Vejen til et godt ægteskab går gennem travet. Måske en lidt vovet påstand, men ægteparret Andrea og Andre Müller fra Poppenbüttel, der ligger i udkanten af Hamburg, vil gerne skrive under på det.

De har kendt hinanden i fyrre år, været gift i snart 30 år, og hele vejen har travsporten og travhestene været ægtefællernes omdrejningspunkt.

Det er en hobby, der koster en del, og Andre har opbygget en solid VVS-forretning, der sørger for indtægterne. Andrea er uddannet inden for kontor og har i mange år arbejdet på en amerikansk virksomhed, som lavede udstyr til brug for kirurgers sammensyninger af operationssår.

For cirka 22 år siden blev Andrea udsat for flere tilfælde af diskusprolapser, og da hun også var kørt lidt sur i kontorjobbet,  valgte hun så helt at sadle om og koncentrere sig om hobbyen, altså travhestene. Her fik hun stor støtte og opmuntring af sin mand, og sammen udbyggede de deres stald, som går under pseudonymet Hamburger Jung, opkaldt efter en fanklub til Hamburger SV. Andre er nemlig udover at være vild med travheste også stor fan af fodbold med fodboldklubben Hamburger SV som den klub, der for ham overstråler alt.

Det er ikke fordi Andre savner lidenskaber – han har også haft ’et crush på’ den amerikanske sing and songwriter Lana Del Ray. Hun står bag nogle verdenskendte hits som ”Video Games”, “Blue Jeans”, “Born to Die” og “National Anthem” bare for at nævne nogle. Den internationalt estimerede musikanmelder Michael Jose Gonzalez har karakteriseret sangerinden således: ”[Hun] lader sangenes soniske stråleglans skinne i et væld af retninger, der dog holder sig inden for rammerne af noget intimt og intenst. Lana selv synger, som hviskede hun kølig-kælent sætninger … direkte ind i øregangene på lytteren, og effekten er til at tage og føle på” og tilsyneladende er det også denne drævende, lidt fløjlsagtige diva-stemme, der har tiltalt Andre.

I hvert fald har han valgt at ære den amerikanske popstjerne ved at opkalde et af sine opdræt efter hende, og netop travhoppen Lana Del Ray fik gæsterne på Fyens Væddeløbsbane oplevelsen at stifte bekendtskab med i går fredag den 21. februar i dagens første løb, hvor den for Birger Jørgensen gik et flot rygløb og hjemtog en sikker tredjepræmie.

Andrea og Andres datter Aylin Müller er uddannet inden for hestens røgt og pleje og har taget kuskelicens og kører en del travløb. Oftest starter familiens heste på Bahrenfeld-banen i Hamburg, men inden for de seneste år har familien også kastet sig over Danmark – forstået på den måde, at de tit har indfundet sig på banerne Nykøbing Falster, Billund, Fyen og Århus og deltaget med deres heste i løb.

On the road

I går på Fyen havde de to heste til start (ud over Lana Del Ray var det Diva La Guerchaise), og i dag finder man så Müller-gænget på Jydsk Væddeløbsbane, hvor de ved aftenens løb skal bringe yderligere tre heste til start. Nemlig hestene Ramazotti Diamant (4. løb – monté med Ronja Walter i sadlen) og Ide Beemd (6. løb) – begge trænet af Aylin Müller, der selv kører Ide Beemd – samt Bonus Des Iles (9. løb), hvilken sidstnævnte Aylin skal køre for Wolfgang Nitsch.

Ofte er det netop Andres gode ven, træneren og kusken Wolfgang Nitsch, der sammen med staldpigen Stefanie Neitzel gør Aylin, Andrea og Andre Müller selskab på disse ture.

– Ja, i går kørte jeg hestene fra Hamburg til Odense og retur – altså det skete samme dag. Lørdag skal jeg så køre igen – til Århus, hvor der er aftenløb. De tre startheste bliver kørt hjem igen efter løbene, og det bliver langt ud på natten, før vi er hjemme, for en af hestene skal ud i sidste løb, forklarer Wolfgang Nitsch.

