De dosseringer, man har på travbanerne i dag, er ikke gearet til de farter, hestene præsterer.

Banerne er bygget til en dimensionerende hastighed i kurverne svarende til en fart af 1.21.

Ydermere må man gå på kompromis med dosseringsgraden  på grund af noget, der hedder stablingsvinklen.

Sådan lyder det fra sagkundskaben.

Alt det kan du læse mere om i ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”, hvor ingeniør Lars Sandström redegør for disse forhold.

Ingeniør Lars Sandström er repræsentant for sagkundskaben vedrørende konstruktion af travbaner – her ses han i dialog med en af sportens udøvere. Foto: Privat.

Man kan ifølge sagkundskaben kompensere for disse forhold ved at lade være med at gå under en omkreds på 1400 m. når man anlægger en travbane. Nya Jägersro i Malmö er netop dimensioneret til 1400 m i omkreds. Lars Sandström er manden bag Sveriges travbaner og også manden bag Nya Jägersro, hvor han har taget al sin erfaring og al ny viden med ind i projektet.

For små baner med forkert dosserede sving belaster travhestenes bentøj og fører ofte med sig galopture i travløbene eller skader, når det går værst., viser al forskning på området.

Link til rapport her.