Da Skovbo i sin tid så dagens lys blev den af eksperter anset for en af Nord-Europas mest unikke baner.

Det beretter veterinærprofessor Ingvar Fredricson om i en ny bog, han har på trapperne. Ingvar Fredricson var tilbage i 1960’erne og 1970’erne foregangsmand inden for de bevægelsesstudier af travheste, der danner grundlag for den moderne hestevæddeløbsarena.

Veterinærprofessor Ingvar Fredricson. Foto: Kjeld Mikkelsen

Gennem artikler om veterinærprofessor Ingvar Fredricson og uddrag fra dennes endnu ikke udgivne bog om hans forskningsindsats vedrørende hestes bevægelsesmønstre og travbaners udformning skitseres, hvordan man for godt fyrre år siden begyndte moderniseringen af travbanerne. Amerikanerne skaffede pengene og danskerne udviklede prototypen, nemlig Skovbo travbane i Bjæverskov – og så snuppede svenskerne ellers al den opbyggede know how og gennemførte en reform af de fleste baner i landet, mens danskerne og amerikanerne valgte at sidde på hænderne.

Bliver du nysgerrig? Så læs den netop udgivne ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”!

Link til rapport her.

 

 

 

Luftfoto af Skovbo 1976-79: Travsportshistorie.dk