– Og nynner vi ikke med på Lana Del Rays hit, så synger vi nok med på Willie Nelson-hittet ”On The Road Again”. Når vi har vundet, så skråler vi alle lystigt – er det gået skidt, så bliver det en sagte nynnen i mol, slutter Wolfang Nitsch.

Familien Müller tager således ofte motorvejen op gennem Jylland og Fyen eller rejsen over Fehmern og Puttgarden til Rødby. Sidstnævnte færgetur gælder selvfølgelig turene med banen i Nykøbing Falster som endemål, men kan også komme på tale, når turene skal til at gå til Sverige. Dér har familien nemlig også planer om at starte heste, når det passer ind.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Tæt opad Djurs Sommerland på Djursland ligger et lille gulkalket bygningssæt med stuehus og staldbygninger og med en række hestefolde knyttet til.

På dette idylliske sted residerer parret Pia Kruse og Claus Rasmussen. Deres store hobby er travheste. De råder over hele ti af slagsen.

– ”Den dér! Den får I ikke en skid ud af!” Det udsagn ofte efterfulgt af en latterliggørende hånlatter, det er næsten det værste, nogen kan ytre over for os. Så er vores kamp-gén tændt. Så går vi i krig. Vi skal vise dem! Så bliver vi udfordrede og stædige og vil absolut bare vise, at det kan vi altså godt. Vi tror på alle vores heste – men hvis vi ikke tror på dem – hvem skulle så?

Sådan lyder det fra en sammenbidt Pia Kruse, hvis blik dog også afslører en ironisk selvindsigt, for hun kan godt finde på at følge op med følgende:

– Det kan jo blive dyrt og tidskrævende at have det sådan.

Og efter en tænkepause, der viser, at det er nok ikke noget, hun og Claus tænker at lave så meget om på:

– Men det er skønt, når vi lykkes.

Løsningsorienteret

Pia Kruse er vokset op i travmiljøet. Hendes far landmanden Jens Erik Kruse fra Mørke har haft travet som en altoverskyggende hobby, og da Pia som voksen skulle forsørge sig selv gennem hendes arbejde hos gartnerikoncernen Gasa, valgte hun at blive boende i Mørke og pendle til Tilst i Århus i stedet for at flytte til storstaden for så alligevel hver dag at tage hjem til far for at træne heste.

– Ja, jeg kunne da ikke undvære hestene og ville alligevel være hjemme hos far og deltage i træningen af hans heste.

Pia var altså startet som kontorelev hos Gasa, men ret hurtigt opdagede virksomheden Pias mangeartede talenter. Snart var hun fastansat med ansvar for debitor-porteføljen, inden hun så ved tilfældighedernes spil lod sig kaste over virksomhedens It .

– Det var spændende med den her nye teknologi, hvor der altid var nye udfordringer, hvilket tiltalte mit trouble-shooter instinkt og dermed gav mig stor jobtilfredsstillelse. Ingen dag på jobbet er lig med den foregående. Det trives jeg med, og næste år kan jeg fejre 25-års jubilæum i firmaet.

– Men it-udfordringerne afholdt ikke Pia for også at kaste sig over andre små jobs. Fra 2000 og femten år frem har hun været fitness-instruktør i Hornslet Motionscenter, og et års tid omkring 2009 arbejdede hun som weekend-afløser på værtshuset Stoppestedet i Hornslet. Principalen her var Claus Rasmussen, og det gik hverken værre eller bedre, end at Pia og Claus med tiden blev kærester.

Claus beretter:

– Ja, vi havde kendt hinanden i cirka en to års tid, da Pia pludselig siger: ”På søndag skal vi på Jydsk Væddeløbsbane. Min far skal starte nogle heste derinde. Hvad siger du til det?”. Og jeg svarer: ”Det skal vi bare ikke. Hvis jeg kommer derind, går der ikke engang en uge, så har jeg købt en travhest.”.

Så skyder Pia ind:

– Claus viste sig så også at have en fortid med travheste. Han havde på det tidspunkt, hvor vi mødte hinanden, været ude af sporten i omkring tyve år, men før det var han som dreng og ung mand knyttet til amatørtræneren Vagn Nordby Kjær, som jo holdt til på Claus barndomsegn, dvs. det vestlige Djursland omkring Rodskov og Rønde.

– Og ja: Vi fulgte da begge med far til væddeløbene hin søndag.

Claus supplerer:

– Og der gik ikke én uge. Så havde jeg erhvervet en travhest.

Han slår en stor latter op og fortsætter:

– Speedy Kåsgård, tror jeg den hed. Men den var så doven, at vi til sidst sendte den op til Pias niece som ridehest. Men så kom der andre til. Det er trods alt skønt at have en fælles interesse, når man er et par.

Claus fortsætter:

– Vi var jo ikke flyttet sammen endnu på det tidspunkt, men vi havde jo brug for en boks til vores traver.

Pia:

– Så jeg spurgte far, om vi ikke kunne leje en boks hos ham. Han fôr helt op i det røde felt: ”Hvad F….. tænker I på? Ved I, hvor dyrt det er have en travhest. Er I rigtig kloge?!”, gjaldede han. Jeg sagde: ”Jamen far, du er jo selv lidt skyld i det. Du har jo taget mig med til væddeløb, siden jeg knapt kunne gå. Jeg er blevet bidt af det.” Efter et par dages skumlen, lød det: ”Så kun den ene!” Men det blev da til flere stykker, vi havde gående hos ham, inden vi flyttede for os selv. Og han nød det jo. Så kom vi jo næsten hver dag og deltog, og så havde han også selskab og nogen at dele det hele med. Da vi flyttede, så klagede han sig jo også lidt: ”Så skal jeg jo gå her alene…”

Knytter bånd til hestene

Et andet syndrom, parret Pia og Claus slås med, udtrykker Pia i følgende udsagn:

– Når vi har fået slæbt en hest til huse, kan vi ikke nænne at skille os af med den igen.

Hun erkender dog, at de med tiden er blevet bedre til at være realistiske, for ellers ville det vrimle med heste overalt på ejendommen, og det er der simpelt hen ikke bokskapacitet til.

Lige nu har parret ti heste opstaldet. Der har dog været flere heste gennem deres hænder i den  tid, de har praktiseret travsporten sammen. En af de heste, de har været ærgerlige over ikke at få helt op på den store remskive, var den kapable Trophy d’Amerique.

 

 

Claus beretter:

– Han var stor og havde en kringlet gang. Forbenene blev løftet højt under travaktionen, så højt, at han kunne ramme sig selv midt på underbenet med hoven, hvilket han gjorde, så han fik afskrabninger, og det kunne bløde.

– Jeg lavede nogle specielle gamacher til ham, og det fungerede lidt, men når kravene i løbene blev skærpede, så var det alligevel ikke helt ideelt. Vi fik ham så behandlet og derefter svømmetrænet på Hammerthor, men det var ikke en god disposition til netop ham, idet svømmetræningen forværrede hans rygproblemer. Vi behandlede ham meget, og det skulle vi nok have ladet være med – han skulle bare have haft lov til at udføre sin egen kadence. Sådan kan man blive bagklog.

 

 

Laserterapi

Ud over at arbejde for Gasa og have travet som en dominerende hobby, så får Pia også tid til en lille ’neben-an-der-bei-geschäft’ som laserterapeut. Hun driver ganske enkelt enkeltmandsvirksomheden PK-Laserterapi.

– Det er faktisk Birgitte Mønster, jeg kan takke for mit kendskab til Laserterapi – for det var hende, der for tre og et halvt år siden fortalte mig begejstret om, hvad den kunne, og at de brugte det til deres heste i Mønsters træningsstald.

– Jeg har jo, som jeg har fortalt, interesseret mig for sundhed, fysiologi og træning – både af mennesker og dyr, og jeg spidsede straks øren. Sådan et apparat måtte jeg også have. Det fik jeg, og gennem at studere vejledningerne, der fulgte med og følge nogle få kurser, kastede jeg mig ud i det. Jeg har sidenhen dannet mit eget lille firma, PK Laserterapi, så jeg ud over at behandle mine egne heste også tager andres heste i behandling samt behandler på mennesker. Det er især sårskader, arvæv, overbelastninger af muskler og led, jeg behandler, men mange andre lidelser har godt af laserterapi – f. eks. kan visse allergiformer og eksemer holdes nede.

 

 

Følhopperne

Claus giver her et indblik i de to følhopper, parret råder over:

– Cocochanel Vincent er en hoppe, vi havde store forventninger til. Hun havde fart, og viste os også i glimt hvad hun indeholdt, men til sidst måtte vi opgive da hun blev for farlig, da hun lagde an til at ville slå for vogn. Vi havde mange overvejelser omkring lejemålet og opdrætteren var oprindelig sindet at tage hende tilbage, men havde så i mellemtiden fået stalden fuld, så det endte med, at vi beholdt hende og nu bruger hende som følhoppe. Hun er i fol ved O’Grady og venter føl til april.

Pia indskyder:

–  O’Grady er en hingst, som især Claus altid har haft et godt øje til.

 

Claus:

– Tinghøj erhvervede vi for nogle år siden fra opdrætteren Carl Erik Graunkjær. Vi ville først ikke have hende – men opdrætteren tilbød os hende på så gunstige vilkår, at vi havde svært ved at sige nej, for hun var jo en fin og nem hoppe. Vi mødtes med Carl Erik omkring nytår til en kop kaffe efter en god sæson, hvor hun allerede i tredje start for os satte ny rekord 13,3 – så han havde et afkom mere hos Jan Friis, han syntes, vi skulle se, om vi ikke også skulle have: nemlig Amalie Tinghøj.

”A’høm, det har vi ikke lyst til at investere i lige nu”, begyndte jeg. ”Ja’m det er samme vilkår som med Tinghøj – hent hende og se om det ikke er noget for jer”, og det endte med, vi tog op og beså hende, og så kom vi da også hjem med hende. Fortrød heller ikke dette køb, da Amalie ret hurtigt præsterede med sejre for os. Hun blev desværre ramt af Borrelia for halvtandet års tid siden,  men vi håber, vi kan få hende på ret køl. Ellers må vi overveje en karriere i avlsboksen for hendes vedkommende – her skal vi dog tænke godt efter, for vi har jo ikke plads og kræfter til mere end ti heste.

Pia:

– Tinghøj har føl fra 2019 efter Cash And Go. Det har vi døbt Highwaytohell Cash

Da capo

I januar i år skete det så igen. På opfordring fra Carl Erik Graunkjær overtog Pia og Claus vallakken Diamant Tinghøj, som den tidligere ejer ikke ville fortsætte med.

– Ja, forklarer Pia og fortsætter:

– Det er på samme vilkår som de to andre Tinghøj-opdræt, vi har erhvervet. Diamanten startede i Skive i lørdags, og blev fjerde efter en ganske godkendt præstation. Det lader til, at min laserbehandling på ryggen samt i et bagben, hvor han tilsyneladende havde noget arvæv, samt skoskift har været til nytte for ham, og vi håber, det kan fortsætte i samme stil. Han starter næste gang i formløb i Billund den 1. marts – på sigt håber vi, han igen kan starte i klassen. Men han må godt lige vise, at de gode takter fortsætter, førend vi forsøger os dér.

 

 

Pia og Claus stald består af:

AMALIE TINGHØJ                       8 år                    hoppe                35,250

C MONDE                                   6 år                    hoppe                10,700

COCOCHANEL VINCENT            6 år                     hoppe                18,472

DIAMANT TINGHØJ                   5 år                     vallak                  19,550

DIANA MILL                               5 år                     hoppe                3,700

DIGEMENT M P                          5  år                    vallak                  3,000

SHADED (SE)                              9 år                     vallak                  80,758

TINGHØJ                                   10 år                   hoppe                138,529

DALLAS                                      5 år                     vallak                  ust.

HIGHWAYTOHELL CASH            1 år                     hingst                 ust.

Claus overvejer også at tage B-licens, og som Pia vil han gerne på DTC’s grundkursus. Det er lige det med at få det passet ind, når man har fast arbejde både uden for og inden for hjemmets rammer. Claus har haft arbejde som værtshusholder og taxa-driver, men er lige nu beskæftiget ved Danpor i Hornslet hvor han arbejder som maskintekniker.

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

Men den der fagkundskab har Patrik Fernlund ifølge hans mangeårige læremester, travtræner Jörgen Westholm ikke altid haft. Patrik Fernlund startede som medarbejder ved Bet365 og havde succes med spil, men alligevel kunne Westholm dengang pille ham ned fra piedestalen: ”Du ved ikke en skid om trav”. Det har Patrik så fået siden, mener Westholm. For den unge gut tog udfordringen op, da Westholm inviterede ham til at arbejde på sit træningscenter. I de sidste mange år  deltog Patrik i hurtig-arbejderne to gange om ugen og varetog Team Westholms kundekontakt. I dag har han og samboen Jasmine Ising træningskvarter på Julmyra. I lørdags betog Green Mamba fra parrets træningskvarter alle og enhver ved en besnærende V75-sejr.

 

 

De fleste danske traventusiaster er nok bekendt med Patrik Fernlund. De ser ham næsten daglig i tv-ruden, hvor han som ekspert for ATG guider seerne i forhold til de mange svenske løb, som Sport Live transmitterer. Men han dyrker også håndværket selv. De sidste mange år har han været ansat hos Jörgen Westholm i Sala. Her arbejdede også Jasmine Ising som skötere, og de to fandt sammen, og nu har Jasmine og Patrik nedsat sig som trænere på Julmyra Horse Center, hvilket også er beliggende i området omkring Sala og Uppsala. På Julmyra arbejder parret hårdt og intenst med staldens heste, medmindre Patrik da ikke lige fyrer den af som skærmtrold, forstås. Så må Jasmine selv tage hånd om staldens heste.

 

Da Patrik var hos Jørgen Westholm, trænede han mange gange heste på Jørgen Westholms berømte overdækkede træningsbane

Vi overlader til manden selv, Patrik Fernlund, at fortælle sit lille eventyr:

”Jeg har været hos Team Westholm i næsten syv år, men det var i 2015, jeg begyndte at arbejde her to gange om ugen, på mandage og fredage.

Men vi tager det fra begyndelsen. Mit navn er Patrik Fernlund. Jeg er født i 1988 i Borlänge. I mine første ti leveår var trav det absolut værste, jeg vidste. Hver lørdag, når det var tipslørdag på TV4, kiggede jeg fodbold, og så snart fodboldpausen blev fyldt ud med hestevæddeløb, startede en verdenskrig hjemme mellem mig og min far Bengt. Man kan sige, at jeg var nødt til at acceptere hestevæddeløbene – og på det tidspunkt havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at trav og heste ville blive en stor del af mit liv et par år senere.

Da jeg var omkring 13-14 år, fik jeg mit første sommerjob. Jeg skulle vaske op og lave mad på Rättviks stald-café, hvor min mor var ansvarlig. Allerede dér stødte jeg på Jörgen Westholm, men det har han ingen gode minder fra. Hver gang han skulle købe hamburgere, ja –  så var kokken borte. Hvorfor? Det var vel ikke så mærkeligt.  “Grønspætten” – kælenavn for Jörgen Westholm-  skulle altid købe mad midt under løbene, og jeg følte mig jo tvunget til at gå ud for at overvære løbene, for en eller anden fin hest, jeg havde kigget ud, kunne jo faktisk gå hen at vinde…

En travinteresse spredte sig mere og mere i mig, og da det blev mig tilladt at gøre mit første spil som 15 år gammel – det var en Dagens Dobbel lige på og hårdt – så sad den dér, og den gav 80 gange pengene tilbage. Så var jeg hooked. Siden da har jeg været meget interesseret og nysgerrig og i september 2007 fik jeg ved tilfældets hjælp et job på Mini Media (som producerer websitet ’Trav365’). Jeg var færdig med skolen, søgte arbejde og “tog en grov”, som man siger, altså jeg sendte en masse-mail til ti forskellige travredaktioner, selvom jeg havde nul meriter at henvise til, idet jeg i gymnasiet havde taget idrætslinjen, fordi jeg var ganske hæderlig i udendørs bandy.

Lasse Östling, et lille idol for mig, tog kontakt til mig, og på Mini Medier/Trav365 blev jeg hyret som redaktør for fem år, og jeg fik udviklet siden til, som jeg ser det, den bedste svenske travhjemmeside (det var ikke så svært dengang). Jeg havde også flere andre opgaver på Mini Media – blandt andet var jeg ansvarlig for den svenske avis Svenska Dagbladets V75-tips et år, og vi vandt pressens V75-liga det år i kamp med snesevis af andre aviser og tidsskrifter.

Det var på Trav365 at jeg for alvor kom i kontakt med Jörgen Westholm, og efter et interview, jeg lavede med ham om Super Light, bortdømte han mig aldeles, men ville alligevel godt give mig chancen for at komme ud til ham med mulighed for reelt at opleve, hvad travsport egentlig gik ud på. Forbitret som jeg blev, ville jeg vise ham, at jeg godt kunne køre en hest. Mange husker måske den artikel, jeg fik lavet fra den overdækkede ligeud-bane hos Jörgen, hvor jeg kørte det sidste finslibende job med hesten Hot Pot inden en V75-start.

Det var  den første gang, jeg besøgte Westholms træningscenter i Karlsro, og efter det besøg har jeg kørt der mindst én gang om ugen. Men alle eventyr har en ende, og de sidste par år har jeg stået på egne ben og kørt min egen virksomhed (Fernlunds Travservice), hvor jeg gør alt lige fra at levere travtips til at træne hest.

Jeg arbejdede de sidste fire år  hos Jörgen to gange om ugen med hurtigarbejder, kontakt med hesteejere, kundepleje, happenings og meget mere. Det fungerede godt – og jeg tænker stort set ligesom Jörgen: ’Hesteejeren har altid ret’ – og du som er hesteejer skal altid føle dig VIP-serviceret og meget velkommen hos os. Vi var et godt team, hvis kendetegn var parolen ’Det rör på sig’ (dansk: ’Her sker der noget’). Har vi en udfordring, så fixer vi det!

Som du kan se – jeg gik fra travhader til total nørd på 14 år. Det er en tur, som jeg virkelig ikke fortryder. Jeg har taget amatørlicens, og jeg har kørt mere end tyve løb og vundet et par gange. Jeg og min kæreste, Jasmine Ising har sammen med nogle venner investeret i travheste, som vi snart forventer at få glæde af på travbanerne. Og ikke mindst er vi nu startet med eget træningskvarter på Julmyra.

Spørger du mig om min favoritkusk, så svarer jeg: Oskar J Andersson er ret hvas, men Örjan Kihlström er bedre. Indtil  nu i hvert fald. Men det kan snart blive omvendt.”

 

 

 

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen

På Jydsk Væddeløbsbane var der lørdag eftermiddag hestedåb, da Sanne Salomonsen døbte Karin Salling`s Kong Salomon, opkaldt efter sangerinden.

Kong Salomon, er to år gammel og bliver trænet af Marc Stott, galoptræner ved Jydsk Væddeløbsbane.

Den kommer fra Stutteri Stork på Sjælland, samme stutteri som Karin Salling købte King David af.
King David som under eftermiddagens prisuddelinger ved Trav og Galopsportens Galla, fik titlen: Årets Ældre Galophest.

Stutteri Stork opdrætter fuldblodsheste. Stutteriet ejes af Pia og Henrik Stork og ligger i Tune i nærheden af Roskilde.

Kong Solomon blev døbt i Champagne og efter dåben var der champagne til alle i stalden

 

tekst og fotos: Kjeld Mikkelsen

Tak til alle jer der deltog, –  lykkens gudinde (min søde hustru) har trukket vinderen og det blev Ida Udell  – stort tillykke til Ida…

7