48-årige Wladimir Gening starter i aften i Billund en femårig tysk hoppe med det ret flatterende navn Moneypenny (Hovercraft). Det gør han i aftenens andet løb, anden afdeling af V4, der er et autostartsløb over 1900 m for klassen under 19.000 kr. Og ganske pudsigt er Moneypenny med sine 7.203 DKK feltets mindst indtjenende. Så har den overhovedet en chance?

– Njah, svarer Wladimir Gening, og uddyber:

– Hun har startet otte gange hidtil og har som bedst en andenplads. For godt en måneds tid siden startede hun også i Billund, og her var hun fjerde. Da havde jeg håbet på mere efter et godt løb i ryg i feltet, for hun kan slutte stærkt af, men lige den dag meldte hun udsolgt, da jeg i slutfasen trak hende ud til angreb. Men da var banen også lidt våd og leret, og det er nok ikke lige hendes kop te. Hun kan psykisk være lidt speciel, men får hun et godt løb i ryg burde der være en polet sparet til en god opløbsfinish – så må vi se, hvor langt det rækker.

Moneypenny har stået den sidste måneds tid i Danmark, men ellers holder Wladimir Gening til syd for grænsen – sådan cirka 60 km syd for denne.

Hestene har Wladimir Gening på dyrlæge Arne Fiedlers farm i Grossenwiehe nær Flensburg. Dyrlægefarmen råder over stalde, træningsbaner og folde, hvor hestene og Wladimir Gening kan boltre sig.

– Jeg har nogle få løbsheste, men ellers gør jeg det mest i ungheste, som jeg kører til og sætter op til at begynde en aktiv væddeløbskarriere, fortæller Wladimir Gening.

Wladimir Gening er født og opvokset i Omsk i Sibirien, hvor han hurtigt blev indfanget af hesteverdenen, især væddeløbshestene.

– Tidligere, og altså også dengang jeg var ung, havde alle store byer i Rusland med respekt for sig selv en væddeløbsarena, men det er siden gået ned ad bakke derovre for russisk travsport. Nu skal vi ikke sige noget ondt om Putin her, men heste er ikke ligefrem hans største interesse. Men om det er årsagen til nedturen, ved jeg ikke, smiler Wladimir Gening, der som ung 22-årig valgte at drage til Tyskland.

– Generelt set var levestandarden i Vesteuropa, og ikke mindst Tyskland, langt bedre end i det russiske, og jeg kunne få job hos den tyske Hamborg-træner Heiner Christiansen, hvor jeg har været og arbejdet i mange år. Her har jeg bestemt lært meget, men jeg fik også lært en del om væddeløbsheste i Rusland, hvor der dengang jeg var ung, var en fremragende fagskole for hestefolk. Og dér er jeg uddannet.

Følg hvordan det går Moneypenny og Wladimir Gening i Billund i aften, enten live på banen eller på en kanal nær dig. Moneypennys løb er sat til at gå klokken 17.18.

 

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

16-årige Seppe van der Haegen får sin ilddåb som travkusk i søndagens første løb på Charlottenlund Travbane. Den 17. august i år bestod han licensprøven, og første start som voksen amatør bliver så på derbysøndagen på Lunden. Seppe er nemlig til start i ’DTC præsenterer Sigter mod Stjernerne’, og skal køre Ellie’s Coktail, som ejes af hans gode ven Peter Snedker fra Fyn, hvis datter Liva er hans veninde.

– Ja, Liva og jeg gik i samme klasse i folkeskolen, og vi blev kammerater, så jeg kom meget hos hendes familie, der dengang gjorde det i galopheste på Fyens Væddeløbsbane.

– Jeg blev også grebet af hele den stemning og atmosfære, der er omkring hestevæddeløb, og jeg begyndte sammen med Liva at køre ponytravløb. Jeg har vel kørt over 100 løb med ponyer, men da jeg nærmede mig min 16-års fødselsdag, kunne jeg ikke vente længere. Jeg måtte have licens til de store heste. Og det lykkedes jo.

– Min plan er at kunne arbejde som staldmand og gerne blive jockey med tiden. Måske kunne jeg også tænke mig at uddanne mig til beslagsmed, men det har jeg ingen faste planer om endnu.

