I de skønne, landlige og bakkede omgivelser, som er så karakteristiske for området vest for Hadsten, finder man i en lille landejendom med en lille, lækker butik med masser af delikat vin og udsøgte spirituosa. Det er  Wineboutice, som både er en webshop og ”rigtig” shop, der ud over at byde på diverse fine vine for enhver smag og pengepung, også gennemfører events med smagsprøvning på produkterne med indbygget fortælling om disses ophavssteder og historie.

Flemming og Rikke i Wineboutiques butikslokale

Manden bag Wineboutique er Flemming Nielsen, der faktisk er uddannet inden for vinfaget og som gennem tiden også har arbejdet som tjener og restauratør, blandt andet på Hotel Pejsegården, Hotel Royal g Café Faust i Århus for bare at nævne nogle. Siden har han så opbygget sit eget vinfirma, som han nu satser helhjertet på.

Lige nu er der er en større ombygning af shoppen og stuehuset i gang. Sammen med Rikke har han boet på stedet de sidste 7- 8 år.

Rikke er til daglig operationssygeplejerske på Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Århus Universitetshospital i Skejby.

Sammen deler Rikke og Flemming dog en altopslugende interesse, der krydrer deres fritid. Det er travsporten.

– Flemming og jeg mødtes for 15 år siden, og Flemming var jo tosset med trav, mens jeg var ridepige. Men jeg blev trukket eller suget ind i travmiljøet, og blev aldeles fascineret af travhestene. Så nu har jeg licens og er lige så vild med at opdrætte travheste som Flemming, lyder det smilende fra Rikke.

Måtte irettesættes

Flemming har gået til trav fra barnsben, idet han som lille var med bedstefaren til trav, hver gang JVB serverede løb.

– Vi boede i Randers, og bedstefar og jeg troppede op ved stationen og tog med travbussen til Århus. Det vil sige, der var to busser, en stor flot og ren bus til de velsituerede og en gammel raslekasse af en bus fra trediverne. Det var den sidste, bedste far og jeg sad i – og jeg sendte hver gang lange blikke til den anden bus. Èn gang kom jeg dog med den flotte bus – det var søndag den 19. november i 1971, hvor der blev snestorm af den anden verden om eftermiddagen, og der var således kun muligt at få den ene bus tilbage til Randers. Nemlig den store, flotte, og den måtte vi alle over i. Halvvejs måtte den dog opgive, og vi måtte reddes i land i snedriverne – altså det var en snestorm, som gik over i historien med mange forliste og måske også nogle omkomne. Vi kom ind på en gård og opholdt os dér en rum tid, indtil vejene igen var blevet farbare. Vi, pøbelen, måtte pænt sidde bagest i bussen sammen med Porno-Bent og den slags farverige typer, mens de ”fine” sad foran.

– Jeg var en lille knægt dengang, og da vi gik fra banen til bussen, og det var sneglat, så satte guldsmed Poulsen fra Randers sig et par gange på halen, og det kom jeg til at grine noget så uhæmmet over at overvære – det så så morsomt ud, at den distingverede herre sådan var en ’bambi på isen’. Så tyssede bedstefar med bestemt mine på mig: ”Man må ikke sådan grine ad andre menneskers uheld!”, erindrer Flemming.

Flemming har haft mange travheste gennem tiden. Mest markant har Herr Faust (Imposant Sund – Press Bangsbo) markeret sig. Han vandt lige over 878.000 kr. og hjemtog 26 sejre i 59 starter i karrieren. Han løb sin absolutte rekord 1.12,1 over sprint. Han var i træning hos først Birger Jørgensen og senere Hans Adielsson og vandt blandt andet V75-løb. Stærkest i mindet hos Flemming står sejren i et langdistanceløb på Solvalla midt i december 2005, hvor Herr Faust med sin faste partner i det svenske, Erik Adielsson, sejrede over  Åke Lindbloms kæmpefavorit, klassestayeren Lugdunum.

Rikke og Flemming foran foldene

Siden C-årgangen hr Rikke og Flemming påbegyndt en systematisk opdrættervirksomhed på ejendommen uden for Hadsten, hvor der pt er otte heste, der dog også tæller et par ponyer og så hoppen Cafe Faust (O’Grady – Nujari Gilbak), som var udsat for en svær fødsel og en hård tilværelse som føl, så hun er desværre  ikke stærk nok til en tilværelse som væddeløber og er i stedet  parrets kæledæggehest.

Edelherr Faust (From Above – Finess Southwind) er fra parrets E-årgang. Han har haft problemer med en testikel og er blevet kastreret. Han er sendt i træning hos Jeppe Juel, og Rikke og Flemming  venter med spænding på at se, om han indfrier de forventninger, afstamningen giver.

Fra F-årgangen venter parret sig en del af  Freiherr Faust (Great Challenger – Rigoletto), som er solgt til en anpartsstald og sat i træning hos Henrik Lønborg på JVB.

Herr Faust Junior forstår at nyde tilværelsen

I H-årgangen, det er dem, der er født i år, tegner Hr Faust Junior sig lovende.

Rikke forventer at køre flere travløb end de to, hun allerede har gjort, og i hvilke hun faktisk aldrig har været uden for pengene, men lige nu venter hun på at blive fysisk stærk nok, efter at et uheld med en hest har belastet hendes ene arm og skulder.

Fotos: Kjeld Mikkelsen

    

Martin Hansen, der har rødder i det fynske, men som har været vidt omkring som staldmand og siden træner, er nu endt på Fyn, hvor han er startet som professionel træner den 1. september i år. Det markerede han så sammen med kæresten Ditte Jensen søndag den 20. oktober i forbindelse med Fyens Væddeløbsbanes afvikling af Grand Circle Championat for de 4-årige hopper. Ditte og Martin holdt simpelt hen en Åbent Hus reception, og mange gratulanter kiggede i løbet af løbsdagen forbi.

Der var dækket op til receptionsgæsterne i stalden hos Martin Hansen

Martin Hansen råder over ni ungheste, der alle er ved at lære, hvad livet som travhest går ud på. Stalden råder også over to ældre heste, der begge til daglig er opstaldet på Sutteri Laser.

Hver dag bistås Martin Hansen af tre frivillige, der går til hånde. Endvidere yder hans kæreste Ditte Jensen en kæmpe indsats i stalden.

Ditte Jensen er født og opvokset i Tinglev nær den tysk/danske grænse. Fra hun var syv og godt en halv snes år frem var hun en fremmelig hestepige, der med iver dyrkede ridesport. En interesse, hun fik gennem sin far, der også dyrkede ridning på hobbyplan.

– Mit store mål som ung var at uddanne mig som dyrepasser, og det mål forfulgte jeg med ildhu, beretter Ditte Jensen.

– Jeg tog den fire-årige dyrepasser-uddannelse på en skole i Kolding. Det var år med både teori og praktik, og jeg lærte alt om dyrs indre og ydre. Der var så mulighed for under uddannelsen at komme i praktik på Billund Trav, og her havnede jeg hos Martin, der dengang som træner havde base i Billund. Praktikken var sat til fjorten dage. Det var altså for syv år siden, og jeg er her stadig, griner Ditte.

Dyrepasseren Ditte

– Noget af det første, jeg gjorde efter at have stiftet bekendtskab med travsporten, var at sælge min ridehest og anskaffe mig en traver.

Ditte fik taget sin uddannelse som dyrepasser, men fulgte ellers med Martin, der som træner har haft et par forskellige domiciler som Billund og Tappernøje. Ja, også Schweiz, men her blev Ditte dog hjemme i Danmark. Og egentlig er der ved opstarten på Fyen i år tale om en tilbagevenden for Martins vedkommen, for her har han tidligere været træner også.

– Da Martin var hos Jens og Annette, dem med Panamera Racing, på Sjælland, fik jeg arbejde i stalden hos Stald Osted Antik, der havde flere gode væddeløbere, som jeg passede. Sidste år stod jeg blandt andet bag Borntowin, som blev Lundens oftest sejrende hest lokalt såvel som på landsplan. Og jeg arbejder skam stadig for Stald Osted Antik. Tre dage om ugen valfarter jeg til Osted, og så resten af tiden går med at bistå Martin.

Receptionsgæsterne hos Martin Hansen kunne også stifte bekendtskab med en lille fiks, etårig hoppe efter Danmarks nye hingst-komet Wishing Stone. Åringen lyder navnet Grenache opkaldt efter en rigtig god vin i hvert fald ifølge opdrætterne. De hedder Carsten Sørensen og Susanne Andersen, er fra Hesselager, og de ønsker nemlig i samarbejde med Martin Hansen som træner at udlodde hoppen i 20 anparter á 3000 kr. med en månedlig udgift per anpart på 500 kr.

Hoppen Grenache der deler fødselsdag med Kronprinsen

Hoppen, der i dagligdagen opholder sig på Stutteri Laser, hvor Martin Hansen har tilkørt hende, stod på receptionsdagen rolig og fattet og opvakt i sin boks i Martin Hansens stald på Fyens Væddeløbsbane og tog imod al den beundring og kærlighed, de besøgende kastede over hende.

– Hun er nemlig et roligt gemyt, men har sine nøkker. Hun kan være lidt stædig, når man vil lære hende noget nyt – som f. eks. at gå ind i en trailer eller sætte hovedlag på og al den slags. Så signalerer hun: ’Det bli’r der ikke noget af! Glem det! Det gør jeg aldrig.!’ forklarer den ene af opdrætterne, Carsten Sørensen og tilføjer:

– Men hun bliver jo alligevel listet til at få hovedlag på eller gå op i traileren, og når hun så opdager, at det går da meget godt, så gør hun det bare som var det den naturligste ting i verden, som om det da aldrig nogensinde har været et problem.

Grenaches mor er Nicoline Gilbak (Action Hall-Beauty Gilbak), der løb 1,13,8 og tjente knap 160.000 kr og vandt seks gange i firs starter. Nicoline Gilbak blev kun overgået af stjernehopperne Nobodybeatsthebeat og Nanny Fine hvad angår titlen som årgangens hurtigste vinder. Grenache deler i øvrigt fødselsdag med kronprins Frederik, der rundede de 50 samme dag, som Grenache kom til verden.

Fotos: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Man fornemmer Historiens vingesus når man drejer ned ad grusvejen mod Tarokmuseet, som er beliggende på Hagenshøj, lidt nord for Skive. Desværre synger museet på sidste vers…

”Den 31. oktober 2019 slukker vi lamperne, lukker porten og så er det slut”.

Jørn Laursen står på en stol, så alle de godt 100 mennesker, både børn og voksne, der er mødt frem til denne dags tirsdags fortællinger, kan høre den spændende beretning om travhesten Tarok, – Dannebrog på fire ben, som han også blev kaldt i folkemunde.

Selv om Jørn er en gudbenådet fortæller, er der også egen tid til at granske museet i

Helt slut er det dog ikke, fortsætter Jørn Laursen – Skive Museum overtager for første gang i museets historie en privat samling og det er vi glade for, så vil man i perioder kunne se flere af tingene udstillet der, ligesom Skive Travbane vil lave en permanent udstilling. Derudover vil Ingelise og jeg fortsat tage rundt i det ganske land og fortælle om de spændende år med Tarok.

Så historien vil stadig kunne ses og høres og denne tirsdag både grines og klappes der, mens Jørn fortæller anekdoter fra de spændende år med især Tarok og dens Derbysejr i 1976, men også derbysejrene med Vixi Bird (1977), Duvil (1981) og Macon (1989)

Tarok var en ener…

Efter Jørn har underholdt en lille times tid, går vi rundt i de mange bokse, hvor der er forskellige udstillinger lige fra farmors stue, en billedkavalkade med fotos af Burt Seeger fra og skænket af Charlottenlund Travbane og Tarok`s egen boks og meget andet.

Det fænger, det Jørn fortæller…

Dagen slutter ved højen, hvor Tarok ligger begravet og så kan man tage turen ned mod vandet og se skråningen, hvor Tarok`s fold var og hvor han løb og legede og kunne kigge ud over fjorden.

Her kørte Karl Laursen mangen en gang med Tarok dengang…

Som sagt er det sidste udkald, så vil man vil se den autentiske stald er næste og sidste rundvisning tirsdag den 22.oktober kl. 14-16 – og den 31. oktober er det helt slut.

Museets hovedperson i 3D

Udsigt over Limfjorden fra Hagenshøj

Fotos: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Søndag den 13. oktober var Navy Seal-datteren Diamond Dust E M en tur på banen i Billund, hvor hun sidst på formiddagen gik et hurtigarbejde for René Kjær.

René Kjær forklarede efterfølgende hoppens opdrættere og ejere, Mikael Poulsen og Tina Eskesen, at hesten gik fint og efter hans mening nu var klar til Rutineløb.

– Det var vi glade for at høre, lyder det fra Mikael Poulsen, der til daglig er med til at drive en tømrerforretning med 10 ansatte i Gørding, der ligger nede på Esbjerg-kanten. Her bor han sammen med Tina på et landsted med hestebokse og træningsbane rundt om. I øvrigt tæt på Stutteri Cloc som har lært Mikael at køre heste i begyndelsen. Parret har nemlig travheste som hobby, og de huser lige nu otte travere omfattende føl, følhopper og løbsheste.

Det har ikke altid været en dans på roser at have travhestene. 

– Hestene fik skader, og præmieindtægterne stod ikke mål med udgifterne. Især syntes vi, det var udfordrende at opdrætte heste. Her er økonomien træls, og vi har nu besluttet at holde med den del og kun fortsætte med løbshestene.

Endelig kom der lidt lys for enden af tunnellen i sommers da de fik gang i den tyskopdrættede vallak Alvin C G, hvis afstamning dog er amerikansk med stænk af italiensk og fransk blod, og dens præstationer gav dem ligesom gnisten tilbage.

Gennem tiden har de haft heste som Obella Max, Threeshot, Salerno, Tarantino og Astana. 

– Vi kom ind i sporten gennem en god bekendt og vi blev mere og mere bidt af det, forklarer Mikael Poulsen.

– Vi træner selv herhjemme, hvor der kommer et par piger og hjælper. Jeg nyder bare at sætte mig op at køre langsom træning på vores egen bane eller en tur på Rømø strand. Så kan man koble helt af, lægge telefonen til side og få al stress og jag ud af hovedet, beretter Mikael Poulsen og udpensler:

– Med hensyn til hurtigarbejder og tilkøring allierer vi os med professionelle. 

Med Søren Johansson har vi gennem årene haft et fortrinligt samarbejde. Siden sommeren har vi haft Rene Kjær til at kører vores heste hvilket vi er rigtig glade for.

– Vi har netop leveret Diamond Dust E M’s mor Salerno (v. Ens Snapshot) tilbage til sin opdrætter, Torben Christiansen i Biersted, ligesom han har fået Tarantino tilbage, hvilken han også har opdrættet – idet vi som nævnt stopper med opdræt. Begge heste var ramt af kroniske skader som gjorde at de blev følhopper. Vi har to føl fra i år. En efter Salerno (Wishing Stone) og en efter Air Born Sisu (Classic Photo). Vi får et sidste føl til næste år efter Air Born Sisu (Michaels Turn) men så stopper vi med opdrætteriet og koncentrerer os om løbshestene.

Parret er spændt på, om Diamond Dust E M nu kan følge i Alvin C G’s fodspor og berige dem med glæder.

René Kjær tester Diamond Dust E M på Billunds oval

– Vi har passet på Diamond Dust E M derhjemme efter hun fik lidt ben-problemer, men vi tror, det har sat sig og ikke var noget alvorligt. Sidste år startede hun to gange med en sjetteplacering som bedst og 600 kr. på kontoen. Nu ser vi frem mod hendes livs tredje start. 

Alvin C G har her medio oktober i år – og i øvrigt også i alt – startet fire gange med to sejre og en tredjeplads med knap 27.000 kr. på kontoen som resultat.

Foto: KM FOTO

Hvad Linda ikke ved om Billund-banen, det er nok ikke værd at vide, for hun ved stort set alt om den bane og dens historie, kender stort set alle, der har tilknytning til den og virker til at være vellidt af alle. Hun er, som hun selv siger, født med en hesteline i hånden, for faren havde ansvaret for Stutt. Vallunds heste – et stutteri drevet af makkerparret Jørgen Nielsen og Kurt Henriksen, der står bag firmaet Aadum Autoophug, som i øvrigt nu er overgået til næste generation, Bjarne Nielsen og Jane Feltheim, bedre halvdel til René Feltheim, en mand med en professionel fortid som travtræner, nu en af Billunds mange glade amatører. Men det er en helt anden historie.

Linda, der er født i 1975 i Ølgod, fik således travsporten ind med modermælken, og da daværende Billund-træner Kim A. Kristensen også havde heste opstaldet på Lindas fars farm, var det naturligt for Linda som ung at arbejde som hestepasser hos ham. Sideløbende tog hun dog en kontoruddannelse og arbejder nu som kontorist, hvor travsporten så i stedet udgør en altopslugende hobby, som hun i øvrigt deler med gemalen, bestyrelsesmedlem i Billund Trav Erik Munk Christensen.

Hun og gemalen står hver lørdag tidligt op og suser fra bopælen i Egtved til staldterrænnet på Billund Trav. Den ugedag bestyrer de nemlig suverænt tutten og sørger for, at der er lækker brunch til alle.

– Der er mange aktive, professionelle som amatører, opdrættere samt  hesteejere, som tilbringer deres lørdag formiddag på banen og vi sørger for, der er passende sociale rammer, forklarer Linda, og  supplerer:

– Og der kommer også masser af mennesker fra hele oplandet, folk som ikke har sat deres ben her før, men som er blevet nysgerrige. Mange hører bare om det i deres omgangskreds, men mange læser vore facebook-opslag, og det giver pote.

Hjemme på farens landsted har ægteparret Linda og Erik et par travheste. En af dem er syvårige Makeover – en svenskopdrættet vallak efter Jocose med små 50.000 på nakken.

– Den har gjort en håndfuld starter for os sidste år uden nogen succes. Så har vi givet ham et års pause. For fjorten dage siden gjorde den så comeback i prøveløb i Skive med Morten Friis, men var ud til bens og galopperede.

Søndagen den 13. oktober på Billunds store Grand Circle-dag kom Makeover  så atter i prøveløb med Morten Friis. Makeover klarede en omstart uden at hidse sig unødigt op, og i det gyldige forsøg løb den fremme i feltet og sluttede i 1,19,6, i øvrigt med et løst hængende nummerskilt dinglende det sidste stykke vej af løbet – det var godkendt, og det blev tiden også, så nu er den klar til ”rigtige” løb.

Makeover (S)

Foto: KM FOTO

Cherokee Heaven med sin kusk Birger Jørgensen

Sarah W. Melsen og hendes familie kom ind i travsporten for ca. fire år siden. Sarah havde spring-ponyer som lille og var gået over til store rideheste, og en dag ringede beslagsmeden Erik Grove og tilbød dem en travhest som ridehest. Det blev anstødsstenen til at få vakt interessen for travsporten, og Sarah og moderen Britta Petersen fik taget licens. De fik yderligere via Erik Grove fat i hoppen Tessa Toft, som Sarah vandt 5 sejre med.

For trekvart år siden erhvervede Sarah via en hollandsk auktion hoppen Cherokee Heaven. Fredag startede den for tredje gang for Sarah, og det blev til en sjetteplads i ny rekord 1:16,3/1900 ma. Den har tidligere opnået en sejr og en tredjeplads – alle gange er den kørt af JVB’s champion Birger Jørgensen.

– Det blev lidt af en solstrålehistorie, idet Cherokee så herrens ud, da vi hentede hende på DTC i Vejle, hvor en hestetransportør havde ført den frem til ovre fra Anders F Jensen på Sjælland. Hoppen var så tyk, at transportøren troede, der var tale om en følhoppe, og pelsen var så lang som et ondt år. Men hun var cool, tog godt imod vores træning og kunne lide det og har nu en passende fiks figur for en hoppe, fortæller Sarahs mor Britta Petersen.

Britta Petersen med Sarahs lillesøster

Charokee er opstaldet i Holsted hos Paw Nedergaard- det er ham med Cross hestene. Sarah bor i en kørselsafstand af ti minutter, nærmere betegnet i Brørup, hvor hun arbejder som sosuhjælper på byens plejehjem.

– Jeg har netop i går bestået sosuhjælper eksamen og fået mit bevis i dag, smiler en glad Sarah, der således har sin dag besat  med omsorg, først den daglige dont med omsorg for de ældre og siden den aftenlige dont med træning og pasning af Cherokee Heaven.

Hjemme i Østjylland har Sarahs moder også nogle heste, blandt andet Dixi Top, der lige har startet karrieren, og så Valdemar Toft, der dog lider af allergi, og som hen over sommeren har fået et specialdesignet allergipræparat, så nu venter familien spændt på, om den behandling så  kan vende karrieren for den ellers ganske rappe Valdemar Toft.

Foto: KM FOTO

Søndag formiddag var to ekvipager i prøveløb  på Fyens Væddeløbsbane.

To kvinder, Mette Carlsen og Emilie Fribo, skulle testes for at kunne blive godkendt til at ride monté-væddeløb – det er ikke nok kun at bestå en licensprøve.

Mette Carlsen havde tur. Hun tilbagelagde de 2140 m med voltestart på ryggen af ti år gamle Sonny Boy Lavec i tiden 19,5, og klarede dermed den forlangte tid.

Mette Carlsen og Sonny Boy Lavec

Da resultatet nåede ned til stalden, hvor hun og hesten stod, kastede den 33-årige Mette Carlsen sig vildt jublende i favnen på amatørkusken John Jørgensen, der aldersmæssigt kan siges at høre til amatørernes grå guld på Fyens Væddeløbsbane.

– Jeg har i mange år haft mine islænderheste opstaldet på  John Jørgensens gård  i Bellinge, og det er så pø om pø blevet til, at han har inspireret mig til at kaste mig over travsporten også. Jeg red på nogle af hans travere for at holde dem i form, ja – og så blev jeg bidt af det, forklarer Mette Carlsen, og uddyber:

– Jeg har altid haft med islænderheste at gøre – lige fra barnsben, hvor jeg voksede op på Sjælland til jeg senere flyttede til Fyn, hvor jeg læste medicin på SDU i Odense. Jeg har altid boet i Odenses midtby, og derfor skulle jeg finde et opstaldningssted til mine islændere, og det blev altså hos John Jørgensen. Jeg rider fortsat islændere, også til stævner. Jeg har i øvrigt deltaget i masser af stævner, hvor jeg har redet mod en vis Trine, som jeg så har fundet ud af er gift med opdrætteren Henning Olesen, der står bag stutteriet Brogaard, slutter Mette Carlsen, der som uddannet læge til daglig virker i psykiatrien på Syddansk Universitetshospital.

For Emilie Fribo var der tale om ren utur.

– Jeg røg desværre af min hest Væsterbo Jeppe kort efter start. Han rullede over i galop, og i forsøget på at tage ham op, drejede han lidt sammen, og så lå jeg pludselig på jorden. Jeg fik et lille sår på albuen, men slap ellers godt fra det uden nævneværdige mén, og jeg er helt sikkert klar til at sætte mig op på hesten igen. Jeg skal helt klart være monté-rytter, lyder det kun få minutter efter incidenten frejdigt fra 16-årige Fribo, der har gennemgået sin travuddannelse på ponyskolen på Fyens Væddeløbsbane.

– Jeg kan køre ponyløb to år endnu, og det vil jeg gøre, bedyrer Emilie Fribo.

Fribo har dog også licens til at køre travløb for voksne, hvilket hun har erhvervet i år, og for bare tre uger siden kørte hun fem år gamle Væsterbo Jeppe ind på en flot tredjeplads, hvilket kom lidt bag på spillerne, så helt sikkert har hun flair for travsporten.

Emilie Fribo

Men hun har det heller ikke fra fremmede. Morfaren er opdrætteren Ole Berg Thomsen, morbroren den i Sverige fungerende træner Per Berg Thomsen. Det var dog også under ferieseancer hos ham, at Emilie Fribo stiftede bekendtskab med det at ride travhest, og det gav hende blod på tanden til at blive godkendt som monté-rytter også.

-Og det skal nok lykkes, slår Emilie fast.

Foto: KM FOTO

Den 2-årige hoppe Filippa L, der ejes af sit opdrætterpar Astrid og Andreas Larsen fra Hemmet i Vestjylland, har startet sin gryende karriere på bedste vis ved allerede at have vundet to mindeløb på JVB, nemlig travtræner Vagn Lønborgs Mindeløb og travtræner Poul Kraghs Mindeløb.

Andreas Larsen har netop rundet de enogfirsindstyvende somre, og han er still going strong – jo vist. Godt nok har en operation i skulderen gjort ham lidt ukampdygtig på det seneste, men det tager han med oprejst pande:

– Jeg har altid trænet mine travheste selv. Lige ind til den her operation. Filippa L er den hest af vores, der har stået længst tid på banen, for vi har været nødt til at sende hende til en professionel, for jeg kunne jo ikke selv køre med hende. Bortset fra tilkøring, så står vore heste som hovedregel ikke på en bane. Filippa blev som plag kørt ind af Peter J. Hansen i Billund.

Filippa L var årets første 2-årsvinder, da hun den 7. juli vandt travtræner Vagn Lønborgs Mindeløb på JVB med Rene Kjær i sylkyen.

Siden var hun femte på Lunden i derbyweekenden.

– Hun blev lidt stresset over en omstart og fik siden dødens det meste af rejsen, så den dag var ikke optimal, forklarer Andreas, der deler interessen for travsporten  med hustruen Astrid,

De nyder nu deres otium i hjemmet i Hemmet efter et ellers langt og virksomt liv som landmandsfamilie.

De kom ind i sporten med Billund banens tilsynekomst i begyndelserne af 70’erne.

– Vores første travhest var Anvil Chorus-sønnen Tilly Song, der var fra 1972 og  opdrættet på Sjælland, husker Andreas og fortsætter:

– Jeg byttede mig til ham for en kalv. Det var en landmand, der hed Bent Damgård, jeg byttede med – han kørte også trav i Billund dér i starten af banens historie, og i øvrigt opdrættede han vist nok heste med navnet Rosendal.

– Tilly Song var vel ikke noget særligt, men ham øvede jeg mig på, og det gik udmærket. Jeg var jo vant til heste fra min opvækst på landet i nærheden af Ølgod, men med mekaniseringen af landbruget droslede hesteholdet jo ned, så væddeløbssporten blev jo en god undskyldning for os landboere for stadig at have med heste at gøre. For os blev det en familiesport, og vores fire børn nød da også godt af hobbyen, selv om ikke alle af dem er lige tilpas ved at omgås heste. De følger i hvert fald godt med den dag i dag, selv om de jo også er gået hen og blevet voksne.

Sideløbende med egen landbrugsdrift har Andreas en overgang tilbage i halvfjerdserne og firserne også virket som husbondafløser i sit område, og her kom han af og til og vikarierede hos landmanden Christian Lauridsen i Bork – en mand som Andreas  sammen med Christians opdrættermakker Villy Christensen ikke kunne undgå også at træffe på travbanen i Billund, og de ses nu ofte og får en hyggesnak om vind, vejr og trav. Mest trav.

– Vi har haft rigtig mange heste igennem tiderne, men vi har aldrig haft den helt store stjerne. Og det er vi heller ikke gået efter. Vi har for en overkommelig sum erhvervet os heste, som andre har opgivet. Så har vi pustet liv i dem igen, fået dem på ret køl. At de ikke har stablet sejre, men blot klaret sig hæderligt i løbene, det har været nok for os. Vi har det godt med at omgås dem til daglig, hygge om dem og træne dem.

– Vi kan snart ikke huske navnene på alle dem, vi har haft, men når jeg lige skal skyde fra hoften, så tænker jeg Filiokus (forrige F-årgang), Tobil (f. 2010), Pepsi Fling, Tara Press og dennes datter Micamajka L – det er jo nok ikke store navne, men de har betydet meget for os.

Er hesten trist, så synger vi for den…

Hvis en hest en overgang er lidt stresset, så har Astrid et probat middel til at få dem beroliget:

– Ja! Jeg går ind til sådan en hest, og så synger jeg for den. Jeg er ikke nogen sangfugl, så det lyder temmelig sikkert ikke kønt for andre mennesker, men hesten, den falder ned mentalt set. Man kan også bare snakke med hesten ganske stille og roligt, være ved den og nusse den. De elsker det, smiler Astrid.

Filippa vandt som sagt årets første 2-årsløb, og det var samtidigt Vagn ”Futter” Lønborgs Mindeløb.

– Vi har jo stadig Pure Gold L, Filippa L’s mor, herhjemme, hvor hun går med det føl, hun fik i april i år – en helsøster til Filippa L, beretter Andreas og funderer videre:

– Det sjove er jo, at Pure Gold L, som vi jo også havde som væddeløber, hvor hun var en rigtig god en af slagsen, at hende skaffede Henrik Lønborg jo til os. Opdrætteren Kjeld Lønstrup var til sinds at skille sig af med hende, og så slog vi til. Og Henrik Lønborg skulle jo så overrække ærespræmien i hans fars mindeløb til os – mon han vidste, at vi var dem, der stod bag Pure Gold L? Det gjorde han jo nok, for han kørte hende jo en del for os.

– Og vi har jo så  fortsat Med ”L” som betegnelse for vores opdræt. ”L” som i Larsen, selv om Pure Gold jo nok har et ”L” for Lønstrup.

Selv om Andreas og Astrid begge ikke kan kaldes årsunger henset til dåbsattesten, så gætter udenforstående let 20-30 år forbi til den lave side, når de bliver bedt om at anslå deres alder.

Det tilskriver ægteparret livet som landbofolk, hvilket liv ofte foregår udendørs med rigelig motion, samt som det mest vigtige: en hobby, altså travhestene, at gå op i.

– Ja, det holder én ung, og lige så snart skulderen er rask, så skal jeg have Filippa hjem fra Bent Svendsen, som hun står hos nu. Så skal jeg selv træne hende. I øvrigt så er det sjældent, for ikke at sige aldrig, at vores heste er syge. De går ude døgnet rundt. De kan gå ind i en boks, hvis de vil, men det  gør de sjældent. Den friske vesterhavsluft gør dem godt – og den friske blæst fra havsiden jager støv og mider bort.

– Bent Svendsen og jeg, vi kommer godt ud af det. Vi kan rigtigt give hinanden noget røg, og det er jo hyggeligt, når det hele ikke er så konformt, lyder det fra Andreas, der slutter af med at sige:

-Han satte jo sig selv op bag Filippa L den 8. september i år og kørte Filippa L til sejr, så han havde jo nok lært lektien fra forrige gang, og han gjorde jo på fornemste vis Bent Svendsen kunststykket efter!

– Jeg arbejdede hos Flemming Jensen for et par år siden, og her passede jeg nu 11 år gamle Rapide du Pommeau.

– Nu har de tidligere ejer så foræret ham til mig.

Sådan fortæller Ida Udell, finsk-svensk af oprindelse, men nu bosat i Danmark, hvor hun sammen med sin bedre halvdel Jesper Hansen residerer på et landsted beliggende i Vendsyssel mellem Dronninglund og Asaa.

– Han er sådan en sød og rar hest, og min lille pige Olivia på to år kunne sådan set godt ligge og sove mellem benene på ham i boksen, uden hun overhovedet ville komme til skade, skønner Ida.

– Han har en stor motor, og han løbe de lange distancer som i Derby-stayeren i 1:12-fart hele vejen, også i dødens, det er han ligeglad med, supplerer Jesper Hansen, der videre fortæller:

– Han er kåret i Sverige, men jeg vil også gerne bruge ham til danske hopper, så nu siger reglerne, at vi skal ham kåret i Danmark også, og det må vi jo så se at få gjort.

Jesper er født ind i travsporten. Hans far var fodermester hos den fordums store nordjyske opdrætter og hesteejer Nejsig Larsen. Jesper har derfor lært alt om travheste fra barns ben. Via Nejsig Larsen kendte Jesper blandt mange nordjyske travfolk træneren Jørn Damsgaard, der still is going strong og nyder sit otium. Jesper har denne lille anekdote om Damsgaard.

– Jeg mødte ham engang, hvor han fortalte, at efter sin skilsmisse sent i livet havde han mistet alle sine fysiske travminder i form af billeder, ærespræmier og pokaler. Men via Nejsig Larsen og min far havde jeg fået de billeder og pokaler, Jørn Damsgaard som træner og kusk havde hjemført til dem, og jeg gav dem så til Jørn Damsgaard, for han havde da mere gavn af dem end jeg, tænkte jeg. Det var lige så tårerne stod i øjenkrogen på den gamle træner, da han fik disse ting. Det betød meget for ham i den situation, husker jeg.

Travsporten ind med modermælken har også Ida fået. Bedstefaren, der stadig lever og er sit 88. år, var i sin tid træner på den nu hedengangne finske travbane Vasa. Han holder nu til i Øster Botten og passer stadig en  lille håndfuld heste. Mens Ida var lille arbejdede moren på Menhammer og faren var banemand på Solvalla. Moren er i dag på Skråmsta Stutteri AB, som blandt andet tilbyder Scarlet Night.

Ida voksede op og blev selv skøterske og var blandt 4½ år hos Timo Nurmos inden han flyttede til Per Lennartssons tidligere træningsetablissement. Siden kom hun til Flemming Jensen, hvor hun så rendte ind i Jesper Hansen. De blev kærester, og har altså sammen datteren Olivia på 2 år.

– Men det er lige før Rapide du Pommeau betyder mere for hende end os to til sammen, lyder det med et glimt i øjet fra Jesper, mens Ida og hendes øjesten Rapide du Pommeau poserer for fotografen.

Kirsten og Harry Carstensen har særligt travlt på Lundens storløbsdage. Specielt når der er tredobbelt Derby-weekend, som det var i år.

Især lørdag og søndag med de to store derbyløb som kulmination respektive dage, så skal der gås til den.

Parret starter kl. 9 og åbner dørene til vægten, den lille biks på staldterrænnet, hvorfra de styrer uddelingen af nummerskilte til dagens løbsdeltagere. Samtidig skal de have styr på, hvor hver deltagende hest er opstaldet under løbsdagen.

– Når løbene er i gang, skal jeg ud til hver enkelt, der har syndet i løbene, og forelægge dem bødesedlerne fra dommerkontoret.

– Jeg skal også formidle al kommunikation mellem de deltagende og dommerne. En aktiv kan være usikker på, om hans hest skal deltage, og så skal dyrlæge og dommere informeres, ligesom jeg skal have fat i de aktive, hvis dommerne ønsker en udtalelse fra dem – og jeg skal altså lige hilse og sige, at det kan være svært at finde catch driverne – de farer jo rundt fra stald til stald, forklarer Harry Carstensen, der krydrer sit otium med denne tjans, som han ganske vist  er honoreret for, men som han siger:

– Der er meget con amore i det, for timelønnen tør jeg ikke regne ud.

Kirsten hjælper sin husbond om formiddagen, men klokken 12 så styrer hun sine skridt over på den anden side af staldterrænnet og sætter sig bag en totomaskine – så er hun en del af Lundens totopersonale.

Kirsten startede som banespeaker på Lunden i de tidlige 70’ere kort efter hun og Harry havde giftet sig. Der sad hun så og speakede til engang ind i 80’erne.

Sine barnesko har Kirsten trådt på Klampenborg Galopbane, og hun har i sine unge år redet som rytter såvel på Klampenborg som på Odenses galopbane. Her blev hun tit hentet over, idet hun var i stand til at ride vægten 50 kg, det lille siv.

Harry Carstensen var træner i tyve år fra 1968 til 1988 på Lunden, inden sygdom satte ham ud af spillet. Siden har han og Kirsten en periode henlevet livet som opdrættere på Langeland, inden turen atter gik tilbage til Nordsjælland, hvor de i en del af de seneste år havde fornøjelsen af traveren Runaway, der med god succes startede for Axel Jacobsen.

Harry Carstensen er udlært ved så gode og legendariske – nu ofte også  hedengangne – trænere som Leif Nielsen (”Lille Leif”), Knud Hansen, Jørgen Olsen, Jørgen Kaiser-Hansen og Ib Hansen.

– Knud Hansen, faktisk træneren Tommy Petersens svigerfar, var en dygtig mand, som jeg lærte vældigt meget af – han er måske i dag gået lidt for meget i glemmebogen i forhold til de andre, pointerer Harry.

I dag er Kirsten og Harry  hyppige gæster på Fyens Væddeløbsbane, hvor Kirsten udfylder rollen som banespeaker.