Kæledægger

På visit hos en dedikeret opdrætter. Der går op i det med liv og sjæl. Det samme gælder fænomenet  ´forretningsudvikling´. Det tænder han – næsten – li’såmeget på.

Når man kommer ud i  folden og møder hestene, så slår det straks én, hvor fortrolige de er, hestene, også over for fremmede. De tér sig som små søde hunde: kæledægger.

Det er ikke for at forklejne andre opdrættere: det er en omsiggribende trend fra de seneste decennier om ikke fra før: dagens nye firbenede væddeløbere er altid velafrettede og håndvante. Det er en rar trend, og den er opdrætteren Karl Kristian Guldhammer, manden bag Stutteri Vincent, bestemt en værdig eksponent for.

Dertil kommer, at man også må tilskrive Kar Kristian Guldhammer et vist naturtalent som opdrætter: siden han startede i 2012, har han endnu ikke fået udskrevet en eneste dyrlægeregning på sine følhopper. Ingen af hans heste har i den periode været syge med forkølelse, hoste eller feber. Bank tre gange under bordet!

I 2012 investerede Karl Kristian Guldhammer i tre følhopper, to danskopdrættede, nemlig Gaia Enghave og Kanon Pejsegården samt en svenskopdrættet, Elusive Shine. Hermed skabte Guldhammer grundstammen i sit dengang nyoprettede Stutteri Vincent, og det er siden gået slag i slag med opdræt herfra. Siden er følhopperne Tioga Downs og Dreamabout Vincent kommet til.

– Tre af mine avlshopper, Gaia Enghave, Elusive Shine (s) og Tioga Downs, har i årets første 25 starter præsteret en imponerende flot sejrsprocent på 24 gennem deres afkom Broadway Vincent, Dior Vincent (Norge), Espere Vincent, Dolce Gabbana (Tyskland), Elusive Vincent og Formidable Vincent, påpeger Guldhammer.

Guldhammer er vokset op på en mindre landejendom i Tranum ikke langt fra Jammerbugten. Som barn og ung fik Guldhammer interessen for travsporten. Det gjorde han gennem sin fars onkel og fætter, henholdsvis Chr. og Ove Guldhammer hjemmehørende i Brovst, hvor de havde en landbrugsejendom med gode træningsfaciliteter. Chr. og Ove var mændene bag de mange gode Pan-opdræt, som især Aalborg-trænerne Finn Larsen og Peter Bratholm i tresserne, halvfjerdserne og firserne ofte sås bag med succes.

– Mine to familiemedlemmer havde i storhedstiden over tredive heste. De var såvel hesteejere som opdrættere, og fætter Ove kørte da også indimellem i løbene, fortæller Guldhammer.

– Men jeg var også dengang som nu bidt af fodbold, og den interesse kom til at overskygge hesteinteressen, i hvert fald som aktiv udøver, idet jeg da så ofte det lod sig gøre gik til trav og lod mig underholde som almindelig publikummer, uddyber Guldhammer.

Regionsdirektør

I 2012 søgte hestevæddeløbssporten som led i en igangværende strukturændring af dens organisation en række regionsdirektører, og Karl Kristian Guldhammer søgte og fik jobbet dækkende den nordjyske region med banerne Skive, Århus og Aalborg.

– Det lød spændende. Jeg havde faktisk slet ikke forestillet mig, at jeg skulle havne i netop den organisation eller have heste.

– Men det vækkede samtidig den hidtil slumrende interesse hos mig for igen at få heste mellem hænderne, og så var det, jeg købte de tre følhopper og startede med opdræt af travere, forklarer Guldhammer.

 

Det er så siden blevet til en lang række væddeløbere med opdrætter-signaturen Vincent i navnet.

– Min søn har en forkærlighed for Frankrig, og den kan jeg også godt finde hos mig selv, den interesse for Frankrig, så det er ofte fransk inspirerede navne, jeg anvender, men ikke udelukkende. Jeg lader mig trods alt inspirere bredt, så f.eks. græske Gude-navne også har fundet vej til mit opdræt. Vincent er dog fransk og betyder noget i retning af ’den sejrende’.

– Min opdrætterfilosofi er at skabe nogle væddeløbere, der har forudsætninger for at klare sig i løbene. Jeg holder bevidst omkostningerne nede, hvilket også betyder, at anskaffelsesprisen ikke behøver at være en mangemilliardær værdig. Det betyder blandt andet, at mit valg af hingste ikke ligger i den dyre ende. Men hingsten skal trods alt have en god rekord og en fin karriere ud over gode blodlinjer. Jeg har derfor benyttet  hingste som Orali, Standout, From Above U S, Gigant Neo og Ravenna, bare for i flæng at nævne nogle.

– Jeg håber da på en stjerne iblandt, men jeg forventer som minimum blot, at mit opdræt kan blive  gode, stabile væddeløbere, der kan skabe glæde i dagligdagen hos deres respektive ejere og trænere.

Flyttede rundt

Guldhammer fik som sagt travbacillen i blodet som dreng og ung mand, men fodbolden tog som ligeledes nævnt  over.

– Ja, og jeg flyttede en del rundt som ung grundet uddannelse og jobs. Jeg spillede altid fodbold i den lokale klub, uanset hvor jeg boede. Det var mest i serierne, jeg gjorde mig – det lokale Jyllandsserie-hold eller serie 1.

– Samtidig uddannede jeg mig til revisor. Det var i min hjemby Brovst. Efter den uddannelse tog jeg det grønne bevis på landbrugsskolen i Vejlby ved Århus.

– Herefter drev jeg i en fireårs tid et landbrug på Horsens-kanten. Jeg havde ikke travheste dengang, men spillede fodbold på det lokale seriehold. Af og til var jeg så dengang på Jydsk Væddeløbsbane. Jeg skulle lige snuse til stemningen og måske lige se, om min onkels og fætters opdræt stadig kunne begå sig, hvilket det som regel kunne.

– Jeg fik i ’86 en diskusprolaps og blev lammet i det ene ben. Det gentog sig i ’88. Så jeg måtte kvitte landbruget. Jeg kunne ikke holde til det fysisk. Så tog jeg overbygningen på landbrugsuddannelsen, og så blev jeg økonomikonsulent i en landbrugsforening i Hjørring, den der i dag hedder LandboNord. Dér var jeg så i seks år

– Herefter boede jeg i Odense, da jeg i ti år fra 1996 til 2005 var ansat i 10 år i Realkredit Danmark som erhvervscenterschef. Det var for Region Syd, og den afdeling for realkreditbelåning af godser og landbrugsejendomme. I 2005 blev jeg headhuntet til centerleder for NordVest Agro i Nykøbing Mors, og så flyttede jeg og familien tilbage til Thisted.

I 2006 blev bestyrelsesformand for HF Mors Elitehåndbold og derefter var jeg fra 2007 administrerende direktør for Håndbold Mors-Thy Håndbold, som er en overbygning på HF Mors og Thisted IK og som rykkede op i ligaen samme år, som jeg var blevet ansat. Der var jeg så indtil 2011. Så var det, jeg blev regionsdirektør i hestesporten. Det var jeg indtil 2014, idet jeg samtidig fra 2012 var konstitueret direktør for Jydsk Væddeløbsbane.

– Efter det blev jeg direktør for fodboldklubben i Thisted, Thisted F C Elite og var her til og med 2019.

Kæpheste

Samtidig med det forpagtede Guldhammer Thisted Rideklub, og på den måde kunne han råde over nogle bokse til sine følhopper og deres afkom samt nogle folde. I dag har Guldhammer ikke længere forpagtningen og dermed ansvaret for driften af rideskolen – det er gået tilbage til ejeren. Nu lejer han hos rideklubben blot de bokse og den jord, han har brug for i sin opdrættervirksomhed.

Guldhammer har med baggrund i sin landmandsuddannelse også sine kæpheste som opdrætter. En af dem er foderet.

– Jeg giver mine heste meget grovfoder. De får en meget stråfoder. Jeg har haft heste siden 2012, og jeg har aldrig haft en dyrlægeudgift på følhopperne. Og ja. En kæphest hos mig er også at lade hestene gå ude hver dag – om det regner, sner, hagler, blæser eller solen skinner: det er lige meget. Jeg kender ikke til forkølelse hos mine heste og kolik, hvis mine heste. De har aldrig haft feber – 7-9-13.

– Det, jeg er fascineret af, er selve hestene. At omgås dem og arbejde med dem for at de skal blive fortrolige med tilværelsen som sportsatleter. De enkelte hestes forskellighed i adfærd og psyke er sjov at arbejde med. Det gælder om at kunne komme ind under huden på dem. Nogle er som en hund, andre er mere reserverede, så dem tager det lidt mere tid med, før de er rigtigt håndvante. Tillid er nøgleordet. Og tålmodighed.

