For ti år siden begyndte Ernst Gamst Nielsen at interessere sig for travet, idet han kom en tur med ud på travbanen, hvor han hurtigt blev gode venner med opdrætterfamilien Christensen fra Stutt. Flamingo i Vemb ved Holstebro.
For tre år siden tog Ernst Gamst Nielsen så licens sammen med sin søn Asger Sibuhr.
Lige nu råder han over Dolly Skovbo og Geronimo Flamingo.
For et par siden fik han fat i Geronimo Flamingo, som netop er opdrættet på Stutt. Flamingo.
– Jeg koncentrerer mig om at træne mine to heste, så må professionelle tage over i løbene. I aften er det verdensmesteren Birger Jørgensen, der varetager opgaven, når Geronimo Flamingo skal gøre sin livsdebut, som samtidig er første start i sæsonen for mig som amatørtræner, fortæller Ernst Gamst Nielsen og fortsætter:
– Jeg har, efter licensen var i hus, kørt ét løb, men da var jeg nær ved at køre en anden mand ned, så jeg tænkte, at jeg skulle nok bare koncentrere mig om at træne. Og det er jeg tilpas med. Jeg hygger mig virkelig med at holde mine to heste i gang.
Ernst Gamst Nielsen
Karetkørsel
Ernst Gamst Nielsen havde længe en skal vi sige lignende hobby, altså en hobby, som involverede heste. Han havde såkaldte køre-heste i form af ponyheste, og han kørte karet med et tospand af ponyer for.
Men det holdt han med for netop ti år siden.
– Jeg har jo kørt mange år med karet, og jeg var da så god til det, at jeg hjemførte to Danmarksmesterskaber i denne disciplin med ponyer.
– Man kører en strækning på ca. tyve kilometer med syv forhindringer indlagt. Hver forhindring bestod af syv porte, som var malet hvid på venstre side og rød på højre side. Når man kører igennem en port, skal man have den røde port på sin højre side. Sådan et løb bød jo på små halvtreds udfordringer – 49 porte i alt for at være helt nøjagtig. Så jo ældre jeg blev, jo tiere blev jeg diskvalificeret – netop fordi jeg ikke fik den røde side til højre, og det var jo skidt.
– Så dér var det, jeg fandt ud af, at jeg måtte skifte kurs. Så kastede jeg mine øjne på travet. Jeg tænkte, der var det bare lige ud ad vejen og så bare følge med rundt, når man først var kommet af sted. Men helt så ligetil var det jo alligevel ikke. Men jeg hygger mig med travhestene og sørger for, de får motion nok i dagligdagen.
– Det var egentlig meningen, at Knud Christensens søn Lasse skulle køre Geronimo Flamingo. Det havde ligesom ligget i aftalen, og det gør det sådan set stadig, men vi fik fortalt, at ifølge reglementet kan Lasse kun køre, når vi starter i Skive, og det er jo ikke altid, det lige passer ind.
– Min anden travhest, hoppen Dolly Skovbo, holder lige nu skadespause, og hun har gjort fem starter, men er nu rekonvalescent. Der går mindst tre måneder, før hun er klar, så det bliver et 2022- projekt med hende. Indtil videre tegner det godt.
Sød – men var løbet sur i det
Ernst søn, Asger Sibuhr, arbejder som bilinspektør ved Rigspolitiets Tungvogncenter Syd i Kolding. Han skaffede sig I foråret hesten Chandon fra Nykøbing Falster. Han købte den af Stald Panamera, som også har opdrættet ham. Han har været lidt rundt ved professionelle i Danmark, nærmere bestemt Christian Lindhardt og Rene Jonassen, og i Sverige hos Jimmy Ehlers og dennes bedre halvdel Jeannette Holmskov. Den har tjent stort set eksakt 200.000 dkr.
Asger Sibuhr
Chandon debuterer i sit nye regi aften i Billund i syvende løb. Hvor Asger Sibuhr skal være kusken, der får den med rundt, og for hans vedkommende er det også årsdebut.
– Jeg har gået og værnet om Chandon siden anskaffelsen. Han var løbet lidt sur i det med travløb. Jeg har nu forsøgt at pleje ham og gyde nyt liv og ny gnist ind i ham. Kommer han godt med rundt og er med feltet hjem, så er jeg tilfreds. Vi skal lige så stille se, om han kan finde glæden ved at løbe travløb igen, for den har han ellers mistet. I det daglige er han verdens sødeste hest og gør alt det, man siger, han skal.
Den 49-årige bilinspektør Asger Sibuhr bor med sin familie i Eltang mellem Taulov og Kolding. Han har kørt i alt fem løb i karrieren med en tredjeplads med Dolly Skovbo som bedst. Chandon er opstaldet på gården hos faderen Ernst Gamst Nielsen.
Stædige rader
I forspændingsstalden i Billund, hvor Geronimo Flamingo og Chandon bliver udselet, befinder sig også amatørkusken Erik Bisgaard, som er nær ven af Ernst Gamst Nielsen og sønnen Asger Sibuhr. Erik Bisgård blander sig i samtalen:
– Interessen for travhestene ligger hos de to kamphaner, far og søn. Det er en evig slåskamp mellem de to, for de er lige stædige og holder hver især på sit.
Både far og søn slår ud i stor latter. Asger Sibuhr siger:
– Det er rigtigt. Vi er to stædige rader. Vi vil gerne hver have ret i, at vores måde at gøre tingene på er den rette. Vi er dog ikke mere stædige, end hvis vi finder ud af, at det vi gør, ikke dur, så ændrer vi på tingene. Men det er ikke sikkert vi lige gør, som den anden siger, men først forsøger at finde en helt anden vej.
– Selv om vi ikke har mange år bag os i travets verden, så elsker vi den allerede. Vi er bjergtaget af miljøet!
Geronimo Flamingo omgivet af til højre Ernst Gamst Nielsen og dennes søn Asger Sibuhr. Til venstre holder Ernst barnebarn ti år gamle Aksel snor i treåringen.
Ernst har i mange år været opdrætter af høns af sorten stor sort australorps, men det holdt han for et kort stykke tid siden op med.
Ernst fik en stor industriel kyllingefarm som nabo, og som den gentleman, Ernst nu engang er, ville han ikke risikere, at hans lille bitte hobbybesætning på fem styk fjerkræ skulle tilføre erhvervsvirksomhedens mange tusinde individer smitte.
– Herude på landet, dér forstår vi at samarbejde og tage hensyn til hinanden. Det var der mange i de store metropoler, der skulle tage ved lære af, saluterer Ernst Gamst Nielsen med et blink i øjet.
Asger Sibuhr er som nævnt bilinspektør, og da han bliver spurgt til arbejdsmængden, så siger han, den er or nedadgående.
– Er folk virkeligt begyndt at køre pænere? Spørger vi.
– Næh, svarer Asger, men de kører generelt set ikke så stærkt mere. Men jeg tror, at det næste, der kommer til at fylde vores hverdag, er elbilerne. Jeg er som fagperson bange for, at disse biler med deres kæmpestore batterier med tiden hyppigere vil bryde i brand.
Nå, nu kom vi så ud ad en helt anden tangent, og vi slutter med at aftale, at den snak tager vi, når vi om kort tid når til L-årgangen. Hø-hø.
Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen
