til flere heste i anpartsstalden, men det kan også være, man skal reducere disse tal og så kun have den ene hest. Det må vi se på.

Sådan fortæller hingstføllet Ib Grønbechs opdrætter Christina Beck. Hun står i stalden med armen om Ib Grønbechs hals, hvor hun rigtigt stryger ham med hårene, mens han kælent som den sødeste hundehvalp i verden smyger sit kønne hoved mod Christinas brystkasse. Og det er stadig travføllet Ib Grønbech, vi taler om. Selv om Christina Beck er og altid har været en af sangeren Ib Grønbechs største fans.

– Ja, det er og har jeg, indrømmer Christina, og ham sangeren, Ib, er helt vild med sin lille navnebror. Jeg har fulgt Ib Grønbech, sangeren, fra jeg var en lille pige og var helt vild med hans fjollede sange på hans vendelbomål. Som han er jeg jo selv vendelbo. Jeg er født og opvokset i Jerslev, der ligger på den jyske ås Ikke langt fra Brønderslev. Min far var manufakturhandler og havde fået travheste, som han kørte rundt med inde på Aalborg Væddeløbsbane. Så jeg har fået sporten ind tidligt, men i området boede også dengang Bent Olsen, galoptræner, som siden har været træner i både Århus og Klampenborg, ja – det sidstnævnte sted er han jo endnu.

– Som lille teenager stod jeg foran scenen og rockede vildt og hylede, når Ib optrådte, og han har nok stået der oppe og tænkte: ’hva’ hulen det er for en bette skruk tøs, der tér sig så tosset’, men senere kom vi til at snakke sammen og har fået et fint venskab, og han var helt med på, at det her føl fra i år skulle opkaldes efter ham. Faktisk har han hele tiden gået og sagt, at når travet nåede til I/J-årgangen, så skulle en hest opkaldes efter ham. Og så tog jeg ham på ordet her i 2020, hvor vi netop var nået til de bogstaver i alfabetet, og han var straks med.

Naboens galoppere

Christina er ét år yngre end legendariske Tarok, så dens æra har hun ikke rigtigt oplevet.

– Så selv om farmand havde travere, så var det naboernes galoppere, der tiltrak den største interesse. Et andet nabopar var Lone og Finn Pedersen, der også ’still are going strong’.

– Jeg red meget hos begge de naboer, og i 1988 og ’89 havde jeg licens til at ride galopløb og red mange heste for Bent Olsen dengang. Helle Frydensberg var også en vendsysselsk galoptræner, jeg red heste for. Endvidere har Christina Beck redet for de nordjyske galoptrænere Bente Østergaard og Karl Chr. Karlsen

– Efter to år som galopjockey tog jeg et år til USA, hvor jeg ikke havde noget med heste at gøre, men gik på high school og fik en uddannelse. Herefter tog jeg hjem og fik job hos Jysk Sengetøjslager. Ja, det var så i Sverige, jeg var hos den koncern og blev butiksuddannet. Og i de fem år dér havde jeg heller ikke med heste at gøre, og jeg må indrømme, at jeg i den periode heller ikke fik besøgt en væddeløbsbane, hvor utroligt det end lyder.

– Jeg har altid godt kunnet tænke mig at komme til politiet, og i 1997 lykkedes det mig at komme ind på politiskolen og blive uddannet som betjent. Det var jeg så i godt 20 år, indtil en arbejdsskade tvang mig til at stoppe dér. I politiet efter skolen kom jeg så som alle andre ud som gadebetjent, men har siden været i beredskabet og mange andre enheder. De første fem år var jeg i København, men derefter søgte jeg til Nordjylland og havde held med at få ansøgningen efterkommet. Jeg har været i mange distrikter i Nordjylland, lige fra gadebetjent til at beklæde lederstillinger rundt omkring.

Det er jo ikke ukendt, at der findes politiheste – altså heste, som bistår med udførelsen af politiopgaver. En enhed hos politiet, der for nogle år siden genopstod efter i nogle år at have været nedlagt. Den enhed i København var Christina ikke direkte involveret i, men hun besøgte den indimellem og fik indtryk af, at hestene havde det godt.

Hestene lidt på stand by

I den periode Christina var ved politiet, blev det kun til væddeløbsheste på fritidsbasis, og kun undtagelsesvist som da hun i 2014 tog montélicens og red nogle løb.