– Det er opdrætning, der  er det primære for mig. Jeg nyder at skabe et travhesteliv ud af et føl.

– Jeg ved, hvornår samtlige af mine opdræt starter, om det er i Norge, Sverige, Tyskland eller Danmark. Jeg skriver via e-mails med alle dem, der har købt heste af mig. Vi er ofte i kontakt flere gange om ugen.

– Det er opdrætningen, der har tricket mig. Alle mine heste er forelsket i mig – alle sammen. Jeg har nærhed til hestene gennem snak og omsorg og kærlighed til dem. Jeg har mange følelser for dem. Når der er et mine opdræt, der vinder, og jeg sidder hjemme i sofaen og ser på det over TV, så sidder jeg og hyler. Så er jeg glad og stolt.

– Jeg er ikke tricket af det at køre løb, altså af at være kusk. Men jeg har stor respekt for dem, der gør.

Forretningsudvikler

Da Guldhammer startede med opdræt i 2012, ville han gå med tre følhopper, ikke flere.

– Men  i mellemtiden er hoppen Tioga Downs kommet til, og også Dreamabout Vincent, mit eget opdræt, der grundet en skade måtte stoppe som væddeløber, skal vi nu bruge i avlen, smiler Guldhammer undskyldende på egne vegne.

– I min periode med poster i hestesporten stod forretningsudvikling på menuen over de opgaver, jeg som økonomikonsulent og controller skulle beskæftige mig med.  Jeg var blandt andet med til at skrive oplægget til beslutningen om at skabe selskabet Dansk HesteVæddeløb – DH. Men om tingene er lykkedes helt som forventet, tvivler jeg lidt på, når jeg kigger i bakspejlet. DH har ikke kunnet få den afgørende aftryk og har måttet dele den med Dansk Galop og DTC. Det ser ud til udefra, at der ikke er skabt fælles fodslag om flere af beslutningsprocesserne. Det er vigtigt, at der findes en model med fælles fodslag inden for sporten, ellers lammer det organisationen i forhold til at opbygge en professionel forretningsmodel, som kan løfte sporten med øgede spilleindtægter og andre kommercielle forretningsområder og dermed øgede indtægter til fordeling blandt sportens aktører til følge.

– Man bør – efter min beskedne opfattelse – i hestesporten skele til andre professionelle sportslige organisationer som f.eks. fodbold og håndbold. Her er der en entydig øverste ledelse, der sætter retningslinjerne for klubbernes ageren som deltager i ligaer, divisioner og serier. I f.eks. fodbold er det Divisionsforeningen, som har de kommercielle rettigheder, der udsteder licenserne til klubberne. Klubberne skal opfylde de med licensen forbundne forpligtelser ellers får du ikke lov til at spille og får ikke del i de midler, der er til rådighed. Sådan bør DH, eller hvad man nu vil kalde sportens øverste organ, også udstede licenser til banerne, for at de overhovedet kan afvikle løb. Opfylder man ikke kriterierne, dvs. de fysiske krav til banelegeme og bane- og publikumsfaciliteter, krav til løbsafvikling og mange hundreder andre ting, ja, så lukkes kassen i. Dvs. så bliver præmiepengene cuttet. Man skal stille krav til faciliteter og ikke så meget til organisationsstruktur – den kan man så selv slås med lokalt, for man eksisterer på den her måde mest i kraft af licenserne og opfyldelse af licensbetingelserne. Klubberne har simpelt hen en licensmanual at følge.

Banerne tøvende

– I den af de tre  regioner, man i 2011 opererede med, hvor jeg blev direktør, ville man kommercielt samle Skive, Århus og Aalborg i et driftsfællesskab med en overordnet bestyrelse. Man skulle herigennem kunne koordinere større PR-opgaver, samt indkøbsmæssige opgaver og opnå en synergieffekt. Men efter min opfattelse var bestyrelserne/direktørerne for banerne for stærke til, at denne mission kunne lykkes. Banerne havde tilsyneladende nok i sig selv og ville ikke samarbejde om en ny forretningsmodel. Den forretningsorden, vi opererede med, blev gennemskrevet flere gange, men blev aldrig underskrevet. I de tre år, regionstanken bestod, holdt vi mange bestyrelsesmøder, uden forretningsordenen blev godkendt og underskrevet. Den blev hele tiden behandlet og ændret, men ingen enighed blev opnået mellem banerne. Det var HFF, med Jens Ulrik Nielsen som direktør og Bent Knie-Andersen som bestyrelsesformanden, der sad på pengekassen og bevillingen, og til sidst lukkede og slukkede de for regionsmodel-projektet.

– Man opgav så fra HFF den ide med regionerne, og så blev der tegnet en ny model for organisationen. Det var mig, der fik opgaven i første omgang og jeg udarbejde forslag til en ny model, hvor trav og galopsporten gik sammen på flere niveauer – det blev så DH-modellen, organisatorisk, med en kommerciel forretningsdel ved siden af. Blev den så en succes? Kan man spørge. Ikke just helt – beslutningsprocesserne og hvem gør hvad er tilsyneladende aldrig blevet helt afstemt mellem forbundene Dansk Travsports Centralforbund (DTC) og Dansk Galop (DG) og selskabet Dansk Hestevæddeløb (DH). De har stadig for meget autonomi, og det svækker Dansk Hestevæddeløb. Der skal være en stærk øverste ledelse, som suverænt sætter dagsorden.

– I dag har DTC noget magt og DG noget magt. Det duer ikke. Magten skal ligge ét sted, ellers er det dræbende. Så ligner det lidt alles kamp mod alle; så bliver det ikke kun ved de lokale kampe, når det øverste ledelsesorgan ikke er stærkt nok.

– Der skal være ét øverste organ. De underliggende skal holde lav profil. Er de utilfredse, må de udskifte medlemmerne, når tid er. Det er jo ikke demokratiet, jeg vil knægte. Det er et effektivt beslutningssystem til benefice for sporten, jeg vil fremme.

– Jeg kan lide at arbejde med forretningsudvikling, men i travsporten har det været som at slå i en dyne, og så opgiver man. Jeg arbejder med forretningsudvikling og strategi for virksomheder i min nuværende stilling, og jeg elsker det.

Konstruktiv

Efter et års tid som regionaldirektør fik Guldhammer tilbudt jobbet som konstitueret direktør for JVB, her var direktørposten pludselig blevet vakant.

Det takkede Guldhammer ja til, og her var udfordringerne store med økonomien, da banen havde opbygget en solid gæld. Det lykkedes dog Guldhammer at få styr på det økonomiske og at få optimismen rundt banen til at gro.

Efter et par år på posten blev Guldhammer dog opsagt i forbindelse med, at regionstanken ”døde”. Herefter oplevede JVB nogle turbulente år, så for mange var opsigelsen af Guldhammer nok uforståelig, men Guldhammer selv giver sig ikke af med at fremføre kritik.

– Nej, siger han.

– Jeg er mere til konstruktivt samarbejde. Der vil altid kunne opstå uenigheder, hvor mennesker samles og skal samarbejde, men min tilgang er altid at finde det fælles og arbejde ud fra at spille med bolden og ikke jorde manden. Jeg skaber helst ikke konflikter. Jeg ser hellere muligheder. Jeg forsøger via forhandlingsvej at skabe løsninger. Det giver som regel de bedste resultater, når man har så mange med som muligt. Man skal helst undgå at have nogle, der senere arbejder contra.

– Og så har jeg altid forsøgt at opbygge et stærkt netværk og vel at mærke forsøgt at gøde dette.

Udviklingschef

Og apropos fodbold-analogien fra før, så lykkedes det Guldhammer ret hurtigt gennem sit netværk at få et job igen efter ophøret hos JVB. I fodboldverdenen, nærmere betegnet som direktør for Thisted F C.

– Det er nok det hårdeste job, jeg nogensinde har været kastet ud i. Men jeg ville ikke have været det foruden, for det var utroligt spændende. Lærerigt og givende. Efter nogle år fik jeg dog tilbuddet om et job som udviklingschef i Team Landbrug hos Revison Limfjord, som er et rådgivende revisorfirma. Det sagde jeg ja til. Det giver jeg mig fuldt ud hen i, men det er mere roligt og overskueligt end direktørjobbet i Thisted F C, og det giver så mere plads til fuldt ud at nydefamilien og hobbyen som travopdrætter.

– Der bliver lidt pendlen til afdelingen i Skive, men det er et meget mere roligt job end det, jeg havde i fodboldklubben. Dér var der hektisk fra morgen til aften 24/7, og det trivedes jeg med i den periode og lærte meget af. Jeg beskæftiger mig nu med det, som jeg altid har interesseret mig for, nemlig forretningsudvikling og virksomhedsstrategier. Det elsker jeg, og det trives jeg med.

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen