Matteus og Mormor tildelt en Rosa Hinken

Lone Kristensen fra Rosa Hinken Komiteen flankeret af til venstre Matteus Lillieborg og til højre Mormor Margaretha Britta Lundström

Den danske Galladronning Lone Kristensen overrakte fredag årets tredje og sidste Rosa Hinken Pris.

Prismodtagerne var Matteus og Mormor. Parret er kendt for deres muntre videoindslag om især V75-løbene på de sociale medier, og Matteus har i syv år bestridt jobbet som reporter på staldterrænet, og det på sådan en facon, at han har taget de fleste tv-seere og travinteresserede med storm.

Du kan læse mere om Matteus og Mormor i Væddeløbsbladets næste nummer.

Fredag eftermiddag kl. 17.50 optræder Matteus og Mormor for første gang på Svensk TV4 i en programrække, der går sommeren over.

Tekst: Allan Loft  Foto: KM FOTO

/af

Rosa Hinken til Inger og Sven

Parret Sven Lindblom og Inger Eriksson med Rosa Hinken trofæet, der er sponseret af Ebeltoft Gaardbryggeri.

Torsdag modtog hestedoktor Sven Lindblom og dennes bedre halvdel Inger Eriksson den anden Rosa Hinken Pris 2018. Den første blev uddelt onsdag og gik til Tova og Ingrid Bengtsson i Halmstad (læs her).

Inger Eriksson har boet sammen med Sven Lindblom i godt fem år, og de har fundet hinanden i deres relativt sene alder gennem deres fælles interesse for alternative behandlingsformer. Sven tager sig af heste og Inger af mennesker. Sven har en veterinær baggrund, har en tid været travtræner og er autodidakt inden for naturmedicin og kvantefysik. Inger har i mange år i det nordsvenske arbejdet inden for ældreforsorgen, trænet heste sammen med sin tidligere mand, men siden uddannet sig som samtaleterapeut og alternativ behandler.

Inger igang med at måle status på en patients sundhedstilstand – i Ingers og Svens behandling forenes århundreders indhøstet viden om healing og nutidens ny teknologi i konstruktiv samdrægtighed

I dag bebor de en lille ejendom bygget af træ beliggende i det smukke skovområde bag kurbyen Sætra Brunn, der kuriøst bemærket ligger på en strækning, som adelsmanden og glögg-elskeren Gustav Vasa benyttede på sit famøse ridt til Uppsala, da han i 1523 skulle krones som Sveriges konge. Kilden i Sætra Brunn springer stadig og giver det reneste og lifligste vand, som man kun kan blive høj af at få lov at smage en mundfuld af.

Sven og Inger foran deres Naturapotek. Bygningen er opført i 1710 og dannede også dengang rammen om et apotek

Midt på torvet i kurbyen Sætra Brunn har Inger og Sven hyret et par træhuse. I det ene, bygget i 1710 som apotek, driver de Naturapoteket, hvor de linimenter, olier og pulvere, som Sven egenhændigt har udvundet af sine mange hjemmedyrkede planter og urter, langes over disken. Der er ingen e-handel af Naturapotekets produkter.

Svens selvudvundne planteekstrakter samlet på flaske – en lagringsproces er i gang og siden bruges det som linimenter og olier i naturmedicen

I det andet træhus er der rum til Inges samtaleterapier og til forskellige former for massagebehandlinger, og huset bruges også til små informationsmøder med kunder og andre interesserede, når antallet ikke er for stort.

Inger og Sven i Naturapoteket – her sælger de de produkter, Sven selv egenhændigt har fremstillet fra grunden af

Mellem Inger og Svens bosted og Sætra Brunn har Sven sin hesteklinik, hvor han har behandlet og raskgjort mangen en syg eller skadet traver, som de traditionelle veterinærer har givet op overfor.

Sven viser hvordan han helbreder heste ved at få sendt informationer fra en blodprøve fra hesten – blodprøven fæstnes ved hestens ene øre og informationer om eventuelle dysfunktionelle celler samles op i et program på computeren

Sven har sin hesteklinik i et lejet afsnit af et større staldkompleks, hvor Romme-træneren Ruth J. Andersson holder til. Det er hendes far, der ejer staldkomplekset og de tilstødende trænings- og foldarealer. Ruth er søster til travjockey Oscar J. Andersson, der er ansat hos træneren Jørgen Westholm.

Parret Andersson tilsammen med parret Sven og Inger. Førstnævnte ejer hestestalden, hvor Sven har hesteklinik – samme sted har Anderssons datter Ruth, der er træner tilknytte Romme, træningsstald – Ruths bror Oscar J. Andersson er fremgangsrig travjockey hos træner Jørgen Westholm

Sven selv er ud af en Solna-familie, hvor hans fem brødre alle har været travtrænere. Svens søster er mor til travtræner Åke Lindblom, Örebro.

Svens behandlingsform bygger på den teori, at alle skabninger siden tidernes morgen er udviklet under påvirkning af sol og jord. Fra disse elementer får skabningerne tilskud af de livsvigtige kvantepartikler elektroner og fotoner – de førstnævnte fra jorden, de sidstnævnte fra solen.

Endvidere baserer behandlingsformen sig på, at hver celle udsender bestemte frekvenser, og at man med den aller nyeste teknologi er i stand til at m

Informationerne om en hests sundhedstilstand granskes nøje

åle disse frekvenser og dermed eventuelle disharmonier i frekvenserne, hvormed man med stor millimeteragtig præcision kan udpeget de steder i kroppens organer, hvor sygdom har sat sig. Man kan så heale ved at genoprette de skæve frekvenser. Hos heste måler Sven organernes frekvenser gennem en blodprøve, der sammenholdes med hestens ører, hvortil frekvensmåleren knyttes. Inger kan måle frekvenserne i et menneske ved at måle på håndled eller oversiden af en fod.

Ovenstående er en meget forsimplet beskrivelse af en i grunden kompliceret biologisk kvantefysisk proces. Det forunderlige er, at selvom forklaringerne kræver dyb indsigt i i cellebiologi og kvantefysik, så er behandlingerne ganske simple at udføre og resultaterne forbløffende gode, i hvert fald ifølge Inger og Sven. Nogle har faktisk svært ved at tro, det er sandt, siger de, men tilføjer altså, at resultaterne må jo tale deres eget sprog. Man kan læse mere på Naturapotekets hjemmeside her.

 

Sven og Inger

Sven har skabt sine behandlingsformer, kvantestrømningerne og urtemedicin til ud- og indvortes brug, ud fra det grundprincip at heste skal have det godt, deres velfærd skal sættes i højsædet. Ingen skabninger har godt af syntetisk medicin, der gives for hurtigst muligt at få hestene i gang som væddeløbere, altså som pengemaskiner. Han mener, det har vist sig at give bagslag. Man skal bruge naturens egne produkter i stedet for de syntetiske, som jo i bund og grund bare er dårlige efterligninger af naturens. Samt give hestene den fornødne tid og empati.

I dag orienerer den internationale veterinære forskning sig også i den retning, som Sven siden sin ungdom har været forkæmper for. Fra at være anset som rebel bliver Sven i dag mere anset som profet. Se her video med Sven – klik.

Sven fremviser en af sine urtehaver, fra hvilke han selv udvinder sine alternative naturmediciner

Sven har over de sidste 30 år opbygget en heste-database over mere end 175.000 individer, hvor han har bedømt hvert individ efter følgende parametre: forparti, bagparti, haser, bensider, bringe, forben.

Hver hest bedømmes på disse parametre efter et sindrigt pointsystem. Bedømmelserne er via databasesystemet knyttet op på hestens aner på både mødrene og fædrene side. Skalaen går fra 1 til 4, hvor 4 er det ypperste. En hest som Ready Cash scorer til eksempel næsten kun 3- og 4-taller.

Sven foran pc’en, hvor han arbejder med sit eksteriør-bedømmelses-program

Systemet er opbygget sådan, at man kan indtaste de nye plage, der kommer på auktion. Når forældrene er indtastede, giver databasen en prognose for, hvordan plagen vil score, og på den måde kan man udsøge sig de mest interessante individer. For at styrke databasen, tager Sven så på auktionsdagen ud og går plagene fysisk igennem for at se, om databasens prognoser holder vand. Det siger han, at det slår næsten aldrig fejl. Sven indtaster så alle de nyhøstede informationer, og på den måde forbedrer han hele tiden databasens træfsikkerhed.

Svens databasesystem er meget sindrigt opbygget – her ses en af de underliggende filer, der holder styr på de indbyrdes relationer mellem de indtastede informationer om hestene

Ud fra sin database kan Sven se, at noget at det bedste, der kan avles af travheste, er krydsninger mellem franske og amerikanske travere, ofte krydret med linieavl af nogle amerikanske travere. I Svens optik findes der tre racer inden for travheste: den amerikanske, den franske og så krydsningen af amerikansk og fransk. Og altså, Sven fremhæver den sidstnævnte som den ypperste.

Sven har en række trænere i Sverige, han samarbejder med. Af dem, der aktivt benytter sig af samarbejdet med Sven kan nævnes Stefan Melander, Jørgen Westholm, Niclas Westerholm og Robert Bergh – men der er mange flere. Man kan læse mere om Svens eksteriørbedømmelses-system her.

Tekst: Allan Loft  Foto: KM FOTO

Parret bag Naturapoteket i Sætra Brunn ved Sala, Inger Eriksson og Sven Lindblom, er blevet tildelt Rosa Hinken Prisen 2018 for deres utrættelige virke for at konsumere den viden, Sven Lindblom har bygget op inden for traveravl og alternative behandlingsformer af syge og skadede travheste. Det er en vidensbank, der bør være til stor gavn for alle travsportsudøvere, også dem i Danmark, og Rosa Hinken Komiteen vil ikke undlade at gøre sit til, at der kan blive opmærksomhed omkring den levende legende Sven Lindblom og dennes kolossale kundskaber. Denne vidensbank er imponerende og af stor betydning for travsportens historie og fremtid, uagtet om man hylder Sven Lindbloms metoder eller ej, og Komiteen begiver sig ikke af med at tage stilling i det spørgsmål, men værdsætter alene det indspark, metoderne udgør i det kalejdoskopiske helhedsbillede af travsporten i dag.
Rosa Hinken Prisen gives til personer inden for svensk trav- og galopsport, som gennem deres personlighed og sportslige præstationer har udmærket sig som en værdig ambassadør for sporten med en gennemslagskraft, der også har givet særligt genlyd i det danske broderland.
Med prisen følger et diplom med et motiv af Trosa-maleren Anna Bohlin, der er medlem af kunstnersammenslutningen Rosa Hinken.

 

/af

Første Rosa Hinken Pris 2018 uddelt

 

Årets første modtager af Rosa Hinken Prisen blev Tova og Ingrid Bengtsson, der udgør henholdsvis tredje og anden generation af en lille, dybt dedikeret travfamilie med stor veneration for Danmark. Familien har i alle generationer ikke undladt at ambassadere for den danske travsport og de danske travbaner, når lejlighed tilbød sig.

Unge Tova har haft monté-licens siden 2011, men især de sidste par år har hun markeret sig som en af Sveriges mest lovende monté-ryttere. I ca. 240 starter hidtil har hun opnået omkring 40 sejre, og det har ikke skortet på anerkendelse og roser og sejre i såvel 2017 som 2018.

Tova er er i gang med at udvikle sig til en af Sveriges bedste monté-ryttere

Tovas mormor Sonja Bengtsson startede familiens travinteresse. Vokset op på stenbroen i Malmö uden nogen særlig interesse for trav i familien kastede Sonja, der havde stor interesse for heste, sig over travsporten og kom tit på Jägersro. Hun lærte sig at køre og træne heste, men dengang var det ikke forundt kvinder at køre travløb. Det forbød reglementet simpelt hen.

Sammen med en lille bitte gruppe svenske medsøstre – de var nok i virkeligheden højest en tre stykker – gik hun i brechen for en ændring af travsportens grundregler, så kvinder på lige fod med mændene havde adgang til at udøve sporten i løb.

Det blev en hård og stridsom indsats, hvor mange fordomme måtte bekæmpes, men til slut lykkedes missionen. En mission med stor betydning for alle travsportsinteresserede kvinder ikke kun i Sverige, men også i de nordiske broderlande, ikke mindst Danmark

Og da først Sonja havde erhvervet licens, så blev der kørt travløb. Hun huserede såvel i Skåne som i Danmark. Hun startede indimellem heste på Lunden og andre danske baner. Hendes heste hed ofte noget med ’Då’, nogle husker måske fra nyere tid heste som Perfekt Då, Segra Då, Kanske Då, Prima Då og måske også en hest som Shot Roing.

Sonjas datter Ingrid fulgte ofte med moderen til travløb, også når moren deltog på danske baner.

 

Ingrid Bengtsson, en af Halmstads A-trænere i et tænksomt øjeblik

Ingrid er således opflasket med travsporten. Som barn var hendes interesse dog mest allokeret til ridesporten med spring og dressur. Hun red dog meget på travhestene hjemme, da der ikke altid var råd til at holde rideheste samtidigt. Og støt og roligt arbejdede Ingrid sig ind i travets verden. I dag har hun A-licens (hun kan køre og træne heste for andre) med base på Halmstad Travet.

Til at begynde med tog hun dog først en uddannelse inden for økonomi og bogføring, og arbejdede også med dette, samtidig med at hun havde stiftet familie og fået børn. Hun og familien bosatte sig på en gård i Eldsberga lidt uden for Halmstad, en gård, Ingrid bibeholdt efter separation fra ægtefællen. Hun lagde i forbindelse med separationen sit liv om og satsede udelukkende på at leve af at opdrætte og træne travheste. Dels var det hendes passion, dels kunne hun være nær på børnene i det daglige.

Ingrid med 20-årige Men Greta Då, som efter en fin væddeløbskarriere fortsatte som følhoppe

Ingrid har ikke forsømt at starte i Danmark, og blandt andet vandt hun i 2002 på Nykøbing Falsters travbane med hoppen Men Grete Då et højt doteret løb – førsteprisen et pænt lille stykke over de 150.000 dkr.

Her var dengang niårige Tova med. Tova vil gerne dyste i Danmark mod de bedste danske monté-piger, dog er det i skrivende stund kun blevet til enkelt start på Lunden; det var på Copenhagen Cup dagen, hvor hun red en femteplads hjem med American Idol.

Tova har altid vist fortrinlige evner som ung ridepige, og moren nærmest tvang hende til at tage monté-licens. Det har Tova siden ikke fortrudt. Hun har i karrieren som montérytter blandt andet fejret triumfer med de af moren trænede Bestiett og Dens Bea, ja – sidstnævnte tog hun en overgang fem sejre i rap med under saddel.

Tova tager hånd om Ingrids heste i foldene på Eldsberga – i juni starter hun hos morens trænerkollega Stefan Persson

Tova har en gymnasial uddannelse inden for medie, kommunikation og journalistik at falde tilbage på, og hun kunne sådan set godt se sig selv som en redaktør og layout specialist, bortset fra, at det ville kræve meget indendørs arbejde bag en pc’er. Travet giver hende muligheden for at arbejde med dyr i den friske luft med de fysiske udfordringer, der følger med, og alt det er lige guf for Tova.

I starten af juni starter Tova Bengtsson i stalden hos Halmstad-træneren Stefan Persson, der samtidig siger farvel til Kevin Oscarsson, der tager hjem for at arbejde hos sin far, Solvallas Jim Oscarsson.

Foto: KM FOTO

Rosa Hinken Prisen gives til personer inden for svensk trav- og galopsport, som gennem deres personlighed og sportslige præstationer har udmærket sig som en værdig ambassadør for sporten med en gennemslagskraft, der også har givet særligt genlyd i det danske broderland.
Med prisen følger et diplom med et motiv af Trosa-maleren Anna Bohlin, der er medlem af kunstnersammenslutningen Rosa Hinken.

 

/af

Åbent hus på Stutt. Shadow

Lørdag den 14. april 2018:

Kl. 15 åbnede Niels Jørgen Jensen, manden bag Stutt. Shadow, dørene til sine stalde og arbejdsrum. Kaffen var klar, kagerne parate, og et talstærkt antal besøgende kastede sig over herlighederne.

Kort efter præsenterede stutteriet de tre hingste, der fysisk opholdt sig på stutteriet.

Denne flotte Magic Technique står nu klar til avlstjeneste på Stutt. Shadow. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Den første var den nytilkomne Magic Technique.

Gæsterne får præsenteret avlshingsten Wicker Hanover. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Derefter fulgte Wincker Hanover.

Hambletonianvinderen 2011, Broad Bahn. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Som tredje og sidste levende billede blev vinderen af Hambletonian 2011, Broad Bahn vist frem – og han storskrydede med sine lydsærke vrinsk til ære for de fremmødte.  Ud over de tre nævnte hingste tilbyder stutteriet sæd fra en lang række vel-meriterede hingste – se mere på stutteriets hjemmeside 

Stutteriejeren himself i samtale med nogle af gæsterne, blandt andet dyrlæge og opdrætter H. C. Sørensen, Biersted. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Folk besigtigede herefter faciliteterne på egen hånd, og man samledes i større eller mindre grupper og delte oplevelser og synspunkter. Der blev virkeligt networket.

Der er en hestepraxis med dyrlæge på Stutt. Shadow. Den har parret Jeanette og Ole benyttet til en af deres islænder-hopper, der havde fået en skade – nu er de ofte på besøg på stutteriet – også i dag – og de vandt en fribedækning ved Broad Bahn – hovedgevinsten i dagens amerikanske lotteri – har vi nu nogle nye hesteejere i travsporten? Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Åbent hus – eftermiddagen blev krydret med et amerikansk lotteri. Hovedgevinsten, en fribedækning ved Broad Bahn gik til parret Jeanette og Ole fra islænderstutteriet Ny Nørregård fra Bindslev.

– Vi er helt overraskede. Nu må Ole købe en travhoppe, udbrød Jeanette.

Ole lød lidt mere forbeholden, men så dog trods alt glad ud.

Parret har stor erfaring med deres islænderheste, men har aldrig rigtig været inde i travsporten.

– Jeg kan godt være lidt nervøs for, hvad det koster at satse på travopdræt, men vi må tænke over sagen. Måske kan vi også sælge bedækningsretten, men nu må vi hjem og sove på det, funderede Ole. Parret havde stor held denne eftermiddag og høstede flere gevinster i lotteriet, blandt andet gavekort til spil på travbanen i Aalborg.

Allan Kristensen med gevinst. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Travtræner Allan Kristensen var også heldig og vandt en måneds fri træning af en travhest hos sin kollega Pauli Andersen. Det skal man nok få meget sjov ud af på travbanen i Aalborg.

Der var lang kø foran buffeten. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Efter lotteriet serverede Stutt. Shadow aftensmad i form af kødstykke, flødekartofler og salat samt øl og vand, så de fremmødte ikke behøvede at gå sultne hjem – og et orkester var hyret til at spille taffelmusik under middagen samt spille op til dans efter måltidet.

Så spilles der op til dans. Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

Der blev hygget igennem denne lørdag på Stutt. Shadow.

Ude pa marken flokkedes man og drøftede undrende, hvad det nu var man havde gang i inde på gården – hvad skulle alle de høveder nu? Foto: Kjeld Mikkelsen/KM FOTO

/af

Fokus på kvindefodbold

,

I 2016 nedsatte DBU en Kvindekommision med Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister for Socialdemokratiet, nu CEO i Save the Children som formand samt Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister og Christian Stadil, ejer af Thornico A/S og hummel som næstformænd.

Formålet med kommissionen er at få flere piger ind i fodboldens verden – at højne kvalitet og kvantitet inden for kvindefodbolden, hvilket i udstrakt grad sker i udlandet. DBU ønsker ikke at stå tilbage for den udvikling.

Kommissionen skal

  • bidrage med initiativer, der skal sikre udviklingen af pige- og kvindefodbolden i Danmark
  • koncentrere sit arbejde om alt fra kommercielle partnere, græsrødder, faciliteter og samfundet som helhed

Kommissionen er

  • nedsat på baggrund af projekt Pigernes Stemme – et forskningsprojekt blandt 13-16-årige fodboldpiger, der påviste at pigerne føler sig underprioriterede i sporten i forhold til drengene

Mandag den 9. april, nogle timer før landskampen mellem Danmarks og Ukraines fodboldkvinder fløjtes i gang på Viborg Stadion i bestræbelserne på at samle VM-kvalifikationspoint, offentliggør Kvindekommissionen sin rapport.

DR-Sporten fortæller søndag den 8. april, at et af punkterne i kommissionens rapport er, at de klubber, der har superligahold i herrefodbold i Danmark, skal forpligte sig til at skabe et elitehold for kvinder – ellers er det exit fra herrefodboldens fineste række.

Selvsagt et debatskabende punkt. Her på sitet vender vi tilbage med mere, når den endelige rapport foreligger for offentligheden.

/af

Fangede an med følelsesløse fødder – nu er han flyvende

Indlæg fra 13. september 2017:

Snart 22-årige Nadeem Subrottee gjorde for nylig god reklame for sig selv som galopjockey ved at vinde en overbevisende sejr med evnerige King Charles på Jydsk Væddeløbsbane – det var den unge mauretaniers første sejr her til lands. Han har faktisk endnu ikke haft særlig mange ridts i Danmark at gøre godt med.

Nadeem kom til Danmark i januar 2017. Altså midt om vinteren.

– Jeg var ikke ordentligt forberedt på den danske vinterkulde, og jeg mødte op i alt for dårlig påklædning. Og jeg frøs. Efter første arbejdsdag kunne jeg ikke mærke mine fødder. Frosten havde gjort dem følelsesløse, og jeg troede, den var helt galt med mig, at jeg simpelt hen var ved at miste mine fødder. Så galt stod det ikke til, og min principal, Marc Stott fik hurtigt anskaffet mig nogle lune støvler, der passede til det danske klima, erindrer han.

Nadeem kom altså til Marc Stott i Odense og fulgte med denne træner, da denne kort efter skiftede basen til Århus.

– Jeg er rigtig glad for at være hos Marc Stott. Vi er som gode venner, uagtet jeg respekterer ham som min arbejdsgiver. Han skælder aldrig ud, når jeg har gjort noget forkert, men forklarer mig tålmodigt, hvad jeg skal gøre i stedet. Derfor lærer jeg meget, og det er jeg taknemlig for. Og derfor bliver jeg her også om vinteren og deltager i arbejdet med unghestene hos Marc Stott, selv om jeg ikke er rigtigt gode venner med den danske vinter. Jeg tager dog hjem til min fødeø, hvor min familie er, fjorten dage i november i forbindelse med min fødselsdag, fortæller Nadeem.

– Jeg regner faktisk med at udstå min fireårige læretid som galoplærling her i Danmark, og gerne alle årene hos Marc Stott.

En koncentreret Nadeem Subrottee klar til væddeløb. Foto: KM FOTO v. Kjeld Mikkelsen.

Midt i Det Indiske Ocean

Nadeem Subrottee er født og opvokset på vulkanøen Mauritius, som er en selvstændig republik, der tæller 1,2 mio. indbyggere fordelt på 1.865 km², og som er beliggende midt i Det Indiske Ocean omkring 486 sømil, dvs. ca. 900 km, øst for Madagaskar. Øen er begavet med tropisk klima. Indtil hollænderne og franskmændene i løbet af 16- og 1700 tallet på skift koloniserede øen, var den stort set ubeboet, men franskmændene førte mange slaver ud til øen. I 1810 overtog englænderne øen indtil den i 1968 blev selvstændig. Under englændernes kontrol befolkedes øen med mange indere.

Nadeems opvækst fandt sted i hovedstaden Port Louis, hvor hans far stadig driver et veletableret transportfirma med fire til fem store trucks, mens moderen, som er uddannet læge, har gjort karriere som en succesfuld kirurg på et af hovedstadens store hospitaler. Indbyggerne i Republikken Mauritius er stærkt optaget af sport, ikke mindst galopsport, men de finder også tid til i fritiden at dyrke den populære Séga, en afrikansk inspireret dans.

Som stor teenager droppede Nadeem ud af gymnasiet året forud for studentereksamen, simpelt hen fordi hans passion for galopsporten på det tidspunktet fyldte hele hans hoved. Hans forældre har intet med hestesport at gøre, men en onkel ejer nogle galopheste, og det har ført den unge Nadeem ind i galopsporten, som er rigtig stor i Republikken Mauritius, der også er kendt for sine gyldne strande, der byder på rig mulighed for snorkling over de flotte koralrev, der pryder havbunden ud for kyststrækningerne.

– Ja, i mit hjemland er der mange dygtige galoptrænere, mange galopheste. Desværre henter trænerne og hesteejerne helst udenlandske topjockeys til øriget, og det gør det meget svært for unge indfødte at få gang i en ordentlig karriere. Der er mange, der gerne vil, så der bliver virkelig kæmpet om trænernes gunst blandt ørigets egne unge, men det er de færreste, der kommer til fadet.

– Hvis man som ung mauretanier vil gøre karriere i galopsporten, må man tage til udlandet og forsøge at skabe sig en karriere. Så måske vil trænerne på Mauritius få øje på én og engagere én. Det er det, jeg med tiden håber vil ske for mig, forklarer Nadeem, der også fortæller, at hans forældre fuldt ud bakker ham op i hans beskæftigelsesvalg og er glade for, at han har en brændende interesse – dog kan hans moder, der jo til hverdag syer en hel del tilskadekomne sammen, en gang i mellem være lidt ængstelig for, at sønnike skulle geråde ud i en alvorlig ulykke.

Til Chantilly

Efter at have snust til galopsporten på Mauritius tog Nadeem til naboøriget Madagascar for at tage licens som galoprytter. Herefter fik han kontakt til en træner i Paris på Hippodrome Chantilly, nærmere betegnet i den del af anlægget, der ligger i Gourvieux, hvor Nadeem arbejdede nogle måneder, inden han erfarede, at der var arbejde at få ved Marc Stott i Danmark.

– I Paris skulle jeg udføre rundt regnet 25 ridt om dagen. Det var hæsblæsende og hårdt, og jeg syntes også jeg lærte for lidt om hestene generelt, så jeg var straks på udkig efter noget andet. Jeg er lykkelig for, at det så hurtigt endte med Danmark og Marc Stott, slutter Nadeem, der behersker tre sprog: kreolsk, der er det hyppigst brugte i hans hjemland, samt fransk og engelsk, som er de to officielle sprog på Mauritius. Kreolsk er den lokale dialekt af det franske sprog.

I øvrigt er øen taxfree zone, og af andre kendemærker kan nævnes, at Mauritius er berømt for sine små modelskibe, at det er ophavsland til verdens aller dyreste samlefrimærker gennem tiderne, og at landet – i hvert fald blandt ornitologer – er kendt for at være eneste kendte hjemsted for dronter eller dodoer, som de også kaldes. Arten uddøde for et par århundreder siden i takt med den tiltagende vækst i befolkningstallet. En dodo var en kluntet, men ikke desto mindre meget spektakulær duefugl med en størrelse på en meters penge, og så kunne den ikke flyve.

Men det kan mauretanieren Nadeem Subrottee til gengæld; i hvert fald har han fået en flyvende start som galoprytter i Danmark, men med i bagagen fra sin tid på Madagascar og Paris havde han fem sejre i fyrre starter. Kenny Roussety er en anden mauretanier i Marc Stotts stald. Han var havnet hos en svensk træner, hvor han ikke følte sig helt tilpas og søgte nye græsgange. Via Facebook fik Nadeem kontakt med sin landsmand, og da Marc Stott manglede endnu en mand, så magede det sig, at Kenny kunne starte her også.

– Begge mine mauretaniere er lovende ryttere, lyder det fra principalen Marc Stott.

Republikken Mauritius har siden uafhængigheden været et stabilt demokrati og er i dag blandt Afrikas rigeste lande.

Nadeem Subrottee ses her på ryggen af A Litlle Fling, som han bjergede en sjetteplads hjem med i midten af august på Fyens turf. Undervejs løsnede sadelgjorden sig, og det var med stor balancekunst, Nadeem fik redet hesten til målstregen uden uheld. Foto: KM FOTO v. Kjeld Mikkelsen.

/af

To fynske traventusiaster

Indlæg fra  24. august 2017:

Den fynske travhest Kandar er – i øvrigt sammen med ligeledes fynske Opus GT – indehaver af den danske rekord for flest antal vundne sejre i træk.

På lørdag starter to fynske heste, Solo og Beauty From Above på Lunden.

Er der så nogen sammenhæng mellem disse to ganske uigendrivelige faktuelle konstateringer?

Svaret er: Ja, det er der!

Kandar er opdrættet af Stald Susan, der også har opdrættet og stadig ejer Beauty From Above. Bornholmsk opdrættede Solo ejes – sammen med Søren Demant Andersen – af Stald Susan.

Så det er Stald Susan, der er fællesnævneren.

I dag står ægteparret Ole og Susan Pedersen bag ejerpseudonymet. Og parret glæder sig selvsagt til lørdag, hvor de vil være på plads på første parket, når deres to heste går i aktion.

Lørdag går det løs

Solo skal ud i lørdagens første løb, Lars Løfgrens Memorial, et efterhånden velinstitutioneret løb for danske amatører.

Solo skal køres af medejeren Søren Demant Andersen, der står for hestens daglige pasning og træning.

Ole Pedersen:

– Solo er i fin forfatning, og det er jo spændende for Søren at skulle starte i et så godt estimeret et løb. Den starter fra 40 m s tillæg, så vi regner med og håber på en godkendt præstation, men der er jo mange gode konkurrenter imod, så vi kan ikke bare sige, at Solo går ud og vinder. Vi er tilfredse, hvis han går op til sit bedste.

Beauty From Above, som den fynske træner Franz Praem har ansvaret for, skal starte i AP Hjemdesign Hoppe Derby Consulation 2017. Hun løb uplaceret i sin derbyprøve forrige søndag.

Ole Pedersen:

– I derbyprøven var hun ikke helt optimalt trænet, idet hun var behandlet i tiden op til denne start, og derfor ikke kunne få så meget arbejde, som der egentlig var behov for. Men nu er hun fin og med løbet fra prøven i kroppen, så tror vi, hun vil gøre en hæderlig figur. Der er mange gode imod, og hun har et lidt yderligt spor, så vi er meget glade, hvis hun kommer hjem med en præmie.

Vennen trak sig

Det var Susans far, den fynske hestehandler Jens Rasmussen, der grundlagde Stald Susan.

– Som hestehandler havde min far mest at gøre med slagteheste til eksport. Ofte med Belgien som destination. Men min far kom da indimellem på travbanen i Odense, og en dag bad en kammerat, der ikke selv kunne møde op, min far om at byde ind på en hest i et fordringsløb. Den slags kørte man dengang – vi er vel tilbage i halvtredserne, fortæller Susan Pedersen.

– Det fordringsløb blev vundet af en hest, der hed Simon Roy, og den bød min far på, ringede vennen op og fortalte ham, at det her var hesten, han skulle have. Men vennen afslog; han ville ikke have Simon Roy, der var vallak. Han ville have en hoppe. ’Så beholder jeg selv Simon Roy’, sagde min far. Den blev så familiens samlingspunkt, og som væddeløber klarede den sig godt og vandt en del sejre, og så var vi alle sammen bidt af travsporten, fortæller Susan videre.

Susan havde dog ikke så meget med de travheste, faderen hurtigt fik samlet om sig på familiens lille landsted i Tarup, at gøre. Ikke i dagligdagen. For ud over at passe sin skole og siden sit job som bankansat, så syslede Susan med rideheste, og var til helt oppe i tredieveårsalderen en habil dressurrytter.

– Ja, pludselig havde far syv følhopper, og så flyttede vi fra landstedet i Tarup til en gård i Allesø, hvor der var mere plads til stutterivirksomheden. Det er den gård, Ole og jeg bebor den dag i dag.

– Det meste opdræt solgte min far. Selv om han gjorde det, havde vi også selv en del heste. Jeg husker tydeligt General Nelson, som var en super god væddeløber, vi havde i træning hos Kaj Rasmussen på Fyens Væddeløbsbane. Det var naturligvis her, vi hørte til. Vi havde også en hoppe, Anny hed hun. Anny med et ’y’. Hun kunne ikke komme i fol, men hun vandt mange løb på travbanen.

Belgiske hopper

– Min far fik tidligt fat i en belgisk hoppe, Jane Guy, som blev en af stutteriets fløjhopper.

– Hun fødte blandt andet hoppen Jabounette, hun var efter franske Jaboune, og hun blev mormor til Hertug, som også var en dygtig hest fra min fars stutteri i Allesø. Han tjente i hvert fald der i firserne lige i underkanten af 300.000 kr. Hertug var hos Erik Iversen, daværende træner på Fyens Væddeløbsbane, hvorefter han blev eksporteret til Norge.

– Verveine var en anden belgisk Jaboune-hoppe, min far fik fat i. Hun avlede blandt andet Naimi, der blev en hæderlig væddeløber i halvfjerdserne og tjente godt 60.000 kr. Naimis halvsøster Paprika bragte i 1978 med Peter Glud som opdrætter hoppen Evita Carlslund til verden – hun var rigtig god og tjente knap 250.000 kr. Så min far fik da sat sig nogle spor som opdrætter.

– Men Kandar er jo nok den hest, de fleste i dag kan relatere til, ja, måske skal man have en vis alder for at kunne det, smiler Susan, inden hun slutter af med at fastslå:

– En af de hopper, min far satte højest, var Pay Dirt hoppen Anni – Anni med et ’i’. Hun kom til skade med et ben som toåring, og kom derfor aldrig til at løbe væddeløb. Men i avlen brillerede hun med afkom som Hans og Kandar, født i hhv. 1981 og 1983.

Hans efter Super Lance tjente i alt 363.910 kr. og satte rekord 13,8ak, mens Kandar, der har In Control som far, tjente 396.200 kr. og løb som bedst 13,2ak – og altså som Opus GT har en ubrudt sejrsrække på 20 sejre. De pustes i øvrigt i nakken af aktuelle, svensk opdrættede, men dansk ejede og dansk trænede Bandit Brick, der indtil videre har 17 sejre i træk, hvorved den tangerede det antal sejre legendariske Tarok kunne præstere i ubrudt rækkefølge.

Da Kandar og årgangsfæller nåede de seks somre, forlod Jens Rasmussen det jordiske liv. Men Susan og gemalen Ole, som først kom ind i sporten, da han havde lært Susan at kende, holder trofast Stald Susan navnet stolt i hævd.

Ole og Susan er som sagt på plads på Lunden på lørdag. På hjemmebanen på Fyn finder man dem stort set hver eneste løbsdag i den nederste spillehal som en fast bestanddel af Stambordet Entusiasterne.

Solo med sin medejer Søren Demant Andersen inden en start i Billund tidligere på året. Ekvipagen er på lørdag med i Lars Løfgren Memorial. Foto: KM FOTO/Kjeld Mikkelsen

NB: Fordringsløb er løb, hvor hestene indsættes til salg i henhold til de i propositionerne nærmere fastsatte beløb. Disse beløbs størrelse er medbestemmende for den distance, hestene skal tilbagelægge i løbet. Sådanne løb var ikke usædvanlige op til 1970’erne, hvorefter den type løb klingede ud.

Topfoto: Susan og Ole Pedersen nyder en forfriskning ved et besøg på den nu hedengangne galopbane i Täby for et par sæsoner siden. Foto:KM FOTO/Kjeld Mikkelsen

/af

Svensk travtræner stukket ihjel med høgreb

Indlæg fra 18. aug. 2017:

Det er den svenske travtræner Tord “Smäcken” Svedlunds afsjælede legeme, der er blevet fundet spiddet fast til væggen i trænerens egen stald på travbanen Åkern i Nordsverige. Politiet betragter umiddelbart handlingen som en mordgerning.

Dette er blot en af mange dramatiske hændelser i Bjørn Perssons debut-krimi ’Som Man Sår Får Man Skörda’, (på dansk noget lignende som: man høster, som man sår).

Björn Persson fra Matfors i det nordsvenske er krimiforfatter og travkusk. Det var i 2014 han debuterede med krimien ’Som Man Sår Får Man Skörda’

Siden har han udgivet endnu to krimier: Hålla Tand For Tunga (2015) og Synden Straffar Sig Själv 2016). Ofte indgår travsportsmiljøet i handlingerne.

Björn Persson har mange forbilleder, men han fremhæver ofte selv to stykker: hans tidligere kollega på Dagbladet i Sundsvall, Christer Nygren og den amerikanske krimiforfatter Donald E. Westlake.

Ud over at være bidt af en gal travhest interesserer Persson sig også indgående for fodbold, og han har blandt andet skrevet jublilæumsbogen ’Fotbollen i Hassels IF 1930-2000’, der handler om en lokal fodboldklub.

Parkin

Björn Persson er født 1967, og han har gennem livet syslet med rigtigt mange ting. Han arbejder lige nu på et skiftehold som procesoperatør inden for papirindustrien. Tidligere har han i en periode været reporter på Dagbladet Sundsvall. For den store almenhed i Sverige og omgivende lande har han nok været mest kendt som ejer af travhesten Parkin, som for nogle år siden vandt en hel del V75-løb. Parkin tjente næsten 2 millioner skr. på de svenske travbaner.

Udover at være hesteejer så er Björn Persson også en dedikeret travamatør, som selv træner og kører heste.

Nogle har også kendskab til ham for hans deltagelse i den lokale fodbold i Medelpad deroppe i Nordsverige. Han har haft en vis succes som fodboldtræner, og han er ophavsmanden til den første lokale fodbold website i landet, ”Medelpadsfemman” – siden introduceredes i 2001. Björn Persson har tilmed haft opgaver for Svenska Fotbollförbundet.

Kusken Björn Persson på vej på æresrunde efter at have sejret. Foto: Peter Backlund.

Status på travet

Opløbet har været i kontakt med Björn Persson, der fortæller:

– Jeg har for tiden tre startheste og en pensionær i stalden. Disse er:

– 5-årige Parkes efter Tap In (Parkes er søsterdatter til min gamle stjerne Parkin (10,8 – 1925286 skr) prøvede at starte i V75 sidste år, men uden større succes. Jeg håber, hun nu kan tage nogle yderligere skridt opad. Jeg tror hendes form kommer til at toppe i sommerperioden og sigtet er at gøre nogle starter i V75 med lidt bedre udbytte end i 2016.

– Parkes 3-årige søster Daley efter Chocolatier blev godkendt i prøveløb i midten af marts, og jeg håber på årsdebut i slutningen af maj. Hun er stor og ikke rigtig klar endnu, men hun bliver en rigtig god hest på sigt er jeg overbevist om.

– Videre har jeg en 2-årig vallak, som hedder Willie Carr. Han er vind og skæv, så jeg har ingen større forhåbninger for fremtiden for hans del, men han forsøger og et præmieløb skulle han vel nok kunne klare.

– Parkin, som jeg nævnte før, er 11 år og skulle kunne starte, for han er frisk og sund. Men han vil ikke lægge sig fuldt ud nu, så han slipper. Han kører med i træningen som selskab for 2-åringen, ellers nyder han livet som pensionær efter at have startet mange steder i Europa, blandt andet i Frankrig, Tyskland, Østrig og Ungarn.

– Jeg håber på at kunne vinde nogle flere løb i år end jeg har gjort de seneste år. Fremfor alt fordi det føles som at jeg har et par heste i stalden som passer mig bedre end nogen sinde tidligere. Desuden har jo allerede nået at vinde et løb i år. Det var med Parkes, og det var jo da kedeligt om det ikke blev til nogle flere sejre inden år er omme.

– Jeg håber også at nå over 100.000 skr i indkørte præmier. Det var jeg nærved sidste år, men fordi jeg ikke kører mere end ca 25 løb per år, så må det det til at stemme bedre. Som oftest må jeg jo stole på mine egne heste, idet jeg ikke får så mange chancer som kusk bag andres heste, og derfor må jeg jo have mine egne i bedste forfatning, hvis jeg skal nå mit mål. Det ville normalt falde mig for at sigte på Skandinavisk Mesterskab for Amatører, hvilket jeg i øvrigt vandt Bergsåkers kvalifikationsløb til i 2015. I år er jeg desværre optaget til anden side den dag, finalen går, så nu må vi se, om jeg overhovedet får nogen opsidning i udtagelsesløbet.

Idol-billede. 18-årige Björn Persson klædt på til trav kunne vist nemt forveksles med en vis Elvis klædt på til rock’n rull…Foto Christer Sjöbom

Forfatterkarrieren

– Det skrider fremad med forfatterkarrieren. Jeg har her i foråret stået for nogle forelæsninger og signeringer af mine bøger. Det foregår ofte på biblioteker. Det er mest den slags, jeg forfattermæssigt bliver indblandet i. Jeg har ikke så meget gang skriveriet.

– Min tredje kriminalroman af de fire, som jeg har planlagt i samme serie, blev udgivet i oktober 2016, og den fjerde kommer ikke ud før end tidligst i 2018. Jeg er begyndt at researche og arbejder ind i mellem på den, men den er endnu kun i forstadiet.

– Lige nu skriver jeg mest på en mindre erindringsbog om Parkins karriere. Eftersom jeg har opdrættet ham og selv ejet ham og dermed hele tiden været tæt på ham, så er det mest af egeninteresse at jeg arbejder med det projekt.

– Og så har jeg manuskriptet til min første kriminalroman til gennemlæsning hos en japansk oversætter. Endnu har vi ikke indgået kontrakt eller nogen form for aftale, men det er da spændende om det bliver til noget. Hvornår har jeg ingen anelse om, men der går nok et stykke tid. Det er jo nok lidt svært med travsport i krimier, som sigter på at lanceres i Japan…

To svenske forfattere ved bogsignering. Tv Björn Persson. Th Jan Guillou, kendt for sine thrillers med verdens hårdeste efterretningsoperatør Carl Hamilton som hovedfigur. (En af de kendte titler i serien er Coq Rouge). Privat foto.

Björn Persson slutter med et ønske:

– Hvis der er nogen fra et dansk forlag, der læser det her interview, og som bliver nysgerrige, så ved de jo, hvor de skal henvende sig… hvad ved man?

Opløbet befatter sig generelt set ikke med anmeldervirksomhed, men Opløbets skribent har læst Björn Perssons debutroman. Han siger, at han følte sig mere end godt underholdt. Som det fremgår af interviewet med forfatteren, så er hans bøger indtil videre kun udkommet på svensk, hvilket dog ikke burde forhindre eventuelle interesserede læsere fra de to andre skandinaviske lande i at kaste sig over dem, vel?

Frontbillede: Efter sejren med Parkes den 17/7-2016 på Östersundstravet – det var Björn Perssons første sejr med en egenopdrættet hest. Foto: FotoFinish.

Du kan læse mere om tusindkunstneren Björn Persson på www.björnperssontrav.se

/af

En rejselysten Tommy Møller Nielsen

Indlæg fra  12. august 2017:

– I Manchester United er mit job at finde ud af, om den række spillere, Manchesters scouts ude i de enkelte regioner i verden løbende indstiller til klubben, nu også er egnede til at spille for klubbens førstehold. Jeg skal lige så meget udelukke givne forslag, som jeg skal inkludere dem. Hos mig kommer de og bliver vejede, så at sige. Det er ikke kun deres fodboldmæssige kunnen, jeg vurderer, men også deres menneskelige kvaliteter, for det er afgørende, at de i ét og alt passer ind i klubbens ånd og system.

– Det giver en del rejseaktivitet, ikke blot i England og Europa, herunder Skandinavien – jeg kommer rundt i hele verden, til Asien, Sydafrika og Sydamerika – f. eks. Uruguay, hvor jeg så skal vurdere en spiller, som er indstillet af den lokale scout, forklarer Tommy Møller Nielsen, der siden sommeren 2016 har arbejdet for storklubben Manchester United i England. Tommy udtrykker stor tilfredshed med den meget rejseaktivitet, der er knyttet til jobbet.

Tidligere har han arbejdet i Skotland samt været træner i Danmark for klubber som Viborg og HB Køge.

Fodboldinteressen har han fra sin far, Richard Møller Nielsen, der desværre ikke er mere, kendt ikke mindst for sit job som landstræner for det danske herrefodboldlandshold – dengang i ´92, da det vandt Europamesterskabet.

Det var således en glad Tommy Møller Nielsen, Opløbets udsendte mødte på Fyens Væddeløbsbane i går, hvor man for fjerde gang afviklede Richard Møller Nielsens Mindeløb. Hvor sejren i øvrigt gik til Skives Morten Friis med hesten Temptation S H.

Vaks ved havelågen

– For ti år siden ville Fyens Væddeløbsbane gerne have min far ud på en væddeløbsdag for at ære ham – ikke blot fordi han var fynbo, for det var han jo med hud og hår, men for hans indsats som landstræner og ambassadør for fodboldsporten. Det var for cirka ti år siden, og det var samtidig hans fødselsdag.

– Desværre, sagde han, kan jeg ikke, for jeg har inviteret familien ud at spise. Men den fynske travbanes marketingschef var vaks ved havelågen og fik det maget sådan, at han blev sat til at holde foredrag den dag på banen, hvorved han så kunne invitere familien med. Så holdt han et foredrag og bagefter spiste vi oppe i restauranten. Det var så hyggeligt. Og siden den dag har min far og jeg værdsat trav- og galopsporten, og ofte mødt frem på banen, når tiden tillod det. Jeg nærer fortsat stor interesse for hestesporten, og når jeg er hjemme i Danmark, på Fyn, jamen så skal der være tid til at aflægge banen et besøg.

– Min far kunne rigtigt godt lide at komme til væddeløb på Fyens Væddeløbsbane. Folk var altid i rigtigt godt humør, og alle havde begge ben solidt plantet på jorden – det kunne han godt lide, og det var det, han fandt behag i.

– Væddeløbsbanen med Kim Nielsen som frontfigur og sponsornetværket med de tre J’ere i spidsen, har gjort et fantastisk stykke arbejde. Arrangementet denne gang for mig og nogle af koryfæerne fra Europamestrene ’92 samt gode gamle OB-spillere var helt i top – vi har hygget os gevaldigt, og det her skal nok udvikle sig til en fast tradition, slutter Tommy Møller Nielsen.

PS: Når Tommy Møller Nielsen relaterer Fyens Væddeløbsbanes sponsornetværk til begrebet De 3 J’ere, så skyldes det personerne Jan Albeck, Jan Arentoft og Jon Tølbøll, som alle lægger et stort og uegennyttigt arbejde i organiseringen af dette netværk.

Temptation S H vandt Richard Møller Nielsens ærespræmie fredag den 11. august på Fyens Væddeløbsbane. Ved præmieoverrækkelsen i vindercirkelen ses Tommy Møller Nielsen som nummer tre fra højre ved siden en af hans fars forgængere i landstrænerembedet Sepp Piontek (ternet jakke). Foto: KM FOTO/Kjeld Mikkelsen.

/af

Reddet i ellevte time

Indlæg fra 2. juli 2017:

Niels Kaj Lindeskov Jørgensen er manden bag pseudonymet Stald Pimax. Og dermed er han den lykkelige ejer af sejrshesten Bandit Brick, en svensk født fireåring efter Yankee Glide. Fireåringen er efter sin sejr i en finale i Travliga 4 i Århus på 4-års Grand Prix søndagen den 2. juli oppe på at have indkørt 177.000 dkr til sin ejer – det har den brugt seksten starter på – det epokegørende i den sammenhæng er, at sejren i Århus var hestens femtende sejr i træk.

Dog gik der et gys gennem ikke blot ejeren, men også det favoritspillende publikum, da hesten i det snævre staldsving kort efter start løb på en tilsyneladende ødelæggende galop. Bandit Brick reparerede dog kyndigt styret af sin træner og kusk fejlen, og i opløbet nedkæmpede den effektivt og sikkert en så god hest som Aweson Deal – uden den på nogen måde så træt ud.

I sejrsinterviewet var Steen Juul da også inde på, at han ikke siden Rudolf le Ann havde haft så gode en hest i hænderne end som netop Bandit Brick.

Kaj Jørgensen (© Lone Kristensen)

Efter sejren fortalte ejeren Niels Kaj Lindeskov Jørgensen;

– Jeg købte ham på en auktion i Sverige for godt to år siden, og ja, han var da dyr, men jeg ville have ham. Inde i treårssæsonen fik jeg Steen Juul til at trille en tur med ham, og Steen var med det samme klar over, at man havde overset en slem mus.

– Vi fik ham straks under kniven, og ja, der var tale om en rigtig grim mus. Men operationen lykkedes. Efter fire måneders pause begyndte genoptræningen, og bortset fra debuten så er det jo gået slag i slag med sejre.

– Vores parole efter forskrækkelsen med musen, og det var virkeligt i ellevte time, den mus blev opdaget, det har været at tage det roligt og fornuftigt. Vi starter ham i år og måske lidt i næste år kun i klassen.

Det skorter dog ikke på drømme

– I 2018 eller måske først i 2019, begærer vi fuld skrue. Vi har en drøm, og det er, at han måske kan blive en hest for Elitloppet – i hvert fald for hurtigklassen. Det her med trav er min hobby, så jeg tillader mig at drømme stort. Indtil nu er det jo allerede lidt af en drøm, at han kan gå fra sejr til sejr.

Niels Kaj Lindeskov Jørgensen, der ofte kun kalder sig Kaj Jørgensen, begyndte i travet som ung. Han fik engang som 24-årig købt en hest af en nordjysk amatørtræner. Det viste sig, der var fejl på den og handlen skulle gerne annulleres. Det endte i et opgør i retten i Hjørring, hvortil Kaj Jørgensen var rejst dagen før opgøret.

– Jeg var meget nervøs for sagens udfald, så da jeg på selve dagen for rettens behandling stod op på mit hotel og skulle have morgenmad, bad jeg om en kop kaffe, et rundstykke og en lille snaps. ’Desværre herr, det sidste kan vi ikke hjælpe dem med. Vi er et missionshotel’, sagde tjeneren. Det hjalp jo ikke på min nervøsitet, som jeg så måtte døje med under hele retssagen, der dog lykkeligvis for mig faldt ud til min fordel.

– Jeg fulgte med på Lunden, men havde så en del år uden at have heste. For syv-otte år siden fik jeg dog modet igen og stod så med en hest og én til, og pludselig havde jeg ti heste. Nu har jeg en fire-fem stykker, hvoraf Bandit Brick er staldens fløjhest. Den åring, jeg har, Estrella Sisa efter Muscle Hill på en Varenne-hoppe, den forventer jeg kan snuppe hoppederbyet i 2020, smiler Kaj Jørgensen, der er årgang 1944, og som efter et travlt liv i restaurationsbranchen som tjener og restauratør, blandt andet på kroen Bryggerhesten i Charlottenlund ikke langt fra Lunden, pensionerede sig selv som 55-årig.

Bandit Bricks berømte onkel

Bandit Brick har to søskende registreret opdrættet i USA. Helsøsteren Bella Berry, 5 år, har rekord 13,1ak, og halvbroren What’s Your Name efter Muscles Yankee har rekord 13,7ak.

Bandit Bricks mormor er canadisk fødte Emilie Cas El, som har avlet en række fine afkom – absolut bedst kendte er Trixton, rekord 08,7ak og med 6,2 mio skr indtjent. Trixton, der var hos Jimmy Takter, vandt blandt andet Hambletonian Stakes. Det gjorde han i 2014 før staldkammeraten Nuncio, der som bekendt vandt Elitloppet 2016.

Stald Pimax har altså noget at have drømmene i hvad angår Bandit Brick og storløbssejre. Stald Pimax er et navn, som er et sammendrag af navnene på Kaj Jørgensens to børn, Pia og Max.

 

 

/af