Timo Nurmos fundering:

Mange steder er man ifølge Nurmos omhyggelig nok med at passe væddeløbsovalen, men kommer til at glemme staldterrænnets underlag. Får man ikke has på knolde og sten og småhuller her, kan det gøre hestene halte, hvis de rammer ned i sådanne ting – det kan være værst med den her sag om vinteren, hvor der ofte kan ligge isflager og isklumper rundt om på staldterrænet.

 

 

Flemming Jensens kommentar til Nurmos’ fundering om staldterræn – underlag:

”Nurmos har selvfølgelig ret i, at der ikke må slækkes på kravene til underlaget på staldterrænet. Generelt set er disse forhold i orden på danske baner undtagen én. Skives staldterræn er nemlig under al kritik. Det ligner en gårdsplads. Jeg forstår simpelt hen ikke, at de vil finde sig i det dernede. Vi skal igennem en værre omgang sten, inden vi kommer ud på banen. Det sker næsten hver gang, at man finder heste med sten i strålen under hoven. Man skal ikke køre på sten, men stenmel kan være fin nok. Skive er altså gået helt amok.”

 

 

 

 

 

Ken Ecces kommentar til Nurmos’ fundering om staldterræb – underlag:

”Engang var trænerne jo stationeret på banerne, hvor de udøvede hverdagstræningen. Men nu er trænerne jo flyttet ud til træningscentre og til egne gårde. Derfor har vi i Danmark det staldterræn, som vi har. Det kunne måske være bedre, men det er heller ikke forskrækkeligt – det er sjældent, sten og andre løse ting generer – måske undtagen i Skive, hvor der efter de flestes mening nok er lidt for mange småsten rundt på staldterrænet.

Jeg har lagt mærke til, at på Vincennes i Frankrig finder man gummi næsten overalt på arealerne rundt opstaldningsboksene.”

 

 

 

 

 

Ovenstående er en del af ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.

Foto Timo Nurmos: Jeannie Karlsson, Sulkysport
Foto foroven af staldterræn på Skive Trav: Kjeld Mikkelsen
Foto Flemming Jensen og Ken Ecce: Kjeld Mikkelsen