Præsentation
Flemming Jensen har siden 1. maj 1994 været træner på travbanen i Aalborg, hvor han stadig er tilknyttet, men perioden har været afbrudt af nogle års ophold, hvor trænervirksomheden har været henlagt til først Axevalla og siden Åby i Sverige. Han har sine stalde og træningsbaner på en ejendom nær ved Hjallerup i Vendsyssel. Han har to gange vundet Dansk Trav Derby. Det var med Esterel Sunset og Okay Bee, hhv. 2001 og 2010. Han har bl. a. også sejret i Harper Hanovers med Tøjeksperten, og af heste, som har været med til at profilere Flemming Jensen som træner og kusk, kan nævnes Enjoy Engholm, Sleipner, Local Conch og Slide So Easy – for nu bare i kronologisk orden at tage én fra hvert af de fire årtier, Flemming Jensen har virket. Men listen over heste med stolte meritter fra Flemming Jensens stald er alenlang.
Flemming Jensen er født og opvokset i Nordjylland, og en stor del af sin kunnen inden for travsporten fik han fra amatørtræneren Erik Nielsen i Lemb, hvor han kom, fra han var helt ung og frem til, han begyndte som amatørkusk i start-firserne.
Flemming Jensen har sine helt egne meninger om hvordan man træner travheste og managerer dem, idet han dog er meget inspireret af førnævnte Erik Nielsen fra Lemb samt af Takter-familien med Bo W. Takter i front.
Som den hestemand, Flemming Jensen er, går det i al snak om travsport med ham igen og igen som et omkvæd, at stort set alt skal ske på hestens præmisser. Men Flemming Jensen har også gjort sig overvejelser om det renommé, travsporten og dens udøvere har. Flemming Jensen går lige til sagen:
Bortdøm alkohol
– Vi er jo afhængige af de svenske spillere. Og svenskerne er derfor Interesseret i, hvad vi danskere laver. Nordmænd og svenskere tror – det vil sige, de har den fordom – at danskerne drikker umådeholdent.
Flemming Jensen illustrerer sit udsagn med følgende episode:
– Den allerførste løbsdag, hvor der var samkøring med Sverige, ser man på TV-transmissionen fra den danske bane i baggrunden en ekvipage køre over på inderkredsen midt under et løb. Svenskerne og nordmændene var ved at gå bagover, kan jeg fortælle.
– Jeg skulle køre nogle dage efter i Sverige, og et par dage forinden ringer der nogle journalister og spurgte til mine chancer. Journalisterne spurgte så til sidst: ’Ej, er I blevet ædru i Danmark?’ Det var møntet på den episode fra den der samkøringstransmission, hvor de havde bemærket den der ekvipage, der kørte fra staldene og ind på inderkredsen under et løb.
– De svenske journalister mente jo, at alle sikkerhedsforanstaltninger var tilsidesat, og det mener jeg jo for så vidt også, de har ret i. De er sikre på, at danskerne har bilerne fyldt op med alkoholiske drikkevarer.
Flemming Jensen forklarer videre:
– Det bidrager heller ikke til renommeet, når vinderekvipagerne på nogle travbaner i Danmark får en sixpack med det lokale bryggeris produkter at tage med ud på æresrunden i stedet for blomster. Det er ikke et heldigt signal.
– Det bliver jo svært at få svenskerne til at spille på løb i Danmark, idet de vægrer sig, hvis de har et billede af, at alle danskere er alkoholafhængige, og ikke systematisk foretager alkotest. Uanset billedet er nok så misvisende.
– Faktisk tror jeg ikke, at det findes andre steder i hele verden: at man må varme på inderkredsen under løb. Jeg tror heller ikke, de her i landet kan finde ud af at lave det om. Men sikkerhed bør være første prioritet.
Omdømme
Om hestevæddeløbssportens renommé siger Flemming Jensen:
– Sportens ledelser forekommer ikke nok opmærksom på de kræfter i samfundet, der vil hestevæddeløb til livs. I Sverige er der stærke kræfter, der kæfter op om, at dyrevelfærd og hestevæddeløb ikke hører sammen. Jeg har omtalt det over for vore ledelsesorganer, men svarene derfra lyder, at det tror de ikke på bliver en reel trussel.
– Jeg ved, at i et land som Sverige, hvor travsporten har en vis pondus, er der alligevel mange, som er imod, at der bliver afviklet hestevæddeløb. Der er faktisk en del svenske dyrlæger, der har ytret sig imod at afvikle hestevæddeløb.
– Hvorfor ikke køre uden pisk? Det kan vi godt. Så siger man: ’Jamen det gør de jo i Norge, og se hvordan de hopper og vugger i sulkyen – det ser Herrens ud’. Okay. Så siger jeg: ’Da må man bare lave en regel om, at sådan må man ikke te sig i sulkyen, altså sidde og hoppe og gynge. Så må man uddele bøder’.
– Hvis det er sådan, at pisk er lig med ballade i medier og opinion, og ingen pisk er lig med ingen ballade i medier og opinion – jamen, så kør dog uden pisk.
Antal baner
Nogle siger, at det var jo egentlig nok med kun én bane i Danmark. Fordi hestevæddeløb er blevet en TV-sport. Hvad mener Flemming Jensen?
Han svarer:
– Det er nok at stramme den med kun én bane i Danmark. To baner – foruden Bornholms – vil nok være godt. Det er temmelig sikkert billigere, end man tror med finansiering. Lægger man det i forbindelse med indkøbscentre og sådan nogle ting, så der foregår meget andet end trav, så vil det givetvis kunne tiltrække store tal af tilskuere.
– Lige nu ser det skralt ud for sporten. Dem, der er tilbage, det er dem, vi ikke kan jage væk. Så jeg tror ikke, opdrættere og hesteejere i de forskellige regioner forsvinder, bare fordi deres bane nedlægges – alle vil køre efter det sted, hvor de kan deltage.
– Det optimale må være to baner i Danmark – tre med Bornholm, som jo har specielle forhold. Hvis de to hovedbaner laves rigtigt, så kan folk føle sig velkomne. Der skal gerne være den rette varme i stalden. Komfortable forhold til røgt og pleje af hestene lige før og efter et væddeløb, samt rette faciliteter for de aktive og inspirerende faciliteter for tilskuere, der kan hente adspredelse, hygge, sjov og spænding på en løbsdag.
– Jo mere vi holder sammen, jo bedre skulle det blive – med sponsorer og alting. Jeg er med på, at vi inden for sporten har divergerende meninger og opfattelser, hvilket jo sådan set i sig selv skulle være sundt. Jeg appellerer dog til, at man med respekt for hinanden alligevel arbejder frem mod fælles forståelser og fælles løsninger frem for at grave skyttegrave, slutter Flemming Jensen.
Interviewet forekommer i “Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.
