Aikio er nu kollega med sin tidligere staldpige, idet de begge nu er trænere af Travkompaniets heste – det vil sige, at Menhammars og Travkompaniets heste er blevet delt ud på de to trænere.
Lisa Skogh har i alt femten heste i sin varetægt, heraf otte, som tilhører Travkompaniet, mens de resterende hidrører fra eksterne hesteejere.
Blandt de heste i Lisas varetægt, der kommer fra Menhammar og Travkompaniet, er Alone (Maharajah – Quarantine v. Varenne) med knap 1,9 mio. svenske kroner på kontoen og bedste tidsnotering 1.11,0 am.
– Ja, han er jo en hest, der har gjort det godt, men efter at han har holdt pause er det lidt svært sådan lige at finde løb til ham, men vi har fundet et løb til ham på Axevalla Pinsesøndag, fortæller Lisa Skogh.
Lisa Skogh på vej ud med en hest, der skal motioneres
Lisa Skogh stammer fra Värmland, hvor hun er vokset op på en lille lokalitet, der hedder Svanskogh og er beliggende i Säffle-området. Fra femårsalderen har hun og en veninde, Kim Boström, fulgtes ad med interessen for heste. De begyndte at ride små heste, og som de blev større, begyndte de at hjælpe til hos venindens farfar, der havde travheste, hvor de blandt andet ofte red hans heste i træning. De to veninder fulgtes ad gennem skoletiden, havde hestene som fritidssyssel og i gymnasiet valgte de begge hestelinjen. Da de var færdige her, begyndte de som staldpiger, Kim hos Jan Olav Persson, hvor hun stadig er den dag i dag, hvor hun passer koldblodsheste.
Fem år hos Moberg
Lisa begyndte som staldpige hos Jonas Moberg, hvor hun arbejdede i fem år. På et tidspunkt skulle han have en væddeløber til USA, og Lisa fulgte med over for at tage hånd om den. Siden blev hun i Amerika i to år, hvor hun var hos træneren Jonas Czernyson og siden et halvt år i Canada hos træneren og nordmanden Harald Lunde.
– Det var en tid, hvor jeg som ganske ung var langt væk hjemmefra og måtte klare meget på egen hånd, altså også lære at tage vare på mig selv – både i arbejdet som staldpige og i livet som almindeligt ungt menneske, og det udviklede mig i høj grad personligt, og jeg opnåede ret hurtigt en voksen modenhed. Jeg tror, det har betydet meget for mig som person, og den udvikling har måske også sat sig spor i min rolle som hestepasser og som selvstændig travtræner, lyder det ganske selvbevidst fra Lisa.
Opslagstavle over dagens opgaver for hver hest i Lisa Skoghs stald
– Til at begynde med gjorde jeg mig ikke de store tanker om min fremtid, uden den skulle handle om heste. Men for 3-4 år siden begyndte tanken om at blive travtræner at tage form i mig, men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive det på Menhammar, hvor jeg altså har arbejdet i mange år som staldpige. Det er helt fantastisk, og det føles som en drøm – en drøm, jeg ikke rigtigt turde drømme, men som alligevel nu er gået i opfyldelse, lyder det fra Lisa, der fortsætter:
– Jeg kom til Menhammar og Stefan Hultman i 2009. Her kom jeg hurtigt til at passe Maharajah, dengang staldens store stjerne-væddeløber. Han vandt jo mange løb, men det svenske derby i 2009 og Prix d’Amerique i 2014 er vel højdepunkterne. Jeg fik Maharajah som pashest et par måneder efter derbysejren. Selv sætter jeg sejren i Olympiatravet på Åby i 2013 ganske højt også, for her var det, han efter nogle mellemresultater viste, at han langt fra var færdig som væddeløber, hvad mange såkaldte eksperter inden for travet ellers dengang gav udtryk for. Og efterfølgende kom jo så sejren i Prix d’Amerique.
Fælles middagslur
På kontoret på Menhammar Stuteri hænger denne billedkavalkade over Maharajahs triumf i Prix d’Amerique 2014. I forgrunden til højre ses grønklædte Lisa Skogh – dengang oppasser for Maharajah
Om tiden med Marahaj fortæller Lisa:
– Maharaj var ikke så vanvittigt imponeret af mig i begyndelsen. Han var meget nonchalant over for mig. Han syntes, jeg var da okay, men så heller ikke mere. Men jo mere vi kom til at rejse sammen, jo mere sammensvejsede blev vi. Vi fik et ganske specielt forhold, fordi vi var sammen, hvor vi mange gange var overladt til at være sammen kun os to.
– Jeg mindes særskilt de perioder under det franske vinter-meeting, hvor vi altid boede på det franske travpalads Grosbois. Vi sov ofte til middag sammen, Maharajah og jeg. Maharajah havde altid for vane at tage en lur efter frokost. Og så plejede jeg dér midt på dagen at gå ind og lægge mig og tage en blund ved siden af ham. Jeg havde da mange venner på Grosbois, men netop på lunchen, da var jeg der for ham. Jeg elskede Maharajah, og det gør jeg fortfarende. Vi er rigtige kammerater. Vi lå i boksen og hyggede os efter frokosten. Han havde masser af spåner i boksen. Det var blødt og skønt.
Lisa vasker Con Te Partiro af efter dagens motion
Der satses på de unge
Annika Lindblom har i mange år været på Menhammar Stuteri, hvor hun blandt andet tager hånd om mange administrative opgaver, herunder forvaltningen af Travkompaniet. Annika fortæller:
– At Lisa Skogh er ansat her på Menhammar skal blandt andet ses i lyset af den ungdomssatsning, Menhammer med ejerfruen Magareta Wallenius-Kleberg har kastet sig over. Derfor syntes Margareta, at det så godt ud i den forbindelse at give den unge kvinde Lisa Skogh muligheden, men det er selvfølgelig også, fordi Lisa er så kompetent inden for sin metier, som hun er.
Annika Lindblom
Her føjer Lisa til:
– Travsportens udfordring lige nu er at få fat i de unge – virkelig at få fat i de unge, men også få fat i nyt folk i det hele taget, for derved at få flere til at gå til trav og flere til at investere i heste. Og der er også mangel på hestepassere, så alene af den grund er det vigtigt at få flere unge til at interessere sig for travsporten.
Lisa Skogh og personale træner løs på Menhammar
At drømme skal man have lov til
Selv om Lisa allerede har oplevet mange store øjeblikke i sit virke inden for travsporten, så besidder hun fortsat sulten på at få lov til at opleve mere. Hun har stadig store drømme:
– Jeg drømmer om selv at kunne træne frem en hest, som kan hævde sig i de store sammenhænge. Jeg er helt på det rene med, hvor svært det er, og hvor meget der skal gå i hak. Men det er min drøm nu, at stå som træner for en storløbsvinder, som man helt selv har ført frem fra grunden. Jeg ved ikke, om det er at drømme for stort, men jeg synes, man skal have lov at have drømme, slutter Lisa.
