En helt igennem velforberedt Joy Me snuppede sejren i Pay Dirts Mindeløb – det første ben i trilogien af løb for henholdsvis 3-åringer, 4-åriinger og 5-åringer på BioCircle Arene, Skive.
Joy Me var således hurtigste 3-åring i løbet til ære for musketeren Pay Dirt, der virkede i avlen i Danmark for de der halvtreds år siden – på samme tid som de ligeledes amerikanske avslhingste Lord Valentine og Frosty Hanover huserede i det danske og løftede avlniveauet et par grader eller to.
Bo Westergaard sad i vognen på den for dagen skinnende sorte Luckycharm Hanover-søn, hvis udstråling indikeredet topform og topklasse.
Joy Me snuppede midtvejs spidsen fra løbets favorit, Zoom Diamant med Robin Bakker, og den heste med kun én start i livet i bagagen viste sig alt for urutineret til det her game, hvor den mødte de bedste danske 3-åringer. Og det endte da også sluttelig med galop for Zoom Diamant.
Joy Me trænes i det daglige hjemme hos ejeren, amatørkusken Mariann T. Nielsen. Der var 60.000 kr. i førstepræmie.
Foto: Kjeld Mikkelsen