Torben Kristensen fra Mørke sadler i eftermiddag to heste ud i Billund. I tredje løb er der gensyn med Follow Me, der kommer med en frisk sejr fra seneste løbsdag i Billund i bagagen. Men den er trods det ikke i tipsrammen i programmet, konstaterer vi og ser spørgende på Torben, der udreder:
– Næh. Han har jo spor yderst på vingen, og så starter der nogle farlige stykker i løbet – dem fra Bo Westergård, de er nok ret gode. Men Follow Me kan åbne, og måske endda hurtigt nok til at nå spidsen kort efter start. Men sådan en disposition kan jo hævne sig til slut med for meget mælkesyre. I øvrigt så overlader jeg alt det løbstaktiske til kusken, Henrik Lønborg.
Torben Kristensen og hans bedre halvdel Marianne nyder tilværelsen med deres kære travheste. I prøveløbet har de egen-opdrættede Frisky Whiskey til start.
– Hun er efter Pretty Rosie, som vi har haft som følhoppe i nogle år. Men vi har lige solgt hende som ridehest. For det første er det ikke lønsomt at bruge så mange ressourcer – altså både penge og arbejdsenergi med mere – på at holde på med opdræt. Det kan bedre betale sig for os at blot at købe en løbshest, hvis vi vil erstatte eller supplere med en hest. For det andet blev hun til sidst noget knotten i sin adfærd og var hårde mod de andre.
– Vi har fire heste lige nu, og det er krydderi på vores tilværelse at gå og passe og pleje og træne dem her på vores landsted i Mørke, forklarer Torben om hans og Mariannes tilværelse som førtidspensionister, hvor de ud over at passe heste også efter bedste evne og så meget, som helbredet nu tillader, koncentrerer sig om at vedligeholde landstedet i Mørke.
De fire heste er Follow Me, Frisky Whiskey samt dennes lillesøster Hottentotten, der er under tilkøring hos Henrik Lønborg, og sidst men ikke mindst løbshesten Coco Højgård, der i år i ti starter pengemæssigt næsten er nået på omgangshøjde med sidste års knap 17.000 kr. i indtjening høstet i femten starter. I år mangler han at smage sejrens sødme. Sidste år blev det sejr – karrierens foreløbige eneste – og da var det i øvrigt Torben himself, der kørte.
Landstedet i Mørke har Torben og Marianne arvet efter Torbens far, der selv var en aktiv udøver af travsporten med en del opdræt og en karriere som amatørkusk.
– Min far, Magne Kristensen, kom som barn med sine forældre på travbanen. Hans forældre nød rollen som tilskuere, men min far ville gerne have fingre i hestene selv, og jeg har således også fået interessen. Jeg tog licens som 18-årig i 1985, men den hest, jeg gjorde det med og som skulle være min løbshest, den solgte min far pludselig til Norge. Så tabte jeg kadencen lidt og var væk fra sporten nogle år. Jeg stiftede også familie og fik børn, men nu har jeg igen fået modet, og vi er meget engagerede. Dog kun i vores egne heste. Vi hænger ikke ud på de forskellige baner for at se alle løbene, ej heller foran TV’et. Vi finder fornøjelse i at omgås hestene og træne dem.
– Min far var en meget engageret travmand også, men på hans ældre dage mistede han interessen. De sænkede på et tidspunkt aldersgrænsen for at kunne deltage i løb. Den aldersgrænse blev han ramt af, og det punkterede hans interesse. Han opnåede ikke at have den helt store stjerne, men havde mange nyttige travere som Cikaros Bøgely, Pokker Bøgely og Kien Herve, blot for at næve et par stykker, der måske kan få klokkerne til at ringe hos det lidt ældre publikum. Min far gik bort for et par år siden.
– Vi har her på ejendommen i Mørke en 600 m træningsbane, hvor vi triller rundt med hestene. De får ofte mange kilometer i benene – de får en lang tur hver anden dag. Vi starter med at køre en stille opvarmning, så vender vi løbsretningen, for så skal de op ad en lille ret stejl bakke på en 20-30 m, og det giver dem sved på panden. Vi kan ikke køre deciderede hurtigarbejder herhjemme. Reglen er at vi de her fire dage før en start giver dem en udblæsning på Jydsk Væddeløbsbane. Den form for træning, jeg her har skitseret, har givet hestene en kolossal god form, og derfor har vi haft gode resultater med dem på det seneste. Så at det indimellem ’går op ad bakke’ behøver ikke være nederen. Det kan også være sundt, griner Torben til afsked.