De næste 12 dage tager vi ét for ét de tolv funderinger, vi har udkrystalliseret Timo Nurmos betragtninger ned til – og så bringer vi for hver fundering de to danske travtrænere Flemming Jensen og Ken Ecces kommentarer hertil. Vi runder efter de tolv dage af med Lars Sandström, ingeniøren, der står bag alle nuværende svenske travbaner. God fornøjelse!
Den første fundering angår Banelængde og banebredde:
Timo Nurmos fundering:
Nurmos fortæller, at selv blandt topkuske er der forskellige meninger om baners længde: Björn Goop peger på 1200 m, mens J. M. Bazire på 1600 m uden for stejle dosseringer og ikke for lange opløbsstrækninger. Nurmos selv peger ikke decideret på, hvad han synes, men nævner, at en 1000 m bane er at foretrække til træning, for langsiderne er så ikke for lange, og den type bane til træning er bedst mentalt for hestene, og dosseringerne behøver her ikke være så skarpe, og heste er – stadig ifølge Nurmos – faktisk født med evne til kurveteknik. Nurmos mener, at banelængde er noget, der skal ses i sammenhæng med de øvrige ønsker, man kan have til en bane, herunder startmetode samt underlag osv. Han peger dog på, at voltesystemer kræver god bredde – især det franske voltesystem kræver ganske vid bredde – men er ifølge ham nok det bedste af dem, der opereres med.
Flemming Jensens kommentar til Nurmos’ fundering om banelængde og banebredde:
”Hvis en bane bare gik lige ud, 2 – 3 km, så vil det være det mest skånsomme for en hest at løbe væddeløb på. Det tror jeg, alle mennesker ville være helt enige om – altså hvis løbet blev afviklet kun ligeud.
Så jeg synes ærligt talt, at det byder sig selv, at jo større, dvs. jo længere og bredere en bane er, jo bedre.
Det, der er galt med de baner, vi kører på i dag nu om stunder, det er, at de er for smalle. Desto bredere de bliver, desto lettere bliver det at komme igennem svingene.
Af danske baner synes jeg, Billunds var den bedste at køre på. Den havde relativt store, nærmest flade sving (de er kun en smule doserede). Hvis ikke en hest kunne komme igennem Billunds sving, så kom den aldrig igennem et sving.
Skive er jo reelt set en 1000 m-bane lagt på en 800 m-bane, så svingene på Skive er jo faktisk ikke større, end en 800 m-banes sving, altså ret så krummende. Det er de værste at komme igennem. Desto smallere banen er, desto sværere bliver det. Billunds var der bredde på – fordi det var en 1200 m bane.
Jeg har jo været så heldig at køre på Tingsryds 1600 m-bane – den er endnu bredere og endnu lettere at komme igennem. Jo større bane, altså med længde og bredde, jo bedre vil det blive for hestene. Så enkelt er det faktisk.”
Ken Ecces kommentar til Nurmos fundering om banelængde og banebredde:
”Der er jo snart lige så mange meninger om det her, som der er travfolk. Jeg har jo prøvet en del i min travsportskarriere og kan vel siges at have en hel del erfaring. Jeg har i hvert fald kørt på mange baner – selvfølgelig mange gange på Lunden, men stort set på alle andre danske baner også, selv Bornholms, samt på baner i udlandet, især i Sverige, men også i Frankrig og nogle gange i Norge, hvilket lands baner jeg egentlig finder meget specielle at køre på. Og så har jeg jo kørt en enkelt løbsdag i Moskva for en del år siden. Jeg har kørt på mange forskellige slags baner: 800 m baner, 1000 m baner, 1200 m baner og milebaner.
Hvad finder jeg bedst? Den bedste type er nok én, som Malmø-folkene planlægger for deres nye bane: en 1400 m bane med tilpas dosserede sving. Det er nok det, jeg ville kunne foretrække. Ja, jeg vil da heller ikke opponere mod en milebane. Jeg synes ikke, man skal være for karrig med udmålingen af banens bredde. Alt i alt er det optimalt med den her rimeligt omfangsrige bane, altså gerne 1400 m i omkreds, så kurverne kan gøres længere, hvilket bl.a. medfører, at banehældningen rundt i disse kan blive knapt så stejl. Jeg er enig med Nurmos i, at voltesystemer kræver en god banebredde, men jeg er ikke enig med ham i, at fransk voltestart lige er sagen.”
Ovenstående er en del af ”Rapport om udformningen af travbaner og hensynet til hestens ve og vel”. Læs hele rapporten her.
Foto Timo Nurmos: Jeannie Karlsson, Sulkysport
Foto i toppen samt Flemming Jensen og Ken Ecce: Kjeld Mikkelsen