Tæt opad Djurs Sommerland på Djursland ligger et lille gulkalket bygningssæt med stuehus og staldbygninger og med en række hestefolde knyttet til.
På dette idylliske sted residerer parret Pia Kruse og Claus Rasmussen. Deres store hobby er travheste. De råder over hele ti af slagsen.
– ”Den dér! Den får I ikke en skid ud af!” Det udsagn ofte efterfulgt af en latterliggørende hånlatter, det er næsten det værste, nogen kan ytre over for os. Så er vores kamp-gén tændt. Så går vi i krig. Vi skal vise dem! Så bliver vi udfordrede og stædige og vil absolut bare vise, at det kan vi altså godt. Vi tror på alle vores heste – men hvis vi ikke tror på dem – hvem skulle så?
Sådan lyder det fra en sammenbidt Pia Kruse, hvis blik dog også afslører en ironisk selvindsigt, for hun kan godt finde på at følge op med følgende:
– Det kan jo blive dyrt og tidskrævende at have det sådan.
Og efter en tænkepause, der viser, at det er nok ikke noget, hun og Claus tænker at lave så meget om på:
– Men det er skønt, når vi lykkes.
Løsningsorienteret
Pia Kruse er vokset op i travmiljøet. Hendes far landmanden Jens Erik Kruse fra Mørke har haft travet som en altoverskyggende hobby, og da Pia som voksen skulle forsørge sig selv gennem hendes arbejde hos gartnerikoncernen Gasa, valgte hun at blive boende i Mørke og pendle til Tilst i Århus i stedet for at flytte til storstaden for så alligevel hver dag at tage hjem til far for at træne heste.
– Ja, jeg kunne da ikke undvære hestene og ville alligevel være hjemme hos far og deltage i træningen af hans heste.
Pia var altså startet som kontorelev hos Gasa, men ret hurtigt opdagede virksomheden Pias mangeartede talenter. Snart var hun fastansat med ansvar for debitor-porteføljen, inden hun så ved tilfældighedernes spil lod sig kaste over virksomhedens It .
– Det var spændende med den her nye teknologi, hvor der altid var nye udfordringer, hvilket tiltalte mit trouble-shooter instinkt og dermed gav mig stor jobtilfredsstillelse. Ingen dag på jobbet er lig med den foregående. Det trives jeg med, og næste år kan jeg fejre 25-års jubilæum i firmaet.
– Men it-udfordringerne afholdt ikke Pia for også at kaste sig over andre små jobs. Fra 2000 og femten år frem har hun været fitness-instruktør i Hornslet Motionscenter, og et års tid omkring 2009 arbejdede hun som weekend-afløser på værtshuset Stoppestedet i Hornslet. Principalen her var Claus Rasmussen, og det gik hverken værre eller bedre, end at Pia og Claus med tiden blev kærester.
Claus
Pia
Claus beretter:
– Ja, vi havde kendt hinanden i cirka en to års tid, da Pia pludselig siger: ”På søndag skal vi på Jydsk Væddeløbsbane. Min far skal starte nogle heste derinde. Hvad siger du til det?”. Og jeg svarer: ”Det skal vi bare ikke. Hvis jeg kommer derind, går der ikke engang en uge, så har jeg købt en travhest.”.
Så skyder Pia ind:
– Claus viste sig så også at have en fortid med travheste. Han havde på det tidspunkt, hvor vi mødte hinanden, været ude af sporten i omkring tyve år, men før det var han som dreng og ung mand knyttet til amatørtræneren Vagn Nordby Kjær, som jo holdt til på Claus barndomsegn, dvs. det vestlige Djursland omkring Rodskov og Rønde.
– Og ja: Vi fulgte da begge med far til væddeløbene hin søndag.
Claus supplerer:
– Og der gik ikke én uge. Så havde jeg erhvervet en travhest.
Han slår en stor latter op og fortsætter:
– Speedy Kåsgård, tror jeg den hed. Men den var så doven, at vi til sidst sendte den op til Pias niece som ridehest. Men så kom der andre til. Det er trods alt skønt at have en fælles interesse, når man er et par.
