Toptraveren og millionæren Ravenna har fundet hjem til sin fødeegn
Ravenna f. 2008 er nu avlshingst på heltid. Han løb sit sidste løb i maj i år i Aalborg. Efter at have fejret en lang række triumfer i udlandet kom han for to år siden hjem til Danmark og havnede hos Marie og Jens Brix Pedersen. Jens kørte seksten løb med ham med en sejr og en tredjeplads til følge. Sin sidste sejr snuppede Ravenna i 2019 på Fyens Væddeløbsbane, da den for den tyske kusk Marlene Matzky vandt en afdeling i de kvindelige kuskes EM, der blev afviklet i Danmark det år. Ravenna svarer øjensynligt godt for en kvindehånd, idet Anne Hermansen i syv starter har sejret tre gange med ham. Hun er kæreste med Mathias Jensen, der indimellem også er kusk på Marianne og Jens’ heste.
For tre år siden kom Ravenna, ni år gammel, til Ravnstrup ved Hjallerup, der som bekendt er en rigtig hesteby: i nærheden residerer blandt andet travtrænerne Flemming Jensen og Niels H. Madsen, men ikke mindst danner Hjallerup rammen om et af Danmarks største hesteshows, nemlig Hjallerup Marked.
Ravenna skulle dog hverken i professionel træning igen eller til hestemarked. Han skulle her på sine ældre dage finde ro og hygge hos de gæve og inkarnerede travopdrættere Marianne og Jens Brix Pedersen. Således er ringen sluttet for den fine hurtigklassetraver, for nu er den tilbage i Vendsyssel, hvor den i sin tid også lagde ud. Den er nemlig født i Biersted hos opdrætteren Gunnar Christiansen.
– Vi havde haft lidt kontakt med Thomas Fischer, og da han på det tidspunkt for godt to år siden igen havde fået råderetten over Ravenna, så ville han finde et sted til ham, hvor han kunne få det godt. Ravenna havde jo været ved Fischer fra toårsalderen og frem til derbysæsonen 2012, hvorefter han fik en international karriere først ved Svanstedt i Sverige, siden hos franske og italienske trænere, inden ejerkredsen syntes, at han ikke skyldte dem mere, hvorfor de gav ham tilbage til Thomas Fischer, fortæller Marianne Pedersen.
Ravenna startede i karrieren i alt 82 gange med tolv sejre, syv andenpladser og elleve tredjepladser til følge. Han fik noteret rekorderne 13,1k i snorestart og 10,9k i autostart. Han indløb i alt 2.568.822 kr.
– Vi var ikke sene til at sige ja tak til at have Ravenna, som vi så lod deltage i nogle løb og bedække nogle hopper. Den 25. maj i år i Aalborg sluttede han løbskarrieren, og han skal nu alene hellige sig jobbet som avlshingst. Samtidig med han nyder, med streg under nyder, sit otium.
– Ravenna er en klog og omgængelig hingst, som selv et lille toårsbarn kunne omgås uden risiko. Ganske vist har han engang som unghest i kådhed dasket til sin opdrætter, så han fik blå og gule mærker, men det er ellers ikke noget, der kendetegner Ravenna, og i øvrigt fik han efter incidenten med opdrætteren den skønneste og dygtigste oppasser, en kvinde, som desværre ikke er mere i dag. Hun fik i den grad skikket Ravenna til at blive så sød, som han er.
Ravenna snupper sig en tot græs
Til Bergsåker
Moniatimes flankeret af Marianne, Anders og Jens . Moniatimes er efter den hoppelinje, som Jens’ far N. P. Pedersen startede med Valonia. Dennes datter Ramonia var en nyttig hoppe for familien, og Jens fik kørt mange løb med hende.
Marianne og Jens har to følhopper, som i 2018 begge blev bedækket ved Ravenna. Moniatimes fik på den konto i 2019 et hingstføl, som Jens og Marianne døbte Herkaækomte. Han er blevet solgt til en svensk hesteejer i Gävle.. Denne ejer har sendt hesten i træning hos b-træneren Lina Tallberger i Kvissleby, hvor hun er knyttet til banen Bergsåker, og fra hende har der kun været ros til overs, især hvad angår hans lærenemhed. Hun råder i øvrigt også over den af søstrene Hjorth opdrættede Balotelli Crown, som hun har fået gode resultater med.
– Straks Bergsåker-træneren havde modtaget åringen, var hun i telefonen. ”Hvad er det for et navn? Hvordan udtales det og hvad betyder det?” Det forklarede vi hende så, og det syntes hun bare var sjovt. Hun fortalte, at de jo til daglig bare kaldte ham ’Komma’ – nu må vi se om de alligevel finder på at omdøbe ham. Lige til ære for de ’tjøvnhavner’, der måtte læse med; navnet oversat til rigsdansk betyder: ’Her kan jeg komme til’, forklarer Marianne.
Tilbage til Ravennas 2019-føl. Den anden hoppe, som leverede et Ravenna-afkom, var ENS Snapshotdatteren Tarapaca, som Jens og Marianne netop købte for at have mere end én hoppe selv, når nu Ravenna skulle til at tjene som avlshingst. Selv om der ikke forekommer farven rød i føllets nærmeste aners lød, så fremstår han altså selv mørkerød, og han har en flot blis. Hultman lyder hans navn – til ære for en af Sveriges mest fremgangsrigeste trænere fra nutiden.
– Med blandt andet Solvallas Elitlopp og Prix d’Amerique på meritlisten er det jo synd, Stefan Hultman skulle stoppe så relativt tidligt i karrieren grundet sygdom, reflekterer Jens, der videre beretter:
– Moniatimes er jo den sidste, der er tilbage af min fars hoppelinje, hvor han startede med at købe sig til Valonia, som han bedækkede med Vokal N og fik Ramonia, Moniatimes mor. Min far begyndte jo på travsporten, da han som landmand blev overmandet af teknologien og måtte lade traktoren overtage arbejdshestenes opgaver. N. P .Pedersen hed min far, og han har kørt mange løb i sin tid.
– Jeg blev jo også som knægt bidt af det med travhestene, og da jeg blev gammel nok, fik jeg licens, og jeg har også kørt mange løb. Nu har jeg indstillet den del af travsporten. Jeg er ikke så sulten en kusk, som jeg har været, og nu helliger jeg mig sammen med Marianne opdrætter-virksomheden.
Tarapaca, opdrættet af Gunnar Christiansen, med sit afkom, åringen Hultman efter Ravenna. Marianne og Jens yngste søn Anders følger gerne med i hestenes ve og vel, selv om han mest brænder for fodbold. Anders står med Hultman, mens farmand Jens står med Tarapaca.
Et jysk udtryk
Mange kyndige travgængere husker nok et par heste, som Jens Brix Pedersen som kusk havde succes med, nemlig førnævnte Ramonia og siden hen Lamækomte.
– Lamækomte gav indimellem københavnske speakere lidt problemer med udtalelse og stavelsestryk, men det er jo bare jysk for ’Af vejen, jeg vil frem!’.
Far og søn sammen med fremtidens håb Hultman
Dagligdagen
Til Marianne og Jens’ lille, naturskønne landsted hører ca. otte tdr. land. De er udlagt til folde og nogle græsarealer, der giver lidt forsyning af hø. Her ligger også en træningsbane, hvor man kan trille rundt i vogn med hestene. Jens er hjemmefra vant til at arbejde med landbrug, men han er uddannet maskinarbejder og har arbejdet flere forskellige steder som sådan. Lige nu er han ved Trivium i Hjørring, hvor han arbejder på natholdet hver dag fra mandag aften til fredag morgen fra 21.00 til 06.00.
– Ja så er Marianne taget på arbejde, når jeg kommer hjem. Men jeg kan jo sende vores drenge i skole og passe lidt heste inden jeg tager min ”nattesøvn”, fortæller Jens.
Marianne med ponyen Freja, der agerer hyggehest på landstedet i Ravnstrup og medfølgende mascot, når hestene er ude at rejse
– Så når Marianne kommer hjem har vi lidt fælles tid, inden jeg smutter på job. Her gælder det jo også hestene og så aftensmaden.
Marianne er født på stenbroen i Nørresundby, men da hun var otte, flyttede familien p
å landet, nærmere betegnet Hvorup, der ligger lidt uden for Nørresundby. Marianne – og for den sags skyld også hendes far – har altid elsket dyr, og just flyttet på landet plagede Marianne straks om at få en hest. Fik en pony, som efter fem år måtte aflives grundet sygdom.
– Siden kom jeg til at kende Tage Holm, en travmand fra Aalborg banen, og her faldt jeg for travhestene og hjalp til som frivillig.
– I ottende klasse kom jeg i en uges praktik hos travtræner Troels Boeck på Nyborggård, der som bekendt ligger tæt på Hvorup. Efterfølgende kom jeg også dér i fritiden. Efter gymnasiet tog jeg et år på handelsskole og siden blev jeg udlært som lægesekretær, og jeg har været ansat på Sygehus Nord i Aalborg som lægesekretær stort set hele mit arbejdsliv. Altså jeg er der stadig, og jeg er glad for mit job.
– Vi bruger meget tid på hestene. Den mindste af vores drenge kan godt følge lidt med i det med hestene, men den store siger det ikke noget. Begge drengene går dog mest op i fodbold – det er det helt store for dem. De må selv vælge – vi presser dem ikke til noget, slutter Marianne.