Liva er som Seppe 16 år, men venter med at tage licens til de store heste. Hun vil køre med ponyerne til hun passerer sin 18-års fødselsdag.

– Ja, men jeg har den samme drøm som Seppe om at kunne blive travkusk og gå at passe heste. Vi satser på en tilværelse sammen, hvor hestene bliver omdrejningspunktet.

Seppe og Liva er knyttet til John Kølers stald i Odense. Træneren siger, at Livas familie nu er kureret for galopbacillen og satser på travet. Han fortsætter:

– Seppe har et godt håndelag for at have med travheste at gøre og for at køre løb. Nu er det hans første opgave i dag som travamatør, så jeg har sagt til ham, at nu skal han bare nyde turen og få hesten med rundt. På papiret er de vel heller ikke tillagt de store chancer, men selvfølgelig skal han gøre sit bedste for at opnå maximalt udbytte. Jeg ser ham som en nyttig mand for travsporten fremover.

Seppe er født i Gent i Belgien, men da han var to år gammel, flyttede han med sine forældre til Fyn, hvor de første år blev tilbragt i Fåborg-trakten, men siden flyttede familien til Årslev, hvor han så kom i skoleklasse med Liva.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Siden 31. marts i år har 56-årige Mogens Bek bestridt posten som formand for Skive Travs bestyrelse. Det gjorde han efter nogle småturbulente måneder, hvor der var lidt uenighed i den daværende bestyrelse omkring den daglige ledelse, og da røgen efter en ekstraordinært indkaldt generalforsamling havde lagt sig, så var der sket et formandsskifte og skiftet to bestyrelsesmedlemmer samt også sket et skifte på direktørposten.

– Ja – tingene er gået hurtigt, erkender Mogens Bek. Han fortsætter:

– Jeg kom ind i bestyrelsesarbejdet i oktober sidste år som suppleant. Men jeg er glad for tilliden og vil i samarbejde med resten af bestyrelsen og den nye direktør Carsten Terp, der tiltrådte 1. maj i år, gøre mit bedste for at drive forretningen Skive Trav frem.

Med de kompetencer, Mogens Bek besidder, burde han også kunne leve op til sine egne og Skive Travs forventninger. Mogens Bek har en ballast som forretningsmand, idet han i dag er direktør for to egen ejede firmaer efter at have bestridt mellemleder jobs i et par andre firmer. Men derudover har Mogens Bek også en travfaglig ballast.

I 1981 startede Bek som staldmand på Lunden hos travtræner Leif Løfgren, som på det tidspunkt nok var i karrierens efterår, men dog drev en stald omfattende omkring 15-20 heste.

– Det var især godt for unge mig dengang, at Flemming Nielsen også var ansat hos Leif Løfgren. Flemming Nielsen, der senere i nogle år også var professionel træner – en overgang i en såkaldt popstald med kollegaen John Kristensen – var en behagelig og dygtig travmand, og jeg lærte fantastisk meget netop af ham. Han var rigtig god til at lære fra sig, og var altid villig til det. I dag laver Flemming Nielsen noget andet, men vi får stadig en god snak, når vi mødes på en travbane.

– Hos Løfgren arbejdede jeg med tilkøring af ungheste. Der var mange ungheste i hans stald fra den dengang succesfyldte Stall Hans fra Stockholm, og af heste, jeg på den måde kørte til – sammen med Flemming Nielsen – kan jeg nævne Glennie Bilto og Ken McGuire.

Mogens Bek var hos Løfgren til 1984, hvorefter han var i to år hos Steen Juul, der netop havde rykket teltpælene til Lunden, inden han, altså Mogens Bek, i starten af 1987 sammen med staldpigen og kontorassistenten Marianne Holst, med hvem han i mellemtiden var blevet kæreste, vendte tilbage til hovedlandet og hjembyen Viborg.

– Vi boede i København, men ville gerne have vores eget sted, hvor vi kunne have heste. Så vi kørte rundt på Sjælland og søgte, men vi nåede helt til Odden i Vestsjælland, før ejendomspriserne lød fornuftige, og så sagde vi: ’Så kan vi vel lige så godt rykke helt over til Jylland’, uddyber Mogens Bek.

Fra levevej til hobby

Marianne havde indtil da arbejdet som frivillig staldpige ved Max Nielsen, hvor hun blandt andet var oppasser for heste som Florican Dirt, Funny Star og Ejby Cup. Sideløbende fik hun taget en kontoruddannelse hos Danmarks Statistik.

Parret Marianne Holst og Mogens Bek bosatte sig altså i slutfirserne i Jylland. Nu blev travsporten ikke længere en levevej for Mogens Bek, men en hobby. Mogens skiftede nemlig spor og arbejdede efter flytningen til Jylland en overgang som montør i et KØ Beton, der producerede gylletanke , hvor hans far var direktør. Her var Mogens drivkraft bag anpartsstalden KØ-Beton, hvor ansatte, samarbejdspartnere og kunder kunne købe sig andele.

– Siden arbejdede jeg i mange år på Viborg Slidbanefabrik, som dog blev opkøbt af et stort firma, hvorefter jeg valgte at starte op for mig selv med et køkkenfirma, MB Køkkenfornyelse. Jeg har sideløbende med den geschäft også været beskæftiget i et foderautomatfirma iFeed, hvor jeg til at begynde med – det var cirka for fem år siden – var freelance. Men nu har jeg så lige overtaget forhandlingen i Skandinavien, beretter Mogens Bek.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mogens Bek er opvokset i Viborg. Hans forældre var nabo til travmanden Tom Nørskov, hvor Mogens blev kammerat med dennes knægt lige fra helt lille af, og på den måde blev travheste en del af Mogens liv. Mogens forældre havde ingen baggrund med travheste. At de senere fik travheste, var gennem Mogens interesse for sporten.

Mogens driver sine firmaer fra bopælen i Finderup lidt uden for Viborg. Her har han og Marianne også deres heste. Stalden kan rumme tolv heste, og den er fuldt besat. Dog er kun de fem heraf Marianne og Mogens’ egne, idet de fleste af de øvrige bokse er besat med nogle af de heste, Frank Kjelde har købt hjem til sin forretning.

 

[Teksten fortsætter under billederne]

 

 

 

Fra turbulens til fred og ro

Om sit nyligt oparbejdede engagement i det organisatoriske omkring Skive Trav fortæller Mogens Bek:

– Jamen det gik jo nok ikke manges næser forbi, at der var lidt turbulens i starten af året omkring ledelsen i Skive Trav. Det opstod i kølvandet på Steen B. Nielsens afgang som direktør, hvorefter der blev en magtkamp i bestyrelsen. I dette mellemspil fik man ansat en direktør, som gjorde meget godt, men som alligevel kom på mellemhånd i mange bestyrelsesanliggender, og det endte med hans afgang også. Magtkampen i bestyrelsen mundede ud i en ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev valgt tre nye ind i stedet for den tidligere formand og næstformand og et bestyrelsesmedlem. Ved den efterfølgende konstitution blev jeg så valgt til formand.

– I den turbulente periode var der mange ting, vi takket være den daværende direktør Jan Nørbjerg også fik gjort op med, men da der nu var blevet ryddet grundigt op i tingene, valgte den nye bestyrelse at sige, at nu kigger vi mest fremad.

– Direktørstillingen blev slået op, og vi fik ansat Carsten Terp, der har en fortid i rejsebranchen. Han var med på de ideer, vi har i bestyrelsen, og som noget af det første, har han forestået gentegningen af sponsorater. Alle de eksisterende sponsorater på nær tre er gentegnet, og mange nye – mindst en halv snes stykker – er kommet til. Sponsorforvaltningen er sat på skinner med kontrakter og tilhørende databaser og økonomistyringssystem. Vores plan er at få afholdt mindst ét sponsorarrangement per år.

– I bestyrelsen har vi nemlig udarbejdet en strategiplan, som vi nu vil følge, og det lader til, vi i Carsten Terp har fundet den rette til at implementere alle vores ønsker og ideer. Banerne skal selv til at tjene egne penge. For om to år er der ikke banespil og afgifter heraf. Ydermere vil alt spil foregå elektronisk. Ikke mindst derfor har vi udarbejdet vores strategiplan. Så har vi noget at gå efter. Jeg tror aldrig, det er sket før i den her branche.

– I de bestyrelsesmøder, vi efterfølgende har holdt, har vi kunnet diskutere på en konstruktiv måde, og alle er interesserede i at opnå konsensus, så vi har sluttet alle møder i fred og fordragelighed. Der er ro i lejren nu, og fokus er på at fremme aktiviteterne omkring Skive Trav alt til gavn for hestesporten.

– Bestyrelsens fem medlemmer dækker trænerne i og med vi har Knud Mønster, amatørerne i og med vi har Kathrine Meldgaard Olesen, hesteejerne er repræsenteret ved mig og Frank Kjelde, og så har vi en revisor i Peter Friis, som samtidig også er hesteejer, men han har jo netop en god fagligt funderet indsigt i økonomi og regnskaber. Jeg synes, vi er godt dækket ind, og så vil jeg rose Kathrine Meldgaard Olesen for altid at sørge for, at vi alle i bestyrelsen holder snuden i sporet, når vi drøfter dagsordenspunkterne og ikke breder os ud ad alle mulige sidespor – om det så er fordi hun er kvinde, det kan man jo kun gisne om og selv om kønsfordelingen notorisk set er skæv, så ser jeg det alligevel som et godt tegn på alsidigheden, at vi i Skive Travs bestyrelse i det mindste ikke bare sidder fem mand høj.

– På Skive Trav råder vi over nogle af landets bedste træningsfaciliteter, hvilket synes at have tiltrukket en lang række af landets bedste trænere. Vi er i hvert fald nok i top to eller tre over baner, der har tilknyttet flest trænere. Vi har nu også det bedste lysanlæg i landet.

Skal afprøve nye systemer

– Og som noget helt nyt og spændende skal vi her i sidste halvdel af 2021 være prøveklud efter svensk mønster med elektronisk start. Det er et elektronisk system, som vi skal teste for svenskerne, og det er et helt nyt ét af slagsen. Det er ikke det, de bruger i Sverige nu. Det er helt ny software med nye kriterier bygget ind. F.eks. registrerer det nye system starten efter mulespidsen og ikke bringen, hvilket sidste det nuværende svenske system gør. Derfor bliver det nye system mere retvisende, da tiden nu regnes fra, at mulespidsen er tæt på startlinjen og til mulespidsen akkurat rammer mållinjen. Der kan godt være en lille bitte tidsforskel i forhold til, at man måler fra bringen. Med tiden forventer jeg, det skal implementeres på alle danske baner også.

– Skive Trav skal også stå for et pilotprojekt på et elektronisk system, som vi bl.a. kender fra V75-løbene i Sverige og fra Frankrig. Det er det her nummersystem, hvorefter hestenes placering undervejs i et løb på TV kan følges på en bjælke nederst på skærmen. Vi har kabler gravet ned rundt banen, så vi behøver ingen droner, for at få det gennemført. Vi vil i efteråret også introducere en kendingsmelodi, der adviserer, at nu er man tæt på starten til et løb. Det kender vi jo især fra Sverige. Vi vil i det hele gerne have, at publikum føler sig underholdt på en løbsdag.

– Vi vil også satse på at få mere info ud til banepublikummet, end de får nu. Banepublikummet bliver i dag ligesom forfordelt med info i forhold til tv-seerne. I øvrigt er det i restauranten muligt at koble iPads og den slags op på vores internetsystem. Vi har i øvrigt lige fået en kanondygtig forpagter af restauranten, og sammen med en allerede gennemført modernisering af faciliteterne i restauranten håber vi, det falder i vore gæsters smag, redegør Mogens Bek, der også har fokus på ungdommen:

– Ja, Skive Travs Ponytravskole skal tilbyde unge uddannelse i hestekundskab og i at køre ponytrav. Skolen skal ikke kun være for unge med travet i bagagen hjemmefra, men skal være et tilbud til alle unge om at komme ud og lære at køre og omgås heste. Det er en vigtig faktor for at få nye ind i sporten, understreger Mogens Bek og fortsætter:

– Vi venter os en del af det nye Internetbaserede billetsystem, som Dansk Hestevæddeløb er ved at indføre. På den måde kan vi få kendskab til de profiler, der frekventerer vor bane. Altså ved de elektroniske billetter og ved de hesteejerkort, vi scanner. Så vi kan målrette vore tiltag og dermed imødekomme publikums forventninger mest muligt. Vi regner med, at især unge vil benytte sig af den mulighed med forkøb af billetter, men mange ældre er da også friske på at bruge de elektroniske medier, ved jeg. I øvrigt skal man huske, at man stadig kan købe entrebillet ved indgangen på løbsdagene.

