’Vi SKAL ha’ fundet ud af ham!’ Sådan lyder parolen fra to determinerede hesteejere fra Esbjerg-kanten.

Torsdag den 16. september var den 5-årige norskfødte S J’s Photo-søn Hicko Hell Racer i prøve/rutineløb i Billund. Det har den prøvet nogle gange, siden den i foråret 2020 indledte karrieren. Elleve gange faktisk.

Vallakken, hvis morfar er Pine Chip, står med 13.600 kr. på nakken og en personlig rekordnotering på 1.17,3a. I sytten starter er det blevet til én sejr og én fjerdeplads.

Moren til Hicko Hell Racer er svenske Hilarious Face, og dermed er han halvbror til Hickothepooh, som i starten af maj i år vandt det finske storløb Finlandia Ajo i tiden 1.09,9/1620a, hvilken præstation straks gav ham en invitation til Elitloppet tre uger senere, og som den dengang Trond Anderssen-trænede hest så sagde ja-tak til. Eller kredsen om ham gjorde. Hickothepooh står lige nu med over 4. mio. nkr. på præmiekontoen. Han trænes i øvrigt nu af Kristian Malmin.

I Danmark findes endnu en halvbror til Hicko Hell Racer, nemlig Anita Gregersens M T Heavens Dream, der på sine ældre dage har fundet melodien i monté og indtjent i underkanten af 200.000 kr. og som stærkest løbet 1.14,7am.

Ofte er Hicko Hell Racer blevet disket for galop. Det blev han også i rutineløbet den 16. september i Billund. Tæller vi prøve/rutineløbene med, så har han fået noteret galop i firetyve af sine starter.

På besøg hos Bo Westergaard

Karrieren blev indledt hos træner Bo Westergaard, som også er manden bag vallakkens eneste sejr hidtil. Men først på året kom hesten til Billund-amatøren Niels Ole Jensen, der fortæller:

– Jeg var dèr i begyndelsen af året en tur i Nordjylland med min ven, amatørtræneren Paw Nedergaard, og vi besøgte blandt andet Bo Westergaards træningskvarter. Vi fik en tår kaffe, og snakken gik, og Paw Nedergaard spurgte så, om der var noget interessant til salg hos Bo. Så blev det nævnt, at den her hurtige, lidt ustabile hest var på salgslisten.

– Jeg tog hjem og talte lidt med ’Den Gamle’, altså min far, og enden på det blev, at vi købte den her hest, Hicko Hell Racer, dagen efter.

– Han har en vis kapacitet, hvilket også blev nævnt deroppe ved Westergaard. Desværre er han meget ustabil. Jeg tror, det gælder om at finde nøglen til ham, og den har vi ikke fundet endnu, fortæller Niels Ole Jensen videre.

– Han har det egentlig nemt nok, når det går, men så har han ind i mellem pludselig sin egen mening om det og forfalder til galop. Men i korrekt gangart: dér viser han, at der er noget at bygge på. Der er god fart og god kadence. Desværre laver han som sagt for mange galopper.

– Han er så rar og så rolig ellers. Han kan reagere en lille smule nervøst, hvis der pludseligt kommer noget udefra, men det er næsten ikke noget at tale om, og han falder hurtigt til ro. Det er en meget sød hest at omgås i hverdagen.

– Vi har derfor langt fra givet op, også selv om han var meget til galop i rutineløbet i torsdags i Billund. Vi bliver vi med at lede efter opskriften på, hvordan vi får ham stabiliseret. Hvordan vi får ham med på, hvad væddeløb går ud på. Jeppe Juel og René Kjær har prøvet ham, og de mener, han har potentialet til at blive en god væddeløber. Bliver Hicko Hell Racer ved med at drille os, så må vi jo søge hjælp hos en professionel. ’Vi SKAL ha’ fundet ud af ham!’ Sådan lyder parolen her hos min far og mig.

Far agerer staldmand

Når Niels Ole Jensen starter heste på travbanen, så har han ofte for ikke at sige altid sin far, nu 88-årige Viggo Jensen, med som staldmand.

Viggo Jensen var med lige fra Billundbanen begyndte i 1972, og han kørte med i løbene på banen de næste 25 års tid.

Faren husker tydeligt, at han vandt sit første løb med Nemo Taulov til et kæmpe-stort odds.

Niels Ole Jensen er travmand i dag, men var han det lige fra begyndelsen?

– Nej, da jeg var knægt, blev jeg ikke umiddelbart bidt af det, og jeg hjalp faktisk dengang slet ikke min far med hestene. Men jeg kom jo meget på banen og overværede løbene, og så stille og roligt kom interessen for selv at have med det at gøre. Fra min barndom kan jeg stadig huske de små røde og grønne taloner af pap, man fik dengang i toto’en. Man kunne spille for 2 kroner. Vi børn gik rundt og samlede flasker og løb så hen til mor med dem, så vi kunne få lov til at spille for den pant, man også dengang fik for flaskerne.

– Jeg tog min licens i 1989 sammen med en del andre, men det er vist nok kun mig, Svend Åge Vindbjerg og Flemming Raundahl, der er tilbage fra det hold, der dengang i hvert fald omfattede lidt over tyve personer, som jeg husker det.

Niels Ole Jensen er i dag halinspektør i den lille idrætsprægede by Vejrup-Endrup ikke langt fra Esbjerg. Han er vokset op i Glejbjerg heller ikke langt derfra.

Hjemme har han og faderen lige nu to heste. Ud over problembarnet Hicko Hell Racer råder de over den niårige hoppe Angelfromheaven, som de anskaffede sig for en 4-5 år siden.

– Hun har stort set aldrig gået et dårligt løb for mig og høster ofte en præmie.

Samler familie og venner

Men hvad sker der så nu for Niels Ole og hans far Viggo, når der ikke mere kommer til at ligge en bane i Billund – ikke foreløbig i hvert fald.

– ’Den Gamle’ har jo fået bacillen i os, så må vi jo hellere fortsætte, lyder det fra Niels Ole, der videre fortæller:

– Vi fortsætter med travet. Vi har okay træningsforhold hjemme, så vi fortsætter. Det er ikke så afgørende, hvilken bane, vi skal til at køre på. Vi kan veksle frit mellem Århus, Skive eller Fyn.

– For vores vedkommende er travet noget, der samler familien. Som sagt: min far følger med i det. Og mine børn følger med i det, og mine brødre følger med i det. Og nogle af vore bedste venner, for den sags skyld.

– Jeg indgår sammen med mine brødre og nogle venner i anpartsstalden Team Camilla Trot, som vi startede for treogtredive år siden. Lige nu råder vi i den ejerkonstellation ikke over nogen hest, men vi leder faktisk med lys og lygte efter én. Vi har jo betalt ind, uanset om der lige var en hest eller ej. Vi er fem stykker under det staldnavn nu mod de otte, vi var i begyndelsen, slutter 53-årige Niels Ole Jensen.

 

Tekst: Allan Loft

Foto: Kjeld Mikkelsen