Sanne Troelsgård stiger til vejrs og header bolden i mål efter 78 minutter til dansk 1-0 sejr over Ukraine i VM-kvalifikationsopgør mandag aften den 9. april 2018 i Viborg. Foto: KM FOTO

En dag i Viborg, hvor Kvindekommissionen på Energi Viborg Arena med Helle Thorning-Schmidt og Lykke Friis som frontfigurer offentliggjorde den med spænding imødesete rapport om ønskede tiltag til styrkelse af dansk kvindefodbold skulle afsluttes med den ikke mindre vigtige VM-kvalkamp, hvor de danske kvindeikoner med Nadia Nadim og Pernille Harder i de forventede hovedroller skulle forsøge at tæske Ukraine gul og blå på Viborg Stadion.

Efter 78 minutters enerverende kamp, hvor ukrainerne med lidt held fik droslet tempoet ned, fik de danske kvinder en forløsning. På et indlæg fra venstrekanten headede stjernespilleren Sanne Trolsgaard bolden i netmaskerne bag den ukrainske målkvinde.

15 endnu mere enerverende minutter fulgte. Dog med gode, men uudnyttede chancer til danskerne. Men ukrainerne fik ikke udlignet – og ja, så var sejren, og dermed 3 livsvigtige points i hus.

– Det var en stor forløsning at få bolden puttet i mål. Jeg havde gået og kigget op på uret flere gange i løbet af anden halvleg, og hele tiden stod der 0-0, og minutterne gik. Ukraine gravede sig ned i forsvaret med hele otte mand som et fæstningsværk, og de spillede fysisk stærkt, men vi blev ved at spille vore chancer efter vor model, og det gav bonus til sidst, fortalte matchvinder Sanne Troelsgård efter kampen.

– Vi måtte for alt i verden ikke tabe. Vi skulle have alle tre points for at følge trit med svenskerne, som er lidt foran os – de fik jo gavn af 3-0 skrivebordssejren over os, da den duel måtte aflyses, forklarede Nadia Nadim, der blev skiftet ud med ca. 10 min. igen.

Der var god stemning og fin opbakning til de danske vikingepiger fra det talstærkt fremmødte publikum på Energi Viborg Arena, det danske kvindelandsholds hjemmebane, kan man vist godt kalde den.

Over 5000 tilskuere overværede kampen mellem Danmark og Ukraine. Hvem siger at kvindefodbold ikke er populær? Foto: KM FOTO

Foto: KM FOTO

Medlem af Kvindekommissionen, borgmester i Skive, Peder Chr. Kirkegaard

Borgmester Peder Christian Kirkegaard er en af Kvindekommissionens 20 medlemmer. Det fik Remi’s udsendte til at spørge, hvad han lavede dér?

– De syntes nok godt om at have det islæt, en borgmester udgør, med i panelet, svarer han med et smil.

Mere alvorligt kommer det:

– Klubberne er jo placeret rundt om i det ganske danske land, og for såvel bredde- som eliteudøvere i sport kommer spørgsmålet om faciliteter, stadions, træningsbaner, omklædningsfaciliteter etc., etc., jo på bane, og her kommer kommunerne jo ind i billedet.

– Det rør mig, fortæller borgmesteren, når 40 % af pigerne i den til grund for kommissionens arbejde foretagne baggrundsanalyse, siger, at de aldrig bliver hørt. At de fortæller, at de bliver henvist til den yderst beliggende træningsbane, som er knoldet og gruset, at klubtrøjerne til dem ofte er gamle, forvaskede og lasede, og at toilet- og badeforholdene ofte er miserable eller ikke-eksisterende. At pigerne fra deres jordknoldede bane så kunne stå og spejde over til klubkammeraterne af hankøn og se dem træne i fint, grønt græs med nystrøgne nye bluser og med de bedste trænere ved siden.

– Så som ansvarlig for en kommune har jeg noget at tage med mig fra de møder, vi har holdt. Hyggelige, sjove og hårdt arbejdende er de alle sammen i kommissionen.

– Når vi i kommunerne skal støtte op om byggeri af sportsfaciliteter, skal vi sørge for, at der er ens forhold for både piger og drenge. Især når det gælder fodbold. Vedrørende håndbold er det alt andet lige lettere at tilgodese trænings- og sanitetsforhold, for dem bygger man ind i en hal. Når det gælder fodbold, så er det store træningsanlæg med mange græsbaner, og der har været en tradition for kun at tænke i drenge og herrer, når omklædningsfaciliteter skulle anlægges. Det skal omtænkes, lyder det klart fra Skives borgmester.

Peder Christian Kirkegaard peger endvidere på, at der lokalt i en kommune også ofte er store landområder med en hel del små landsbyer, hvor de tilhørende klubber ofte ikke er i stand til at stille med et helt pigehold i fodbold. Han fremhæver sin egen kommune og Thy kommune, hvor man har givet økonomisk støtte til, at de små klubber indgår i et fællesskab om at danne et helt hold af piger og/eller kvinder. I Skive kommune har man således et fælles hold bestående af spillere fra Salling-området. I Thy har man succes med F C Thy Piger, som er en lignende størrelse: FC THY Piger blev etableret i 2014, og er et holdsamarbejde for fodboldpiger fra Frøstrup Hannæs IF, IF Nordthy, Nors BK, Koldby-Hørdum IF og Thisted FC. Holdsamarbejdet er for pigeungdomsårgangene U13, U14, U15, U16 og U18.

Borgmesteren udtrykker stor tilfredshed med, at kommissionen er blevet sat til at fortsætte – nu som vagthund i forbindelse med opfølgningen på rapporten GÅ EFTER GULDET’s anbefalinger.

Foto: KM FOTO

Lykke Friis er en begejstret fodbold-elsker. Kvinder skal ikke holde sig tilbage – de skal også ud at tackle igennem og score mål. Kvindekommissionen har ti anbefalinger til, hvordan kvindefodbold kan intensiveres.

Lykke Friis, næstformand i DBU’s kvindekommission, som 9. april 2018 barslede med sin rapport GÅ EFTER GULDET, indledte sit indlæg på pressemødet samme dag med at citere den legendariske britiske statsmand Winston Churchill.

“However beautiful the strategy, you should occasionally look at the results.” (Lige meget hvor smuk en strategi tager sig ud – man bør dog lejlighedsvist se efter, om den bringer de ønskede resultater).

Lykke Friis rørte hermed ved det kildne spørgsmål: Bliver rapportens gode intentioner bare ved de smukke ord?

Hun pointerede derefter: ”For at vi ikke skal havne i den situation, har kommissionen indvilget i at fortsætte som vagthund. Hvert år vil vi følge op på, hvordan det går med virkeliggørelsen af vore anbefalinger.”

Lykke Friis brænder ikke kun for udenrigspolitikken i Europa, hun brænder også for sport, ikke mindst fodbold uanset køn, og det ærgrer stadig den tidligere minister, at man tilbage i 1971 ikke evnede at følge op på den succes kvindefodbolden fik her i landet, da de danske kvinder det år vandt det uofficielle verdensmesterskab.

Dengang burde kvindefodbolden have igangsat en bølge på linje med den, de jernhårde håndboldladies nogle tiår senere forstod at ride på og skabe respekt om kvindehåndbolden, mente hun.

Der var en frejdig stemning på mandagens pressemøde. Og Lykke Friis understregede, at kommissionen vil ikke bare stoppe ved kommissionsrapportens smukke ord. Den bliver siddende og bider DBU i haserne, så virkeliggørelsen af anbefalingerne ikke glider ud i sandet…

Foto: KM FOTO

Mandag den 9. april kl. 15 – 16. Energi Viborg Arena.

Kvindekommissionens formand Helle Thorning-Schmidt præsenterer Rapporten GÅ EFTER GULDET – mål og strategier for højnelse af dansk kvindefodbold.

 

Så blev den offentliggjort, den med spænding imødesete rapport fra den af DBU i 2016 nedsatte Kvindekommission. Rapporten med den skinnende titel: GÅ EFTER GULDET – sådan styrkes Danmarks pige- og kvindefodbold.

 

 

Kommissionens formand, Helle Thorning-Schmidt indledte præsentationen.

Hun betonede:

”Rapporten er ikke et tungt digert værk i akademiske vendinger, men er overskuelig, ført i et djærvt sprog, så alle, der interesserer sig for fodbold kan læse den”.

Kommissionen har opstillet tre overordnede formål:

  • Ad bredden:

Fodbold skal være den største pige- og kvindeidræt i Danmark. Og  inden 2025 skal DBU opfylde sin egen målsætning om 135.000 piger og kvinder som medlemmer.

  • Ad eliten:

Kvindelandsholdet skal inden for de næste 10 år vinde guld ved enten VM, EM eller OL. 3F-ligaen skal have et løft.

  • Ad DBU:

Inden 10 år skal 1/3 af medlemmerne i DBU være kvinder eller piger. 1/3 af DBU’s bestyrelse skal bestå af piger/kvinder. 1/3 af DBU’s ressourcer skal gå til kvindefodbolden.

Kommissionen anbefaler 10 løsninger til at indfri disse overordnede mål:

  1. DBU skal udvikle sig til et sted for begge køn.
  2. Erhvervslivet skal mere på banen.
  3. Kvindefodbolden skal frem i medierne for alvor.
  4. Indsatsen for de aller bedste kvindelige fodboldspillere skal styrkes.
  5. Flere og bedre dommere.
  6. Værktøjskasse til alle og certificering af de bedste pigeklubbe.r
  7. Piger skal trænes med nye metoder af dygtige trænere – af begge køn.
  8. Alle uanset etnicitet skal være med.
  9. Drenge og piger, mænd og kvinder er lige og skal omtales lige.
  10. Der skal handles på strategien – det skal overvåges

Landsholdstrøjer – kvindernes selvfølgelig

Foto: KM FOTO

I 2016 nedsatte DBU en Kvindekommision med Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister for Socialdemokratiet, nu CEO i Save the Children som formand samt Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister og Christian Stadil, ejer af Thornico A/S og hummel som næstformænd.

Formålet med kommissionen er at få flere piger ind i fodboldens verden – at højne kvalitet og kvantitet inden for kvindefodbolden, hvilket i udstrakt grad sker i udlandet. DBU ønsker ikke at stå tilbage for den udvikling.

Kommissionen skal

  • bidrage med initiativer, der skal sikre udviklingen af pige- og kvindefodbolden i Danmark
  • koncentrere sit arbejde om alt fra kommercielle partnere, græsrødder, faciliteter og samfundet som helhed

Kommissionen er

  • nedsat på baggrund af projekt Pigernes Stemme – et forskningsprojekt blandt 13-16-årige fodboldpiger, der påviste at pigerne føler sig underprioriterede i sporten i forhold til drengene

Mandag den 9. april, nogle timer før landskampen mellem Danmarks og Ukraines fodboldkvinder fløjtes i gang på Viborg Stadion i bestræbelserne på at samle VM-kvalifikationspoint, offentliggør Kvindekommissionen sin rapport.

DR-Sporten fortæller søndag den 8. april, at et af punkterne i kommissionens rapport er, at de klubber, der har superligahold i herrefodbold i Danmark, skal forpligte sig til at skabe et elitehold for kvinder – ellers er det exit fra herrefodboldens fineste række.

Selvsagt et debatskabende punkt. Her på sitet vender vi tilbage med mere, når den endelige rapport foreligger for offentligheden.