Hopeforlove blev kørt af sin delejer Steffen Ris, som fortæller:
– Hun gik med maske, for hun er ret så stænkræd, og derfor valgte jeg at starte hende i rutineløb, for jeg skal se, hvor langt hun er nået i sin forståelse af, hvad det drejer sig om. Det er det, der er udfordringen med hende. Rent fartmæssigt fejler hun intet. Hun indeholder ualmindeligt fine fartressourcer.
– I dagens rutineløb gik hun virkeligt fint og var med i ryg undervejs. Her fulgte hun godt med, men hun viste, at hun stadig ikke har det godt med det grus, der piskes op af den foranliggende, for hun rykkede lidt med hovedet, men det var virkelig en forbedring for præstationen i rutineløbet for fjorten dage siden, hvor hun også fejlede. Jeg er tilfreds i dag, og til slut kørte jeg ikke alverden og lod hende blot passe kadencen, for det gik lidt stærkt undervejs. Lidt mere træning kan hun bruge, men hun er snart startklar og måske inden for en måned eller to melder jeg hende til løb.
Ind i sporten via familien Bender
47-årige Steffen Ris har været med i gamet omkring travsporten siden han fyldte seksten. Efter nogle år på børnehjem på Sjælland, hvor han oprindeligt kommer fra, blev han dengang i 1991 sendt i familiepleje hos forældrene til travtræneren Ole Bender.
Hos familien Bender stiftede Steffen således bekendtskab med travhestene. Han faldt pladask for hestene og begyndte at hjælpe til hos John Køhler, da denne stadig gik under navnet John K. Hansen.
– Ole Bender var dengang træner i Billund, og da han så midt i halvfemserne vendte tilbage til Fyn, så kom jeg til at arbejde hos ham et stykke tid, ligesom jeg også en overgang var hos John Ø. Jensen inden han tog over sundet til Sverige.
– Som ung i tyverne havde jeg forskellige jobs, blandt andet som slagteriarbejder. Jeg arbejdede meget med udskæringer, men det var hårdt for mine arme og jeg arbejdede så en tid i pakkeriet i stedet for. Da Ansager Dyreklinik på det tidspunkt ansøgte om en medarbejder, så søgte jeg og fik tjansen.
– Dér har jeg nu arbejdet i cirka tyve år. Jeg deltager i det daglige arbejde med boksrengøring og pasning af hestene, og dertil kommer, at jeg er chauffør på dyreambulancen, når der er brug for det. Og så ikke mindst har jeg vagten som assistent ved natlige operationer.
Elsker travsporten
Sammen med sin frue Dorthe Ris, som Steffen mødte, da han arbejdede for Ole Bender, idet Dorthe Ris dengang allerede var staldmedhjælper hos Bender og var fulgt med fra Billund.
– Ja, Dorte kommer fra Vejle. Nu bor vi i Starup ved Grindsted, hvor vi har hestene Another Dream, Give Me A Chance og Hopeforlove, oplyser Steffen Ris og beretter videre:
– Vi træner udelukkende hestene hjemme, hvor de får nogle tempoarbejder. Vi kører ikke så hurtigt med dem andet end i løbene. Alligevel er det selvfølgelig træls, at Billund er lukket ned – for de fleste mister jo en mulighed for let adgang til hurtigarbejder. Men jeg elsker virkelig bare travsporten så højt, at jeg fortsætter på trods af Billunds ophør, og så må vi køre lidt længere for at starte hest.
Hopeforlove ejer Steffen sammen med en norsk bekendt, Ely Rishaug-Iversen, som er søster til Björn Rishaug – opdrætteren af de kendte BR-travheste i Norge. Ely Rishaug-Iversen er endvidere kendt for sit ejerskab til 2004-elitlopps-deltageren Rotation, der i sin tid en overgang var i Stig H. Johanssons varetægt. Og blandt hendes opdræt finder man den norske derbydeltager Midnight Moon. Ely Rishaug-Iversen har opdrættet Hopeforlove, ligesom hun har opdrættet den anden hest, hun delejer med Steffen Ris, nemlig Give Me A Chance, hvis morfar i øvrigt er nævnte Rotation.
– Ja, vi har gennem tiden haft nogle heste sammen, men for tiden er hun ved at trappe ned på hesteholdet, så samarbejdet bliver fremover nok mindre intenst, forklarer Steffen Ris, der godt nok selv varetog kusketjansen i dag bag Hopeforlove.
– For tyve år siden kørte jeg meget mere end nu, så jeg har nok ikke den helt store rutine og de skærpede reflekser mere, så det er meningen, at catch drivers for langt størsteparten skal køre mine heste, slutter Steffen Ris.
Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen