Den seksårige svenskopdrættede vallak Freddie Silvåkra var fredag en tur på stranden ved Rødhus for lige at skærpe formen, inden den førstkommende mandag tørner ud i sjette løb i Skive.
Freddie Silvåkras træner Lillian Uglebjerg, der har sit træningsdomicil tæt på Hørning syd for Århus, motionerer som bekendt ofte sine væddeløbere på netop stranden ved Rødhus, en lokalitet, hun kender som sin egen bukselomme, da hun i sin tid som opvoksende nordjyde netop slog sine folder i dette område.
Freddie Silvåkra, der er halvbror til Dino Silvåkra, som for nylig havde et par sæsoner hos Michael Lønborg på JVB, debuterede for Lillian Uglebjerg den 2. marts i år i Skive og sejrede. Det var lige før nedlukningen af Danmark grundet coronaen, og siden har Freddie Silvåkra sammen med sine staldkammerater trænet på.
– Men da der har været løbspause, er det jo ikke helt til at sige, hvordan formkurven har holdt sig, vurderer Lillian Uglebjerg, der dog føjer til:
– Imidlertid tror jeg, han på mandag må stå med en god chance, og jeg bliver skuffet, om han ikke er med i afgørelsen.
– Jeg har jo et godt venskab med familien Goop, som jeg først og fremmest har lært at kende gennem mit venindeskab med Annika Goop, og sidste efterår var jeg i Sverige med transporteren og lagde selvfølgelig vejen forbi familien Goop.
– Her gik Freddie Silvåkra. Han døjede med en gaffelbåndskade, og jeg kan jo godt lide udfordringen med at få besværlige eller opgivne heste til at fungere igen. Det vidste Gopp’erne jo alt om, så de sagde: tag du ham med hjem og se hvad du kan gøre for ham. Det var jo en positiv overraskelse, jeg ikke var sen til at udnytte.
– Det viste sig så, at gaffelbåndsskaden på ham var til at overse. Selvfølgelig skal det tages alvorligt, og man skal gøre det rette, men hans skade på gaffelbåndet var ikke så grel som den for eksempel var hos en anden af mine heste, nemlig Cointreau, som havde en langt alvorlige gaffelbåndsskade, hvilken det tog os 14 måneder at kurere – min dyrlæge Reinholdt sagde, at det var den længste gaffelbåndsskadebehandling, han længe havde været udsat for – men med Freddie tog det kun et halv års tid, og så fik vi ham i gang igen.
For tiden har Lillian Uglebjerg 19 heste i sin varetægt. I corona-virussens skygge er det per uge ofte blevet til mindst to gange besøg ved Rødhus, hvor stranden er blevet udnyttet optimalt. Hestene får som oftest tre tempoarbejder langs stranden fra Rødhus til Blokhus, en distance på i underkanten af ti kilometer. Når løbsdagene igen ruller på for alvor, vil det typisk være én gang om ugen, Lillian Uglebjerg sender et hold heste til strandtræning i Rødhus.
– Der er dog indlagt pauser i træningspasset på stranden, hvor hestene så skridter – det er ofte ved de små åer, der inde fra landet løber ud i havet via strandbredden – dem bruger jeg som pejlemærker. Som sagt kender jeg området ud og ind. Hestene får også lov at skridte af i vandet, og det nyder de, og det er også sundt for bentøjet, lyder det fra Lillian Uglebjerg.
Fra træningsetablissementet på Bodil Mølle ved Hørning og til Rødhus Strand er der ca. 2 timers transporttid.
Tekst: Allan Loft
Foto: Kjeld Mikkelsen