Bandit Brick, der lørdag eftermiddag starter i Sweden Cup på Solvalla, kom til verden på Norrby Säteri i Sverige. Et traditionsrigt stutteri, hvor nu 81-årige Anders Bredberg i en menneskealder har drevet opdræt af travheste.
Nu skal grandnevøen Philip Di Luca tage over. Det er han faktisk allerede så småt begyndt på. Vi besøgte torsdagen før Elitloppet Norrby Säteri. Det sted, hvor Bandit Brick og alle de andre Brick-heste er blevet opfostret.
Philip Di Lucas mormor Louise er søster til Anders Bredberg. De er vokset op på Norrby Säteri, som er den farm, der i dag omfatter omkring 650 ha udlagt til folde med mere. Deres far, Stig, der var uddannet ingeniør, erhvervede landbrugsejendommen i 1945, og han blev så besat af jordbruget, at han også uddannede sig til landmand, og med tiden ret kvikt skiftede sit virke som ingeniør ud med et liv som landmand.
Anders Bredberg beretter om gårdens første år:
– Til at begynde med havde vi køer. Men en dag, jeg tror, det var i 1947, havde min far gennem bekendtskaber fra sin studietid fået købt sig en nordsvensk hest, altså en koldblodstraver. Og da startede det. Vi begyndte at træne den her koldblods, og ret hurtigt så kom der flere til, og med tiden også varmblodige. På den måde skabte han ved siden af sit landbrug det her stutteri, som jeg overtog som ung. Jeg fortsatte så med opdræt af travheste, fortæller Anders Bredberg.
– Jeg husker, at jeg som 5-6 år gammel kørte rundt i en vogn bag vores hest. Jeg havde oplevet travet på Solvalla og set, hvordan sejrskuskene smilende hilste med en vinkende arm ud mod publikum, når de sejrdefilerede, så hjemme kørte jeg forbi skoven på markvejen for enden af foldene og vinkede ud mod grantræerne.
En tur forbi Permit
Om sin egen vej ind i travsporten fortæller Anders Bredberg:
– Faktisk tog jeg som ung voksen licens og har kørt nogle stykker travløb. Jeg arbejdede også for nogle travtrænere på den tid, blandt andet Bengt Nilsson på Örebro, han vandt vel championatet dér nogle gange. Jeg har kørt banerekord på Mantorp engang også. Men i 1982 kørte jeg mit sidste løb og helligede mig opdrættervirksomheden.
– Som tyveårig, altså lige omkring starten af halvfjerdserne, havde jeg et kortere ophold i Tyskland hos familien Heitmann. Walter Heitmann vandt som bekendt det første Elitlopp. I 1952. Med Permit. Som var en djævelsk god hest. Jeg erindrer, at der dengang, jeg var der, blev afholdt et hesteshow, og familien Heitmann var inviteret med nogle travheste, der skulle ud at dyste – også nogle af deres ældre travere. Walter tog selv Permit, og jeg glemmer ikke, hvordan den gamle Permit, der var blevet et par og tyve år, reagerede, da Walter ind på opløbet under fremvisningsløbet gav ham en påmindelse – han stak i vej som bare pokker. Permit havde ikke glemt, hvad det gik ud på, det her!
Tystberga i Norrköping Kommun
Norrby Säteri ligger ca. 50-60 km syd for Stockholm nær noget, der hedder Tystberga i Norköping Kommun, ikke langt fra E4.
I 1973 døde Anders Bredbergs far, og så overtog Anders herefter driften af landbrug og stutteri.
– Opdrættet var hobby ved siden af bedriften med køer. Jeg havde vel dengang 4-5 hopper. I 1982 lagde jeg landbruget ned og satsede alene på opdræt af travheste, fortæller Anders Bredberg videre og fortsætter:
– Til at begynde med hed vores opdræt noget med N. Men vi ville gerne finde på et navn, der sagde mere om, hvor opdrættet kom fra. Vi overvejede Norrby, men på det tidspunkt huserede en træner, Ulf Norrby, i det skånske, og det var nok lidt forvirrende for publiken ikke nemt at kunne adskille, hvem som sad foran og hvem som sad bagom vognen. Så ved lidt fundering kom vi frem til Brick, som jo indledes ligesom Bredberg, men er mere mundret. Onde tunger ville vide, at det stod for Bredberg International Champion Knack, men nej, så kålhøgne har vi aldrig været, griner Anders Bredberg.
Hundredvis af opdræt er gennem tiden født op på Norrby Säteri hos Stig og Anders Bredberg. Bare for at nævne nogle af dem, som har været mest markante i travtidningernes overskrifter: Igor Brick 1.12.0 – 9.772.296 skr., Zenit Brick 1.11.0 – 5.044.996 skr., Demon Brick 1.13.5 – 1.999.226 skr., Dixie Brick 1.10.4 – 1.725.000 skr. og Joker Brick 1.12.6 – 1.566.939 skr. bare for lige at nævne nogle.
Zenit Brick går i dag som selskabshest hos følhopperne eller blandt de unge heste.
Fra Danmark kender vi jo i dag Bandit Brick, som i år i Elitlopps-weekenden deltager i Sweeden Cup for sin danske ejer Stald Pimax. Kojak alias Hans Henning Kristoffersen har også gennem årene besøgt Norrby Säteri, og han har da også her hentet en lille guldklump, nemlig Ymer Brick, som tjente godt en halv million danske kroner.
Stutteriet omfatter med følhopper, føl og plage samt enkelte selskabsheste med videre omkring 150 heste.
Gennem tiden har stutteriet også haft op til flere hingste. Blandt andet de to Super Bowl-hingste Super Arnie og Texas, som i dag ligger begravet på Norrby Säteri. Lige i øjeblikket står kun én hingst på stutteriet. Det drejer sig om 18 år gamle Make It Happen, som er en rar ældre gut, der godt kan lide at tage en passiar med de forbipasserende hen over foldindhegningen.
Philip Di Lucas mormor, Anders Bredbergs søster, blev gift med en italiener, Di Luca, som tog den italienske madtradition fra Middelhavet til Sverige. Parret fik skabt familieforetagendet Di Luca & Di Luca, der siden med stor succes har drevet og stadig driver en grossist- og restaurationsvirksomhed, der kendes på varemærket Zeta.
Travheste overvandt italiensk delikatesse
Lille Philip var nok også tiltænkt en ikke ubetydelig rolle i familieforetagendet med en italiensk baserede delikatesse. Som barn tilbragte Stockholmerdrengen fra Södermalm med sine søskende og fætre og kusiner dog mange dage og uger på Norrby Säteri. Som helt lille var han dog lidt utryg ved hestene og stod oftest bare og iagttog, men som han voksede til og blev teenager, forsvandt skyheden, og han tog for alvor fat om hestene. Interessen for væddeløbene blev dog også banet gennem de mange timer, han og grandonklen tilbragte med at se travløb på TV og pc’eren.
– Ja, jeg blev så så hooked på det med heste, at jeg i første omgang valgte at gå på naturbrugslinjen, da jeg skulle tage studenten. Men efter et halvt år var det ikke nok med naturbrugslinjen, jeg måtte på selve hestelinjen. Jeg søgte så ind på travskolen Wången oppe i udmarken ved Östersund, og ind kom jeg. Her tog jeg så studentereksamen.
I gymnasietiden var Philip i praktik flere steder, blandt andet hos Jørgen Westholm og Björn Goop. Efter studenten fik han arbejde hos Goop’erne i Kil en treårs tid. Her var han det sidste halve år på Goops filial på Gros Bois. Her traf han også hende, som nu er hans sambo – norske Caroline. Hun var fire år som hesteoppasser hos franske travtrænere, blandt andet Franck Leblanc og Dubois-familien. Og hun har blandt andet taget hånd om den franske elitetraver Up And Quick.
Efter tiden hos Goop rejste Philip og Car et halvt år til Australien, hvor de arbejdede hos nogle trænere og fik lært sig lidt om harness racing down under – her afvikler man som i USA udover travløb mange pacerløb.
I og med at grandonklen Anders Bredberg har passeret de 80 somre og – trods sin uspolerede åndsfriskhed – har fået en smule bøvl med bentøjet – er det nu bestemt, at Philip Di Luca skal overtage driften af stutteriet og føre det videre, samtidig med, han også holder på med travtrænergerningen.
– Ja. Det er det set up, jeg ser for mig. Som træner vil jeg bare stå for træningen, så må andre overtage linerne i løb. Jeg bruger min gode ven Andreas Lövdal som førstevalg. Han holder lige nu til her på Norrby Säteri med sin håndfuld heste, ja, han bor her også, mens han arbejder deltids hos Timo Nurmos. Han pønser på at blive selvstændig til sensommeren, hvor han så vil indløse A-licens. Han vil til at begynde med nok have træningskvarter her. Vi har jo ligeudbane, sandbane og en bakke-slinger.
Lader andre køre
Philip, der i dag er 27, er jo fra helt ung oplært i opdrætteri, altså at tage imod føl, udvikle disse i deres første leveår og også tage hånd om følhopperne under drægtighedsperioden, alt det.
– Ja, modsat mange af mine studiekammerater på Wången, så måtte jeg dér først for alvor lære at spænde for til væddeløb, at køre selve væddeløbene og så videre. Jeg tog min licens på Wången. Men når jeg skal tage vare på en opdrættervirksomhed og en trænervirksomhed samtidigt, så tænker jeg, det er fornuftigt ikke også at gabe over kuskerollen, forklarer Philip Di Luca.
Fredagen før Elitloppet viste duoen Di Luca og Lövdal, hvad de virkelig dur til. Her kørte Andreas Lövdal Thai Swagger, som Philip Di Luca har i sin varetægt, til en soleklar sejr.