Claus fortsætter:
– Vi var jo ikke flyttet sammen endnu på det tidspunkt, men vi havde jo brug for en boks til vores traver.
Pia:
– Så jeg spurgte far, om vi ikke kunne leje en boks hos ham. Han fôr helt op i det røde felt: ”Hvad F….. tænker I på? Ved I, hvor dyrt det er have en travhest. Er I rigtig kloge?!”, gjaldede han. Jeg sagde: ”Jamen far, du er jo selv lidt skyld i det. Du har jo taget mig med til væddeløb, siden jeg knapt kunne gå. Jeg er blevet bidt af det.” Efter et par dages skumlen, lød det: ”Så kun den ene!” Men det blev da til flere stykker, vi havde gående hos ham, inden vi flyttede for os selv. Og han nød det jo. Så kom vi jo næsten hver dag og deltog, og så havde han også selskab og nogen at dele det hele med. Da vi flyttede, så klagede han sig jo også lidt: ”Så skal jeg jo gå her alene…”
Knytter bånd til hestene
Et andet syndrom, parret Pia og Claus slås med, udtrykker Pia i følgende udsagn:
– Når vi har fået slæbt en hest til huse, kan vi ikke nænne at skille os af med den igen.
Hun erkender dog, at de med tiden er blevet bedre til at være realistiske, for ellers ville det vrimle med heste overalt på ejendommen, og det er der simpelt hen ikke bokskapacitet til.
Lige nu har parret ti heste opstaldet. Der har dog været flere heste gennem deres hænder i den tid, de har praktiseret travsporten sammen. En af de heste, de har været ærgerlige over ikke at få helt op på den store remskive, var den kapable Trophy d’Amerique.
Claus Rasmussen – igang igen som travmand efter en pause på 20 år
Claus beretter:
– Han var stor og havde en kringlet gang. Forbenene blev løftet højt under travaktionen, så højt, at han kunne ramme sig selv midt på underbenet med hoven, hvilket han gjorde, så han fik afskrabninger, og det kunne bløde.
– Jeg lavede nogle specielle gamacher til ham, og det fungerede lidt, men når kravene i løbene blev skærpede, så var det alligevel ikke helt ideelt. Vi fik ham så behandlet og derefter svømmetrænet på Hammerthor, men det var ikke en god disposition til netop ham, idet svømmetræningen forværrede hans rygproblemer. Vi behandlede ham meget, og det skulle vi nok have ladet være med – han skulle bare have haft lov til at udføre sin egen kadence. Sådan kan man blive bagklog.
Laserterapi
Ud over at arbejde for Gasa og have travet som en dominerende hobby, så får Pia også tid til en lille ’neben-an-der-bei-geschäft’ som laserterapeut. Hun driver ganske enkelt enkeltmandsvirksomheden PK-Laserterapi.
– Det er faktisk Birgitte Mønster, jeg kan takke for mit kendskab til Laserterapi – for det var hende, der for tre og et halvt år siden fortalte mig begejstret om, hvad den kunne, og at de brugte det til deres heste i Mønsters træningsstald.
– Jeg har jo, som jeg har fortalt, interesseret mig for sundhed, fysiologi og træning – både af mennesker og dyr, og jeg spidsede straks øren. Sådan et apparat måtte jeg også have. Det fik jeg, og gennem at studere vejledningerne, der fulgte med og følge nogle få kurser, kastede jeg mig ud i det. Jeg har sidenhen dannet mit eget lille firma, PK Laserterapi, så jeg ud over at behandle mine egne heste også tager andres heste i behandling samt behandler på mennesker. Det er især sårskader, arvæv, overbelastninger af muskler og led, jeg behandler, men mange andre lidelser har godt af laserterapi – f. eks. kan visse allergiformer og eksemer holdes nede.
Pia er laserterapeut. Her er det Dallas, som nyder godt af behandling med laserterapi
Følhopperne
Claus giver her et indblik i de to følhopper, parret råder over:
– Cocochanel Vincent er en hoppe, vi havde store forventninger til. Hun havde fart, og viste os også i glimt hvad hun indeholdt, men til sidst måtte vi opgive da hun blev for farlig, da hun lagde an til at ville slå for vogn. Vi havde mange overvejelser omkring lejemålet og opdrætteren var oprindelig sindet at tage hende tilbage, men havde så i mellemtiden fået stalden fuld, så det endte med, at vi beholdt hende og nu bruger hende som følhoppe. Hun er i fol ved O’Grady og venter føl til april.
Pia indskyder:
– O’Grady er en hingst, som især Claus altid har haft et godt øje til.
Pia med Shadet (tv) og Cocochanel Vincent
Claus:
– Tinghøj erhvervede vi for nogle år siden fra opdrætteren Carl Erik Graunkjær. Vi ville først ikke have hende – men opdrætteren tilbød os hende på så gunstige vilkår, at vi havde svært ved at sige nej, for hun var jo en fin og nem hoppe. Vi mødtes med Carl Erik omkring nytår til en kop kaffe efter en god sæson, hvor hun allerede i tredje start for os satte ny rekord 13,3 – så han havde et afkom mere hos Jan Friis, han syntes, vi skulle se, om vi ikke også skulle have: nemlig Amalie Tinghøj.
”A’høm, det har vi ikke lyst til at investere i lige nu”, begyndte jeg. ”Ja’m det er samme vilkår som med Tinghøj – hent hende og se om det ikke er noget for jer”, og det endte med, vi tog op og beså hende, og så kom vi da også hjem med hende. Fortrød heller ikke dette køb, da Amalie ret hurtigt præsterede med sejre for os. Hun blev desværre ramt af Borrelia for halvtandet års tid siden, men vi håber, vi kan få hende på ret køl. Ellers må vi overveje en karriere i avlsboksen for hendes vedkommende – her skal vi dog tænke godt efter, for vi har jo ikke plads og kræfter til mere end ti heste.
Pia:
– Tinghøj har føl fra 2019 efter Cash And Go. Det har vi døbt Highwaytohell Cash
Pia og Tinghøjs føl Highwaytohell Cash hilser på hinanden i stalden
Da capo
I januar i år skete det så igen. På opfordring fra Carl Erik Graunkjær overtog Pia og Claus vallakken Diamant Tinghøj, som den tidligere ejer ikke ville fortsætte med.
– Ja, forklarer Pia og fortsætter:
– Det er på samme vilkår som de to andre Tinghøj-opdræt, vi har erhvervet. Diamanten startede i Skive i lørdags, og blev fjerde efter en ganske godkendt præstation. Det lader til, at min laserbehandling på ryggen samt i et bagben, hvor han tilsyneladende havde noget arvæv, samt skoskift har været til nytte for ham, og vi håber, det kan fortsætte i samme stil. Han starter næste gang i formløb i Billund den 1. marts – på sigt håber vi, han igen kan starte i klassen. Men han må godt lige vise, at de gode takter fortsætter, førend vi forsøger os dér.
Dallas og C Monde følger fra deres fold nysgerrigt med i omverdenens hændelser
Pia og Claus stald består af:
AMALIE TINGHØJ 8 år hoppe 35,250
C MONDE 6 år hoppe 10,700
COCOCHANEL VINCENT 6 år hoppe 18,472
DIAMANT TINGHØJ 5 år vallak 19,550
DIANA MILL 5 år hoppe 3,700
DIGEMENT M P 5 år vallak 3,000
SHADED (SE) 9 år vallak 80,758
TINGHØJ 10 år hoppe 138,529
DALLAS 5 år vallak ust.
HIGHWAYTOHELL CASH 1 år hingst ust.
Claus overvejer også at tage B-licens, og som Pia vil han gerne på DTC’s grundkursus. Det er lige det med at få det passet ind, når man har fast arbejde både uden for og inden for hjemmets rammer. Claus har haft arbejde som værtshusholder og taxa-driver, men er lige nu beskæftiget ved Danpor i Hornslet hvor han arbejder som maskintekniker.
Claus har god kontakt med hestene – her er det Digement M P han er i samtale med. I baggrunden overværer Pia samtalen
Føllet Highwaytohell Cash muntrer sig en vinterdag i folden
