Femåringernes dyst i Lord Valentines Mindeløb på BioCircle Arena i det nordvestjyske udmøntede sig i en staldkammerats-dyst, nemlig mellem megafavoritten Seven Nation Army med Bo Westergaard og dennes staldmand Nicklas Korfitsen med I D Exceptional. Det var den sidstnævnte, der til de flestes overraskelse trak det længste strå.
Nicklas havde tidligt I D Exceptional i spidsen af feltet, mens Seven Nation Army var havnet lidt bagude som fjerde i feltet, der lå som perler på en snor. Med godt en omgang tilbage tra Bo sin hest ud og gik frem og udfordrede staldkammeraten, som dog svarede sin inderbane op og kunne glide til en kort, men forholdsvis sikker sejr i behørig afstand fra de øvrige.
Som i de andre Musketeerløb var der 60.000 kr. til vinderens ejer. Camel Bankheira.