– Jeg føler egentlig, jeg var helt væk fra sporten i omkring tyve år, men siden 2012 – da jeg indså, jeg savnede omgangen med hestene – har jeg mere målrettet gået ind i sporten igen, og nu med traverne i fokus. Jeg vil gerne opdrætte travheste og have lidt løbsheste sådan i en rimelig beskeden målestok, så jeg også kan få tid til mine to teenagepiger og til at passe mit arbejde hos M S Sprøjtebeton hvor jeg siden 2018 har været projektleder.

For Christina var 2018 et turbulent år, hvor bl.a. karrieren i politiet stoppede, så hun tog en time out i USA nogle måneder, hvor hun besøgte nogle danske travfolk. Hun har nu fundet ro i sin hestehobby og sit arbejde, hvor hun af hensyn til følgerne af arbejdsskaden – en hovedskade – har en ugentlig arbejdstid på 20-25 timer.

– Selvom jeg havde arbejde i Frederikshavn, har jeg siden for fem år siden slået mig ned i området øst for Skive omkring landsbyen Højslev, hvor jeg – og mine piger – stortrives. Her er jeg blevet bedsteveninde med Maibritt, hvis mand ejer den gård, hvor jeg lige nu har mine heste opstaldet. Det er også hendes mands firma, jeg arbejder som projektleder hos, og det er jo kanon at kunne have arbejde og heste på den samme matrikel. Jeg har så min bopæl i selve Højslev by.

Hjemme hos faderen Ole Jørgensen var det Ratso (vandt mange løb og en af Aalborgs bedste heste), samt hoppen Nina Frisco, der betød noget for Christina. Faderen trak en del føl på denne hoppe, blandt andet Beauty Frisco og ikke mindst C C Hanover, der vandt over 30 løb og indløb ca. 30.000 kr. tilbage i overgangen mellem 70’erne og 80’erne, hvilket vel ikke var så dårligt med den tids målestok.  Den bedste hest, der er kommet fra stalden, er uden tvivl Inzaghi, som vandt 34 løb og opnåede 2,3 millioner i præmiesum, og det vel at mærke uden at starte i et eneste årgangsløb

Gang i den med traverne

Sammen med veninden Maibritt Stengaard ejer Christina Beck den svenskopdrættede hoppe Sunstep, som i deres regi har bragt Great Challenger afkommet Girlfriend. Sunstep er nu i fol ved Judge Joe. Føllet Ib Grønbech, som Christina Beck som nævnt er opdrætter og nuværende ejer af, er efter Judge Joe og Ens Snapshot-hoppen Photo, der tjente omkring 70.000 kr. som væddeløber, hovedsagelig hos René Jonassen.

Judge Joe er en amerikansk Credit Winner søn, som var med fremme i sit hjemland i den årgang Muscle Hill dominerede.  Judge Joe tjente knap 7 millioner og vandt bl.a. Yonkers Trot.  Judge Joe befinder sig i øjeblikket hos Christinas veninde Helle Frydensberg. Christina funderer lige nu lidt frem og tiltage på, om Judge Joe skal tage endnu en sæson som avlshingst.  Der er fire forespørgsler på ham allerede nu, hvor der bl.a. er en svensk hoppeejer imellem.

Med avl for øje råder Christina Beck også over hopperne Coconotz (Pine Chip-Muscles Flamingo) og Drews Caviar (S J’s Caviar Golden Drew). Drews Caviar har Christina i sameje med principalen Michael Stengaard.

Stalden omfatter desuden løbsaktuelle Inka River (Timoko-Ready Steady Go S), som Christina erhvervede sig på en svensk internetauktion og købte ubeset, fordi hun virkelig syntes godt om stammen på hende. Inka River har da også i relativt få starter hjemtaget to sejre i sit nye danske regi, hvor hun har haft en enkelt galop, men  ellers aldrig har været uden for trippelen. Og så er der den étårige hingst Highspeed Cook, (Broad Bahn-Komner), opdrættet af Bent Koch. Highspeed Cook har tiden for sig og går og venter på at blive sat op som væddeløber. Inka River og Highspeed Cook er begge to med ejerkonstellationen Michael Stengaard/Christina Beck. Trænerlicensen tog Christina i 2016.

 

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen