Mandag den 9. april kl. 15 – 16. Energi Viborg Arena.

Kvindekommissionens formand Helle Thorning-Schmidt præsenterer Rapporten GÅ EFTER GULDET – mål og strategier for højnelse af dansk kvindefodbold.

 

Så blev den offentliggjort, den med spænding imødesete rapport fra den af DBU i 2016 nedsatte Kvindekommission. Rapporten med den skinnende titel: GÅ EFTER GULDET – sådan styrkes Danmarks pige- og kvindefodbold.

 

 

Kommissionens formand, Helle Thorning-Schmidt indledte præsentationen.

Hun betonede:

”Rapporten er ikke et tungt digert værk i akademiske vendinger, men er overskuelig, ført i et djærvt sprog, så alle, der interesserer sig for fodbold kan læse den”.

Kommissionen har opstillet tre overordnede formål:

  • Ad bredden:

Fodbold skal være den største pige- og kvindeidræt i Danmark. Og  inden 2025 skal DBU opfylde sin egen målsætning om 135.000 piger og kvinder som medlemmer.

  • Ad eliten:

Kvindelandsholdet skal inden for de næste 10 år vinde guld ved enten VM, EM eller OL. 3F-ligaen skal have et løft.

  • Ad DBU:

Inden 10 år skal 1/3 af medlemmerne i DBU være kvinder eller piger. 1/3 af DBU’s bestyrelse skal bestå af piger/kvinder. 1/3 af DBU’s ressourcer skal gå til kvindefodbolden.

Kommissionen anbefaler 10 løsninger til at indfri disse overordnede mål:

  1. DBU skal udvikle sig til et sted for begge køn.
  2. Erhvervslivet skal mere på banen.
  3. Kvindefodbolden skal frem i medierne for alvor.
  4. Indsatsen for de aller bedste kvindelige fodboldspillere skal styrkes.
  5. Flere og bedre dommere.
  6. Værktøjskasse til alle og certificering af de bedste pigeklubbe.r
  7. Piger skal trænes med nye metoder af dygtige trænere – af begge køn.
  8. Alle uanset etnicitet skal være med.
  9. Drenge og piger, mænd og kvinder er lige og skal omtales lige.
  10. Der skal handles på strategien – det skal overvåges

Landsholdstrøjer – kvindernes selvfølgelig

Foto: KM FOTO