– Vi satser meget på at bruge Skive Travs anlæg til andet end travløb. Vi har faciliteter til dagarrangementer og internetkonferencer, og det vil vi søge at udnytte. Til hverdag trænes der jo en hel del på anlægget, så der vil være noget at holde øje med for besøgende også på almindelige dage. I vores strategiplan har vi i øvrigt ekstraheret, at vi hvert år skal afholde mindst fem større events, slutter Mogens Bek.

 

 

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

I dag kl. 15.21 sharp lyder startskuddet til dysten blandt de bedste danske travamatører om, hvem der skal smykke sig med titlen DM for Amatører 2021.

Der kommer deltagere fra samtlige otte danske baner, altså inklusive Bornholm. En af deltagerne fra klippeøen er Martin Sjøholm Jensen, som netop er aktuel med hurtigtraveren Hazard Sund, der i år hidtil har vundet tre sejre. Martin Sjøholm Jensen har vundet masser af løb, også betydende, men lad os her blot nøjes med at pege på sejren i 2010 med sin egen families Lady Reverse i Calle Cup – løbet med Bornholm Brand Parks uomtvisteligt højst doterede førstepræmie.

Martin Sjøholm Jensen startede som travkusk som 17-årig tilbage i 1993. I dag har han rundet de 45 år og skal for første gang nogensinde forsøge sig på Billund Travs 1200 m store oval – lidt af et spring fra den lille karrusel på 580 m, som bornholmske kuske sommerhalvåret rundt muntrer sig på.

– Jeg tænker, at jeg må tænke om rent taktisk i forhold til, hvordan vi normalt tænker det taktiske, når vi kører på Brand Park banen i Almindingen på Bornholm. Her satser vi ofte meget på at nå spids eller i hvert fald få en frontposition. På Bornholm er det halve løb jo nærmest vundet, hvis man får spids. Jeg regner med, at i Billund kan man godt køre mere afventende, og i hvert fald ikke forlede sig til at angribe for tidligt. Det er nok det sidste, jeg i hvert fald skal skrive mig bag øret, når jeg starter på Billund.

– Spids må da også være godt nok på Billund, men det får jeg i hvert fald ikke med min første køretur i dag. Det er jo en bornholmsk hest, som er havnet i Billund, hvor jeg forstår, dens præstationer har været svingende. På nogle videoer, jeg har set, ser den lidt anstrengt ud i travet, men den har jo samtidig vist, at den har god fart indenbords. Kunsten for mig bliver at holde den i ret gangart og så forstå, hvornår det er rettidigt at sætte angrebet ind fra køen, hvor jeg højst sandsynligt havner.

– Jeg har trukket to heste fra Skive-amatøren Peer Juuls stald. Whatch Me Tycoon ser ud til at ride på en formtop og ser således ud til at være en fornuftig chance. Special Muddi ser jeg som den hest, jeg i forhold til konkurrenternes kapacitet får den største udfordring med, men måske kan jeg liste den med til en lille placering.

12-årige Julie har vist far vejen

Martin Sjøholm Jensen blev som 17-årig draget med ind i travets verden gennem nogle kammerater. Men han har lige siden barnsben haft med heste at gøre, idet han er opvokset med køreheste. Det var faderen, der var vild med disse, og både han og Martin har kørt konkurrence med disse heste.

Men siden tog travinteressen over, og i par med sin bedre halvdel, Annette Jensen – også velkendt amatørkusk på Bornholm – samt deres 12-årige datter Julie, er travet blevet en sand familiesport for Martin. Familien holder til lidt øst for Nyker ikke særligt langt fra Bornholms travbane.

– Ja, Julie dyrker ponytrav, og hun har opnået at blive Danmarks Mester i såvel monté som for sulky, så jeg har fået noget at leve op til, lyder det smilende fra Martin Sjøholm Jensen, der oprindelig er kontoruddannet, men de sidste tyve har været beskæftiget som renovationsarbejder.

– Det starter tidligt om morgenen og slutter ved middagstid. Det er perfekt for mig, da jeg så får god tid til hestene resten af dagen, forklarer Martin Sjøholm Jensen, der vurderer, hvis ellers han har talt rigtigt, at han gennem sine år med licens har kørt et sted mellem 1700 og 1800 løb.

I år har han en sejrsprocent på 20. I 45 starter er det nemlig blevet til 9 sejre, 6 anden- og 7 tredjepladser.

Martin Sjøholm Jensen og dennes bornholmske medduellant i kampen om DM for travamatører, Mads Pedersen, ankom til Billund ved middagstid i dag, så de har haft noget tid at vænne sig til banen og ikke mindst lige få hilst på deres køreheste og lært dem lidt bedre at kende også.

Det bornholmske kuskepar drager hjem mod Østersøøen om fredagen efter i dag torsdag at have deltaget i Amatørforeningens aftenarrangement i Billund med fællesspisning og hygge.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen og Ditte Hesselborg

– Da mine piger var henholdsvis fire og syv, blev de bare helt hook på ponytrav. Og det var sådan set den vej, jeg for alvor kom ind i travsporten.

Thomas er med i kredsen, der udgør ildsjælene i den relativt nystiftede forening Sydjysk Hestesport, der bestræber sig på at få en ny travbane i det sydlige Jylland. Og ikke bare en ny travbane. Et helt nyt hestesportscenter, faktisk. Og det er det, det altomfavnende koncept, der for alvor tricker Thomas i den her sag.

– Mine piger, Thilde og Sidsel, der i dag er henholdsvis tolv og ni år gamle, havde det dog ikke helt fra fremmede, erkender Thomas og udreder:

– Inden de to piger faldt for ponytravet, havde de redet en del på en rideskole. Men så var der jo det der ponytrav på Billunds travbane. Min kone er nemlig datter af en af de første trænere på Billund Trav, Torben Larsen, der drev sin forretning dér fra 1974 og frem til 1985, tror jeg det var. Efter min svigerfar stoppede som træner, var han en rum tid væk fra sporten, men omkring 2010 genfandt han interessen og følger nu med igen. Og det var jo nok ham, der tilskyndede pigerne til at kigge lidt på de der ponytravere.

Thomas selv er født og opvokset i Vejle, og det var først, da han i 2005 traf Heidi, hans bedre halvdel, at travsporten kom ind i hans sfære, ja og først for alvor, netop da pigerne via morfaren havde fået lysten til at køre ponytrav. Ellers finder Thomas en del fornøjelse i at spille tennis, når det er sommer og badminton, når det er vinter.

Da røsterne om salget af Billund Trav for godt et år siden for alvor tog fart, var Heidi og Thomas snart engageret i kampen for at bevare Billund Trav, ikke mindst for de helt unges og med dem ponytravskolens skyld.

– Og dengang var Heidi faktisk mest i front af os to, indskyder Thomas.

Logistisk talent

Og da kampen for at bevare Billund Trav ligesom ikke bar frugt, har parret nu lagt al deres engagement i den nye forening Sydjysk Hestesport, hvor Thomas er valgt ind i bestyrelsen og bestrider kassererjobbet, og således nu er den af ægteparret Ibsgaard Fjelsted, der mest er gået i front. Heidi er dog stadig lidt med, idet hun står som suppleant til bestyrelsen i den støtteforening, der arbejder for at supportere Sydjysk Hestesport.

– Ja, lige nu er der et vist sammenfald af medlemmerne i de to bestyrelser, altså den for selve Sydjysk Hestesport og den for støtteforeningen, men på støtteforeningens kommende generalforsamling forventer man, at der bliver ryddet op i det, så det er forskellige personer, der tegner de to bestyrelser, forklarer Thomas og siger videre:

– Men her i opstartsfasen har vi ildsjæle jo taget et stort læs, og derfor har vi båret såvel støtteforeningen som hovedforeningen frem til, hvor vi er i dag.

– Jeg er oprindelig uddannet i butik, hvor jeg udover salgsaspektet også lærte om kontrol med varelager og fandt ud af, at jeg havde sans for logistik. Dette førte mig videre til et job i lufthavnen i Billund, hvor jeg udover at høste erfaring jobmæssigt også var så heldig at træffe Heidi, der også arbejdede i lufthavnen.

Sideløbende med at Thomas tog en uddannelse i økonomi og projektledelse på IBA Erhvervsakademi i Kolding, havde han job i Danish Air Transport i Vamdrup, hvor han var i ti år, inden han rykkede til planlægningsjobbet i Air Alsie A/S, hvor han blandt andet arbejder med mandskabsplanlægning for piloter og stewardesser og med planlægning af og udvikling af nye ruter.

– Dertil, altså til Air Alsie A/S – lufthavnen ved Sønderborg – pendler jeg et par gange om ugen og arbejder resten af ugen hjemmefra, fortæller Thomas, der tilmed også kører en virksomhed med vinduespudsning.

– Udover at varetage funktionen som kasserer er mine opgaver i Sydjysk Hestesport som kasserer  at være med til at udvikle idéer, kreere løsningsforslag og udtænke og koordinere digitale løsninger, når alt andet virker udtømt., udarbejde rapporter om den overordnede økonomi, stå for det foreningsadministrative edb-system Conventus og registrering af medlemmer, sørge for revision samt afregning til SKAT og andre myndigheder og ellers sørge for validering og struktur i det, vi foretager os i foreningen. Mange af de her opgaver har jeg fundamentet til i mine kvalifikationer som logistiker, og det bidrager jeg da også gerne med velvidende, at disse er vigtige for sådan en ny organisation. Jeg har derudover lidt organisationserfaring med i bagagen fra dengang jeg sad i bestyrelsen i Natteravnene, hvor jeg en overgang var meget aktiv.

Bistår banen på jubilæumsdagen

– Jeg deler dog hele teamets visionære tilgang til projektet med at få etableret en hestesports-arena her i det sydlige Jylland.

– Lige nu arbejder vi konkret med jubilæumsdagen den 18. juli, som vi har lovet banens ledelse at støtte op omkring. Vi tænker på at afholde en tombola den dag. Vi vil gerne have at alle, der ønsker at støtte os, til at donere gaver til os til brug for tombolaen, skulle jeg hilse og sige, hilser Thomas lige.

– Mit issue omkring hele projekt Sydjysk Hestesport er at holde fokus på at få højnet tiltagene inden for de enkelte discipliner for børnene – selvfølgelig også ponytrav og ponygalop, men ikke kun det, langtfra – børn er legesyge og elsker mange udfordringer – de kan altid nå at specialisere sig senere.

– Det skal ikke være et sted, hvor man som barn er afhængig af at have egen pony – centeret skal kunne stille heste og faciliteter til rådighed, så alle, der betaler det nødvendige kontingent, er velkomne og kan kaste sig over, hvad de har lyst til. Gennem en hel barn- og ungdom, hvis interessen holder så vidt.

Presserende sag

Men i umiddelbar fremtid er der en mere presserende sag for foreningen:

– Vi har ihærdigt arbejdet med at finde en træningsbane til alle vores aktive. Vi har mange børn og unge samt amatører, som til december kommer til at mangle et sted at dyrke deres sport. Så mens visionen ligger lidt længere fremme i tiden, så syntes vi, det hastede det med at finde et sted til dem, lyder det fra Thomas Ibsgaard Fjelsted, der dog må erkende:

– Men det blev så stemt ned af de aktive her i juni måned.

Hvis man spørger Thomas om han brænder for travsporten, så lyder hans svar sådan:

– Jeg er interesseret i travsport. Det er jeg blevet, men det, jeg virkelig brænder for i det her projekt, det er konceptet med at få et oplevelsescenter med hesten som omdrejningspunkt op at stå, dvs. at vi favner bredt alle de hestesportsdiscipliner, der findes. Vi prøver at lave et center eller du kan kalde det en arena, hvor der kreativt er tænkt på, hvordan det kan udnyttes til gavn for området og dets befolkning – måske vi også kan være arena for koncerter, happenings, cirkus og artisteri – det er jo egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Jeg prøver at være tovholder i vor bestyrelse på alle de ideer og få dem omsat til realiserbare løsninger.

– Jeg brænder for at gøre det til et sted, hvor børn og unge ønsker at komme, og hvor de kan udfolde sig med heste og i socialt samvær med andre hestefolk i øvrigt. Med en arena, som det vi tænker os, så bliver der rideskoler og trav- og galopskoler, hvor de unge mennesker kan komme, ikke bare i seks eller syv måneder og lære at køre, hvorefter de så får deres licens, og så må de ud at købe en hest og have den gående hjemme for at kunne fortsætte med at køre ponytrav eller ride ponygalop. Nej, de kan komme ned og deltage med skolens heste, som står til rådighed hele tiden, og de kan være medlem så mange år, de gider.

– Jeg tror – set fra travsportens side – det kan være med til at få flere ind i den sport, når mange mennesker, der ikke forud har det store kendskab til væddeløbsheste, kommer på centeret og kan se, hvad det går ud på, for som det er nu, så ved vi jo, det er svært at få nye mennesker ud på væddeløbsbanerne. Ligesom med f. eks fodbold og håndbold, så er breddesporten en forudsætning for elitesporten – i min optik i hvert fald.

– Jeg synes heller ikke, det er lukrativt, at banerne dækker store arealer, men kun bruges et par gange om måneden – faciliteterne må kunne udnyttes bedre, og der må kunne kreeres tiltag, der giver lidt indtjening. Det er sådanne ting, der får mig til at kæmpe for Sydjysk Hestesport, slår Thomas fast.

Store visioner skal der til

Med lidt inspiration fra og omskrivning af et af Shakespeares mest berømte Hamlet-udsagn om at være eller ikke være kan man sige, at for Thomas og resten af Sydjysk Hestesports bestyrelse gælder tankegangen: ”At tænke stort eller ikke tænke stort – det er sagens kerne!”

– Det er det bredt favnende, der tiltaler mig, fastslår Thomas og fortsætter:

– Naturligvis kunne travsportsentusiasterne sidde og fnidre med et koncept, der begrænsede sig til at finde et sted til en ny bane, men enten er det dødfødt fra start, eller også bliver det på helt små vilkår med en lille begrænset niche af mennesker, der kører om små præmier. I Sydjysk Hestesport er vores tilgang, at vi ikke bare har store visioner for sjovs skyld. Vi ser store visioner som nødvendige, for at få vores koncept til at lykkes – der skal store visioner til for at tiltrække de store sponsorer og vække interessen hos kommunerne. Og jeg er overbevist om, at det også er den vej, væddeløbssporten skal kigge, hvis de vil op på bare det niveau, den var på, da min svigerfar var aktiv træner, lyder det fra Thomas, der om de aktuelle gøremål nævner:

– Vi skal til at i gang med at bede en række relevante kommuner om at komme med forslag til location og udrede deres planer for, hvad de kan tilbyde i forhold til en række kriterier vi har opstillet – først og fremmest om de har gjort sig tanker om, hvorvidt de kan medvirke finansieringsmæssigt på den ene eller anden måde, derudover om størrelse, jordbund, tilkørselsforhold. Kommunerne jo er ekspert, når det gælder planlov, skov- og vejlinjer og alt muligt andet teknisk administrativt. De ting skal de indarbejde i påtænkte location-forslag. Det er første fase i kommunikationen med de relevante kommuner. Siden kommer en fase, hvor vi går mere i detaljer og pingponger med kommunerne om mulighederne – det skal gerne henad vejen bliver mere og mere konkret.

Sammen med sin familie ynder Thomas ferieoplevelser. Især at få oplevelser ude i naturen værdsætter familien højt.

– Vi har bl.a. været på to rundrejser i USA og gennemført en vandreferie i Norge. Vi hr som familie en årlig tradition, nemlig en skiferie i Trysil. Vi holder derudover meget af at opleve nye steder – gerne i Danmark – specielt Bornholm, hvor vi har besøgt den hyggelige travbane i Almindingen, Bornholms Brand Park. Vi holder også af at opsøge nye steder i resten af verden. De oplevelser, naturen giver, er fantastiske, slutter Thomas.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen