Timo Nurmos fundering:
Sådan her går Nurmos’ tanker: Når heste løber ved siden af hinanden på en vej eller ligeudbane, så trykker de altid rumpen mod den anden hest. Det er naturligt. Hvis du kører to heste side ved side på en ligeudbane, så trykker hesten på højre side sin rumpe mod hesten til venstre. Og vice versa. Det er ikke meget, men musklerne spændes nogle millimeter mod den anden hest. Men hvis en sund og frisk hest løber alene, så trykker den ingenting – det går pænt lige fremad. Når vi taler løb på en rundbane, så gælder det samme: hesten i indersporet trykker rumpen en anelse ud mod den som ligger udvendigt. Når man så kører løb, løber hesten i indersporet mere lige og hænger mindre på en tømme end hvad hesten, som løber udvendigt, gør. Den bryder lidt ned (indad) og hænger lidt på højretømmen. Hesten i indersporet kommer nemmere gennem et sving, den er mere lige i vognen, mens den udvendigt trykker sig ned mod hesten i indersporet. Derfor må man alt andet lige oftere anvende venstre sidestang på den udvendigt liggende end på dén i indersporet. Så det med at hænge på en tømme eller gå ”skævt” en bid vej, er ikke altid lig med, at hesten er skidt tilpas eller skadet – det skyldes ofte blot hestens natur.
Flemming Jensens kommentar til Nurmos’ fundering om hestes kropsholdning når de løber sammen:
”Det er rigtigt, hvad Nurmos her peger på vedrørende hestens adfærd. Det kan jeg kun nikke genkendende til, absolut. Det er dog svært at gøre noget ved. Hesten gør det ligesom for at beskytte sig selv. Man ser det også, når de løber ud over marken. Det gør hesten i forsøg på at markere sig for at få den anden lidt væk. Det er hestens natur. Det må man som kusk blot notere sig og så være beredt, når man kører løb og hjælpe hesten mest muligt, men rent banemæssigt findes der nok ikke noget, man specielt kan gøre.”
Ken Ecces kommentar til Nurmos’ fundering om hestes kropsholdning når de løber sammen:
”Det er rigtigt, at heste agerer sådan – det er en naturlig form for forsvarsposition set fra hestens side. Jeg forstår Nurmos sådan, at han blot vil sige, at det ikke nødvendigvis betyder, der er fejl på hesten, hvis den løber lidt skævt i vognen. Og det har han da ret i.
Jeg kan dog ikke give Timo Nurmos helt ret i, at man gerne bruger sidestangen på langsiderne for at korrigere, hvis de løber en smule skævt.
Hvis hesten på en langside tager i en tømme, så tøver du nok med at korrigere med sidestænger, for hvordan vil den reagere? Det ved du sjældent, mens du hare mere føling med det i svingene, for der gør man det tit for at hjælpe hesten
Du kan blive mere overrasket på en langside, hvis din hest lige pludselig svinger røven ud – du skal være klar og kende din hest, for ved acceleration kan det gå galt, hvis den pludselig svinger røven ud og du ikke er klar med sidestangen.
Man lærer jo ved at køre – nogle heste går hele løbet med venstre sidestang aktiveret, men i opløbet skal den pludselig bruge den højre – det skal du være klar på, ellers når du det ikke.
Så jeg er langt henad vejen på linje med Nurmos her med de forbehold, jeg lige har nævnt. Men jeg peger på, at der også er mange individuelle hensyn at tage – mange ad hoc situationer at agere på. Det skal man som kusk bare være klar over.
Og for at vende tilbage til Nurmos og det med, at hestene kan løbe skævt ind mod hinanden. Det behøver man som Nurmos siger ikke nødvendigvis at gå i panik over, og komme frem til: ”Hesten går på den ene tømme. Vi må have den undersøgt af veterinæren”. På den anden side vil man jo gerne opdage eventuelle skavanker så tidligt som muligt. Så det kræver lidt horsemanship at kunne kigge ud, om den har gået skævt af naturlige årsager eller der foreligger en mere alvorlig grund. Her må man udvikle den nødvendige fingerspitzgefühl.”
Ovenstående er en del af ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.
