Ruben Kristensen kan sagtens blive en af de nye stjerner på den nære fremtids travhimmel. I hvert fald taler den unge mands kuskeresultater deres tydelige sprog i den retning: Otte starter i 2020 resulterede i to sejre samt en anden- og en tredjeplads. Og 3 starter i 2021 har indtil skrivende stund resulteret i én sejr og to sekundære placeringer. Sejrsprocent 27,3. Licensen tog han i 2020.
Og inden den i dag 19-årige silkeborgenser steg op i sulkyen bag de store heste i rigtige løb, deltog han et års tid forinden som kusk i ponytravløbene, hvor det lykkedes ham at sejre i cirka halvdelen af de 25 starter, han gjorde i den kategori.
Seneste sejr som voksen-travkusk for Ruben kom i Billund fornyelig, nemlig den 15. april i år med hesten Easy Go Too Sejer i et amatørformløb.
Ruben Kristensen og Easy Go Too Sejer på vej først over stregen i et amatørformløb den 15. april i år
Hesten starter også denne torsdag aften i Billund – det sker godt halv ni. Men i og med sejren senest har betydet, at den nu er belastet med 20 m i forhold til sidst, regner Ruben ikke lige med, at det igen bliver til sejr.
– Jeg vil koncentrere mig om at køre ham fejlfrit og give ham et fornuftigt løb. Kommer vi så i pengene, så er det flot. Det er den realistiske vurdering. Ingen skal dog være i tvivl om, at jeg altid kører for at opnå den bedst mulige placering. Det skal man jo også. Det at smage sejrens sødme og køre på æresrunde med blomster i favnen foran et applauderende publikum – det er en stor drivkraft for mig.
Ruben fortsætter:
– Jeg er dog en gut med begge ben solidt plantet på jorden, og jeg ved, at jeg har meget at lære, både hvad angår det at køre løb og det at arbejde med hestene i træning. Det sidste finder jeg også vanvittigt spændende, og på den måde er det alt arbejdet med travheste, jeg befinder mig godt med.
– I mit år som ponytravkusk havde jeg dog allerede lidt erfaring med at træne store heste, fortæller Ruben Kristensen, der til sommer afslutter sin landmandsuddannelse, som har omfattet både skoletimer og praktik.
Rubens far var ofte til trav, men som ganske almindelig tilskuer. Han tog dog ofte sønnen Ruben med, og det var som oftest Skive Travbane, de besøgte. Faren havde interessen fra barnsben, idet Rubens farfar og farmor, der boede i området mellem Struer og Vemb i det vestjyske, havde travheste, og farfaren Henning Kristensen var faktisk i en periode aktiv travkusk på Skive Trav. En overgang havde han også hest i træning hos den dengang nybagte træner Steen Juul, da denne residerede i Skive.
Chanceartet konfirmationsgave
Da Ruben i 2016 blev konfirmeret, modtog han som så mange andre i den situation en del konfirmationsgaver. En af disse, som var fra to ansatte i farens virksomhed, bestod i et betalt ophold hos opdrætterne Charlotte Almbjerg og Lars Marcussen.
– Det var en lidt chanceartet gave, for de kunne vel ikke vide, om jeg kunne trives dér? Men så snart jeg troppede op – sammen med min far – for at tage mål af gaven, så viste det sig, at de, Charlotte og Lars, og så lille jeg, bare klikkede med det samme, og jeg var der i en god lang periode, især i weekenderne og på fridage, for skolen skulle jo trods alt også passes. Og det var bare så lærerigt og inspirerende at arbejde hos de to. Det var samtidig, som de havde gang i Candy La Marcs væddeløbskarriere, og jeg var med på alle rejserne til Sverige med hoppen. Jeg var således med, da hun vandt Svenskt Trav Oaks på Solvalla, og så var min far også med, da Candy La Marc vandt Breeders Crown for treårige hopper på Eskilstuna. Det var i 2017. Det var herlige oplevelser.
Ruben på æresrunde med Easy Go Too Sejer efter sejren den 15. april i Billund
Dressurrytter
Selv om Rubens far ikke selv var aktiv inden for travet, så gav han dog hesteinteressen fra sit barndomshjem videre til sin søn. I første omgang udlevede Ruben denne interesse ved at gå til dressurridning på en rideskole næsten samtidigt som han startede i folkeskolen.
– Da jeg troppede op til den første time på rideskolen, så var jeg ræd for hestene, viste det sig. Det var jeg sådan set ikke tilfreds med, og jeg har det sådan, at når der er noget, der driller, så skal jeg prøve at forstå det og forsøge at få has på det. Så jeg ville virkelig få bugt med den her rædsel, og tog så hen til rideskolen igen kort efter. Og så fik jeg indset, at man behøvede ikke være bange. Min mor insisterede også på, at jeg skulle forsøge at overvinde det, og jeg har altid haft god opbakning hjemmefra.
– Lige efter folkeskolen ville jeg straks i gang med arbejde med travheste, men min mor fik mig til at tage en uddannelse at falde tilbage på først. Det blev så landmandsuddannelsen. Til sommer, når jeg er færdig med den, så skal jeg til at for alvor arbejde med traverne. Lige nu kommer jeg meget af min fritid hos træner Morten Friis i Skive. Jeg hjælper ham ofte også på løbsdage, hvis det kan passe ind. Men jeg har endnu ingen fast aftale om, hvor jeg skal begynde til sommer.
Dysleksi
Ruben har udfordringer med ordblindhed – eller dysleksi, som er den kliniske betegnelse – så for ham har skolearbejde ikke altid været værdsat så højt.
– Jeg er dog glad for, at vi nu er i 2021, for i dag er der mange gode tilbud til os med ordblindhed. Der er udviklet gode læringsteknikker. Især har jeg haft megen gavn af at være på en efterskole for ordblinde. For bare 30-40 år siden blev ordblinde stadig ikke rigtigt spottet og blev bare betragtet som mindre begavede. Det sker ikke så meget i dag, og det er jeg taknemmelig for, ytrer Ruben, som også sender denne salut:
– Ligesom jeg er taknemlig over for de hesteejere, der har lånt mig heste til at deltage i løb med. Jeg er dem dybt taknemmelig, og jeg håber, der fremover også vil være hesteejere, der vil støtte mig og stille deres dyr til rådighed for mig. Det vil jeg i givet fald aldrig glemme dem.
Ruben – sigter mod stjernerne med fødderne solidt plantet i den jyske muld
